Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 184
Offentligt
2879294_0001.png
EVALUERING
Evaluering af forsøg med ret til realkompe-
tencevurdering for faglærte
Februar 2024
J.nr. 23/07541
2024-2306
A2
TBH
Retten til realkompetencevurdering (RKV) blev som et forsøg fra 1. september
2021 til udgangen af 2022 udvidet til også at gælde faglærte dagpenge- og kontant-
hjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år. Almindeligvis havde kun ufaglærte ret til
RKV. Med udvidelsen kunne fx en faglært med behov for et brancheskifte også få
vurderet sine kompetencer i forhold til en anden erhvervsuddannelse.
Evalueringen viser, at retten til RKV for faglærte ikke har haft en betydning for,
hvor mange RKV’er der er blevet
brugt hos kommunerne. Kommunerne vurderer,
at deres praksis ikke ændrede sig med forsøget, og peger på, at RKV i forvejen be-
nyttes, når faglærte ledige skal starte på en erhvervsuddannelse for voksne (EUV)
som et afklarende og motiverende værktøj i samtaler med borgere. Deres brug af
RKV er derfor ikke betinget af, at det udgør en ret for målgruppen.
Evalueringen bygger på data indberettet af kommunerne om forbrug af RKV før,
under og efter forsøgsperioden, Evalueringen er derudover udarbejdet på baggrund
af interviews med hhv. sagsbehandlere og ledere i udvalgte kommuner for at ind-
samle erfaringer med forsøget og bredt om arbejdet med at omskole faglærte. Der
er udvalgt fire kommuner, der ligger højest ift. antal registrerede
RKV’er i forsøgs-
perioden, og som sikrer geografiske spredning. De fire kommuner er Randers, Bil-
lund, Roskilde og Helsingør.
Udviklingen i forbruget af RKV
Udvidelsen af ret til RKV til også at omfatte faglærte har ikke resulteret i flere
RKV’er.
Tværtimod er antallet faldet i perioden med 35 pct. og 40 pct. for hhv.
ufaglærte og faglærte. I 2022 var der 330 ufaglærte og 292 faglærte, der gjorde
brug af RKV. Faldet kan hænge sammen med den generelle udvikling på arbejds-
markedet med lav ledighed.
Trods dette, peger kommunerne på, at forsøget har været med til at sætte RKV på
dagsorden og øge bevidstheden omkring de muligheder en RKV giver i arbejdet
med at motivere faglærte til et brancheskifte.
Praksis før, under og efter forsøgsperioden
Jobcentrene fortæller i interviewene, at forsøget med ret til RKV for faglærte ikke
har haft en betydning for hvornår, hvordan eller hvor meget de har benyttet sig af
RKV.
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 184: Orientering om STARs evaluering af forsøg med suspendering af referenceperioden for seks ugers jobrettet uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
Ifølge medarbejdere og ledere har sagsbehandleren hele tiden haft mulighed for at
bevillige RKV til faglærte på baggrund af en konkret vurdering.
Respondenterne nævner også, at de økonomiske omkostninger forbundet med RKV
er lave.
RKV som motivations- og afklaringsværktøj
Jobcentrene beskriver RKV generelt som et vigtigt motivations- og afklaringsværk-
tøj, der kan være et vigtigt første skridt mod en erhvervsuddannelse. Responden-
terne fortæller, at der for sagsbehandleren ligger en stor udfordring i at motivere
den ledige til uddannelse. Dårlige erfaringer med uddannelse og udsigten til at gå
ned i løn sammenlignet med fx et arbejde som ufaglært, nævnes som de primære
barrierer. Jobcentrene peger i interviewene på RKV som et brugbart værktøj til at
motivere borgere imod uddannelse. Blandt andet kan en RKV tydeliggøre over for
den enkelte ledige, hvor meget deres allerede tilegnede kompetencer og erfaring
kan bruges til at forkorte uddannelsesforløbet.
Den individuelle uddannelsesplan, hvor det fremgår hvor meget skoleundervisning
og oplæring uddannelsen vil bestå af, fremhæves som en god måde at konkretisere,
hvad uddannelsen handler om, og indebærer for den enkelte.
En væsentlig motivation for ledige ufaglærte til at påbegynde en erhvervsuddan-
nelse ligger i muligheden for at tage et uddannelsesløft med 110 pct. dagpengesats.
Faglærte har umiddelbart ikke samme mulighed medmindre uddannelsen er foræl-
det (uddannelsen har ikke være benyttet i 5 år). Som følge af betingelsen for fag-
lærte ledige om, at deres uddannelse skal være forældet for at få adgang til ordnin-
gen, er det primært velstillede ledige, der har en privatøkonomi, der tillader at gen-
nemføre et brancheskift.
Organisering af uddannelsesindsatsen
Det varierer kommunerne imellem, hvordan forsøget har været implementeret. En-
ten har jobcenteret gjort det til en fast praksis, at sagsbehandlerne nævnte borge-
rens ret til RKV i forbindelse med den første samtale, eller også er det blevet
nævnt, hvis samtalen begyndte at omhandle erhvervsuddannelse.
De jobcentre, der indgår i denne evaluering, har typisk tilknyttet en uddannelses-
ambassadør eller en uddannelseskonsulent, der fungerer som resurseperson ift. ud-
dannelse og herunder spørgsmål vedrørende RKV. Sagsbehandlerne kan derved
vælge at henvise borgeren til denne resurseperson, når samtalen begynder at handle
specifikt om uddannelse. Resursepersonen tager dernæst samtalen, og står for den
eventuelle kommunikation og praktiske planlægning omkring RKV med uddannel-
sesinstitutionen. Den person kan enten være fast tilknyttet ét jobcenter eller være
en del af en tværkommunalt rekrutteringsservice, der besøger det enkelte jobcenter
fx ugentligt.
Organiseringen med én resurseperson på uddannelsesområdet bliver fremhævet po-
sitivt, da den gode vejledning og rådgivning til borgerne kræver et indgående kend-
skab til regler og proces for RKV og erhvervsuddannelsesområdet generelt.
2
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 184: Orientering om STARs evaluering af forsøg med suspendering af referenceperioden for seks ugers jobrettet uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
3