Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 2306
7. juni 2024
Kære Beskæftigelsesudvalg
Jeg skriver til jer for at orientere jer om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
tering har udarbejdet en evaluering af forsøget med suspendering af referenceperio-
den for seks ugers jobrettet uddannelse og af forsøget med ret til realkompetence-
vurdering for faglærte. Begge forsøg var gældende i perioden 1. september 2021 til
31. december 2022. Endvidere er der udarbejdet en samlet evaluering af tre forsøg
med jobrotationsordningen som jeg også vil orientere jer om.
Forsøgene med 6 ugers jobrettet uddannelse og realkompetencevurdering blev ved-
taget med
Aftale om tiltag målrettet langtidsledige under coronakrisen,
som blev
indgået i maj 2021 af S, V, DF, SF, RV, EL, K og Å. Forsøgene med jobrotations-
ordningen blev bl.a. besluttet i tidligere politiske aftaler som led i afbødning af ef-
tervirkningerne af covid-19, og forlænget med den senere trepartsaftale fra 2021
om mangel på arbejdskraft.
Forsøg med suspendering af referenceperioden for seks ugers
jobrettet uddannelse
Som følge af nedlukning af beskæftigelsesindsatsen under coronakrisen har dele af
målgruppen for 6 ugers jobrettet uddannelse ikke haft mulighed for at gøre brug af
ordningen.
Med aftalen blev referenceperioden, som er et udtryk for, hvornår de seks ugers ud-
dannelse skal være afholdt, suspenderet. Ledige i målgruppen havde derfor ret til
seks ugers jobrettet uddannelse i hele dagpengeperioden. Normalt har målgruppen
kun ret til seks ugers jobrettet uddannelse de første seks måneders ledighed for per-
soner under 25 år og ni måneder for personer over 25 år.
Hovedkonklusionerne fra evalueringen af forsøget viser følgende:
Med suspendering af referenceperioden fik cirka 37.500 flere dagpengemodta-
gere mulighed for at tage seks ugers jobrettet uddannelse. Af dem benyttede fem
pct. sig af muligheden
–
nedenfor kaldt for forsøgsgruppen.
•
Forsøgsgruppen er i forhold til køn, alder, uddannelses, og brancher ikke nævne-
værdig anderledes end gruppen, der i forvejen havde ret til seks ugers jobrettet
uddannelse.
•
Forsøgsgruppen har haft næsten fem gange længere ledighedsanciennitet end
gruppen, der i forvejen havde ret til seks ugers jobrettet uddannelse. Dette kunne
•