Beskæftigelsesminister
Ane Halsboe-Jørgensen
Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
T +45 72 21 74 00
www.star.dk
Tilsynsrådets bemærkninger til statusrapport for STARs tilsyns-
indsats i 2023 og til det årlige tilsynsbrev til Udbetaling Danmark
CVR 55568510
8. april 2024
J.nr.
2024 - 164
Kære Ane Halsboe-Jørgensen
Vi har på mødet i Tilsynsrådet den 19. marts behandlet Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekrutterings statusrapport for 2023 vedr. styrelsens tilsyn med kommuner, a-kas-
ser, Udbetaling Danmark og private og offentlige tilskudsmodtagere. Vi drøftede
også det årlige tilsynsbrev til Udbetaling Danmarks bestyrelse og de foreløbige resul-
tater af lufthavnstilsynet for 2023.
Rådet er tilfredse med statusrapporten. Den giver et godt indblik i de aktiviteter,
der er gennemført på tilsynsområdet i løbet af 2023. Rapporten sætter også spot på
de temadrøftelser, vi har haft i rådet, og de breve, vi har skrevet til dig.
Afslutningsvis drøftede rådet det årlige tilsynsbrev til Udbetaling Danmarks besty-
relse, og det glæder rådet, at Udbetaling Danmark overordnet løser opgaverne ef-
fektivt og samtidig har fokus på at leve op til de retssikkerhedsmæssige krav og at
sikre god borgerservice. Rådet bakker desuden op omkring de bemærkninger, der
fremgår af tilsynsbrevet vedr. tilsynsåret 2022, herunder at Udbetaling Danmark vil
vende tilbage med en opdateret kontrolstrategi.
Venlig hilsen
Henrik Bach Mortensen
Formand