Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
3. juni 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 253 (alm. del) af
8. maj 2024
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad der er årsagen til, at overførselsindkom-
sterne samlet set har bidraget med 1 pct. point til indkomstforskellene målt
ved Gini-koefficienten i perioden 2012-2019 (opgjort ved fastholdt 2012-de-
mografi), jf. figur 2.22 i publikationen ”Ulighedsredegørelsen 2021”, Finans-
ministeriet, december 2021? Ministeren bedes herunder redegøre for, hvor
stor en del af bidraget, der kan henføres til politiske indgreb, herunder den af-
talte mindreregulering med 2012-skatteaftalen.
Svar
Overførselsindkomsterne, såsom kontanthjælp og boligstøtte, bidrager over-
ordnet til at reducere indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten. Det
skyldes, at overførselsindkomsterne er målrettet personerne med de laveste
indkomster i udgangspunktet. Overførselsindkomsterne er dermed omforde-
lende.
Med metoden, der ligger til grund for figur 2.22 i Ulighedsredegørelsen 2021,
kan udviklingen i Gini-koefficienten fra et år til et andet opdeles på bidrag fra
de enkelte indkomstelementer.
Fra 2012 til 2019 udgør bidraget fra de samlede overførselsindkomster til ud-
viklingen i indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten 1,0 pct.-point i et
scenarie, hvor 2012-befolkningssammensætningen er fastholdt,
jf. tabel 1.
Det skal til opgørelsen bemærkes, at ”fastholdt befolkningssammensætning”
afspejler en uændret sammensætning af befolkningen for så vidt angår alder,
herkomst, andel studerende, uddannelsesniveau, familiesammensætning og
pardannelse,
jf. Boks 2.3 i Ulighedsredegørelsen 2020,
Finansministeriet. Der
er således ikke justeret for fx ændringer i befolkningens arbejdsmarkedstil-
knytning, herunder for andelen i ordinær beskæftigelse og andelen på de en-
kelte overførselskategorier.
Økonomiministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Telefon 40 20 86 87