BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 177: Orientering om regeringens udspil om fritidsjob, fra beskæftigelsesministeren

FLERE UNGE SKAL HAVE ET FRITIDSJOB

Flere unge skal have et fritidsjob

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kun hver anden ung har i dag et fritidsjob

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Nuværende ungeregler

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Spor 1 . Opgør med utidssvarende og ulogiske regler

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Spor 2 . Gennemgribende forenkling og bedre vejledning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Spor 3 . Større motivation til at tage fritidsjob

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Spor 4 . Kulturændring og synliggørelse

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

FLERE UNGE SKAL HAVE ET FRITIDSJOB

Et fritidsjob giver unge selvtillid, dannelse, myn-

dighed og selvbestemmelse i eget liv, og det giver

unge en mulighed for at tjene deres egne penge,

gøre en forskel og være en del af fællesskabet på

en arbejdsplads . Men i dag er det kun halvdelen af

de unge mellem 13 og 17 år, som har et fritidsjob .

Og det er bekymrende . Faktisk er der i dag 70 .000

færre unge med fritidsjob end i 1980’erne .

Derfor skal vi som samfund reagere, når færre af

vores unge mennesker arbejder nogle få timer efter

skoletid . Noget kan sikkert forklares med, at unge

og deres forældre i dag – og med god berettigelse

– vægter skole, lektier og fritidsaktiviteter højt,

og at det kan komme til at overskygge værdien af

fritidsjob . Andet kan skyldes, at arbejdsgivere og

foreningslivet afholder sig fra at oprette job til de

unge, fordi reglerne er utidssvarende, uforståelige

Et fritidsjob er vigtigt for unges udvikling, for det

giver noget, som de ikke kan lære i skolen . Under-

søgelser peger på, at fritidsjob kan medvirke til,

at unge begår mindre kriminalitet og i højere grad

starter på en ungdomsuddannelse, der sætter posi-

tive spor resten af livet .

Regeringen vil derfor gribe til handling for at få flere

unge i fritidsjob, fordi vi ved, at en tidlig start på

arbejdsmarkedet er med til at skabe myndige unge

mennesker, der trives . Vi tror på, at det har en værdi

i sig selv at lære at tjene sine egne penge, og vi tror

på, at en tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor

man kan prøve sig selv af, giver vores unge værdi-

fulde erfaringer og øget selvtillid .

Med regeringens udspil tager vi et kritisk blik på de

til tider strikse og uforståelige arbejdsmiljøregler,

som blev grundlagt for tre årtier siden for at passe

bedst muligt på vores unge, men som i nogle tilfælde

er endt med at holde dem væk fra arbejdsmar-

kedet . For sandheden er, at vi passer bedst på vores

unge ved at sørge for, at de får et fritidsjob i trygge

rammer . Vi har i bedste mening været beskyt-

tende over for vores unge mennesker, og vi skal så

sandelig passe ekstra godt på dem . Men reglerne

skal også give mening for unge, deres forældre og

Unge skal også opleve, at et fritidsjob lønner sig, og

at det giver en gevinst, der kan omsættes til flere

muligheder og større frihed i ungdomslivet . Derfor

vil regeringen gå grundigt til værks og helt afskaffe

arbejdsmarkedsbidraget for unge under 18 år . Det

betyder, at en ungarbejder i et supermarked, som

Hvis vi for alvor skal

lykkes med at få flere unge

i arbejde, kræver det en

kulturændring i hele

samfundet, som kun kan

indfries, hvis alle bidrager

FLERE UNGE SKAL HAVE ET FRITIDSJOB

tjener 36 .000 kr . ved at tage vagter i et år, får 2 .880

kr . mere ud af indsatsen .

Fritidsjobbene er i dag koncentreret på få brancher .

Unge arbejder primært i supermarkeder, på restau-

ranter eller går med reklamer . Derfor skal vi gøre

det lettere for arbejdsgivere og foreningslivet at

tilbyde job til unge . Regeringens ambition er, at en

række offentlige institutioner også skal have unge

ansat i fritidsjob .

Men regelændringer kan ikke stå alene . Der er

grænser for, hvor meget vi kan ændre på grund af

EU-regler . Vi har også et helt særligt ansvar for at

beskytte vores unge, når de første gang træder ind

på arbejdsmarkedet .

Hvis vi for alvor skal lykkes med at få flere unge i

arbejde, kræver det en gennemgribende kulturæn-

dring i hele samfundet, som kun kan indfries, hvis

alle bidrager og tager ansvar . Regeringen vil derfor

samle stærke aktører på området, så vi i fællesskab

får sat fokus på området og sammen arbejder for,

at det bliver nemmere, mere naturligt og det indly-

sende udgangspunkt, at unge arbejder eller giver en

hånd med i foreningslivet . Det er kun gennem det

brede samarbejde, at vi kan skabe de ændringer, der

skal til, så flere unge får et fritidsjob .

I stedet for at beskytte vores unge mod fritidsjob,

vil regeringen sørge for, at unge får en tidlig til-

knytning til arbejdsmarkedet, hvor de kan snuse

til forskellige arbejdsopgaver i trygge rammer

og få opbygget en god portion selvtillid og tjene

deres egne penge . En del af det er også at lære om

arbejdsmiljø og arbejdsfællesskaber . Det er vigtige

Fritidsjob er en gevinst både for vores unge og for

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister

Isabella på 17 år går i

gymnasiet og arbejder

på et plejecenter på

Mit fritidsjob gør, at jeg møder

mennesker, jeg ellers ikke ville have

mødt. Og så elsker jeg at høre de

ældre fortælle historier fra et langt liv

– deres livserfaringer inspirerer mig.

FLERE UNGE SKAL HAVE ET FRITIDSJOB

I 1980’erne var det normen, at unge arbejdede

efter skoletid . Syv ud af ti i alderen 13-17 år havde

dengang et fritidsjob i løbet af et år, mens det i dag

kun er cirka halvdelen . Det er både blandt de 13-14-

årige og 15-17-årige, at færre unge arbejder .

I 1986 havde for eksempel cirka halvdelen af alle

13-14-årige et fritidsjob i løbet af et år, mens det i

2022 var under hver tredje . I 2022 var der 70 .000

færre unge med fritidsjob end i 1986 .

Fritidsjob er koncentreret på få brancher . I 2022 var

næsten hvert tredje fritidsjob i supermarkeder og

varehuse, mens hvert sjette var på restauranter . Til

gengæld var kun 5 pct . af fritidsjobbene i industrien

og 4 pct . på offentlige arbejdspladser .

På regionalt plan er der ikke store forskelle på, hvor

mange unge der har et fritidsjob . Det spænder fra

49 pct . i Hovedstaden til 55 pct . i Midtjylland .

Der er større forskelle mellem kommunerne . I

Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Bornholm arbejder

to ud af tre unge, mens det i Ishøj, Frederiksberg og

Gentofte kun er omkring 45 pct .

Fritidsjob er her defineret som 13-17-årige, der har modtaget løn på et tidspunkt i løbet af året .

De unge behøver ikke at være indskrevet på en uddannelse for at være med i opgørelsen, men

langt hovedparten er i gang med en uddannelse, samtidig med at de har et fritidsjob . Elever, der

i løbet af året er indskrevet på et hovedforløb på en erhvervsuddannelse, er frasorteret for at

sikre, at lærlinge- eller elevløn ikke tæller med i opgørelsen .

FLERE UNGE SKAL HAVE ET FRITIDSJOB

Færre unge har i dag et fritidsjob

… også på tværs af aldersgrupper

Unge arbejder typisk i

supermarkeder og varehuse

Detailh. m. tekstiler mv.

Post og kurertjeneste

Flest unge i Vestjylland

… og stort set kun i den private sektor

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Danmarks Statistik.

FLERE UNGE SKAL HAVE ET FRITIDSJOB

Reglerne skal beskytte unge, men de skal også give mening.

I 1994 kom der et EU-direktiv om beskyttelse af

unge på arbejdspladsen, som forbyder, at børn

under 13 år arbejder, og sikrer, at beskæftigelsen af

unge under 18 år er strengt kontrolleret og beskyt-

tet på de betingelser, der er fastsat i direktivet .

I Danmark er direktivet implementeret i arbejds-

miljøloven og bekendtgørelsen om unges arbejde

(ungebekendtgørelsen) . Eksempelvis er det på bag-

grund af direktivet fastsat i de danske regler, at den

daglige arbejdstid for 13-14-årige, eller unge, der

stadig går i grundskole, ikke må overstige to timer

Unge fyldt 15 år, som har

afsluttet grundskolen, må

gerne arbejde . De må dog

ikke arbejde med farlige

stoffer eller kemikalier,

hårde fysiske belastninger

eller særlige tekniske

hjælpemidler . Fx må unge

under 18 år ikke arbejde med

søm- og boltepistoler .

Unge fyldt 13 år, som går i

grundskole, må kun udføre

”lettere arbejde”, som er

nærmere fastsat af en liste

i ungebekendtgørelsen .

Derudover er der særlige

krav til arbejde i nærheden

af maskiner eller kemikalier,

arbejdstid, hvile mv .

Børn under 13 år må

som udgangspunkt ikke

udføre arbejde for en

arbejdsgiver . I konkrete

tilfælde er det dog muligt

at få tilladelse af politiet

til at medvirke i kulturelle

aktiviteter og lignende fx

teaterforestillinger, tv og

FLERE UNGE SKAL HAVE ET FRITIDSJOB

Liste over ”lettere arbejde” som

unge fyldt 13 år må udføre i dag

Lettere arbejde inden for landbrug, gart-

neri, rideskoler med fodring, udmugning,

pasning af mindre husdyr samt heste,

lugning, bær- og frugtplukning, plant-

ning, grøntsagsopsamling samt lignende