Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 989
31. maj 2024
Kære udvalgsmedlemmer
ILO’s 112. arbejdskonference afholdes i Genève fra den 3. juni til den 14. juni
2024. I år vil følgende temadrøftelser stå centralt på konferencen:
Beskyttelse mod biologiske agenser (drøftelse med henblik på senere vedtagelse
af en konvention og/eller henstilling)
•
Tilbagevendende drøftelse om det strategiske formål om grundlæggende ar-
bejdstagerprincipper og -rettigheder på arbejde (generel drøftelse)
•
Anstændigt arbejde og omsorgsøkonomi (generel drøftelse)
•
Herudover er der som altid møde i konferencens faste applikationskomité (CAS),
som overvåger
gennemførelsen af ILO’s konventioner.
Der vil endvidere skulle
stemmes om ophævelse af fire forældede internationale arbejdskonventioner.
Følgende kan oplyses om forventninger og dansk holdning til de enkelte temaer:
Biologiske agenser: På arbejdskonferencen skal der være en første drøftelse om bi-
ologiske agenser med henblik på vedtagelse af en ILO-konvention og/eller henstil-
ling.
Regeringen er positiv over for vedtagelsen af en ILO-konvention med ledsagende
henstilling om biologiske agenser. Regeringen ser behov for bedre regulering på
globalt plan
–
ikke mindst efter COVID19-pandemien. Det er dog vigtigt, at en
konvention med henstilling bliver generel og fleksibel. Fra dansk side vil der derfor
blive lagt vægt på, at et ILO-instrument tager højde for og udgangspunkt i eksiste-
rende EU-regulering (EU Directive 2000/54/EC).
Strategisk formål i forhold til de grundlæggende principper og rettigheder på ar-
bejde: Arbejdskonferencen skal hvert år drøfte et af de fire delmål, som til sammen
skal realisere målet om at sikre anstændigt arbejde til alle i forbindelse med ILO’s
erklæring fra 2008 (opdateret i 2022) om social retfærdighed for en fair globalise-
ring. I år drøftes det strategiske formål om de grundlæggende principper og ret-
tigheder på arbejde.
Danmark er
–
i lighed med resten af Norden og EU
–
klar fortaler for universel rati-
fikation og implementering af ILO’s kernekonventioner. Det er i tråd med, at EU
også fremmer respekten for ILO’s kernekonventioner og målet om anstændigt ar-
bejde gennem EU’s handelsaftaler.