BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 166
Offentligt

SAMLENOTAT

Samlenotat til EPSCO-rådsmøde den 20. juni

2024

27. maj 2024

J.nr. 2024 - 2710

1. Revision af direktiv om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en

procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at

informere og høre arbejdstagerne ..............................................................................2

2. Direktiv om forbedring og håndhævelse af praktikanters arbejdsvilkår og om

bekæmpelse af almindelige ansættelsesforhold, der er camoufleret som

praktikophold (”praktikdirektivet”)

.........................................................................11

3. Politisk drøftelse af den sociale dimension af det indre marked .........................29

4. Det europæiske semester 2024 ............................................................................31

5. Hovedbudskaber fra Beskæftigelseskomitéen om landstidsarbejdsløshed om

integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet ....................................................34

6. Hovedbudskaber fra Socialkomitéen og Kommissionens fælles rapport om

pension ....................................................................................................................36

7. Rådskonklusioner om Komitéen for Social Beskyttelse og Kommissionens

fælles rapport om pension .......................................................................................38

8. Rådskonklusioner om input fra EPSCO-Rådet til den strategiske dagsorden

2024-2029................................................................................................................41

9. Rådskonklusioner om sociale investeringer ........................................................44

10. Frivillige vejledende principper for sociale investeringer .................................46

11. Rådshenstilling om ajourføring af rammen for praktikophold ..........................48

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

1. Revision af direktiv om indførelse af europæiske samarbejds-

udvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fælles-

skabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdsta-

gerne

- Generel indstilling

KOM-nr. (2024) 14

Opdateret notat. Ændringer i forhold til samlenotat af 27. marts 2024 er markeret

med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 24. januar 2024 fremsat forslag til revision af direktiv om

indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirk-

somheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdsta-

gerne.

Europæiske samarbejdsudvalg (ESU) er organer, som repræsenterer arbejdstagere

i EU eller EØS, som arbejder i fællesskabsvirksomheder- eller koncerner med

mindst 1000 ansatte i medlemslandene og mindst 150 ansatte i hver af mindst to

medlemslande. Et ESU kan oprettes efter anmodning fra mindst 100 ansatte eller

efter initiativ fra den centrale ledelse. ESU’ernes formål er at sikre, at arbejdsta-

gere i fællesskabsvirksomheder- eller koncerner har mulighed for at blive informe-

ret og hørt om beslutninger i virksomhederne, der påvirker deres arbejdsliv.

Direktivet, som oprindeligt er fra 1994, og som blev omarbejdet i 2009, fastsætter

regler for ESU’ers oprettelse, kompetencer og funktion.

Kommissionen ønsker med

forslaget til revision at skabe et mere klart, effektivt og sammenhængende regelsæt.

Forslaget går blandt andet ud på at præcisere nøglebegreber og definitioner, her-

under koncepterne ’tværnationalt emne’ og ’høring’. Derudover

præciserer forsla-

get reglerne for ESU-aftalers indhold samt reglerne for tilgængelige ressourcer og

behandling og ikke-deling af fortrolige oplysninger. Forslaget lægger også op til at

skærpe regler om sanktioner og til at sikre adgang til retslig prøvelse af beslutnin-

ger om, at information er fortrolig. Kommissionens formål med forslaget er at

styrke retten til information og høring af arbejdstagere om beslutninger med kon-

sekvenser for arbejdstagere i flere medlemsstater.

Forslaget vil i Danmark kræve justering af lov om europæiske samarbejdsudvalg.

Forslaget forventes at medføre begrænsede erhvervsøkonomiske og administrative

konsekvenser for de omfattede virksomheder i Danmark.

Regeringen er positiv over for at styrke retten til information og høring arbejdsta-

gere i fællesskabsvirksomheder. Det er samtidig vigtigt, at direktivet begrænses til

kun at regulere beslutninger af reelt tværnational betydning, og at ledelsen fortsat

har mulighed for at træffe hurtige og effektive beslutninger, når det er nødvendigt.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

Under forhandlingerne i Rådet har en håndfuld lande ønsket yderligere præcise-

ringer af definitionen af ’transnationale emner’. Dette bl.a. for at undgå sammen-

blanding med regler om information og høring, som angår rent nationale anlig-

gender, samt for at sikre, at direktivet fortsat kun regulerer beslutninger af reel

tværnational betydning.

En række lande har desuden ønsket en mere fleksibel bestemmelse om finansiering

af omkostninger forbundet med at føre sager for at afspejle forskellige nationale

tilgange hertil.

Der ventes generelt at være bred opbakning til det belgiske formandskabs kompro-

mistekst blandt EU’s medlemslande.

2. Baggrund

Den 24. januar 2024 fremsatte Kommissionen forslag til revision af direktiv om

indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirk-

somheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdsta-

gerne. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion 19. februar 2024. Det

oprindelige ESU-direktiv

fra 1994 blev omarbejdet i 2009

Europæiske samarbejdsudvalg (ESU) er organer, som repræsenterer arbejdstagere i

EU eller EØS, som arbejder i fællesskabsvirksomheder- eller koncerner med

mindst 1000 ansatte i medlemslandene og mindst 150 ansatte i hver af mindst to

medlemslande (f.eks. Danmark og Sverige). ESU’er kan oprettes efter anmodning

fra mindst 100 ansatte eller efter initiativ fra den centrale ledelse. ESU’ernes for-

mål er at sikre, at arbejdstagere i fællesskabskoncerner og fællesskabsvirksomheder

har mulighed for at blive informeret og hørt om beslutninger i virksomhederne, der

påvirker deres arbejdsliv.

ESU-direktivet

fastsætter en særlig forhandlingsprocedure for at oprette ESU’er.

Denne procedure indebærer oprettelsen af et særligt forhandlingsorgan bestående

af medarbejderrepræsentanter, som sammen med den centrale ledelse forhandler en

aftale om samarbejdsudvalgets indretning samt en informations- og høringsproce-

dure.

Direktivet fastsætter minimumskrav for indholdet af ESU-aftaler og informations-

og høringsprocedurer. Det er dog det særlige forhandlingsorgan, som sammen med

den centrale ledelse bestemmer de specifikke måder, hvorpå ESU’er og informati-

ons- og høringsprocedurer skal virke i praksis. Hvis de forskellige parter ikke kan

nå frem til en aftale vedrørende et ESU’s oprettelse, indretning og kompetencer in-

den for tidsfristen i direktivet gælder de subsidiære bestemmelser i Annex I. Direk-

tivets anvendelsesområde er begrænset til ’tværnationale emner’, dvs. beslutninger

af tværnational betydning. Information og høring i regi af et ESU om beslutninger

94/45/EC

2009/38/EC

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

med tværnational betydning sker i tillæg til nationale regler om information og hø-

ring af arbejdstagere i de enkelte berørte virksomheder.

Kommissionen henviser til en evaluering af direktivet fra 2018, som bekræftede di-

rektivets værdi i forhold til at forbedre omfanget og kvaliteten af information til ar-

bejdstagere. Evalueringen identificerede samtidig en række udfordringer, herunder

at der fortsat er få oprettelser af nye ESU’er,

ineffektive høringer, begrænset ad-

gang for ESU’er til retslig prøvelse samt mangel på effektive og afskrækkende

sanktioner i nogle medlemslande.

Kommissionen henviser desuden til Europa-Parlamentets egeninitiativbetænkning

af 2. februar 2023, hvori

EP opfordrede Kommissionen til at styrke ESU’ernes

rolle og kapacitet gennem en revision af ESU-direktivet.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 153(1)(e) sammen med artikel 153(2)(b) i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Forslaget er omfattet

af den almindelige lovgivningsprocedure og skal vedtages af både Rådet og Eu-

ropa-Parlamentet.

3. Formål og indhold

Den foreslåede revision af ESU-direktivet indeholder følgende ændringsforslag.

•

Præcisering af konceptet ’tværnationale emner’:

Forslaget præciserer formod-

ning om, hvornår en foranstaltning er tværnational: En foranstaltning fra ledel-

sen formodes at være tværnational, når foranstaltningen med rimelighed kan

forventes at påvirke ansatte i en eller flere medlemslande. En foranstaltning

vurderes også at være tværnational, når tiltaget med rimelighed kan forventes

at påvirke ansatte alene i ét medlemsland, men hvor konsekvenserne af tiltaget

kan forventes at påvirke ansatte i mindst én anden medlemsstat. Formålet er at

afhjælpe tvivl (og mindske risikoen for tvister) om, at direktivet omfatter sager,

hvor virksomheder iværksætter tiltag, såsom fyringer eller afskedigelser, som

kun retter sig mod en afdeling i ét land, men som stadigvæk kan have konse-

kvenser for ansatte i et andet medlemsland

–

f.eks. pga. ændringer i virksomhe-

dens forsyningskæder. Forslaget berører ikke nationale regler om informations-

og høringsprocedurer, som angår rent nationale anliggender.

Definition af ’information’ og ’høring’:

Forslaget præciserer, at information og

høringer skal gøre medarbejderrepræsentanter i stand til bl.a. at påtage sig en

dybdegående undersøgelse af de mulige indvirkninger, eller afgive udtalelse

før vedtagelsen af en beslutning og at ledelsen er forpligtet til at give et be-

grundet svar til en sådan holdning før vedtagelse af den foreslåede beslutning.

Det særlige forhandlingsorgans oprettelse, sammensætning og ressourcer:

Forslaget vil gøre det til et krav, at medlemmer af det særlige forhand-

lingsorgan vælges eller udpeges på en måde, der tilstræber at opnå en

ligelig kønsfordeling.

Forslaget præciserer, at den centrale ledelse skal bære omkostningerne

relateret til forhandlinger, herunder rimelige omkostninger til juridisk

bistand, repræsentation og retsomkostninger og advokatsalær.

•

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

•

Indholdet af ESU-aftaler:

Forslaget vil gøre det til et krav, at parterne vil skulle angive følgende i

en ESU-aftale:

1) de finansielle og materielle ressourcer, der skal afsættes til

ESU’erne, som minimum med hensyn til ekspertbistand, rets-

omkostninger, advokatsalær og uddannelse.

2) formatet for ESU-møderne, herunder om møderne skal være

fysiske eller virtuelle.

Ligelig

kønsfordeling i ESU’er:

Parterne skal, når de forhandler eller genfor-

handler ESU-aftaler, træffe nødvendige foranstaltninger for så vidt muligt at

opnå en ligelig kønsfordeling i samarbejdsudvalget og det snævre udvalg

–

hvor målet er en repræsentation på mindst 40 procent af hvert køn.

Antallet af plenarmøder i ESU’er:

Forslaget vil indføre subsidiære krav om to

årlige plenarmøder mellem samarbejdsudvalget og den centrale ledelse (hvor

der hidtil har været krav om ét).

Ekstraordinære møder i ESU’er

baseret på subsidiære forskrifter: Forslaget

præciserer, at:

Information og høring af ESU’er baseret på subsidiære krav som ud-

gangspunkt, og hvis muligt, skal finde sted på plenarmøder

–

og alene

ved hastetilfælde på ekstraordinære møder.

Informationer skal gives rettidigt.

ESU-medlemmer har ret til at deltage i ekstraordinære møder med det

snævre udvalg, hvis de repræsenterer ansatte, som potentielt bliver di-

rekte berørt af emnet for sådanne møder.

Tilgængelige ressourcer for ESU’er baseret på subsidiære

forskrifter:

Forslaget præciserer, at:

Eksperter, der yder bistand til ESU’er og snævre udvalg, gerne må

være fagforeningsrepræsentanter, og at de efter anmodning fra ESU’er

eller snævre udvalg gerne må være til stede til møder og yde rådgiv-

ning.

Den

centrale ledelse skal underrettes om de driftsudgifter til ESU’er,

som ledelsen skal dække, hvilket inkluderer rimelige retsomkostninger

og advokatsalær.

Behandling eller ikkevideregivelse af fortrolige oplysninger:

Forslaget præciserer, at:

Den centrale ledelse skal, når den afgiver fortrolige oplysninger, op-

lyse om årsagen til fortroligheden af oplysningerne over for ESU-med-

lemmerne, medlemmerne af det særlige forhandlingsorgan eller medar-

bejderrepræsentanterne.

Ledelsens mulighed for ikke at videregive oplysninger begrænses til de

situationer, hvor videregivelsen af oplysningerne vil være til alvorlig

•

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

skade for virksomhedens drift. I sådanne tilfælde skal ledelsen under-

rette om årsagerne til, at oplysningerne ikke videregives.

•

Arbejdstagerrepræsentanternes rolle og beskyttelse:

Forslaget præciserer, at

Arbejdstagerrepræsentanter skal råde over de nødvendige midler til at

gøre deres rettigheder gældende efter direktivet.

ESU-medlemmer skal have ret til og de nødvendige midler til at infor-

mere relevante medarbejderrepræsentanter om den tværnationale infor-

mations- og høringsprocedure før og efter møder med ledelsen.

Ledelsen skal afholde omkostninger og udgifter relateret til at uddanne

ESU-medlemmer og medlemmer af de særlige forhandlingsorganer,

således at de kan udøve deres hverv.

Sanktioner og adgang til klage og domstolsprøvelse:

Forslaget præciserer, at:

Medlemslande skal, når de fastsætter sanktioner, tage hensyn til grov-

heden, varigheden, konsekvenserne og den forsætlige eller uagtsomme

karakter af lovovertrædelsen, og i tilfælde af økonomiske sanktioner,

også størrelsen og den økonomiske situation for den sanktionerede

virksomhed samt andre relevante kriterier.

Medlemsstaterne skal som minimum fastsætte økonomiske sanktioner i

forbindelse med overtrædelser af de informations- og høringsprocedu-

rer, der er fastsat i artikel 9, stk. 2 og 3.

Der skal sikres adgang til retslig prøvelse af beslutninger om, at infor-

mation er fortrolig. Varigheden af klageproceduren skal være forenelig

med en effektiv udøvelse af retten til information og høring.

Ophævelse af fritagelser og ordninger for tilpasning af eksisterende aftaler til

de reviderede krav (artikel 14 i direktiv 2009/38/EF):

Forslaget vil ophæve undtagelser fra direktivet, så ansatte i virksomhe-

der med informations- og høringsaftaler fra før det oprindelige direktiv

får ret til enten at opretholde deres eksisterende aftale eller til at an-

mode om oprettelsen af et ESU eller en informations- og høringsproce-

dure, som vil erstatte den eksisterende aftale. Ligeledes vil virksomhe-

der med aftaler, der er indgået i implementeringsperioden for det omar-

bejdede direktiv 2009/38/EC, også blive omfattet af direktivet.

•

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget er en udmøntning af Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige initiativ-

betænkning (2019/2193 (INL)) om revision af ESU-direktivet, som EP vedtog den

2. februar 2023. I betænkningen opfordrede EP Kommissionen til at fremsætte en

revision af ESU-direktivet

for at styrke ESU’ers muligheder for at

blive informeret

og hørt samt øge antallet af ESU’er.

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om det konkrete forslag.

5. Nærhedsprincippet

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

Kommissionen har anført, at: ”Kun

med et EU-initiativ kan der fastsættes fælles

regler for information og høring af arbejdstagere på tværnationalt plan i Unionen.

De udfordringer, der mindsker effektiviteten af arbejdstagernes ret til tværnational

information og høring, hænger tæt sammen med dækningen og indholdet af for-

pligtelserne i henhold til direktivet og skaber virkninger for virksomheder og deres

arbejdstagere i hele Unionen. I betragtning af den grænseoverskridende karakter af

de virksomheder og koncerner, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde,

og den tværnationale karakter af de emner, der er omfattet af krav om information

og høring på tværs af grænserne, kan de enkelte medlemsstater ikke afhjælpe

manglerne i den nuværende ramme på en sammenhængende og effektiv måde. De

kortlagte udfordringer skal derfor tackles på EU-plan.”

Regeringen er enig med Kommissionens vurdering.

6. Gældende dansk ret

Det gældende direktiv er gennemført ved lov om europæiske samarbejdsudvalg, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1143 af 14. september 2018.

7. Konsekvenser

Forslaget vil i Danmark kræve justering af lov om europæiske samarbejdsudvalg.

Forslaget har ikke konsekvenser for arbejdsmarkedet generelt, da direktivet alene

er relevant for virksomheder, som indgår i fælleskabsvirksomheder/fællesskabs-

koncerner med over 1000 ansatte, og kun i forbindelse med beslutninger af tværna-

tional betydning. Da der kun er pligt til at oprette et samarbejdsudvalg efter anmod-

ning, er ikke alle virksomheder i målgruppen dækket af en aftale. Forslaget for-

ventes særligt at berøre de virksomheder, der udgør hovedsædet. Kommissionen og

DA har estimeret, at hhv. 30 og 20 virksomheder i Danmark udgør hovedsæde for

koncerner med et samarbejdsudvalg. Herudover kan flere danske virksomheder

være omfattet af direktivet i dag, fordi de indgår i en koncern.

Beskæftigelsesministeriet har desuden ikke indblik i indholdet af eksisterende afta-

ler, som i princippet kan stille arbejdstagerne bedre end det gældende direktivs

mindstekrav, eller de aftaler, der måtte skulle genforhandles. Forslagets samlede

erhvervsøkonomiske konsekvenser er derfor vanskelige at skønne over og kan ikke

estimeres på nuværende tidspunkt.

Forslaget vil ikke have statsfinansielle konsekvenser.

8. Høring

Forslaget har været i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale

Forhold. Der er modtaget høringssvar fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

og Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Høringssvarene er opsummeret nedenfor.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

FH er overordnet set positiv over for revisionen af de europæiske samarbejdsud-

valg, som de mener, vil styrke samarbejdsudvalgene. FH støtter arbejdet med at

sikre rettidig inddragelse af medarbejderne angående beslutninger, der vedrører

hele koncernen på tværs af grænser, og som har betydning for deres arbejdsliv.

FH bemærker følgende støttende tilkendegivelser:

•

FH er enig i forslagets artikel 1 om at udvide definitionen af, hvilke sager

og emner, der defineres som tværnationale til også at omfatte de tilfælde,

hvor konsekvenserne af en beslutning kan forventes at påvirke arbejdsta-

gere i mere end én medlemsstat.

•

FH støtter forslag om ændringer til artikel 5 og 6 om at sikre tilstrækkelige

ressourcer, således at alle medarbejderrepræsentanter uanset modersmål

har mulighed for at deltage aktivt i ESU’er.

•

FH støtter forslaget om at præcisere hvilke konsekvenser, herunder sankti-

oner der kan følge, hvis de rettigheder og forpligtelser, som følger af direk-

tivet ikke respekteres, da det kan bidrage til at sikre

at ESU’er involveres

rettidigt og korrekt.

•

Endeligt støtter FH forslaget om at ophæve de eksisterende undtagelser jf.

artikel 14, da det vil styrke retstilstanden for de europæiske lønmodtagere.

FH har desuden en række bemærkninger til artikel 6 og 8 i direktivforslaget:

•

I artikel 6 finder FH det centralt at fastholde, at møder som udgangspunkt

skal være fysiske for at styrke relationer og fortroligheden på tværs af

grænser både blandt medarbejderrepræsentanterne og til ledelsen samt mi-

nimere risikoen for misforståelser.

•

FH påpeger desuden i artikel 6 i forhold til ligelig kønsfordeling, at det er

vigtigt at tage hensyn til, at nogle fag har stor overvægt af enten kvinder el-

ler mænd, hvorfor det i visse tilfælde kan være vanskeligt at sikre en lige

repræsentation af begge køn.

•

I forhold til artikel 8 om ledelsens mulighed for klassificering af informa-

tion som fortrolig, bemærker FH vigtigheden af at det ikke må begrænse

medarbejderrepræsentanterne i de europæiske samarbejdsudvalgs mulighe-

der for at drøfte relevante emner med deres fagforening eller gøre brug af

anden relevant juridisk assistance.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

DA finder, at en justering af direktivet skal finde sted på baggrund af en aftale mel-

lem arbejdsmarkedets parter på europæisk plan. DA finder det derfor undergra-

vende for arbejdsmarkedets parters rolle på europæisk plan, når det overlades til

det politiske system at forny parternes aftale, som det eksisterende direktiv i vidt

omfang bygger på. Det er imidlertid konsekvensen af, at den europæiske fagbevæ-

gelse afslog at indlede forhandlinger med arbejdsgiverne. DA ser overordnet posi-

tiv på, at forslaget alene indeholder begrænsede ændringer sammenlignet med Eu-

ropa-Parlamentets betænkning, og dette skal fastholdes.

DA finder dog, at det eksisterende direktiv fuldt ud understøtter formålet med reg-

lerne om et tværnationalt samarbejdsklima, som giver stor fleksibilitet for ledelse

og medarbejdere til at aftale de lokale rammer for deres samarbejde. For DA er det

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

vigtigt, at forslagene ikke får negativ betydning for de nationale information- og

høringssystemer, herunder EU-direktivet om information og høring og det danske

samarbejdssystem i henhold til fx Samarbejdsaftalen mellem DA og FH.

DA har desuden en række konkrete bemærkninger:

•

Definitionen

af ’tværnationale emner’: Det er afgørende at bevare kravet

om at virksomhedens dispositioner skal have virkning i to stater for at være

omfattet af informations- og høringspligten. Kommissionens forslag inde-

bærer, at forhold der er omfattet af udelukkende national samarbejdspro-

ces, fremover også vil blive omfattet af kompetencen for ESU’er, hvilket

skaber uklarhed i relation til de nationale samarbejdsorganer samt i relation

til virksomhedernes beslutningskompetence.

Information og høring: DA’s

udgangspunkt er, at samarbejde i form af in-

formation og høring skal ske på et tidspunkt og på en sådan måde, at med-

arbejderne kan bidrage til den endelige beslutning, som ledelsen skal

træffe. Der bør findes en ”mellemvej” i relation til timing, indhold og

ret-

ning for et kommende initiativ, hvortil medarbejdernes input kan bidrage. I

modsat fald vil man risikere en evig strid om ”for tidlig” eller ” for sen”

inddragelse og en konkurrence med den nationale information og høring.

DA påpeger desuden, at muligheden

for at stille krav om ”skriftlighed” er

for ufleksibel og formalistisk, og vil hæmme virksomheders muligheder for

at træffe beslutninger på en effektiv måde samt skade grundlaget for en

frugtbar dialog. For at medarbejderne skal kunne reagere inden for rimelig

tid, er det nødvendigt, at direktivet giver mulighed for, at virksomheden

kan fastsætte en frist inden for hvilken medarbejderne skal reagere.

DA kan støtte, at forslaget præciserer muligheden for, at ESU’er kan af-

holde ikke-fysiske møder. DA finder dog, at det skal fremgå tydeligt af af-

talen, at der ikke skal være formelle krav til virtuelle møder.

DA mener, at samspillet mellem bestemmelsen i forslagets artikel 6 f, hvor

ældre aftaler ændres i overensstemmelse med det reviderede direktiv på be-

gæring fra lønmodtagerne, og genforhandlingsbestemmelsen i artikel 14 a

fremstår uklar. Der opstår tvivl om hvornår og hvad der skal genforhand-

les, hvis der er fremsat en begæring om ændring efter artikel 6.a. I forlæn-

gelse heraf, påpeger DA, at det gældende direktiv i artikel 13 og artikel 14

indeholder udførlige bestemmelser om pligt til genforhandlinger, som

fremstår mere klart og tilstrækkeligt.

Ikke-videregivelse af oplysninger: Kommissionens forslag om en pligt til

information til medarbejderne om formålet med tilbageholdelse af oplys-

ninger går for vidt. DA mener ikke, at det bør være obligatorisk, at der

kræves tilladelse for at kunne tilbageholde oplysninger. Det vil være unø-

digt bureaukratisk og øge de administrative byrder.

DA kan ikke støtte forslagene i artikel 11,2, 11,3 og 11,4, da DA ikke fin-

der grundlag for at fravige de almindelige sanktionsbestemmelser i de an-

sættelsesretlige direktiver. Den danske lovgivning indeholder allerede en

mulighed for at sanktionere en overtrædelse af bestemmelserne med bøde,

ligesom manglende overholdelse også kan blive bedømt i henhold til de

•

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

•

fagretlige regler. Derfor kan DA heller ikke støtte forslaget om klageproce-

durer.

DA kan ikke støtte, at antallet af mindstemøder sættes op fra én til to; regu-

lering af mødefrekvenser er en detailregulering og bør overlades til par-

terne.

DA kan ikke støtte lovgivningen om grænseoverskridende faglig aktivitet

(punkt 5), da social dialog i virksomheder alene skal være for de berørte lo-

kale parter, nemlig virksomheden og virksomhedens medarbejdere. Medar-

bejdernes eksperter skal som hidtil kun deltage i møderne, såfremt der er

enighed om dette mellem virksomheden og medarbejderne.

DA vurderer, at den foreslåede implementeringsfrist på 1 år er for kort.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt at være bred opbakning til det belgiske formandskabs kompro-

mistekst blandt EU’s medlemslande.

Under forhandlingerne i Rådet har en håndfuld lande ønsket yderligere præciserin-

ger af

definitionen af ’transnationale emner’. Dette bl.a. for at undgå sammenblan-

ding med regler om information og høring, som angår rent nationale anliggender,

samt for at sikre, at direktivet fortsat kun regulerer beslutninger af reel tværnational

betydning.

En række lande har desuden ønsket en mere fleksibel bestemmelse om finansiering

af omkostninger forbundet med at føre sager for at afspejle forskellige nationale til-

gange hertil.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positiv over for tiltag, der kan styrke retten til information og høring

af arbejdstagere om beslutninger med konsekvenser for arbejdstagere i flere med-

lemsstater. Det er samtidig vigtigt, at direktivet begrænses til kun at regulere be-

slutninger af reelt tværnational betydning, og at ledelsen fortsat har mulighed for at

træffe hurtige og effektive beslutninger, når det er nødvendigt.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. april 2024 til forhandlings-

oplæg.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

2. Direktiv om forbedring og håndhævelse af praktikanters ar-

bejdsvilkår og om bekæmpelse af almindelige ansættelsesfor-

hold, der er camoufleret som praktikophold (”praktikdirektivet”)

- Orientering/fremskridtsrapport

KOM-nr. (2024) 132

Nyt notat. Uændret ift. grund- og nærhedsnotat oversendt den 15. maj 2024.

1. Resumé

Kommissionen har ved KOM (2024) 132 af 20. marts 2024 fremsat forslag til di-

rektiv om forbedring og håndhævelse af praktikanters arbejdsvilkår og om bekæm-

pelse af almindelige ansættelsesforhold, der er camoufleret som praktikophold

(”praktikdirektivet”). Dansk sprogversion er modtaget den 25. april.

Med forslaget ønsker Kommissionen at fastlægge en fælles ramme af principper og

foranstaltninger til forbedring og håndhævelse af praktikanters arbejdsvilkår og til

bekæmpelse af almindelige ansættelsesforhold, der er camoufleret som praktikop-

hold. Forslaget er en del af en pakke, som også består af en rådshenstilling, der

opdaterer og udvider den eksisterende kvalitetsramme for praktikophold fra 2014.

Direktivforslaget omfatter praktikanter, der har et lønmodtagerforhold. Forslaget

indeholder et ikke-forskelsbehandlingsprincip, som tilsiger, at de omfattede prakti-

kanter skal ligebehandles med øvrige ansatte for så vidt angår arbejdsvilkår, her-

under løn. Dog kan objektive forhold som andre arbejdsopgaver, mindre ansvar,

arbejdsintensitet eller indslaget af læring og uddannelse berettige forskelsbehand-

ling.

Medlemslandene forpligtes til at sikre kontrol og tilsyn med henblik på at bekæmpe

såkaldt almindelige ansættelsesforhold, der er camoufleret som praktikophold. Di-

rektivforslaget foreslår en række kriterier, som skal indgå i vurderingen af, hvor-

vidt der er tale om et praktikforløb eller et egentligt ansættelsesforhold. Herudover

indeholder direktivforslaget krav om vejledning og myndighedstilsyn med henblik

på at sikre håndhævelse af direktivet samt klageadgang og beskyttelse mod konse-

kvenser som følge af, at en praktikant har udøvet sine rettigheder.

Regeringen bakker generelt op om formålet om at sikre ordentlige rammer i hele

EU for praktik og kvalitet i praktikforløb. Praktikanter skal have et reelt udbytte af

deres praktik, de skal ikke erstatte ordinær arbejdskraft, og der skal ikke konkurre-

res på løn og dårlige arbejdsvilkår i EU.

Det er imidlertid en forudsætning for regeringens opbakning, at direktivforslaget

respekterer kompetencefordelingen, forskellige arbejdsmarkedsmodeller, herunder

for så vidt angår myndighedsopgaver og tilsynsforpligtelsen med praktikanters løn

og arbejdsvilkår, samt at aktive arbejdsmarkedsordninger og det danske uddannel-

sessystem, herunder erhvervsrettede uddannelser og øvrige uddannelsesforløb,

hvor praktikophold indgår som en obligatorisk del af formel uddannelse, kan vide-

reføres uændret.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

Regeringen er således opmærksom på det principielle spørgsmål om, at uddannel-

sers indhold er national kompetence og ser i princippet gerne, at direktivet ikke

kommer til at omfatte praktikforløb, der er en del af et anerkendt uddannelsesfor-

løb.

Regeringen vil desuden prioritere, at direktivet ikke bliver unødigt byrdefuldt for

erhvervslivet. Det gælder ikke mindst vedrørende unødige og for detaljerede krav

til virksomhederne om udlevering af oplysninger efter anmodning fra den kompe-

tente myndighed samt krav om, at en virksomhed skal kunne påvise objektive

grunde for forskelle i løn- og arbejdsvilkår for hver enkelt praktikant i forhold til

øvrige ansatte, da det kan reducere arbejdsgivernes incitament til at tilbyde prak-

tik-, lærlinge og elevpladser til unge eller incitament til at medvirke i aktive ar-

bejdsmarkedsordninger.

Direktivforslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i den almindelige

lovgivningsprocedure.

2. Baggrund

Den 20. marts 2024 fremsatte Kommissionen ved KOM-nr. 132 forslag til direktiv

om praktikophold med titlen ’Direktiv

om forbedring og håndhævelse af praktikan-

ters arbejdsvilkår og om bekæmpelse af almindelige ansættelsesforhold, der er ca-

moufleret som praktikophold (”praktikdirektivet”). Dansk sprogversion af forslaget

er modtaget den 25. april 2024.

Direktivforslaget er en del af en pakke, som også indeholder forslag fra Kommissi-

onen til at opdatere og udvide den eksisterende rådshenstilling om en kvalitets-

ramme for praktikophold fra 2014. Der henvises til særskilt grund- og nærhedsno-

tat om rådshenstillingen.

Den 14. juni 2023 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning i overensstemmelse

med artikel 225 i TEUF om kvalitetspraktik i EU, som "opfordrer

Kommissionen

til at ajourføre og styrke 2014-strategien og gøre den til et stærkere lovgivningsin-

strument".

Europa-Parlamentet opfordrede også Kommissionen til at sikre mini-

mumskvalitetsstandarder for praktikophold, herunder løn.

I forlængelse heraf annoncerede Kommissionen i sit arbejdsprogram for 2023 en

ajourføring af kvalitetsrammen for praktikophold for at adressere problemer med

fair aflønning og adgang til social beskyttelse.

I det fremsatte forslag angiver Kommissionen, at praktikophold kan give unge

mennesker mulighed for at få praktisk og professionel erfaring, forbedre deres fær-

digheder og dermed lette deres adgang til arbejdsmarkedet. Derudover giver prak-

tikophold ifølge Kommissionen arbejdsgiverne mulighed for at tiltrække, uddanne

og fastholde deres personale. Det understreges dog, at værdien af et praktikophold

afhænger af dets kvalitet.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

Dertil anfører Kommissionen, at problematisk og ulovlig brug af praktikanter kan

underminere arbejdsvilkårene for praktikanter og almindelige arbejdstagere samt

skabe ulige konkurrencevilkår mellem praktikudbydere.

Der er i EU-traktaterne kun hjemmel til at fremsætte lovgivningsinitiativer om ar-

bejdsvilkår, såfremt der er tale om et ansættelsesforhold. I det lys har Kommissio-

nen foreslået en pakke bestående af et nyt direktiv og en opdateret rådshenstilling,

hvor direktivet omfatter praktikanter, der har et ansættelsesforhold, som defineret i

national lovgivning, kollektive overenskomster og medlemslandenes praksis under

hensyntagen til Domstolens retspraksis. Rådshenstillingen gælder for alle prakti-

kanter uanset beskæftigelsesstatus. Der er udarbejdet et separat grund- og nærheds-

notat for rådshenstillingen.

3. Formål og indhold

3.1 Formål

Direktivforslagets to overordnede formål er at forbedre og håndhæve praktikanter-

nes arbejdsforhold og bekæmpe regulære ansættelsesforhold forklædt som praktik-

ophold.

3.2 Indhold

Direktivforslaget består af 15 bestemmelser. Det centrale indhold gengives her:

•

Artikel 1:

Direktivets Genstand. Direktivforslaget fastlægger en fælles

ramme med principper og foranstaltninger til forbedring og håndhævelse af

praktikanters arbejdsvilkår og til bekæmpelse af almindelige ansættelses-

forhold, der er camoufleret som praktikophold.

•

Artikel 2:

Definitioner. I direktivforslaget gælder følgende definitioner:

a) "Praktikophold": En begrænset periode med arbejdspraksis, der omfat-

ter en betydelig lærings- og uddannelseskomponent, og som gennem-

føres for at opnå praktisk og faglig erfaring med henblik på at forbedre

beskæftigelsesegnetheden og lette overgangen til et regulært ansættel-

sesforhold eller adgang til et erhverv;

b) "praktikant": enhver person, der gennemfører et praktikophold, og som

har en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold som defineret i

den lovgivning, de kollektive overenskomster eller den praksis, der

gælder i hver medlemsstat under hensyntagen til Domstolens retsprak-

sis;

c) "ordinært ansættelsesforhold": ethvert ansættelsesforhold, der ikke er

et praktikophold;

d) "ordinær ansat": enhver person i et almindeligt ansættelsesforhold.

Artikel 3:

Princip om ikke-forskelsbehandling. Medlemslandene skal sikre,

at praktikanter med hensyn til arbejdsvilkår, herunder lønforhold, ikke be-

handles mindre gunstigt and sammenlignelige almindelige ansatte i samme

virksomhed, medmindre forskelsbehandlingen er begrundet i objektive for-

hold, såsom andre arbejdsopgaver, mindre ansvar, lavere arbejdsintensitet

eller indslaget af læring og uddannelse.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

Hvis der ikke findes en sammenlignelig fastansat i samme virksomhed,

skal sammenligningen foretages ved henvisning til den gældende kollek-

tive overenskomst eller i overensstemmelse med national lovgivning eller

national praksis.

•

Artikel 4:

Foranstaltninger til bekæmpelse af almindelige ansættelsesfor-

hold camoufleret som praktikophold. Medlemslandene skal kontrollere og

føre tilsyn med, om regulære ansættelsesforhold forklædes som praktikop-

hold. Hvis dette er tilfældet, skal medlemslandene gøre brug af håndhævel-

sesforanstaltninger for at sikre, at arbejdstageren ikke får et lavere beskyt-

telsesniveau, herunder arbejdsvilkår og løn, end de er berettiget til i hen-

hold til EU-retten, national ret, kollektive overenskomster eller national

praksis.

Artikel 5:

Vurdering af hvorvidt almindelige ansættelsesforhold er camou-

fleret som praktikophold.

1) For at afgøre, om et praktikophold udgør et almindeligt ansættelsesfor-

hold, skal de kompetente myndigheder foretage en samlet vurdering af

alle relevante faktuelle sagsforhold. Denne vurdering skal bl.a. tage

hensyn til følgende vejledende elementer:

a) Fravær af en væsentlig lærings- eller uddannelseskomponent i det

påståede praktikophold;

b) uforholdsmæssig lang varighed af det påståede praktikophold eller

flere og/eller på hinanden følgende påståede praktikophold hos den

samme arbejdsgiver;

c) tilsvarende opgaver, ansvarsområder og arbejdsintensitet for påstå-

ede praktikanter og fastansatte i sammenlignelige stillinger hos den

samme arbejdsgiver;

d) krav om tidligere erhvervserfaring for at blive godkendt til praktik-

ophold inden for samme eller et lignende aktivitetsområde uden

behørig begrundelse;

e) en høj andel af påståede praktikophold i forhold til almindelige an-

sættelsesforhold hos den samme arbejdsgiver;

f) et betydeligt antal påståede praktikanter hos den samme arbejdsgi-

ver, som har gennemført to eller flere praktikophold eller haft re-

gulære ansættelsesforhold inden for samme eller lignende aktivi-

tetsområde, inden de påbegyndte det påståede praktikophold.

2) For at gøre det muligt for de kompetente myndigheder at foretage en

vurdering efter stk. 1 skal arbejdsgiveren, efter anmodning, give myn-

dighederne adgang til følgende oplysninger:

a) Antal af praktikophold og ordinære ansættelsesforhold;

b) varighed af praktikophold;

c) arbejdsvilkår, herunder løn, opgaver og ansvarsområder for påstå-

ede praktikanter og fastansatte i sammenlignelige stillinger;

•

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

d) beskrivelse af lærings- og uddannelseskomponenter i praktikop-

hold;

e) opslag om ledige praktikpladser.

3) For at facilitere vurderingen i stk. 1 skal medlemslandene:

a) definere en tidsgrænse, der angiver en for lang varighed af et prak-

tikophold og af gentagne, herunder på hinanden følgende, praktik-

ophold hos den samme arbejdsgiver;

b) kræve, at arbejdsgivere inkluderer information om de forventede

arbejdsvilkår, herunder løn, social beskyttelse, læring og uddannel-

seselementer i stillingsopslag og annoncer for praktikophold.

Medlemslandene kan fastsætte undtagelser fra tidsbegrænsningen i litra a) i

de tilfælde hvor en længere varighed er berettiget af objektive grunde.

•

Artikel 6:

Gennemførelse og håndhævelse af relevant EU-ret. Medlemslan-

dene skal sikre effektive foranstaltninger for at sikre, at al relevant EU-lov-

givning, der gælder for arbejdstagere, gennemføres og håndhæves i forhold

til praktikanter. De skal navnlig:

a) Sikre, at oplysninger om praktikanters rettigheder er offentligt tilgæn-

geligt på en klar, fyldestgørende og lettilgængelig måde;

b) udvikle vejledninger til arbejdsgivere om de juridiske rammer for prak-

tikophold, herunder relevant arbejdsret og sociale beskyttelsesaspekter;

c) sørge for effektiv kontrol og inspektion udført af kompetente myndig-

heder for at håndhæve relevant arbejdsmarkedslovgivning i forhold til

praktikanter;

d) sikre, at de kompetente myndigheder får de menneskelige, tekniske og

økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at udføre effektive kon-

troller og inspektioner og har kompetence til at pålægge effektive, for-

holdsmæssige og afskrækkende sanktioner;

e) udvikle de kompetente myndigheders kapacitet, navnlig gennem ud-

dannelse og vejledning, til proaktivt at målrette og forfølge arbejdsgi-

vere, der ikke overholder reglerne;

f) i samarbejde med de kompetente myndigheder sikre, at praktikanter

har kanaler til at rapportere om dårlig opførsel og dårlige arbejdsfor-

hold, og oplyse om disse kanaler.

Artikel 7:

Klageadgang. Medlemslandene skal sikre, at praktikanter, herun-

der personer, hvis ansættelsesforhold er ophørt, har adgang til en effektiv

og upartisk tvistbilæggelse og en klagemulighed, herunder mulighed for

passende kompensation, i tilfælde af krænkelser af deres rettigheder i hen-

hold til dette direktiv eller af anden EU-ret, der finder anvendelse på ar-

bejdstagere.

Artikel 8:

Procedurer på vegne af eller til støtte for praktikanter. Medlems-

landene skal sikre, at arbejdstagerrepræsentanter kan indtræde i enhver re-

levant retslig eller administrativ procedure for at håndhæve de rettigheder

•

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

og forpligtelser, der følger af direktivet eller af anden EU-ret, der finder

anvendelse på arbejdstagere.

Arbejdstagerrepræsentanter skal kunne handle på vegne af eller til støtte

for en eller flere praktikanter med den pågældende praktikant eller de på-

gældende praktikanters godkendelse.

•

Artikel 9:

Beskyttelse mod ugunstig behandling eller repressalier. Med-

lemslandene skal sikre, at:

1) Praktikanter og deres repræsentanter skal beskyttes mod ufordelagtig

behandling fra arbejdsgiverens side og mod ufordelagtige konsekven-

ser som følge af en klage med henblik på efterlevelse af rettigheder ef-

ter direktivet.

2) Særligt skal afskedigelse eller foranstaltninger med tilsvarende virk-

ning, som følge af at praktikanten har udøvet sine rettigheder, forby-

des.

3) Praktikanter, der mener, at de er blevet afskediget eller har været gen-

stand for foranstaltninger med tilsvarende virkning, kan anmode ar-

bejdsgiveren om at fremlægge behørigt begrundede årsager hertil. Ar-

bejdsgiveren skal give denne begrundelse skriftligt.

4) Det er op til arbejdsgiveren at bevise, at afskedigelsen eller de tilsva-

rende foranstaltninger var baseret på andre grunde end de ovenfor om-

talte, når praktikanter fremlægger beviser for ufordelagtig behandling.

5) Medlemslandene er ikke forpligtet til at anvende stk. 4 på sager, hvor

domstolen eller en anden kompetent myndighed skal undersøge de fak-

tiske forhold i sagen.

6) Stk. 4 finder ikke anvendelse på straffesager, medmindre andet er fast-

sat af medlemslandet.

Artikel 10:

Sanktioner. Medlemslandene skal fastsætte sanktioner til an-

vendelse i tilfælde med overtrædelse af nationale bestemmelser, der er ved-

taget i medfør af dette direktiv, eller allerede eksisterende bestemmelser,

der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde. De fastsatte sanktio-

ner skal være effektive, proportionelle og have afskrækkende virkning.

Artikel 11:

Ikke-forringelse eller gunstigere bestemmelser.

1) Gennemførelsen af direktivet må ikke forringe det eksisterende

beskyttelsesniveau for arbejdstagere i medlemslandene.

2) Direktivet udgør ikke en gyldig grund til at reducere det generelle

beskyttelsesniveau, der allerede tilfalder arbejdstagere, herunder

praktikanter, i medlemslandene.

3) Medlemslanderne kan indføre eller opretholde love, regler eller

administrative bestemmelser, der er gunstigere for arbejdstagerne, eller

tilskynde til eller tillade anvendelse af kollektive overenskomster, som

er mere gunstige for arbejdstagerne.

•

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

•

Artikel 12

om gennemførelse fastsætter, at direktivet skal gennemføres 24

måneder efter direktivernes ikrafttræden.

Artikel 13:

Rapportering og evaluering. Medlemslandene skal:

1) Senest fem år efter gennemførelsesdatoen forelægge Kommissionen

alle relevante oplysninger om direktivets anvendelse og praktiske virk-

ning for, at Kommissionen kan udarbejde en rapport om gennemførel-

sen af direktivet.

2) Kommissionen forelægger rapporten for Europa-Parlamentet og Rådet.

Rapporten kan ledsages af et forslag til en retsakt, hvis dette vurderes

passende.

•

Artikel 14

om ikrafttræden fastsætter, at direktivet træder i kraft på tyvende-

dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 15

fastsætter, at direktivet er rettet til medlemslandene.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Den 14. juni 2023 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om kvalitetspraktik i

EU i overensstemmelse med artikel 225 i TEUF. Beslutningen

"opfordrer Kommis-

sionen til at ajourføre og styrke 2014-strategien og gøre den til et stærkere lovgiv-

ningsinstrument".

5. Nærhedsprincippet

5.1 Nærhedsprincippet

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 153(3)(b), som giver EU

mulighed for at fremsætte direktiver om mindstekrav med hensyn til bl.a. arbejds-

vilkår. Direktivforslaget skal vedtages af både Europa-Parlamentet og Rådet i den

almindelige lovgivningsprocedure, som beskrevet i TEUF artikel 294.

Kommissionen anfører, at kvalitetsrammen for praktikophold fra 2014 har hjulpet

medlemslandene med at implementere politiske og lovgivningsmæssige initiativer,

men at der stadig er udfordringer med hensyn til brugen, kvaliteten og adgangen til

praktikophold i alle medlemslande.

Kommissionen ser derfor behov for en EU-indsats med henblik på at sikre en kon-

sekvent ramme af principper og minimumsstandarder i hele EU. Kommissionen

anfører, at direktivet vil føre til et mere ensartet beskyttelsesniveau, bidrage til op-

adgående social konvergens og sikre bedre håndhævelse af eksisterende arbejdsta-

gerrettigheder, hvilket vil bidrage til mere lige vilkår for praktikanter og praktikud-

bydere i EU.

Kommissionen gør opmærksom på, at forslaget er baseret på en minimal harmoni-

sering, som giver mulighed for, at medlemslandene kan fastsætte højere standarder.

Generelt finder regeringen ikke grundlag for at tilsidesætte Kommissionens vurde-

ring af nærhedsprincippet, herunder at der er tale om håndhævelse af eksisterende

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

arbejdstagerrettigheder, og at målet om ensartet beskyttelsesniveau i EU nødven-

diggør bindende minimumsregler i direktivform.

5.2 Proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører om proportionalitetsprincippet, at henstillingen fra 2014

ikke er tilstrækkelig til at håndtere udfordringer med brugen, kvaliteten og adgan-

gen til praktikophold. Dette skyldes medlemslandene store råderum med hensyn til,

hvordan de skal anvende bestemmelserne og henstillingens ikke-bindende karakter.

Der ses derfor behov for at vedtage supplerende lovgivning på området.

Kommissionen anfører endvidere, at direktivforslaget ikke går ud over, hvad der er

nødvendigt for at løse de identificerede problemer og nå de specifikke mål. Kom-

missionen understreger, at forslaget fuldt ud respekterer medlemslandenes

kompetencer og nationale råderum i forhold til at beslutte, hvordan de foreslåede

foranstaltninger skal gennemføres.

Generelt finder regeringen ikke grundlag for at tilsidesætte Kommissionens vurde-

ring af proportionalitetsprincippet.

6. Gældende dansk ret

6.1 Direktivets anvendelsesområde og nationalt arbejdstagerbegreb

Det fremgår af direktivforslaget, at direktivet finder anvendelse for

praktikanter,

der i direktivets artikel 2 defineres som enhver person, der gennemfører et praktik-

ophold, og som har en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold som defineret

i den lovgivning, de kollektive overenskomster eller den praksis, der gælder i hver

medlemsstat under hensyntagen til Domstolens retspraksis.

Direktivforslaget finder deraf alene anvendelse, såfremt den pågældende praktikant

er lønmodtager. Direktivet lægger således op til, at et nationalt lønmodtagerbegreb

skal lægges til grund, idet der dog skal tages hensyn til EU-Domstolens praksis om,

hvornår der er tale om et ansættelsesforhold.

I en dansk sammenhæng er det almindeligt at betragte en lønmodtager som en, der

modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold. Der er dog ikke et

gennemgående entydigt lønmodtagerbegreb i dansk ansættelsesretlig lovgivning,

men formuleringen om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold er tidligere

brugt i fx ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 12. februar 2021. Om en per-

son er lønmodtager efter dansk ansættelsesret beror på en helhedsvurdering.

Det vil være uden betydning, om den pågældendes arbejdsforhold har en varighed

af kun ganske få timer, eller om det svarer til det, der sædvanligvis karakteriseres

som et arbejdsforhold på fuld tid. Størrelsen af den aftalte løn, og i hvilken form

vederlaget ydes, vil også være uden betydning. Den pågældendes titel vil ligeledes

være uden betydning for vurderingen af, om en person er lønmodtager. Det afgø-

rende er, at den ansatte modtager et vederlag for en arbejds- eller tjenesteydelse,

som den ansatte personligt har præsteret efter en arbejdsgivers anvisninger.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

Direktivforslaget slår fast, at det nationale lønmodtagerbegreb skal tage hensyn til

EU-Domstolens praksis om, hvornår der er tale om et ansættelsesforhold. TEUF-

artikel 45 slår fast, at arbejdstagerbegrebet er et EU-retsligt begreb, der ikke må

fortolkes indskrænkende. Således skal enhver person, der udøver reel og faktisk be-

skæftigelse, bortset fra beskæftigelse af så ringe omfang, at den fremtræder som et

rent marginalt supplement, anses for arbejdstager. Hverken størrelsen på vederla-

get, hvordan vederlaget er tilvejebragt eller, om vederlaget udbetales af arbejdsgi-

veren eller fra offentlige midler er afgørende for arbejdstagerbegrebet i EU-retslig

forstand. Det er ligeledes uden betydning, at den pågældende person søger at sup-

plere lønnen med andre midler, såsom offentlige ydelser udbetalt af bopælsmed-

lemsstaten. Frivilligt arbejde uden nogen form for aflønning er dog udelukket fra

definitionen.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den danske opfattelse af en lønmod-

tager som en, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold,

også er dækkende for det EU-retslige arbejdstagerbegreb. Såfremt praktikanter op-

fylder de nævnte kriterier, kan de være omfattet af direktivforslagets anvendelses-

område.

Det fremgår tillige i artikel 2, at et

praktikophold

er en afgrænset periode med ar-

bejdspraktik, der omfatter en betydelig lærings- og uddannelseskomponent, og som

gennemføres for at opnå praktisk og faglig erfaring med henblik på at forbedre be-

skæftigelsesegnetheden og lette overgangen til et regulært ansættelsesforhold eller

adgang til erhverv.

På baggrund af ovenstående vurderes direktivet i en dansk kontekst i hvert fald at

omfatte elever og lærlinge, der modtager løn, samt at direktivforslaget alene finder

anvendelse i det omfang, de pågældende er ude på en virksomhed, og således ikke

mens de er på skolen. Herudover vurderes direktivet at omfatte personer i enkelte

beskæftigelsesordninger, hvor der er tale om et lønmodtagerforhold, herunder løn-

tilskud samt virksomhedspraktik som led i jobafklaringsforløb.

Direktivforslaget indeholder et princip om, at de omfattede praktikanter ikke må

diskrimineres på baggrund af løn og arbejdsvilkår, jf. artikel 3. Det fremgår desu-

den i direktivforslaget, at medlemslandene skal kontrollere og føre tilsyn med prak-

tikanternes ansættelsesforhold gennem en kompetent myndighed, jf. artikel 4 og 5.

I Danmark reguleres løn og arbejdsvilkår primært af arbejdsmarkedets parter gen-

nem kollektive overenskomster.

I Danmark findes en række ansættelsesretlige love. Det omfatter lovgivning, som

regulerer specifikke arbejdsvilkår (fx ferie), lovgivning, som regulerer vilkår for en

gruppe af lønmodtagere (fx funktionærloven), samt lovgivning, der regulerer løn-

modtageres retsstilling i bestemte situationer (fx virksomhedsoverdragelsesloven).

Som udgangspunkt vil denne lovgivning, der gælder for lønmodtagere, også om-

fatte elever og lærlinge, men enkelte arbejdsretlige love kan dog indeholde bestem-

melser, der undtager elever og lærlinge helt eller delvist. Eksempler herpå er funk-

tionærloven, der i medfør af §1, stk. 3, ikke finder anvendelse for lærlingeforhold,

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

og virksomhedsoverdragelseslovens §2, stk. 1, der kun finder anvendelse for elever

og lærlinge, hvis virksomheden efter overdragelsen godkendes som lærested.

Bestemmelser om arbejdsvilkår for elever og lærlinge, herunder løn, findes i dag

også i kollektive overenskomster. Der findes ligeledes en godkendelsesordning for

virksomheder, der ønsker elever og lærlinge, samt faglige udvalg og et tvistigheds-

nævn, der afgør tvister mellem elever hhv. praktikanten og praktikvirksomheden,

jf. lovbekendtgørelse nr. 40 af 11. januar 2024 (erhvervsuddannelsesloven). Det er

således udgangspunktet, at elever og lærlinge er beskyttet som andre lønmodtagere

i Danmark. Der er ikke under Beskæftigelsesministeriets ressort arbejdsretlig lov-

givning, der specifikt vedrører lærlinge.

I Danmark er det ikke en myndighedsopgave at føre tilsyn med overholdelse af den

almindelige arbejds- og ansættelsesretlige lovgivning. For så vidt angår de områ-

der, der er dækket af kollektive overenskomster, varetages dette af arbejdsmarke-

dets parter.

6.2 Lov om Erhvervsuddannelser

Der er omkring 100 forskellige erhvervsuddannelser i Danmark, der er reguleret i

lov om erhvervsuddannelser. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler

om uddannelserne i almindelighed og om de enkelte uddannelsers varighed og

struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og oplæring, jf. lovens § 4 og

§ 13, stk. 1.

En erhvervsuddannelse består efter lovens § 12 af et grundforløb og et hovedforløb

og har typisk en samlet varighed på 2-4 år afhængigt af den enkelte uddannelse og

elevens eller lærlingens alder og erhvervserfaring. Grundforløbet foregår som sko-

leundervisning på den skole, hvor eleven eller lærlingen er optaget. Hovedforløbet

består af oplæringsperioder i en (eller flere) virksomheder, som elev eller lærling,

og af undervisning på skole i kortere perioder. Hovedforløbet afsluttes typisk med

en prøve efter 3 år.

Det er en betingelse for at gennemføre en erhvervsuddannelse efter lov om er-

hvervsuddannelser, jf. § 48, jf. § 5 c, stk. 1, at der mellem eleven eller lærlingen og

en (eller flere) godkendte oplæringsvirksomheder er indgået en skriftlig uddannel-

sesaftale, jf. lovens § 31, stk. 1. Uddannelsesaftalen skal omfatte alle oplærings- og

skoleophold samt eventuel svendeprøve gældende for hele den del af uddannelsen,

som eleven eller lærlingen mangler. Der kan som udgangspunkt kun én gang mel-

lem samme elev eller lærling og samme virksomhed indgås en aftale for en kortere

del af uddannelsen.

Uddannelsesaftalen skal sikre, at eleven eller lærlingen bliver lært op i henhold til

de regler, der er fastsat i bekendtgørelsen for den pågældende uddannelse. Uddan-

nelsesaftalen angiver blandt andet arbejdssted, aftalens varighed, hvilken uddan-

nelse der er tale om, hvilken erhvervsskole eleven eller lærlingen er tilknyttet i sko-

leperioder, den normale arbejdstid samt den løn, som oplæringsvirksomheden skal

betale til eleven eller lærlingen under såvel virksomhedsoplæring som under de

skoleophold, der er omfattet af aftalen. Ifølge lovens § 55 skal lønnen mindst ud-

gøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

uddannelsesområdet. Inden for uddannelsesområder, der ikke er omfattet af en kol-

lektiv overenskomst, fastsættes mindstelønnen af et nedsat lønnævn. Uddannelses-

aftalen registreres digitalt på Lærepladsen.dk og vil skulle ændres med et tillæg til

uddannelsesaftalen, hvis der skal foretages ændringer heri.

I perioden for uddannelsesaftalen gælder de bestemmelser, der ved kollektive over-

enskomster eller i lovgivningen er fastsat om arbejdstageres ansættelses- og ar-

bejdsvilkår mv. i det omfang det er foreneligt med uddannelsen efter lov om er-

hvervsuddannelser, jf. lovens § 56. Arbejdsgiveren kan kun undtagelsesvis pålægge

eleven eller lærlingen arbejde, som ikke har et uddannelsesmæssigt sigte, og kun

under forudsætning af, at uddannelsens mål kan nås.

Erhvervsskolerne skal ifølge lovens § 43 formidle lærepladser og udføre opsøgende

virksomhed med henblik på fremskaffelse af lærepladser. Erhvervsskolerne er des-

uden efter lovens § 30 forpligtet til at yde vejledning og stille kontaktpersoner til

rådighed for eleverne og lærlingene og formidle social, personlig eller psykologisk

rådgivning til elever og lærlinge, der har behov herfor.

Inden for hvert uddannelsesområde har arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisatio-

nerne nedsat et fagligt udvalg med et lige stort antal arbejdsgiver- og arbejdstager-

repræsentanter. Elever og lærlingene repræsenteres i udvalget med en repræsentant,

jf. lovens § 37. De faglige udvalg virker for de bedst mulige uddannelsesforhold i

oplæringsvirksomhederne, godkender oplæringsvirksomheder, fører tilsyn med op-

læringsvirksomheder og kan tilbagekalde en virksomheds godkendelse helt eller

delvist, jf. lovens § 42 og § 46.

Tvister mellem en lærling/elev og oplæringsvirksomheden kan ifølge lovens § 63

indbringes for det faglige udvalg på det konkrete uddannelsesområde, der skal søge

at tilvejebringe forlig. Hvis der ikke kan opnås forlig, kan tvistigheden indbringes

for Tvistighedsnævnet. Tvistighedsnævnet består af en formand, der er landsdom-

mer, og to faste medlemmer, hvoraf én beskikkes efter indstilling fra Dansk Ar-

bejdsgiverforening og én efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Tvistighedsnævnet kan efter lovens § 65, stk. 1, træffe afgørelse om ophævelse af

en uddannelsesaftale samt om erstatning og godtgørelse.

Ud over elever og lærlinge reguleret i lov om erhvervsuddannelser omtalt ovenfor

findes tillige praktiklignende forhold og erhvervstræning af varierende omfang og

karakter på området for forberedende grunduddannelse (FGU), jf. lov om forbere-

dende grunduddannelse. Det undersøges hjemad til, hvorvidt disse er omfattet af

direktivet.

6.3 Virksomhedspraktik i en virksomhed, hvor man allerede er ansat

Virksomhedspraktik kan i beskæftigelsesindsatsen i dag gives til sygedagpenge-

modtagere og personer i jobafklaringsforløb, som er i et ansættelsesforhold, med

henblik på arbejdsfastholdelse.

Ved indgåelse af aftale om virksomhedspraktik skal det præcise formål med prak-

tikken aftales mellem personen, virksomheden og jobcenteret.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

Virksomhedspraktikken skal tilrettelægges, så den så vidt muligt kombineres med

eller efterfølges af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager.

Personer i virksomhedspraktik, som er i et ansættelsesforhold, og som deltager i

virksomhedspraktik på den virksomhed, hvor de er ansat, er under virksomheds-

praktikken omfattet af de for lønmodtagere gældende regler i lov eller regler fastsat

i henhold til lov eller ved kollektiv overenskomst m.v.

Et tilbud om virksomhedspraktik for sygedagpengemodtagere og personer i jobaf-

klaringsforløb, der er i praktik på den virksomhed, hvor de er ansat, kan have en

varighed på op til 13 uger. Perioden kan dog forlænges i op til 26 uger efter en kon-

kret vurdering og kan derefter forlænges yderligere 13 uger ad gangen, hvis det

konkret vurderes, at der forelægger et helt særligt behov for en længere periode.

Personer i virksomhedspraktik kan under tilbuddet også modtage ydelser, som per-

sonen er berettiget til i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om

aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om højeste, mellemste, forhøjet al-

mindelig og almindelig førtidspension eller lov om social pension eller fleksløntil-

skud.

6.4 Ansættelse med løntilskud

Størstedelen af målgrupperne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan få tilbud

om ansættelse med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere.

Tilbud om ansættelse med løntilskud gives som udgangspunkt med henblik på op-

læring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer.

Et tilbud om ansættelse med løntilskud kan som udgangspunkt have en varighed på

op til 6 måneder hos private arbejdsgivere og 4 måneder hos offentlige arbejdsgi-

vere for dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelsespa-

rate og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. For aktivitets- og

uddannelsesparate samt sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb og

personer i ressourceforløb kan ansættelse med løntilskud have en varighed på op til

6 måneder. Hvis personen hen mod udgangen af perioden efter en konkret vurde-

ring har behov herfor, kan tilbuddet forlænges op til 12 måneder.

Personer, der ansættes med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats, er omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere.

Ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår

som udgangspunkt være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde

sædvanligt gældende.

Ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvil-

kår som udgangspunkt være overenskomstmæssige.

6.5 Lov om Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

Det fremgår af §§ 4 og 5 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsba-

cheloruddannelser, jf. LBK nr. 396 af 12. april 2025, at uddannelserne består af te-

ori og praktik og skal udgøre selvstændigt afrundede uddannelsesforløb.

De overordnede rammer for uddannelsernes praktik fremgår af bekendtgørelse om

erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. BEK nr. 2672

af 28. december 2021 (LEP-bekendtgørelsen).

Det fremgår af LEP-bekendtgørelsen at praktikken skal styrke den studerendes læ-

ring og bidrage til opfyldelse af uddannelsens mål for læringsudbytte, at uddannel-

sesinstitutionen skal sikre, at der er en klar sammenhæng mellem den teoretiske un-

dervisning og praktikken samt at den studerende under ulønnet praktik i en offent-

lig eller privat virksomhed ikke må indgå som arbejdskraft. Praktikken er ulønnet,

medmindre andet fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen. Lønnet praktik indgår

dog på flere uddannelser herunder pædagog og journalistuddannelserne.

De nærmere regler om praktik, herunder formål og omfang, fremgår af uddannel-

sesbekendtgørelserne. Uddannelsesinstitutionerne skal endvidere beskrive lærings-

målene for praktikken i studieordningers fællesdel.

Universitetsuddannelser indeholder som udgangspunkt ikke praktik med undta-

gelse af fire universitetsuddannelser, der af historiske årsager indeholder lønnet

praktik: Bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring, kandidatuddannelsen i føde-

varevidenskab, bacheloruddannelsen i journalistik og kandidatuddannelsen i jour-

nalistik.

Universitetsuddannelser kan inden for uddannelsens normerede studietid indeholde

såkaldte projektorienterede forløb. Der er ikke tale om et arbejdsforhold, hvor den

studerende indgår som arbejdskraft på en arbejdsplads, men om et uddannelsesfor-

løb, der for universitetsstuderende indgår i en akademisk, forskningsbaseret uddan-

nelse. Projektorienterede forløb kan indgå både i bachelor- og kandidatuddannelser

og i 1-årige akademiske overbygningsuddannelser. Et projektorienteret forløb ind-

går i uddannelsen som en integreret del af et fag eller fagelementer, der afsluttes

med en prøve. Universitetet skal sikre, at den studerende under et projektorienteret

forløb opnår målene for læringsudbyttet, og universitetet skal give den studerende

faglig vejledning som led i forløbet.

For lønnet praktik på erhvervsuddannelser, professionsbacheloruddannelser og uni-

versitetsuddannelser gælder det, at Uddannelses of Forskningsministeriet ikke fast-

sætter i løn eller arbejdsvilkår for studerende. Som udgangspunkt fastsættes løn og

arbejdsvilkår efter relevant overenskomst eller aftale mellem arbejdsmarkedets par-

ter.

7. Konsekvenser

7.1 Lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark vurderes i vidt omfang allerede at leve op til formålet med direktivforsla-

get på det arbejdsretlige område, og problemer med regulære ansættelsesforhold

camoufleret som praktikophold vurderes mindre udbredt i en dansk kontekst.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

Det forventes, at i hvert fald dele af direktivet vil skulle implementeres i ny lov.

Det fremgår af forslaget, at medlemslandene skal tilvejebringe effektiv kontrol og

inspektion med henblik på at sikre, at regulære ansættelsesforhold ikke forklædes

som praktikophold. Fra dansk side vil det være en forudsætning, at kontrol og in-

spektion kan indrettes i overensstemmelse med national lov og praksis.

7.2 Økonomiske konsekvenser og konsekvenser for erhvervslivet

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene vurderes

ikke

at medføre statslige merudgifter, da det som anført oven-

for vurderes overvejende sandsynligt, at tilsynsopgaven fortsat vil kunne varetages

af arbejdsmarkedets parter. Såfremt det ikke måtte blive tilfældet, vil direktivfor-

slaget medføre statslige merudgifter til tilsyn. Omfanget af merudgifterne til tilsyn

vil først kunne vurderes efter, at indholdet i det endelige direktiv kendes.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslagene forventes at have begrænsede erhvervsøkonomiske konsekvenser da det

anses for overvejende sandsynligt, at den gældende danske lovgivning og overens-

komster allerede fastsætter minimumskravene for danske arbejdspladser herunder

for praktikanter, elever, lærlinge m.v. Direktivet indebærer, at der indføres krav til

virksomhederne om udlevering af oplysninger efter anmodning fra den kompetente

myndigheder, hvilket ventes at kunne medføre begrænsede merudgifter for virk-

somhederne. Hvis dansk lovgivning og overenskomster ikke opfylder direktivets

minimumskrav, vil direktivforslaget medføre yderligere erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser, hvis omfang først kan vurderes, når indholdet i det endelige direktiv

kendes.

8. Høring

Kommissionens forslag er den 20. marts 2024 sendt i høring hos EU-Specialudval-

get for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold. Der er modtaget høringssvar fra FH,

DA, KL, DR, F&P og DI.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

Fagbevægelsens Hovedorganisation

er overordnet set positive overfor formålet

med at sikre, at praktikanter ikke må misbruges som arbejdskraft. Derudover er FH

positive overfor, at direktivet ikke giver nye rettigheder, men i stedet fokuserer på

at sikre bedre håndhævelse af eksisterende rettigheder og bekæmpelse af skjult be-

skæftigelse.

Det er FH’s vurdering, at det er lærlinge og elever på erhvervsuddannelserne, der

er omfattet af direktivforslaget. Dermed vurderer FH ikke, at praktikanter på er-

hvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, vil være omfattet.

Det er vigtigt for FH at få afklaret, hvilke praktikanter der i en dansk sammenhæng

vil være omfattet af direktivforslaget. Det er nemlig afgørende for FH, at eksiste-

rende danske praktikordninger på erhvervsuddannelserne samt erhvervsakademi-

og professionsbacheloruddannelserne fortsat kan opretholdes og videreføres i deres

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

nuværende form. Det samme gælder virksomhedspraktikordningen og løntilskuds-

ordningen, hvis de er omfattet af forslagene.

Hertil vurderer FH, at Danmark allerede lever op til de formulerede principper og

minimumskrav i forslaget ift. uddannelsesforløb på erhvervsuddannelserne.

FH vurderer, at de kan støtte de dele af forslaget, som ikke allerede er dækket af

dansk lovgivning, idet det vil medføre forbedringer, som FH kan tilslutte sig.

FH lægger vægt på, at parterne skal inddrages i implementeringen af det endelige

direktiv, og at implementeringen skal ske i overensstemmelse med gældende over-

enskomster og kollektive aftaler.

FH understreger yderligere, at det er positivt, at forslaget lægger op til en styrkelse

af tilsynet med henblik på bl.a. at opdage de virksomheder, der ikke overholder

lovgivningen, udnytter praktikanter eller udbyder praktikforløb af en lav kvalitet.

Hertil bemærker FH, at det ift. direktivforslagets kapitel 4 om håndhævelse, er af-

gørende, at håndhævelsen er forenelig med den danske model og ikke undermine-

rer aftalesystemet. FH ønsker, at der eksplicit henvises til fagforeningsrepræsentan-

ter, idet forslaget ikke må betyde, at tilsynsmyndigheden svækkes på andre områ-

der af arbejdsmarkedet.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Dansk Arbejdsgiverforening

vurderer, at direktivforslaget er principielt og ind-

gribende, idet det regulerer uddannelses- og socialpolitiske ordninger, som er fast-

lagt gennem forhandlinger enten mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter el-

ler alene mellem arbejdsmarkedets parter.

DA vurderer, at direktivforslaget vil skabe usikkerhed og juridisk uklarhed i rela-

tion til praktikordninger på det danske arbejdsmarked, hvilket vil kunne have nega-

tive konsekvenser for virksomhedernes incitament til at have praktikanter.

Ift. artikel 1, mener DA ikke, at det er dokumenteret, at der er behov for den fore-

slåede regulering på det danske arbejdsmarked. Ift. artikel 2, mener DA, at definiti-

onen er for bred. DA vurderer i den forbindelse, at forslaget omfatter ordninger,

hvor personer er ansat i en virksomhed med henblik på praktik- eller uddannelses-

forløb, hvilket ifølge DA efterlader betydelig fortolkningsusikkerhed ift. hvilke

grupper der reelt er omfattet. Hertil ønsker DA, at regeringen får afklaret om for-

slaget omfatter elever efter erhvervsuddannelsesloven, hvilket ifølge DA kan have

negative konsekvenser for retsstillingen, herunder virksomhedernes incitamenter

og risici ift. elever. DA vurderer også, at man ved en vedtagelse af forslaget vil risi-

kere at ændre den aktiverede undtagelsesmulighed for tidsbegrænsede ansættelser.

Ift. artikel 3 om ikke-forskelsbehandling, mener DA, at forslaget er for vidtgående,

idet kun begrundelser i objektive forhold vil kunne ligge til grund for forskelsbe-

handling. Dette kan begrænse virksomhedernes incitamenter til at have praktikan-

ter. Ift. artikel 4 og 5, der indeholder en række vurderings- og oplysningskrav, vur-

derer DA, at disse vil betyde væsentlige administrative byrder for virksomhederne.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

Ift. kapitel IV og V om håndhævelse og gennemførelse, vurderer DA, at kapitlerne

indeholder meget vidtgående bestemmelser om håndhævelse, påtaleadgang og

støtte til praktikanter mv., hvilket DA vurderer vil kræve ny lovgivning på en

række områder.

Ydermere mener DA ikke, at EU-Kommissionen begrunder forslaget tilstrækkeligt,

hvortil DA påpeger, at datagrundlaget er fra 2019.

Derudover mener DA, at EU-Kommissionen anvender en forkert lovhjemmel for

forslaget, idet forslaget er hjemlet i traktatens artikel 153 om regulering af arbejds-

vilkår på arbejdsmarkedet. Imidlertid er det DA’s vurdering, at forslaget bør hjem-

les i traktatens artikel 165 og 166, der omhandler uddannelse, og hvor det fastslås,

at uddannelsesspørgsmål er medlemslandenes kompetence. I den forbindelse øn-

sker DA, at EU-Kommissionen bør fremsætte et forslag med korrekt hjemmel eller

tilpasse forslaget, så det ligger inden for den nuværende hjemmel.

Kommunernes Landsforening (KL)

Kommunernes Landsforening

vurderer, at definitionen af ”traineeships” er uklar,

og at der er brug for en tydeligere og mere afgrænsende definition. Det er desuden

uklart, på hvilken måde og med hvilke midler man vil håndhæve direktivets be-

stemmelser. I rådshenstillingen fra 2014 (betragtning 27 og 28) har Rådet tydeligt

afgrænset anvendelsesområdet, herunder også hvad rådshenstillingen ikke omfat-

ter. Det fremgår heraf, at henstillingen ikke omfatter praktikophold, der er en del af

formelle uddannelsesforløb eller erhvervsuddannelse, samt hvis det er nødvendigt

for at få adgang til et bestemt erhverv. Det er afgørende, at denne præcisering føl-

ger med ind i direktivets artikel 2, som i sin nuværende form er uklar.

Generelt er det også KL’s vurdering, at Kommissionens konklusion

mht., at EU-

regulering af løn- og arbejdsvilkår for trainees er den mest effektive måde at nå det

overordnede mål på, ikke er retvisende. Det vil i lande med en velfungerende dia-

log mellem arbejdsmarkedets parter, være mere effektivt at overlade dette til natio-

nale interessenter og arbejdsmarkedets parter.

Desuden påpeger KL problematikken i at foretage en sammenligning af hhv. ”trai-

nees” og ordinært ansatte, idet de to grupper er grundlæggende forskellige i deres

karakteristika. KL fremhæver desuden behovet for en fleksibel tilgang til objektive

kriterier for forskelsbehandling.

KL støtter betydningen af praktik og oplæring i uddannelse - men fastholder at

dette ikke bør medføre unødvendigt bureaukrati og regulering på praktiksteder

samt i staternes beskæftigelsesindsats. En eventuel udvidelse af anvendelsesområ-

det og de ændrede forudsætninger for praktikker vil risikere at få vidtrækkende ne-

gative konsekvenser for beskæftigelsesindsatsten i Danmark, for arbejdsgivere og

for personer på vej ind på eller uden for arbejdsmarkedet i Danmark.

Danske regioner (DR)

Danske Regioner

finder, at definitionen af ”praktikanter” og ”praktikordninger”

mv. er uklar og ønsker en præcisering af denne. DR påpeger, at behov, rammer og

allerede eksisterende regulering er meget forskellig alt efter, hvilket

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

praktikantforhold, der er tale om. Det vedrører bl.a. praktikantforhold, der er en in-

tegreret del af en uddannelse, praktikantforhold, der fx indgår i en arbejdsmarkeds-

/beskæftigelsespolitisk ordning, eller praktikant-/traineestillinger etableret i en

virksomhed i en direkte relation mellem praktikant og virksomhed. Praktikforhold

kan endvidere være af meget varierende længde, fra fx en uges varighed til en va-

righed på flere måneder.

Derfor forholder DR sig tvivlende over for, om det giver er hensigtsmæssigt at lave

samme regulering, således som der er lagt op til i de to dokumenter.

DR udtrykker forståelse for, at der i nogle medlemslande er udfordringer med ung-

domsarbejdsløshed og vilkår for praktikanter, men påpeger hertil, at der ikke er til-

svarende problemer i dansk sammenhæng. Dertil mener DR, at den udvidelse af

anvendelsesområdet og de ændrede forudsætninger, der lægges op til i direktivfor-

slaget, kan have utilsigtede, negative konsekvenser, fx for praktikforløb, der indgår

som en integreret del af et uddannelsesforløb.

I forhold til direktivets forslag om beskyttelse mod forskelsbehandling og etable-

ring af et tvistløsningssystem henleder DR opmærksomheden på, at der for praktik-

ophold i Danmark allerede er en række reguleringer, der opfylder dette behov, fx:

Hvis en overenskomstdækket stilling ikke besættes på overenskomstmæssige

vilkår, vil den relevante organisation have mulighed for at forfølge dette i det

fagretlige system.

•

Ift. praktikforløb som led i en uddannelse er disse generelt reguleret i reglerne

for uddannelsen, herunder med regler der sikrer praktikopholdenes uddannelses-

mæssige sigte. Ikke mindst på erhvervsuddannelsesområdet er sikring af prakti-

kanterne i høj grad forankret i den danske arbejdsmarkedsmodel med vægt på

inddragelse af arbejdsmarkedets parter.

•

Praktikophold som led i den danske beskæftigelsesindsats er tilsvarende regule-

ret i lovgivning, ligeledes baseret på den danske arbejdsmarkedsmodel med ind-

dragelse af arbejdsmarkedets parter.

•

Forsikring og Pension (F&P)

Forsikring og Pension Arbejdsgiver

kan overordnet ikke støtte direktivforslaget

og har en række væsentlige bekymringer. B.la. mener F&P, at direktivet griber ind

i den danske model, og at forslaget vil medføre administrative byrder for arbejdsgi-

verne på et område af det danske arbejdsmarked, der er velreguleret og velfunge-

rende i dag.

F&P vurderer i den sammenhæng, at der ikke er behov for yderligere regulering,

idet det kan skabe barrierer og bureaukrati for virksomhederne, som kan føre til, at

der vil blive ansat færre praktikanter fremover.

Derudover mener F&P, at definitionen af praktikanter er for bred, og at der er en

risiko for, at definitionen kan medføre sammenfald af regler fra overenskomster og

fra øvrig dansk lovgivning på området, fx erhvervsuddannelsesloven, hvilket kan

skabe uklarhed om, hvilke regler medarbejderne er omfattet af.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

Dansk Industri (DI)

Dansk Industri

kan overordnet set støtte, at forskellige former for virksomheds-

forløb som led i en videregående uddannelse skal have et læringsperspektiv og

være af høj kvalitet. DI er enig med Kommissionen i, at regulære ansættelser ikke

skal forklædes som praktikophold. DI mener dog, at praktikophold, projektoriente-

rede forløb og ansættelser som led i erhvervskandidatuddannelser i høj grad alle-

rede har et læringssigte og dermed anvendes i overensstemmelse med formålet.

Samtidig mener DI, at de studerendes rettigheder allerede er tilstrækkeligt reguleret

i den nationale uddannelses- og SU-lovgivning. Derudover er DI bekymrede for, at

virksomhederne med forslaget vil blive pålagt store administrative byrder, hvilket

kan resultere i at færre virksomheder vil tage imod praktikanter og studerende i

projektorienterede forløb og erhvervskandidatforløb i fremtiden.

Derfor opfordrer DI til, at praktikophold, projektorienterede forløb og ansættelser

som led i formel ordinær uddannelse, herunder erhvervskandidatuddannelser ikke

skal omfattes af forslaget. Det gælder uanset om der er tale om lønnede eller uløn-

nede (og dermed SU-berettigede) forløb.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10. Regeringens holdning

Regeringen bakker generelt op om formålet om at sikre ordentlige rammer i hele

EU for praktik og kvalitet i praktikforløb. Praktikanter skal have et reelt udbytte af

deres praktik, de skal ikke erstatte ordinær arbejdskraft, og der skal ikke konkurre-

res på løn og dårlige arbejdsvilkår i EU.

Det er imidlertid en forudsætning for regeringens opbakning, at direktivforslaget

respekterer kompetencefordelingen, forskellige arbejdsmarkedsmodeller, herunder

for så vidt angår myndighedsopgaver og tilsynsforpligtelsen med praktikanters løn

og arbejdsvilkår, samt at aktive arbejdsmarkedsordninger og det danske uddannel-

sessystem, herunder erhvervsrettede uddannelser og øvrige uddannelsesforløb,

hvor praktikophold indgår som en obligatorisk del af anerkendt uddannelse, kan vi-

dereføres uændret. Regeringen er således opmærksom på det principielle spørgsmål

om, at uddannelsers indhold er national kompetence og ser i princippet gerne, at di-

rektivet ikke kommer til at omfatte praktikforløb, der er en del af et anerkendt ud-

dannelsesforløb.

Regeringen vil desuden prioritere, at direktivet ikke bliver unødigt byrdefuldt for

erhvervslivet. Det gælder ikke mindst vedrørende unødige og for detaljerede krav

til virksomhederne om udlevering af oplysninger efter anmodning fra den kompe-

tente myndighed samt krav om, at en virksomhed skal kunne påvise objektive

grunde for forskelle i løn- og arbejdsvilkår for hver enkelt praktikant i forhold til

øvrige ansatte, da det kan reducere arbejdsgivernes incitament til at tilbyde praktik-

, lærlinge- og elevpladser til unge eller incitament til at medvirke i aktive arbejds-

markedsordninger.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Ministeren orienterede Folketingets Europaudvalg om sagen den 5. april 2024.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

3. Politisk drøftelse af den sociale dimension af det indre marked

- Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På EPSCO-rådsmødet den 20. juni 2024 har det belgiske formandskab lagt op til

en politisk drøftelse af den sociale dimension af det indre marked. Drøftelsen skal

formentlig ses i lyset af Enrico Lettas nye rapport om fremtidens indre marked,

som indeholder en række anbefalinger til at skabe et succesfuldt og socialt bære-

dygtigt indre marked.

Den politiske drøftelse har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige konsekvenser

eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttel-

sesniveauet.

Regeringen hilser drøftelsen om den sociale dimension af fremtidens indre marked

velkommen.

2. Baggrund

På EPSCO-rådsmødet har det belgiske formandskab sat en politisk drøftelse på

dagsordenen under overskriften: ”

Den sociale dimension af det indre marked”.

Ifølge konklusionerne fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd d. 17. og

18. april 2024 er der behov for en ny aftale om europæisk konkurrenceevne, der er

forankret i et fuldt integreret indre marked. Konklusionerne lægger op til udarbej-

delse af en ny horisontal strategi for et moderniseret indre marked senest i juni

2025. Der lægges også op til at fremme job af høj kvalitet i hele Europa ved

–

gen-

nem styrket social dialog

–

”intensivere

forfølgelsen af de overordnede mål for

2030 om øget deltagelse på arbejdsmarkedet, omskoling/opkvalificering og livs-

lang læring, håndtering af manglen på kvalifikationer og arbejdskraft i forbindelse

med bredere demografiske tendenser, herunder talentmobilitet til og inden for Den

Europæiske Union, og sikring af lige muligheder.”

På baggrund af anmodning fra det Europæiske Råd har den tidligere italienske pre-

mierminister Enrico Letta udarbejdet en rapport om fremtidens indre marked. Rap-

porten blev præsenteret den 16. april 2024 forud for det ekstraordinære møde for

det Europæiske Råd den 17. og 18. april 2024. Det fremgår af konklusionerne fra

mødet, at Det Europæiske Råd ser positivt på Enrico Lettas rapport "Much More

Than A Market" og opfordrer det nuværende og det kommende EU-formandskab

til at videreføre arbejdet med anbefalingerne deri inden årets udgang. I rapporten

anføres det, at for at det indre marked reelt kan blive succesfuldt og socialt bære-

dygtigt, skal tre grundlæggende mål opnås: 1) Udvidelse af fordelene ved arbejde

til et større antal personer; 2) undgåelse af et kapløb mod bunden; 3) bevaring og

konsolidering af den europæiske markedsøkonomi. Virkeliggørelsen af disse mål

kræver, at visionen om et dybere indre marked deles bredt af interessenter, ikke

mindst arbejdsmarkedets parter.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

3. Formål og indhold

Formandskabet har endnu ikke angivet de nærmere rammer for den politiske drøf-

telse. Det er dog forventningen, at den vil tage udgangspunkt i Enrico Lettas rap-

port om fremtidens indre marked.

Forud for drøftelsen på EPSCO-rådsmødet vil det belgiske formandskab udsende

en styringsnote, der præciserer rammerne og det nærmere indhold for den politiske

drøftelse.

Der skal ikke vedtages rådskonklusioner, erklæringer eller igangsættes tiltag i op-

følgning på drøftelsen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Der er tale om uformelle drøftelser og udveksling af synspunkter og erfaringer.

Den politiske drøftelse har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser eller

konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesni-

veauet.

8. Høring

Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-

ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne ventes at tage positivt imod drøftelsen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser drøftelsen om den sociale dimension af fremtidens indre marked

velkommen. Regeringen vil forholde sig til evt. konkrete forslag, hvis det bliver

aktuelt.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

4. Det europæiske semester 2024

- Præsentation fra Kommissionen/Godkendelse

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På EPSCO-rådsmødet

vil Kommissionen præsentere den såkaldte ”Forårspakke”,

herunder de landespecifikke anbefalinger der vedrører arbejdsmarkedet og sociale

forhold for EU’s beskæftigelses-

og socialministre. Forårspakken fremsættes dagen

før rådsmødet, den 19. juni 2024. Ligesom i de foregående år forventes der ingen

landespecifikke anbefaling til Danmark på hverken beskæftigelses- eller socialom-

rådet.

Derudover har det belgiske formandskab sat hovedbudskaber fra Beskæftigelsesko-

mitéen

og Komitéen for Social Beskyttelse om ”rammen for social konvergens”

på

dagsordenen til vedtagelse. Udtalelsen er endnu under udarbejdelse i komitéerne.

Kommissionens præsentation af forårspakken medfører ikke i sig selv lovgivnings-

mæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, administrative

konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Danmark vil tage Kommissionens præsentation om det europæiske semester til ef-

terretning.

2. Baggrund

Som led i det europæiske semesters årshjul kan Rådet i henhold til art. 148 i TEUF

på forslag af Kommissionen give landespecifikke anbefalinger til EU’s medlems-

lande. Det sker blandt andet på baggrund af landenes egne nationale reformpro-

grammer. Det efterfølgende år følges de landespecifikke anbefalinger op i Beskæf-

tigelseskomitéen og Komitéen for Social Beskyttelse gennem dedikerede evalue-

ringer (”reviews”), hvor landenes implementering af anbefalingerne bliver vurde-

ret. Som en del af denne opfølgning udarbejder komitéerne hvert år en fælles udta-

lelse (horizontal opinion) om semesterprocessen. Denne forventes i år at skulle

drøftes på EPSCO-rådsmødet i juli.

Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for Social Beskyttelse er traktatfæstede ko-

mitéer og består af repræsentanter fra henholdsvis beskæftigelsesministerierne og

socialministerierne i EU-landene. Komitéerne har blandt andet til opgave at råd-

give EPSCO-Rådet om henholdsvis udviklingen på de europæiske arbejdsmarkeder

og om de sociale forhold i EU.

Fremsættelsen af Forårspakken og de landespecifikke anbefalinger er i år forsinket

grundet Europa-Parlamentsvalget og udskiftningen af Kommissionens kollegium,

hvorfor pakken alene præsenteres på EPSCO-rådsmødet i juni. Pakken forventes

formelt vedtaget på EPSCO-rådsmødet i juli 2024.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

I tillæg hertil har det belgiske formandskab sat hovedbudskaber fra Beskæftigelses-

komitéen og Komitéen for Social Beskyttelse om rammen for social konvergens

(SCF) på dagsordenen med henblik på vedtagelse på rådsmødet. Der pågår i øje-

blikket forhandlinger herom på embedsmandsniveau.

Kommissionen valgte i dette års Fælles Beskæftigelsesrapport (JER) at fremsætte

et pilotprojekt, hvori elementer af SCF indgår. Det har medført, at der i tillæg til de

vanlige landespecifikke reviews, der indgår som en fast del af semestercyklussen, i

år også udføres ”Social

Convergence-reviews”

i Beskæftigelseskomitéen og Komi-

téen for Sociale Beskyttelse. Disse blev afholdt den 16. maj. Formandskabet ønsker

at drage horisontale konklusioner om udfaldet af Social Convergence-reviewet i

form af hovedbudskaber fra de to komitéer. Dokumentet har således ikke til formål

at konkludere på evt. effekt eller merværdi af det igangsatte pilotprojekt, om ind-

førsel af delelementer af rammen for social konvergens i dette års semestercyklus.

3. Formål og indhold

På baggrund af Kommissionens præsentation skal EPSCO-Rådet drøfte de lande-

specifikke anbefalinger, der vedrører beskæftigelses- og socialområdet.

Formålet med forslagene til de landespecifikke anbefalinger efter art. 148 er at

identificere de primære udfordringer, som det enkelte medlemsland står over for,

og hvor løsninger gennem nationale reformer vil gøre en positiv forskel for udvik-

lingen på eksempelvis landets arbejdsmarked.

Der forventes heller ikke i år landespecifikke anbefalinger på beskæftigelses- eller

socialområdet til Danmark.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet høres ikke.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Kommissionens præsentation af forårspakken samt hovedbudskaberne om SCF har

ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Det europæiske semester kan generelt have positive samfundsøkonomiske, er-

hvervsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser i det omfang, at en konsistent

implementering af landespecifikke anbefalinger bidrager til at understøtte bæredyg-

tig vækst og beskæftigelse i EU.

8. Høring

Der orienteres om punktet på et møde i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og so-

ciale forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel opbakning til Forårspakken.

Der pågår fortsat forhandlinger om indholdet af hovedbudskaberne i Beskæftigel-

seskomitéen og Komitéen for Social Beskyttelse. Der forventes generel opbakning

til vedtagelsen af hovedbudskaberne.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil tage Kommissionens præsentation af dette års landespecifikke an-

befalinger til efterretning. Det vurderes positivt, at Kommissionen ikke forventes at

se grundlag for en landespecifik anbefaling til Danmark

–

hverken vedrørende be-

skæftigelsesmæssige eller sociale forhold.

Regeringen forventer at kunne støtte vedtagelsen af hovedbudskaberne om SCF.

Det er centralt, at vedtagelsen af hovedbudskaberne udelukkende ventes at forholde

sig til resultaterne af det afholdte Social Convergence-review den 16. maj 2024 og

dermed ikke indikerer politisk opbakning til en evt. videreførelse af SCF efter dette

års pilotprojekt.

Fra dansk side støtter man generelt et effektivt europæisk semester, der understøtter

genopretningsarbejdet og bidrager til at sikre sunde europæiske økonomier. Det in-

kluderer høj beskæftigelse, bæredygtig vækst og økonomiske strukturer, der er sta-

bile og robuste over for lavkonjunkturer og kriser, som især har store konsekvenser

for de svagest stillede grupper i samfundet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

5. Hovedbudskaber fra Beskæftigelseskomitéen om landstidsar-

bejdsløshed om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet

- Godkendelse

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

EPSCO-Rådet skal vedtage en udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen om implemen-

teringen af EU’s rådshenstilling om landstidsarbejdsløshed. Vurderingen udarbej-

des hvert andet år som en fast del af komitéens arbejde.

Vedtagelsen af udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen har ikke i sig selv lovgivnings-

mæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Regeringen kan støtte vedtagelsen af Beskæftigelseskomitéens udtalelse af imple-

menteringen af rådshenstillingen om langtidsledighed.

2. Baggrund

Rådshenstillingen om langtidsledighed (Council

recommendation on the integra-

tion of the long-term unemployed into the labour market)

blev vedtaget i 2016. I

henstillingen anbefales øget registrering af langtidsledige hos arbejdsformidlingen,

at alle registrerede langtidsledige efter senest 18 måneders ledighed får en indivi-

duel vurdering af behov og kompetencer, og at alle registrerede langtidsledige, der

ikke er omfattet af Ungegarantien, senest efter 18 måneders ledighed indgår en

skriftlig aftale om en individuel plan for at bringe dem i arbejde. Desuden lægges

der vægt på at sikre kontinuitet og koordination mellem de relevante myndigheder i

kontakt med den ledige samt aktiv involvering af arbejdsgiverne.

3. Formål og indhold

EPSCO-Rådet skal vedtage en udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen af medlems-

landenes implementering af rådshenstillingen om langtidsledighed. Vurderingen

udarbejdes hvert andet år som en fast del af komitéens arbejde. Beskæftigelsesko-

mitéens vurdering foreligger endnu ikke.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Vedtagelsen af Beskæftigelseskomitéens vurdering af implementeringen af råds-

henstillingen om langtidsledighed har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konse-

kvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-

ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

9. Forhandlingssituationen

Medlemslandene forventes at tage positivt imod den politiske drøftelse. Der ventes

desuden opbakning blandt medlemslandene til vedtagelsen af Beskæftigelseskomi-

téens vurdering.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen forventer at kunne støtte vedtagelsen af Beskæftigelseskomitéens vur-

dering af implementeringen af rådshenstillingen om langtidsledighed. Regeringen

finder det positivt, at der sættes fokus på, hvordan langtidsledighed bekæmpes.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

6. Hovedbudskaber fra Socialkomitéen og Kommissionens fælles

rapport om pension

- Godkendelse

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

EPSCO-rådet skal vedtage hovedbudskaberne fra Komitéen for Social Beskyttelse

og Kommissionens fælles rapport om pension. Hovedbudskaberne opsummerer

tendenser og pejlemærker for medlemsstaterne på pensionsområdet med afsæt i

rapportens analyser.

Hovedbudskaberne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, sam-

fundsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet

eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Regeringen er generelt positiv over for hovedbudskaberne og venter at kunne støtte

deres vedtagelse.

2. Baggrund

Komitéen for Social Beskyttelse og Kommissionens fælles rapport om pension har

været udarbejdet hvert tredje år siden 2012. Rapporten kortlægger tendenser og ud-

fordringer i medlemsstaterne på pensionsområdet med særligt fokus på de sociale

aspekter af pensionsspørgsmålet. Rapporten beskæftiger sig bl.a. med emner som

indkomstlighed mellem mænd og kvinder i pensionsalderen og forebyggelse af fat-

tigdom blandt pensionister.

3. Formål og indhold

Formålet med rapportens hovedbudskaber er at opsummere de gennemgående ten-

denser på pensionsområdet på tværs af EU-landene med afsæt i rapportens analy-

ser. Der kan imidlertid være væsentligt forskel mellem EU-landene på de enkelte

områder. I hovedbudskaberne fremhæves bl.a.:

Risikoen for fattigdom og social eksklusion for seniorer er steget generelt i EU

siden 2019. Danmark fremhæves i landerapporten for at have en stærk social-

sikring ifm. Folkepensionen.

•

Indkomsten for ældre personer er lavere end for personer i den erhvervsaktive

alder på tværs af lande indenfor EU

–

hvilket særligt ses på tværs af lande og på

tværs af kvinder og mænd.

•

Den stigende gennemsnitsalder i EU har aftaget i tempo over det seneste årti,

hvor ikke alle lande lader pensionsalderen følge udviklingen i levealderen. Her

er Danmark også blevet fremhævet, ifm. at knytte udviklingen i pensionsalderen

til den forventede levetid. I Europa forventes seniorer at bruge 21 år i gennem-

snit på pension.

•

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

På den baggrund opfordrer Komitéen for Social Beskyttelse til, at EU fortsat un-

derstøtter nationale politikker, som sikrer tilstrækkelige pensioner, herunder ift. li-

gestilling og høj levestandard for den aldrende befolkning. Komitéen for Social Be-

skyttelse opfordrer derfor til, at der fortsat følges med i udviklingen af udgifter og

tilstrækkeligheden af pensionssystemerne.

Komitéen for Social Beskyttelse og Kommissionen vil udarbejde den næste fælles

pensionsrapport i 2027.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet høres ikke.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Hovedbudskaberne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser eller kon-

sekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesni-

veauet. Hvis der senere fremsættes konkrete retsakter med afsæt i hovedbudska-

berne, vil der som vanligt blive foretaget en særskilt vurdering af retsakternes kon-

sekvenser.

8. Høring

Der orienteres om punktet på et møde i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og so-

ciale forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der pågår fortsat forhandler om indholdet af både hovedbudskaberne. Blandt et

stort flertal af lande er der opbakning til hovedbudskaberne.

Enkelte lande er meget kritisk over for referencer til den sociale søjle og deres

støtte til hovedbudskaberne er derfor usikker, da der indgår referencer til den social

søjle i hovedbudskaberne.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for hovedbudskaberne i Komitéen for Social

Beskyttelse og Kommissionens fælles rapport om pension.

Regeringen ser positivt på, at hovedbudskaberne identificerer relevante tendenser

på tværs af EU-landene, men noterer sig, at der kan være væsentlig variation mel-

lem medlemsstaterne på de enkelte områder. Det er fortsat helt centralt for regerin-

gen, at pensionsområdet hører under national kompetence, og at der tages fuldt

hensyn til de forskellige pensionssystemer i arbejdet med de fælles rapporter om

pension.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

7. Rådskonklusioner om Komitéen for Social Beskyttelse og Kom-

missionens fælles rapport om pension

- Godkendelse

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1.Resumé

EPSCO-rådet skal vedtage rådskonklusioner om tilstrækkelige pensioner. Det be-

mærkes, at konklusionerne bygger på Komitéen for Social Beskyttelse og Kommis-

sionens hovedbudskaber om samme emne. Se særskilt samlenotat herom. Rådskon-

klusioner præsenterer indholdet fra Kommissionens og Komitéen for Social Be-

skyttelses rapport og lægger op til godkendelse af rapportens hovedbudskaber. Ind-

holdet af nedenstående notat afspejler, at de to dokumenter er udarbejdet i umiddel-

bar forlængelse af hinanden.

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle,

samfundsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervs-

livet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Regeringen er generelt positivt stemt over for rapporten og dens indhold og forven-

ter derfor også at kunne støtte rådskonklusionerne, som opsummerer disse.

2. Baggrund

Komitéen for Social Beskyttelse og Kommissionens fælles rapport om pension har

været udarbejdet hvert tredje år siden 2012. Rapporten kortlægger tendenser og ud-

fordringer i medlemsstaterne på pensionsområdet med særligt fokus på de sociale

aspekter af pensionsspørgsmålet. Rapporten beskæftiger sig bl.a. med emner som

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

indkomstlighed mellem mænd og kvinder i pensionsalderen og forebyggelse af fat-

tigdom blandt pensionister.

Det belgiske formandskab har for første gang også lagt op til, at Rådet vedtager

rådskonklusioner om rapportens indhold.

3. Formål og indhold

Formålet med rapportens hovedbudskaber er at opsummere de gennemgående ten-

denser på pensionsområdet på tværs af EU-landene med afsæt i rapportens analy-

ser. Der kan imidlertid være væsentligt forskel mellem EU-landene på de enkelte

områder.

I rådskonklusionerne fremhæves det bl.a., at retten til en tilstrækkelig indkomst og

pension er essentielt for at kunne nå det fælles EU 2030 mål om fattigdomsreduk-

tion, hvilket fremhæves i den sociale søjle. Komitéen for Social Beskyttelse og

Kommissionens fælles rapport om pension nævnes desuden som et redskab, der

kan bruges til at monitorere og evaluere tilstrækkeligheden af pension i EU's med-

lemslande. I konklusionerne inviteres Kommissionen og Komitéen for Social Be-

skyttelse til at udarbejde den næste Pension Adeqacy Report i 2027.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet høres ikke.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, sam-

fundsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet

eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet. Hvis der senere fremsættes konkrete

retsakter med afsæt i rådskonklusionerne, vil der som vanligt blive foretaget en

særskilt vurdering af retsakternes konsekvenser.

8. Høring

Der orienteres om punktet på et møde i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og so-

ciale forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Blandt et stort flertal af lande er der opbakning til udkastet til rådskonklusionerne.

Få lande er meget kritiske over for især referencerne i rådskonklusionerne til den

sociale søjle. Deres støtte til rådskonklusionerne er derfor usikker. Rådskonklusio-

nerne skal vedtages med konsensus.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelse af rådskonklusionerne.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

8. Rådskonklusioner om input fra EPSCO-Rådet til den strategi-

ske dagsorden 2024-2029

- Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Det belgiske EU-formandskab har præsenteret et udkast til rådskonklusioner om

input fra EPSCO-Rådet til den strategiske dagsorden 2024-2029. Rådskonklusio-

nerne introducerer ikke nye initiativer, men sætter fokus på tre initiativer, der tidli-

gere er præsenteret i andre sammenhænge.

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, sam-

fundsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet

eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Regeringen bakker op om det belgiske formandskabs ønske om at skabe fremgang

på beskæftigelses-

og socialområdet på tværs af EU’s medlemslande.

For regerin-

gen er det centralt, at det fortsat er EU’s medlemslande, der har det primære an-

svar for at træffe beslutninger på beskæftigelses- og socialområdet. Regeringen

kan støtte rådskonklusionerne.

2. Baggrund

Det belgiske EU-formandskab har præsenteret et udkast til rådskonklusioner om in-

put fra EPSCO-Rådet til den strategiske dagsorden 2024-2029 på beskæftigelses-,

social- og ligestillingsområdet. Rådskonklusionerne sætter fokus på en række initi-

ativer, der tidligere er præsenteret i andre sammenhænge.

Rådskonklusionerne er sat på dagsordenen for EPSCO-rådsmødet den 20. juni

2024 med henblik på vedtagelse.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne introducerer ikke nye initiativer. Det belgiske formandskabs

formål er i stedet at sætte fokus på tre initiativer, der tidligere er præsenteret i andre

sammenhænge, forud for fastlæggelsen af EU’s strategiske dagsorden for 2024-

2029.

For det første

sættes der fokus på trepartserklæringen fra det sociale topmøde i

Val Duchesse den 31. januar 2024. Erklæringen blev underskrevet af arbejds-

markedets parter på europæisk plan, Kommissionen og det belgiske EU-for-

mandskab og har til formål at styrke social dialog på europæisk plan side.

•

For det andet

fremhæver rådskonklusionerne erklæringen fra det belgiske for-

mandskabs konference den 15.-16.

april i La Hulpe om EU’s sociale søjle og

dagsordenen på arbejdsmarkeds- og socialområdet de kommende år. Specifik

ønsker det belgiske formandskab med rådskonklusionerne at fremhæve erklæ-

ringens afsnit 13-36

som input til EU’s strategiske dagsorden for 2024-2029.

•

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

Disse afsnit handler om lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige

arbejdsvilkår samt social beskyttelse og inklusion.

•

For det tredje

støtter rådskonklusionerne Kommissionens intention om at ville

evaluere handlingsplanen for EU’s sociale søjle i løbet af 2025, hvilket Kom-

missionen allerede bekendtgjorde i 2021, at man ville.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet høres ikke.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, sam-

fundsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet

eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet. Hvis der senere fremsættes konkrete

retsakter med afsæt i rådskonklusionerne, vil der som vanligt blive foretaget en

særskilt vurdering af retsakternes konsekvenser.

8. Høring

Der orienteres om punktet på et møde i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og so-

ciale forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Størstedelen af medlemslandene ventes at kunne bakke op om rådskonklusionerne,

da der er tale om allerede kendte initiativer. På konferencen i La Hulpe den 15.-16.

april 2024 kunne Sverige og Østrig dog ikke støtte La Hulpe-erklæringen. Det er

derfor uvist, om disse lande vil kunne støtte rådskonklusioner, der henviser til

samme erklæring. Det kræver enighed i Rådet at vedtage rådskonklusionerne.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen bakker op om det belgiske formandskabs ønske om at skabe fremgang

på beskæftigelses-

og socialområdet på tværs af EU’s medlemslande.

For regeringen er det centralt, at det fortsat er EU’s medlemslande, der har det pri-

mære ansvar for at træffe beslutninger på beskæftigelses- og socialområdet. Det

sikrer, at beslutninger træffes tæt på borgerne, og at der kan tages hensyn til lande-

nes forskellige nationale arbejdsmarkeds- og velfærdsmodeller. Regeringen lægger

derfor vægt på, at arbejdet i EU på beskæftigelses- og socialområdet

–

i tillæg til

respekten for kompetencefordelingen mellem EU og medlemslandene og nærheds-

princippet

–

fuldt ud respekterer hensynet til landenes forskellige nationale arbejds-

markeds- og velfærdsmodeller og arbejdsmarkedets parters rolle og autonomi.

Disse hensyn er reflekteret i de initiativer, der henvises til i rådskonklusionerne.

På den baggrund kan regeringen støtte rådskonklusionerne.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

9. Rådskonklusioner om sociale investeringer

-Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Sociale investeringer har været et centralt tema på EPSCO-dagsordenen under

både det nuværende belgiske og det tidligere spanske formandskab. Fra belgisk

side ønsker man at samle op på drøftelserne under ECOFIN-rådsmødet den 12.

marts, hvor EPSCO-ministre var inviteret med for at drøfte sociale investeringer.

Dette sker gennem rådskonklusioner.

Der pågår fortsat forhandlinger om indholdet af rådskonklusionerne om sociale in-

vesteringer. Det er vigtigt for regeringen, at det reflekteres, at der ikke findes en

EU-definition

af begrebet ”sociale investeringer”.

2. Baggrund

Det belgiske EU-formandskab har fremsat forslag til rådskonklusioner om sociale

investeringer, som forventes at komme på EPSCO-dagsordenen til vedtagelse.

Disse har til formål at samle op på ECOFIN-mødet den 12. marts 2024, hvor både

ECOFIN-og EPSCO-ministre inviteret til at drøfte sociale investeringer og refor-

mers rolle i økonomisk politik, herunder sammenhængen mellem økonomisk

vækst, finanspolitisk holdbarhed og social retfærdighed.

Udgangspunktet for drøftelsen var en styringsnote samt en baggrundsnote udarbej-

det af formandskabet, som tog udgangspunkt i dokumenter udarbejdet i regi af en

uformel arbejdsgruppe på embedsmandsniveau nedsat af det spanske og belgiske

formandskab.

3. Formål og indhold

Formandskabet ønsker at følge op på den politiske drøftelse om sociale investerin-

ger og reformer på ECOFIN den 12. marts, hvor EPSCO-ministrene også deltog.

Dette i form af rådskonklusioner om sociale investeringer. Både rådskonklusio-

nerne er under forhandling på teknisk niveau og deres endelige indhold er derfor

uvist.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet høres ikke.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige konsekvenser

eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttel-

sesniveauet. Hvis der senere fremsættes konkrete retsakter med afsæt i rådskonklu-

sionerne, vil der som vanligt blive foretaget en særskilt vurdering af retsakternes

konsekvenser.

8. Høring

Der orienteres om punktet på et møde i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og so-

ciale forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der pågår fortsat forhandler om indholdet af rådskonklusionerne. Blandt et flertal

af lande er der opbakning til udkastet.

En mindre gruppe lande har i forhandlingerne lagt vægt på, at der endnu ikke er

konsensus om forståelsen af begrebet ”sociale investeringer”. Der arbejdes

frem

mod rådsmødet videre på at finde en løsning på dette udestående.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er centralt for Danmark, at det endelige kompromis, som der fortsat forhandles

om, respekterer, at der ikke findes én fælles EU-definition af sociale investeringer.

Regeringen finder, at effekterne af sociale investeringer er svære at kvantificere, li-

gesom det kan være svært at overføre erfaringer fra én national kontekst til en an-

den.

Regeringen finder det desuden vigtigt, at kompetencefordelingen mellem EU og

EU-landene respekteres. De politiske prioriteter og sociale modeller kan variere be-

tydeligt på tværs af EU-lande, og social- og beskæftigelsespolitikken er overve-

jende national kompetence.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Økonomiministeren orienterede Folketingets Europaudvalg om sagen den 1. marts

forud for ECOFIN den 12. marts 2024.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

10. Frivillige vejledende principper for sociale investeringer

- Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Sociale investeringer har været et centralt tema på EPSCO-dagsordenen under

både det nuværende belgiske og det tidligere spanske formandskab. Fra belgisk

side ønsker man at samle op på drøftelserne under ECOFIN-rådsmødet den 12.

marts, hvor EPSCO-ministre var inviteret med for at drøfte sociale investeringer.

Dette sker gennem rådskonklusioner og gennem frivillige vejledende principper om

sociale investeringer. Indholdet af dette notat afspejler, at de to dokumenter er ud-

arbejdet i umiddelbar forlængelse af hinanden.

Regeringen ventes at kunne støtte vedtagelse af de frivillige vejledende principper

om sociale investeringer. Fra dansk side er der tilfredshed med, at principperne

bliver frivillige.

2. Baggrund

Det belgiske EU-formandskab har fremsat forslag til dels rådskonklusioner og dels

frivillige vejledende principper om sociale investeringer, som forventes at komme

på EPSCO-dagsordenen til godkendelse. Disse har til formål at samle op på ECO-

FIN-mødet den 12. marts 2024, hvor EPSCO-ministrene var inviteret til at deltage i

en politisk drøftelse om sociale investeringer. På mødet var både ECOFIN- og

EPSCO-ministre inviteret til at drøfte sociale investeringer og reformers rolle i

økonomisk politik, herunder sammenhængen mellem økonomisk vækst, finanspoli-

tisk holdbarhed og social retfærdighed.

Udgangspunktet for drøftelsen var en styringsnote samt en baggrundsnote udarbej-

det af formandskabet, som tog udgangspunkt i dokumenter udarbejdet i regi af en

uformel arbejdsgruppe på embedsmandsniveau nedsat af det spanske og belgiske

formandskab.

3. Formål og indhold

Formandskabet ønsker at følge op på den politiske drøftelse om sociale investerin-

ger og reformer på ECOFIN den 12. marts, hvor EPSCO-ministrene også var invi-

teret til at deltage. Dette i form af hhv. rådskonklusioner og frivillige vejledende

principper om sociale investeringer. Både rådskonklusionerne og principperne er

under forhandling på teknisk niveau og deres endelige indhold er derfor ikke ende-

ligt fastlagt.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet høres ikke.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne og de frivillige vejledende principper har ikke i sig selv lov-

givningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfunds-

økonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Der orienteres om punktet på et møde i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og so-

ciale forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der pågår fortsat forhandler om indholdet af de vejledende principper. Blandt et

flertal af lande er der opbakning til udkastet.

En mindre gruppe lande har i forhandlingerne lagt vægt på, at der endnu ikke er

konsensus om forståelsen af begrebet

”sociale investeringer”. Der arbejdes frem

mod rådsmødet videre på at finde en løsning på dette udestående.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er centralt for Danmark, at det endelige kompromis, som der fortsat forhandles

om, respekterer, at der ikke findes én fælles EU-definition af sociale investeringer.

Regeringen finder, at effekterne af sociale investeringer er svære at kvantificere, li-

gesom det kan være svært at overføre erfaringer fra én national kontekst til en an-

den.

Regeringen finder det desuden vigtigt, at kompetencefordelingen mellem EU og

EU-landene respekteres. De politiske prioriteter og sociale modeller kan variere be-

tydeligt på tværs af EU-lande, og social- og beskæftigelsespolitikken er overve-

jende national kompetence.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Økonomiministeren orienterede Folketingets Europaudvalg om sagen den 1. marts

forud for ECOFIN den 12. marts 2024.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

11. Rådshenstilling om ajourføring af rammen for praktikophold

- Orientering/fremskridtsrapport

KOM-nr. (2024) 133

Nyt notat. Uændret ift. grund- og nærhedsnotat oversendt den 15. maj 2024.

1. Resumé

Kommissionen har ved KOM (2024) 133 af 20. marts 2024 fremsat forslag til en

rådshenstilling med titlen ”

Forslag til Rådets henstilling om en styrket kvalitets-

ramme for praktikophold”.

Forslaget har til formål at opdatere den eksisterende kvalitetsramme for praktikop-

hold fra 2014 og forbedre kvaliteten af praktikophold

–

navnlig med hensyn til læ-

rings- og uddannelsesindhold og arbejdsvilkår

–

med henblik på at lette overgan-

gen fra uddannelse, arbejdsløshed eller inaktivitet til beskæftigelse. Forslaget udvi-

der desuden kvalitetsrammen til at omfatte alle typer af praktikanter, uanset be-

skæftigelsesstatus, herunder også praktikophold, der er en del af formel uddan-

nelse og træning.

Forslagets indhold består af kvalitetsprincipper, som Kommissionen opfordrer

medlemslandene til at følge for at sikre en kvalitetsramme for praktikophold.

Rådshenstillingen er en del af en pakke, som også indeholder et direktivforslag om

at styrke og håndhæve arbejdsvilkår for praktikanter og bekæmpe almindelige an-

sættelsesforhold, der er camoufleret som praktikophold (”praktikdirektivet”).

Regeringen finder, at praktikophold kan hjælpe unge med at få praktisk og er-

hvervsmæssig erfaring, forbedre deres beskæftigelsesegnethed og lette overgangen

til beskæftigelse. Regeringen er grundlæggende enig i, at praktikophold i EU skal

foregå på ordentlige vilkår. Regeringen støtter derfor også generelt op rådshenstil-

lingens formål om at sikre ordentlige rammer for praktikordninger i hele EU, her-

under at unge bliver udsat for fair vilkår på arbejdspladsen, får et reelt udbytte og

ikke udnyttes som erstatning for ordinær arbejdskraft.

Regeringen støtter derfor generelt op om henstillingen, der indeholder flere ele-

menter, der allerede er en del af dansk lovgivning eller praksis på beskæftigelses-

og uddannelsesområdet, og som man fra dansk side gerne ser udbredt til øvrige

EU-medlemslande. Det er imidlertid vigtigt for regeringen, at teksten respekterer

kompetencefordelingen, de aktive arbejdsmarkedsordninger og det danske uddan-

nelsessystem, herunder særligt erhvervsrettede uddannelser og øvrige uddannel-

sesforløb, hvor praktikophold indgår som en obligatorisk del af en formel uddan-

nelse. Regeringen er således skeptisk overfor, at anvendelsesområdet udvides til at

omfatte praktikophold i forbindelse med formelle uddannelsesforløb.

Forslaget til rådshenstilling er ikke bindende og vurderes som udgangspunkt ikke

at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

2. Baggrund

I 2014 vedtog Rådet den oprindelige henstilling om en kvalitetsramme for praktik-

ophold (KOM (2013) 857). Henstillingens formål er at sikre, at praktikophold ef-

fektivt sikrer en lettere overgang fra uddannelse til arbejdsmarkedet og dermed for-

bedrer de unges beskæftigelsesegnethed. Henstillingen fra 2024 opstiller retnings-

linjer om bl.a. skriftlig praktikaftale, gennemsigtighed og rimelig varighed for at

sikre et læringsindhold af høj kvalitet og bedre arbejdsvilkår for praktikanter.

Kommissionen annoncerede i sit arbejdsprogram for 2023, at man ville ajourføre

kvalitetsrammen for praktikophold for at adressere problemer med fair aflønning

og adgang til social beskyttelse.

Den 20. marts 2024 fremsatte Kommissionen ved KOM-nr. (2024) 133 forslag til

en rådshenstilling om ajourføring af rammen for praktikophold med titlen

”Propo-

sal for a council recommendation on a reinforced Quality Framework for Traine-

eships”.

Dansk sprogversion af forslaget er modtaget den 17. april 2024.

Foruden henstillingen har Kommissionen også udsendt et direktivforslag om for-

bedring og håndhævelse af praktikanters arbejdsvilkår og bekæmpelse af alminde-

lige ansættelsesforhold, der er camoufleret som praktikophold (’praktikdirektivet’),

som henvender sig til de praktikanter, som også er lønmodtagere.

Kommissionen foretog en evaluering af kvalitetsrammen for praktikophold i 2023

og fandt, at den nuværende kvalitetsramme havde en positiv indvirkning på kvalite-

ten af praktikophold i EU. Den bekræftede også, at praktikophold fortsat er en vig-

tig vej for unge ind på arbejdsmarkedet, og at praktikophold af høj kvalitet kan bru-

ges til opkvalificering og/eller omskoling for folk i alle aldre. Evalueringen identi-

ficerede samtidig områder, der kunne styrkes og forbedres yderligere, herunder en

bedre implementering af rådshenstillingens principper i national lovgivning og et

stærkere tilsyn og håndhævelse for at sikre anvendelsen af kvalitetsprincipperne.

Derudover påpegedes muligheden for at udvide anvendelsesområdet til også at om-

fatte alle typer af praktikophold uanset beskæftigelsesstatus, herunder praktikop-

hold, der er en del af formel uddannelse og træning.

Kommissionen finder, at praktikophold kan give unge mennesker mulighed for at

få praktisk og professionel erfaring, forbedre deres færdigheder og dermed lette de-

res adgang til arbejdsmarkedet. Derudover giver praktikophold arbejdsgiverne mu-

lighed for at tiltrække, uddanne og fastholde deres personale. Værdien af et prak-

tikophold afhænger imidlertid af dets kvalitet.

Kommissionen understreger, at problematisk og ulovlig brug af praktikanter kan

underminere arbejdsvilkårene for praktikanter og almindelige arbejdstagere. Uhen-

sigtsmæssig brug af praktikanter kan desuden skabe ulige konkurrencevilkår mel-

lem praktikudbydere, hvilket kan være et problem for virksomheder.

3. Formål og indhold

Henstillingen har hjemmel i Traktatens artikel 292 sammenholdt med artikel 153,

stk. 1, litra b, artikel 165, stk. 4, og artikel 166, stk. 4.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

Formål

Forslagets formål er at ajourføre den eksisterende kvalitetsramme for praktikop-

hold, der blev vedtaget i 2014. Forslagets indhold består af kvalitetsprincipper, som

Kommissionen opfordrer medlemslandene til at følge for at sikre en kvalitets-

ramme for praktikophold.

Indhold

Formål og anvendelsesområde

1) Det fremgår, at formålet er at forbedre kvaliteten af praktikophold, navnlig

med hensyn til lærings- og uddannelsesindhold og arbejdsvilkår, med hen-

blik på at lette overgangen fra uddannelse, arbejdsløshed eller inaktivitet til

beskæftigelse.

2) Henstillingen foreslås at omfatte alle praktikanter, uanset beskæftigelses-

status, herunder praktikanter, der er arbejdstagere, i det omfang der ikke er

fastsat tilsvarende eller gunstigere bestemmelser i EU-retten.

Kommissionen foreslår, at Rådet henstiller følgende til medlemslandene:

Skriftlig aftale

3) Kræve, at praktikophold baseres på en skriftlig aftale, der indgås mellem

praktikanten og praktikudbyderen ved praktikopholdets begyndelse.

4) Sikre at aftalen indeholder information, herunder om mål, arbejdsvilkår,

mentorordning, social sikring, dækning for arbejdsulykker og erhvervssyg-

domme mv.

Lærings- og arbejdsforhold

5) Sikre høring af praktikanter i fastsættelsen af mål for praktikopholdet samt

opgaver, der bidrager til at nå målet.

6) Sikre rimelig aflønning under hensyntagen til opgaver og ansvar og læ-

rings- og uddannelseskomponenternes vægt.

7) Sikre rettigheder og arbejdsvilkår i henhold til EU-lovgivning og national

lovgivning.

8) Sikre at praktikudbydere udpeger en vejleder, som vejleder praktikanten og

overvåger og vurderer fremskridt.

9) Sikre, at praktikudbyderne udpeger en mentor, som blandt andet yder coa-

ching og støtte til praktikanten.

10) Sikre, at praktikudbyderne tilvejebringer et passende og sundt arbejds-

miljø, herunder i tilfælde af distance- eller hybridarbejde.

11) Sikre en rimelig varighed af praktikophold, som ikke overstiger 6 måneder,

med mindre det er objektivt begrundet.

12) Præcisere under hvilke omstændigheder og betingelser et praktikophold

kan forlænges eller fornyes.

13) Sikre at arbejdsgivere ikke kræver tidligere erhvervserfaring, med mindre

det er objektivt begrundet.

14) Sikre angivelse i praktikaftalen af mulighed for skriftlig opsigelse.

15) Sikre kommunikationskanaler til angivelse af f.eks. uregelmæssigheder el-

ler dårlige arbejdsvilkår i samarbejde med de kompetente myndigheder.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

Social beskyttelse

16) Sikre adgang til social beskyttelse i overensstemmelse med national lov-

givning.

Korrekt anerkendelse af praktikophold

17) Fremme anerkendelse og validering af erhvervet viden, færdigheder og

kompetencer, samt at disse attesteres.

Krav om gennemsigtighed

18) Sikre, at praktikudbydere i deres stillingsopslag og annoncer medtager op-

lysninger om vilkårene og betingelserne for praktikopholdet, navnlig om

lønniveau, arbejdsvilkår, socialbeskyttelsesdækning, herunder syge- og

ulykkesforsikring, de forventede opgaver og lærings- og uddannelseskom-

ponenten.

19) Opfordre praktikudbydere til at afgive oplysninger om ansættelsespolitik-

ker, herunder hvor stor en andel af praktikanterne der er blevet ansat i de

seneste år.

20) Opfordre arbejdsformidlinger og andre udbydere af karrierevejledning til at

anvende de i punkt 18 omhandlede gennemsigtighedskrav, når de informe-

rer om praktikophold.

Inkluderende praktikophold

21) Forbedre opsøgende arbejde over for potentielle praktikanter fra sårbare

grupper.

22) Sikre ligebehandling og ikke-forskelsbehandling, herunder i udvælgelse og

rekruttering, og bedre adgang navnlig for sårbare grupper.

23) Sikre anvendelse af et kønsneutralt og inkluderende sprog i stillingsopslag

og annoncer.

24) Sikre tilpasning til individuelle behov på arbejdspladsen i brug af digitale

værktøjer mv.

Grænseoverskridende praktikophold

25) Fremme grænseoverskridende mobilitet for praktikanter i unionen, bl.a.

ved at afklare de retlige rammer og begrænse administrative formaliteter.

26) Gøre brug af EURES til at støtte praktikanters mobilitet.

27) Videreudvikle praktisk vejledningsmateriale om grænseoverskridende

praktikophold gennem EURES.

28) Støtte brug af ERASMUS+ programmet.

29) Tilskynde til anvendelse af principperne i denne henstilling i mobilitetsaf-

taler om praktikophold.

30) Tilskynde praktikudbydere, formidlende organisationer og arbejdsformid-

linger til at yde karrierevejledning og netværksmuligheder for at anvende

erfaringer efter praktikopholdet.

Rammebetingelser

31) Sikre aktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter i anvendelse af henstil-

lingen.

32) Fremme inddragelse af arbejdsformidlinger, uddannelsesinstitutioner og

andre interessenter i anvendelsen af henstillingen.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 20. juni 2024, fra beskæftigelsesministeren

33) Sikre at arbejdstageres repræsentanter kan deltage i retslige eller admini-

strative procedurer for at håndhæve rettigheder efter gældende national ret.

Anvendelse af den styrkede kvalitetsramme for praktikophold

34) Forelægge en gennemførelsesplan med angivelse af relevante foranstalt-

ninger 18 mdr. fra vedtagelsesdatoen.

35) Overveje finansiel støtte, navnlig med henblik på sårbare grupper og små-

og mellemstore virksomheder.

36) Tilbyde incitamenter til almindelige ansættelsesforhold efter afsluttet prak-

tikforløb.

37) Gøre brug af relevante EU-midler og instrumenter til at øge antallet af

praktikophold af høj kvalitet.

Opfølgning

38) Medlemslandene skal sammen med Kommissionen indsamle data om prak-

tikophold.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres. Henstillingen vedtages af Rådet. Til gengæld

er Europa-Parlamentet medlovgiver på direktivforslaget, som blev fremsat sammen

med henstillingen.

Det bemærkes desuden, at Europa-Parlamentet vedtog en resolution den 14. juni

2023 om kvalitetspraktik i EU i overensstemmelse med artikel 225. EP-resolutio-

nen "opfordrer

Kommissionen til at opdatere og styrke 2014-strategien og gøre

den til et stærkere lovgivningsinstrument".

Den opfordrede også Kommissionen til

at sikre minimumskvalitetsstandarder for praktikophold, herunder ift. løn.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der er tale om en ikke-bin-

dende rådshenstilling.

6. Gældende dansk ret

Henstillingen ventes at omfatte alle typer af praktik, herunder ulønnede praktikop-

hold, praktik som led i beskæftigelsesindsatsen samt praktik som led i uddannelse.

6.1 Virksomhedspraktik

Virksomhedspraktik kan i beskæftigelsesindsatsen i dag gives til sygedagpenge-

modtagere og personer i jobafklaringsforløb, som er i et ansættelsesforhold, med

henblik på arbejdsfastholdelse.

Tilbuddet gives med henblik på at afklare eller udvikle personens faglige, sociale

eller sproglige kompetencer og at afklare og bringe personen tættere på job-, ud-

dannelsesmål eller med henblik på arbejdsfastholdelse, ved at personen deltager i

konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhænge.