Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 164
Offentligt
2870115_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
17. maj 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 225 (Alm. del) af 24. april
2024
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse provenu- og arbejdsudbudseffekter af henholdsvis at hæve
seniorpensionsydelsen med henholdsvis 1.000 kr., 2.000 kr. eller 3.000 kr. måned-
ligt eller sænke seniorpensionsydelsen med henholdsvis 1.000 kr., 2.000 kr., eller
3.000 kr. månedligt?
Svar
Den månedlige seniorpensionsydelse udgør i 2024 op til 20.370 kr. for enlige og
op til 17.315 kr. for gifte og samlevende. Det lægges til grund, at de skitserede
ydelsesændringer vil gælde både enlig og par, således at en satsreduktion på 1.000
kr. vil medføre, at enlige vil kunne modtage op til hhv. 19.370 kr., mens gifte og
samlevende vil kunne modtage op til 16.315 kr. Ydelsesniveauet og modregnings-
reglerne i seniorpension følger reglerne for førtidspension, og der er således efter
gældende regler ikke økonomisk incitament til at komme på den ene ordning frem
for den anden.
Hvis ydelsen i seniorpension sænkes, vil der blive indført et økonomisk incitament
til først at søge om tilkendelse af førtidspension. Det kan medføre større admini-
strationsomkostninger for det offentlige og besvær for den enkelte, idet visitati-
onskriterierne for førtidspension er mere omfattende end for seniorpension, og da
et antal personer vil ende med at skulle igennem to tilkendelsesforløb. Der er i op-
gørelserne nedenfor ikke taget højde for afledte virkninger på de offentlige udgif-
ter til administration af ordningerne af, at nogle vil skulle igennem to forløb.
Tilsvarende vil en forhøjelse af seniorpensionsydelsen indebære et øget økono-
misk incitament til komme på seniorpension frem for førtidspension. Da senior-
pensionsydelsen allerede efter gældende regler er på niveau de højeste overførsels-
indkomster, herunder den maksimale dagpengesats, vil en forhøjelse gøre senior-
pensionsydelsen til den højeste indkomsterstattende ydelse. Det kan ikke blot bi-
drage til at flere fra andre overførselsindkomster vil søge mod seniorpension, men
også til, at en del beskæftigede vil kunne observere et ydelsesniveau, der ikke ligger
nær så langt under deres lønniveau.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Kopi til orientering af FIU alm. del - svar på spm. 225 om provenu- og arbejdsudbudseffekter af henholdsvis at hæve seniorpensionsydelsen eller sænke seniorpensionsydelsen mv.
2870115_0002.png
Side 2 af 3
I forhold til en øget tilgang til seniorpension fra førtidspension, som følge af en
forhøjelse af seniorpensionsydelsen, skal det bemærkes, at det i overensstemmelse
med gældende regler er lagt til grund, at dem, der allerede er tilkendt førtidspen-
sion, ikke kan vælge at overgå til seniorpension. En eventuelt øget tilgang til seni-
orpension fra personer, der ellers ville være på førtidspension, vil således hovedsa-
geligt afspejle personer, der vælger at udskyde deres tilbagetrækning med henblik
på at overgå til seniorpension. Det skal dog bemærkes, at seniorpension trods det
lempeligere visitationskrav til seniorpension end til førtidspension ikke er en mu-
lighed for alle, der opfylder kriterierne for førtidspension, idet seniorpension for-
udsætter en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet med sammenlagt mindst 20-
25 års fuldtidsbeskæftigelse.
Saldo- og arbejdsudbudsvirkningerne af at ændre seniorpensionsydelsen er vist i
tabel 1 nedenfor. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at en reduktion af satsen
for den månedlige seniorpensionsydelse med 1.000 kr. vil medføre en saldofor-
bedring på 300 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Saldo- og arbejdsudbudsvirkninger af ændringer i satsen for seniorpensionsydelsen, gns. 2030-2035
Saldovirkning,
mio. kr. (2024-niveau)
Ydelsesreduktion
1)
De månedlige satser sænkes med 1.000 kr.
De månedlige satser sænkes med 2.000 kr.
De månedlige satser sænkes med 3.000 kr.
2)
300
550
800
450
850
1.300
Arbejdsudbud,
fuldtidspersoner
Ydelsesstigning
De månedlige satser hæves med 1.000 kr.
De månedlige satser hæves med 2.000 kr.
De månedlige satser hæves med 3.000 kr.
-350
-700
-1.100
-450
-900
-1.350
Anm.: Saldovirkningen er opgjort efter tilbageløb og adfærd. Tallene er afrundet til nærmeste 50 fuldtidspersoner
og 50 mio. kr. Det er lagt til grund, at en månedlig satsreduktion på 1.000 kr. vil medføre, at det maksimale
niveau for seniorpensionsydelsen reduceres med 1.000 kr. for både par og enlige. De anførte virkninger er
opgjort ved den gennemsnitlige virkning fra 2030 til 2035, idet de årlige virkninger er påvirket af forhøjelsen
af folkepensionsalderen i 2030.
1)
Ved ydelsesreduktioner for seniorpension vil ydelsen blive lavere end for førtidspension. Der vurderes at
være et vist overlap mellem målgruppen for seniorpension og målgruppen for førtidspension, hvorfor en
andel af de potentielle modtagere af seniorpension skønnes at kunne overgå til førtidspension, hvis senior-
pensionsydelsen reduceres.
2)
Ved en ydelsesreduktion på 3.000 kr. vil den maksimale ydelse være 14.315 kr. for gifte og samlevende, hvil-
ket er lavere end den maksimale ydelse for tidlig pension på 14.456 kr. Der er ikke indregnet eventuelle af-
ledte effekter på tilgangen til tidlig pension eller efterløn, der kan opstå som følge heraf.
Kilde:
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,
august 2023 og egne beregninger.
Saldoforbedringen afspejler på den ene side lavere udgifter til seniorpension og
skatteindtægter fra øget beskæftigelse og på den anden side øgede udgifter til
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Kopi til orientering af FIU alm. del - svar på spm. 225 om provenu- og arbejdsudbudseffekter af henholdsvis at hæve seniorpensionsydelsen eller sænke seniorpensionsydelsen mv.
Side 3 af 3
andre offentlige indkomstoverførsler, herunder særligt førtidspension, idet en an-
del af personerne på seniorpension også opfylder kriterierne for førtidspension.
En månedlig satsreduktion på 1.000 kr. skønnes med betydelig usikkerhed, at bi-
drage til en stigning i arbejdsudbuddet, svarende til 450 fuldtidspersoner. Er den
månedlige satsreduktion på 3.000 kr. vurderes stigningen i arbejdsudbuddet at ud-
gøre ca. 1.300 fuldtidspersoner og saldoforbedringen skønnes til ca. 800 mio. kr.
efter tilbageløb og adfærd.
Omvendt skønnes en stigning i den månedlige sats på 1.000 kr. at medføre en sal-
doforværring på ca. 350 mio. kr. og en negativ arbejdsudbudsvirkning på ca. 450
fuldtidspersoner. En stigning i den månedlige sats på 3.000 kr. skønnes med bety-
delig usikkerhed at medføre en saldoforværring på ca. 1,1 mia. kr. og en negativ
arbejdsudbudsvirkning på ca. 1.350 fuldtidspersoner. Det bemærkes hertil, at en
ydelsesstigning på 3.000 kr. vil indebære, at den årlige seniorpensionsydelse for en-
lige vil være på 280.440 kr., og vil således overgå alle andre ydelser, herunder den
maksimale dagpengesats inklusive beskæftigelsestillæg.
Det bemærkes, at arbejdsudbuds- og saldovirkningerne ikke er helt symmetriske
på tværs af ydelsesstigninger og ydelsesreduktioner. Det skal ses i sammenhæng
med, at gruppen af personer, der skønnes at overgå til seniorpension ved ydelses-
stigninger, skønnes at have et større alternativt beskæftigelsesomfang end perso-
ner, der i forvejen overgår til seniorpension.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister