BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 162: Grund- og nærhedsnotater om direktiv om forbedring og håndhævelse af praktikanters arbejdsvilkår og om bekæmpelse af almindelige ansættelsesforhold, der er camoufleret som praktikophold (praktikdirektivet) samt rådshenstilling om ajourføring af rammen for praktikophold, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 162
Offentligt

NOTAT

EU-specialudvalg for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold

KL Høringssvar til rådshenstilling om en styrket

kvalitetsramme for praktikophold

EU-specialudvalg for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold har bedt om

eventuelle bemærkninger til Kommissionens forslag til rådshenstilling om en

styrket kvalitetsramme for praktikophold. Nedenstående høringssvar har KL

endnu ikke behandlet politisk, og der tages derfor forbehold for

høringssvaret, herunder yderligere bemærkninger i sagen.

Generelle bemærkninger

KL anerkender, at der er udfordringer med ungdomsarbejdsløshed og vilkår

for praktikanter i nogle medlemslande. KL gør opmærksom på, at det ikke på

samme måde gør sig gældende i en dansk kommunal kontekst. En eventuel

udvidelse af anvendelsesområdet og de ændrede forudsætninger for

praktikker vil derimod risikere at få vidtrækkende negative konsekvenser for

arbejdsgivere og for personer på vej ind på eller uden for arbejdsmarkedet i

Danmark.

KL finder, at definitionen af

traineeships

i både forslag til direktiv og

rådshenstilling er uklar i forhold til dansk kontekst og mener, at der er brug

for en tydeligere og mere afgrænsende definition.

Grundet uklarhederne i forslag til rådshenstilling tages der forbehold for, at

KL’s høringssvar kan være ufuldstændigt i forhold til intentionen med

rådshenstillingen.

Dato: 8. april 2024

Sags ID: SAG-2024-01415

Dok. ID: 3443274

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3641

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 3

Udvidelse af anvendelsesområde: praktik og oplæring som led i uddannelse

Rådshenstillingen udvider anvendelsesområdet ift. rådshenstillingen fra

2014 til også at omfatte praktik og oplæring som led i formel uddannelse

(pkt. 2). Det kan KL ikke bakke op om.

Det danske uddannelsessystem har en høj grad af såkaldte

vekseluddannelser, hvor elever og studerende er i oplæring eller praktik på

en arbejdsplads, herunder på kommunale arbejdspladser, som led i deres

uddannelse. KL deler Kommissionens betragtning om, at oplæring og praktik

er en væsentlig brik i at sikre en god overgang til arbejdsmarkedet, og

kommunerne tager et stort ansvar som meduddanner og samarbejder

løbende med de øvrige parter på uddannelsesområdet om at øge kvaliteten

af uddannelserne, herunder også de dele, der foregår i oplæring og praktik,

ligesom vilkårene under oplæring og praktik fastsættes i overenskomsterne.

I Rådshenstillingen foreslår Kommissionen, at elever og praktikanter skal

høres, når oplærings- og praktikmål fastsættes (pkt. 5). Det stiller KL sig

forbeholden over for, da der allerede er effektive processer for fastsættelsen

af læringsmål under uddannelserne, fx organiseret i de faglige udvalg på

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 162: Grund- og nærhedsnotater om direktiv om forbedring og håndhævelse af praktikanters arbejdsvilkår og om bekæmpelse af almindelige ansættelsesforhold, der er camoufleret som praktikophold (praktikdirektivet) samt rådshenstilling om ajourføring af rammen for praktikophold, fra beskæftigelsesministeren

NOTAT

erhvervsuddannelsesområdet og på uddannelsesinstitutionerne hvad angår

de videregående uddannelser. Det er også hhv. de faglige udvalg og

uddannelsesinstitutionerne, der godkender praktiksteder under hensyntagen

til, at uddannelsens læringsmål kan opnås.

I både direktivforslaget og rådshenstillingen (pkt. 6 og 7) adresseres en

ambition om, at medlemsstaterne skal sikre løn- og arbejdsvilkår for

praktikanter. I dag er det statsligt reguleret, om et forløb giver mulighed for

løn, SU eller erkendtlighed, men de nærmere løn- og arbejdsvilkår for elever

og studerende i oplæring og praktik aftales mellem arbejdsmarkedets parter

i overenskomster og i de faglige udvalg i overensstemmelse med national

lovgivning på området. KL finder, at dette er et vigtigt element i den danske

model, og at der ikke er behov for at regulere området yderligere, og at

arbejdsmarkedets parter formår at afveje vilkår mod opgaver, ansvar,

intensitet og læring.

Rådhenstillingen indeholder en ambition om, at oplærings- og praktiksteder

skal stille en supervisor og en mentor til rådighed samt tilbyde

karrierevejledning (pkt. 8, 9 og 30). KL stiller sig forbeholden over for

ambitionen, da krav om vejledning under oplæring og praktik fastsættes af

de relevante interessenter under hensyntagen til den specifikke kontekst for

uddannelsen. For det første er det uklart, om rollen som supervisor og

mentor kan varetages af den samme person, hvilket er væsentligt ift. at

kunne tage praktikanter og elever på små arbejdspladser. For det andet

varetages vejledningsopgaven i dag i varierende omfang både af

arbejdsgiver, uddannelsesinstitution samt statslige myndigheder og tilbud,

og KL mener ikke, at det vil bidrage positivt til vejledningen af elever og

studerende, at vejledningsopgaven vægtes mod arbejdsgiver, bl.a. fordi

arbejdsgiver kan skifte undervejs under uddannelsen.

Rådshenstillingen adresserer sikring af arbejdsvilkår under fjern- og

hybridarbejde under praktik og oplæring (pkt. 10). Omfanget af fjern- og

hybridarbejde blandt praktikanter og elever i kommuner er i dag småt, men

som i øvrigt på det danske arbejdsmarked, kan det være et område, der vil

fylde mere i fremtiden. Det er uklart, hvad rådshenstillingen vil betyde for

arbejdsgivers mulighed for at imødekomme praktikanter og elevers ønske

om fjern- og hybridarbejde, og hvilket ansvar der følger fx i tilfælde af ikke-

arbejdsrelaterede ulykker i hjemmet i arbejdstiden.

Kommissionen adresserer, at medlemslandene skal sikre kanaler, hvor

praktikanter og elever kan henvende sig, hvis de oplever fejlagtig praksis og

dårlige arbejdsvilkår (pkt. 15). Det står uklart, om det vil kræve yderligere

systemer end dem, der allerede i dag er tilgængelige, fx vejledere på

praktiksteder, whistleblowerordninger, studievejledere, faglige udvalg,

Tvistighedsnævnet mv. KL finder, at de nuværende systemer er

tilstrækkelige, og at der ikke bør stilles krav om yderligere kanaler for

indberetning af fejlagtig praksis og dårlige arbejdsvilkår.

På den baggrund finder KL ikke, at der er behov for at udvide

anvendelsesområdet af rådshenstillingen fra 2014 til også af omfatte

oplæring og praktik som led i uddannelse. KL finder derimod, at det vil

udfordre det partsstyrede uddannelsessystem og skabe unødige barrierer

Dato: 8. april 2024

Sags ID: SAG-2024-01415

Dok. ID: 3443274

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3641

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 3

NOTAT

for arbejdsgivere i forbindelse med at tage elever og praktikanter som led i

uddannelse.

Dertil kommer, at der med rådshenstillingen og direktivet henstilles til, at

arbejdsgivere pålægges nye krav omkring udlevering af data og forpligtelser

i forhold til oplysning om åbne stillinger. KL stiller sig forbeholden overfor, at

der stilles nye krav til arbejdsgivere, og opfordrer til, at det uddybes og

præciseres, hvordan og i hvilket omfang dette skal foregå. Særligt taget i

betragtning, at der påtænkes mulig mere kontrol og nye

sanktionsmuligheder.

KL vil ligeledes advare om, at nye krav til arbejdsgivere kan have den

utilsigtede effekt, at færre arbejdsgivere end i dag vil tage et socialt ansvar i

forbindelse med etablering af de virksomhedsrettede tilbud, der er afgørende

for at flere – også udsatte og unge – finder fodfæste på arbejdsmarkedet.

Dato: 8. april 2024

Sags ID: SAG-2024-01415

Dok. ID: 3443274

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3641

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Louise Koldby Dalager

Arbejdergiverpolitisk chef