BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 162: Grund- og nærhedsnotater om direktiv om forbedring og håndhævelse af praktikanters arbejdsvilkår og om bekæmpelse af almindelige ansættelsesforhold, der er camoufleret som praktikophold (praktikdirektivet) samt rådshenstilling om ajourføring af rammen for praktikophold, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 162
Offentligt

NOTAT

EU-specialudvalg for Arbejdsmarkedet og Sociale forhold

KL-høringssvar til kommissionens forslag til direktiv

om forbedring og håndhævelse af praktikanters

arbejdsforhold og bekæmpelse af ordinære

ansættelsesforhold forklædt som praktikophold

(trainee-direktivet)

EU-specialudvalg for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold har bedt om

eventuelle bemærkninger til Kommissionens forslag til direktiv om forbedring

og håndhævelse af praktikanters arbejdsforhold og bekæmpelse af ordinære

ansættelsesforhold forklædt som praktikophold (trainee-direktivet).

Nedenstående høringssvar har KL endnu ikke behandlet politisk, og der

tages derfor forbehold for høringssvaret, herunder yderligere bemærkninger

i sagen.

Generelle bemærkninger

KL finder, at definitionen af

traineeships

er uklar i forhold til dansk kontekst

og mener, at der er brug for en tydeligere og mere afgrænsende definition.

Dertil kommer, at det er uklart, på hvilken måde og med hvilke midler man vil

håndhæve direktivets bestemmelser. Praktikker i Danmark kan gælde både i

forhold til den formelle uddannelses- og beskæftigelsesindsats, hvorimod

trainee-stillinger

er en selvstændig kategori af ansættelsesforhold, hvor man

uddannes internt i en virksomhed. Trainee er ydermere et fast begreb i

udlændingelovens bestemmelser om ophold til erhverv, jf. udlændingelovens

§ 9 k, hvilket slører billedet yderlige.

KL anerkender, at der er udfordringer med ungdomsarbejdsløshed og vilkår

for praktikanter i nogle medlemslande. KL gør opmærksom på, at det ikke på

samme måde gør sig gældende i en dansk kommunal kontekst. En eventuel

udvidelse af anvendelsesområdet og de ændrede forudsætninger for

praktikker vil derimod risikere at få vidtrækkende negative konsekvenser for

arbejdsgivere og for personer på vej ind på eller uden for arbejdsmarkedet i

Danmark.

KL’s grundlæggende holdning til forslaget til direktiv er, at det er uegnet til at

opnå det overordnede formål, som Kommissionen forsøger at håndtere. Det

er uhensigtsmæssigt at anlægge en one-size-fits-all tankegang på dette

område. Det er KL’s opfattelse, at den nærmere regulering af de forskellige

praktikophold samt offentligt subsidierede ordninger håndteres bedst på et

nationalt niveau, hvor de relevante nationale interessenter etablerer og

justerer ordninger på en dynamisk måde, som kan tilgodese den konkrete

situation, den enkelte medlemsstat befinder sig i.

Grundet uklarhederne i dokumentet tages der derfor forbehold for, at KL’s

høringssvar kan være ufuldstændigt i forhold til intentionen med direktivet.

Dato: 5. april 2024

Sags ID: SAG-2024-01415

Dok. ID: 3442630

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3641

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 6

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 162: Grund- og nærhedsnotater om direktiv om forbedring og håndhævelse af praktikanters arbejdsvilkår og om bekæmpelse af almindelige ansættelsesforhold, der er camoufleret som praktikophold (praktikdirektivet) samt rådshenstilling om ajourføring af rammen for praktikophold, fra beskæftigelsesministeren

NOTAT

Bemærkninger i forhold til dansk ansættelsesret

Der lægges i forslaget til direktiv op til – med afsæt i principperne for

direktivet om tidsbegrænset ansættelse – at de ”trainees”, der vil være

omfattet af direktivet, skal omfattes af en beskyttelse imod

forskelsbehandling fsva. løn- og arbejdsvilkår ud fra en sammenligning med

en sammenlignelig fastansat medarbejder, medmindre dette er begrundet i

objektive kriterier, herunder opgaveportefølje, ansvar, arbejdsintensitet og

vægtningen af læring og træning.

Der eksisterer i dag en undtagelse i direktivet om rammeaftale om

tidsbegrænset ansættelse, som giver medlemsstaterne mulighed for at

undtage visse uddannelser og offentligt subsidierede ordninger fra

rammeaftalens anvendelsesområde. På KL’s område gælder Rammeaftale

om tidsbegrænset ansættelse, indgået mellem KL og

Forhandlingsfællesskabet. Parterne har i denne aftales § 2, stk. 2, undtaget

erhvervsgrunduddannelse, erhvervsuddannelse og praktik under

uddannelsesforløb. I aftalens § 2, stk. 3, har parterne undtaget en række

offentligt subsidierede ordninger.

KL anerkender det overordnede formål, hvormed Kommissionen ønsker at

bekæmpe misbrug af praktikophold og sikre, at praktikophold kan være en

hensigtsmæssig ordning til at skabe en vej til fast beskæftigelse.

KL er dog ikke enig i Kommissionens analyse af, at EU-regulering om forbud

mod forskelsbehandling af ”trainees” fsva. løn- og arbejdsvilkår er en effektiv

måde at opnå det overordnede formål. For det første er det KL’s

overordnede holdning, at det i overensstemmelse med den danske model

bør overlades til de relevante, nationale interessenter, herunder

arbejdsmarkedets parter, at regulere vilkårene for de forskellige typer af

praktikophold. For det andet er det KL’s opfattelse, at praktikophold i dets

natur er så væsentligt forskelligt fra ordinære ansættelser, at en

sammenligning af løn- og arbejdsvilkår for de to grupper vil være misvisende

og særdeles uhensigtsmæssigt – også for praktikanterne, idet der så vil

kunne stilles samme forventning til deres arbejdsindsats som til fastansattes

arbejdsindsats. Og det er jo netop ikke formålet med et praktikforløb. Det er

derfor KL’s holdning, at det skal sikres, at det fortsat vil være muligt i sin

helhed at undtage de samme grupper fra anvendelsesområdet, som det i

dag er tilfældet.

Der lægges i forslaget til direktiv op til, at de objektive kriterier, som kan

retfærdiggøre en eventuel forskelsbehandling af ”trainees”, kan være

opgaveportefølje, ansvar, arbejdsintensitet og vægtningen af læring og

træning. Såfremt Kommissionen fortsat ønsker at indføre et forbud mod

forskelsbehandling af ”trainees”, skal KL opfordre til, at et eventuelt direktiv

overlader et bredt skøn til medlemsstaternes nationale implementering af

direktivet fsva. vurderingen af de objektive grunde, som kan retfærdiggøre

en eventuel forskelsbehandling i løn- og arbejdsvilkår. I en dansk kontekst,

hvor der eksisterer en lang række vekseluddannelser og offentligt

subsidierede ordninger, som alle har forskelligartede karaktertræk, er det

væsentligt, at de objektive kriterier kan tilpasses den konkrete sag.

KL bemærker desuden, at direktiver lægger op til, at ”trainees” skal have

adgang til et effektivt og upartisk tvistløsningssystem, ret til repræsentation,

Dato: 5. april 2024

Sags ID: SAG-2024-01415

Dok. ID: 3442630

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3641

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 6

NOTAT

beskyttelse mod repressalier som følge af deres udøvelse af deres

rettigheder, samt at den delte bevisbyrde skal finde anvendelse i sager, hvor

en afskediget ”trainee” påstår, at baggrunden for afskedigelsen er, at

vedkommende har udøvet sine rettigheder efter dette direktiv.

I den forbindelse skal KL henlede opmærksomheden på, at der allerede i

dag eksisterer relevante tvistløsningssystemer, som er tilpasset den enkelte

ordning, herunder bl.a. klagemuligheder overfor den enkelte kommune,

faglige udvalg eller tvistighedsnævn. Det er også i denne forbindelse KL’s

overordnede holdning, at EU-regulering af håndhævelses- og

sanktionsmuligheder ikke er egnet til at opnå det ønskede formål, idet dette

reguleres mest dynamisk og hensigtsmæssigt af de relevante nationale

interessenter. Såfremt der for den enkelte ordning måtte opstå et behov for

et nyt/ændret tvistløsningssystem, er det ligeledes KL’s holdning, at dette

håndteres bedst på et nationalt plan.

Dato: 5. april 2024

Sags ID: SAG-2024-01415

Dok. ID: 3442630

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3641

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 6

Praktik og oplæring som led i uddannelse

Det danske uddannelsessystem har en høj grad af såkaldte

vekseluddannelser, hvor elever og studerende er i oplæring eller praktik på

en arbejdsplads, herunder på kommunale arbejdspladser, som led i deres

uddannelse. KL deler Kommissionens betragtning om, at oplæring og praktik

er en væsentlig brik i at sikre en god overgang til arbejdsmarkedet, og

kommunerne tager et stort ansvar som meduddanner og samarbejder

løbende med de øvrige parter på uddannelsesområdet om at øge kvaliteten

af uddannelserne, herunder også de dele, der foregår i oplæring og praktik.

I rådshenstillingen fra 2014 (betragtning 27 og 28) har Rådet tydeligt

afgrænset anvendelsesområdet, herunder også hvad rådshenstillingen

ikke

omfatter. Det fremgår heraf, at henstillingen ikke omfatter praktikophold, der

er en del af formelle uddannelsesforløb eller erhvervsuddannelse, samt hvis

det er nødvendigt for at få adgang til et bestemt erhverv. Det er afgørende,

at denne præcisering følger med ind i direktivets artikel 2, som i sin

nuværende form er uklar.

Såfremt det ikke tydeliggøres, at praktik og oplæring som led i uddannelse

ikke er omfattet af direktivet, har KL en række forbehold. De beskrives

nedenfor, men er ikke udtømmende.

I direktivforslagets artikel 3 og i rådshenstillingen adresseres en ambition

om, at medlemsstaterne skal sikre løn- og arbejdsvilkår for praktikanter. I

dag er det statsligt reguleret, om et forløb giver mulighed for løn, SU eller

erkendtlighed, mens de nærmere løn- og arbejdsvilkår for elever og

studerende i oplæring og praktik aftales mellem arbejdsmarkedets parter i

overenskomster og i faglige udvalg i overensstemmelse med national

lovgivning på området. KL finder, at dette er et vigtigt element i den danske

model, og at der ikke er behov for at regulere området yderligere, da

arbejdsmarkedets parter formår at afveje vilkår mod opgaver, ansvar,

intensitet og læring. Det bør fremgå tydeligt af direktivets artikel 3, at praktik

som led i uddannelse anses som et objektivt kriterie for, at en praktikant eller

elev ikke får de samme løn- og arbejdsvilkår som en ordinært ansat.

NOTAT

KL er bekymret for, at direktivet vil skabe yderligere bureaukratiske byrder

for oplærings- og praktiksteder. Det gælder fx artikel 5 pkt. 2, der, hvis det

gøres gældende for praktik og oplæring som led i uddannelse, vil betyde, at

arbejdsgiver skal registrere og dokumentere en række forhold, som vil

besværliggøre det at have elever og praktikanter.

Med direktivet pålægges medlemslandene at sikre kanaler, hvor ”trainees”

kan henvende sig, hvis de oplever fejlagtig praksis og dårlige arbejdsvilkår

(artikel 6, pkt. f) samt ”trainees” adgang til konfliktløsning og ret til at rejse

krav om kompensation (artikel 7). Det står uklart, om det vil kræve yderligere

systemer end dem, der allerede i dag er tilgængelige, fx vejledere på

praktiksteder, whistleblowerordninger, studievejledere, faglige udvalg,

Tvistighedsnævnet mv. KL finder, at der ikke bør stilles krav om yderligere

kanaler for indberetning af fejlagtig praksis og dårlige arbejdsvilkår.

Dato: 5. april 2024

Sags ID: SAG-2024-01415

Dok. ID: 3442630

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3641

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 6

Bemærkninger i forhold til dansk beskæftigelsesindsats

I rådshenstillingen fra 2014 (betragtning 27 og 28) har Rådet tydeligt

afgrænset anvendelsesområdet. Det fremgår her, at praktikophold forstås

som praktikophold i en afgrænset periode af jobtræning, lønnet eller ej, som

omfatter et lærings- og uddannelseselement, og som gennemgås med det

formål at få praktisk og erhvervsmæssig erfaring med henblik på at forbedre

beskæftigelsesegnetheden og lette overgangen til rigtige job. I fald denne

formulering videreføres, er det afgørende at få præciseret, om dette alene

omhandler såkaldte

open-market traineeships,

eller om tilbud i regi af den

offentlige beskæftigelsesindsats er omfattet. Det er KL’s klare holdning, at

det alene er

open-market traineeships,

der bør være omfattet, da den

danske beskæftigelsesindsats har regulerede forhold for virksomhedsrettede

tilbud i regi af beskæftigelsesindsatsen.

KL er enig med kommissionen i betragtningerne om, at det er vigtigt, at flere

får en tættere arbejdsmarkedstilknytning med henblik på at op nå et varigt

job. Den danske beskæftigelsesindsats er karakteriseret ved at have et stort

fokus på virksomhedsrettede tilbud, som fx virksomhedspraktikker,

løntilskud, nyttejob, voksenlærlingeordninger, jobrotation m.fl. Den

virksomhedsrettede tilbudsvifte er – samlet set - et meget effektivt redskab

til, at flere ledige kommer i job og/eller får optrænet sociale og faglige

kompetencer. Fx er der en stadigt stigende gruppe af udsatte ledige, der

kommer tættere på arbejdsmarkedet og oplever at få lønnede timer i kraft af

de virksomhedsrettede tilbud. Og for mange unge, fx dimittender, er det en

vej til at få den konkrete og relevante arbejdsmarkedserfaring, der

efterfølgende sikrer job.

De virksomhedsrettede tilbud i beskæftigelsesindsatsen består af en række

hhv. ulønnede, tilskudsberettigede og lønnede ordninger. I Danmark er

arbejdsforhold for ledige, der deltager i ulønnede virksomhedsrettede tilbud,

reguleret ved lov. Ved ansættelser med tilskud til løn eller løn, hvor der ikke

er indgået overenskomst, er det reguleret ved lov, at lønnen skal følge

sædvanlige løn- og arbejdsvilkår på området. I de tilfælde, hvor der er tale

om ansættelser med tilskud til løn eller med løn, og der foreligger kontrakt,

reguleres løn- og arbejdsvilkår via overenskomster, eller ved lov, der tilsiger,

at lønnen skal følge sædvanlige løn- og arbejdsvilkår.

NOTAT

Dato: 5. april 2024

For at sikre, at ledige ikke misbruges som gratis arbejdskraft, er der i

Danmark bl.a. nedsat et

forholdstalskriterie,

rimelighedskrav

og en

begrænsning

i varigheden af virksomhedsrettede tilbud, der skal sikre, at

ledige ikke bruges som gratis arbejdskraft. Dertil kommer, at formålet med

tilbuddet skal være tydeligt, og at tilbud i videst muligt omfang skal føre til

lønnede timer eller fuldtidsarbejde.

Det er – som på alle andre dele af det danske arbejdsmarked – altid muligt

for den ledige at få hjælp og rådgivning via den faglige organisation, som

den ledige måtte være tilknyttet. Uagtet om den ledige er tilknyttet en faglig

organisation, kan virksomhedsrettede tilbud også indklages til kommunen,

og dertil kommer muligheden for at klage til Ankestyrelsen som uafhængig

instans.

KL er bekymret for, om der i direktivet lægges op til yderligere løn- og

arbejdsforholdsregulering i forbindelse med de virksomhedsrettede tilbud i

beskæftigelsesindsatsen. Det vil være indgribende i den måde, hvorpå

beskæftigelsesindsatsen i dag fungerer, nemlig som neutral instans mellem

arbejdsgiver- og arbejdstager, og hvor løn- og arbejdsvilkår alene forhandles

mellem arbejdstager- og arbejdsgiversiden, fx via en

medarbejderrepræsentant, der validerer gode og reelle arbejdsforhold for

den ledige.

Selvom der i direktivet er lagt op til, at der alene er tale om

minimumsstandarder på tværs af EU, og at arbejdsgivere kun skal afgive

oplysninger på opfordring fra den relevante myndighed, er KL bekymret for,

at dette på sigt vil føre til mere kontrol, mere administration og flere

processuelle regler i beskæftigelsesindsatsen.

Det er uklart i direktivet, hvilke data, der evt. skal registreres, samt hvordan

disse evt. skal opbevares. Det er afgørende, at det detaljeret fremgår, hvilke

data man påtænker skal indhentes / indsamles, hvem der har ansvaret for at

indsamle og opbevare disse oplysninger samt sammenhængen til GDPR-

lovgivningen.

KL stiller sig stærkt skeptisk overfor indførelsen af nye registreringskrav på

beskæftigelsesområdet, uagtet om det er arbejdsgiver eller kommunen som

myndighed, der pålægges at indhente disse oplysninger. KL finder, at det vil

gøre kommunernes arbejde med at etablere virksomhedsrettede tilbud mere

problematisk, hvis der indføres nye krav om registrering hos arbejdsgivere,

der kan få svækket deres incitament til samarbejde. Dette vil forventeligt

særligt ramme mere udsatte grupper af ledige, der er længere fra

arbejdsmarkedet, og hvor indsatsen kan handle mere om social træning end

om et kommende arbejdskraftpotentiale.

KL finder det ligeledes problematisk, hvis der indføres nye processuelle

krav, administration og ny IT-udvikling på et tidspunkt, hvor Danmark står

overfor en reform af beskæftigelsesindsatsen med en dertil hørende

besparelse på 3 mia. kr.

I Danmark er det via partssystemet, at tvister ang. løn og ansættelsesforhold

afgøres. Det vil være et brud på denne model, hvis det er en konsekvens af

Sags ID: SAG-2024-01415

Dok. ID: 3442630

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3641

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 6

NOTAT

direktivet, at staten i højere grad skal kontrollere/inspicere/sanktionere i

forhold til de virksomhedsrettede tilbud, herunder træffe beslutning om løn-

og arbejdsforhold. KL mener, at et evt. direktiv bør tage højde for, at der er

lande, herunder Danmark, hvor det ikke er staten, der regulerer eller

sanktionerer løn- og arbejdsvilkår.

Med venlig hilsen

Pernille Christensen

Juridisk Chef

Dato: 5. april 2024

Sags ID: SAG-2024-01415

Dok. ID: 3442630

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3641

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 6 af 6