BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 162: Grund- og nærhedsnotater om direktiv om forbedring og håndhævelse af praktikanters arbejdsvilkår og om bekæmpelse af almindelige ansættelsesforhold, der er camoufleret som praktikophold (praktikdirektivet) samt rådshenstilling om ajourføring af rammen for praktikophold, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 162
Offentligt

NOTAT

Grund- og nærhedsnotat om rådshenstilling

om ajourføring af rammen for praktikophold

14. maj 2024

J.nr. 2022-8256

CAIJ

KOM-nr. (2024) 133

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen har ved KOM (2024) 133 af 20. marts 2024 fremsat forslag til en

rådshenstilling med titlen ”

Forslag til Rådets henstilling om en styrket kvalitets-

ramme for praktikophold”.

Forslaget har til formål at opdatere den eksisterende kvalitetsramme for praktikop-

hold fra 2014 og forbedre kvaliteten af praktikophold

–

navnlig med hensyn til læ-

rings- og uddannelsesindhold og arbejdsvilkår

–

med henblik på at lette overgan-

gen fra uddannelse, arbejdsløshed eller inaktivitet til beskæftigelse. Forslaget udvi-

der desuden kvalitetsrammen til at omfatte alle typer af praktikanter, uanset be-

skæftigelsesstatus, herunder også praktikophold, der er en del af formel uddan-

nelse og træning.

Forslagets indhold består af kvalitetsprincipper, som Kommissionen opfordrer

medlemslandene til at følge for at sikre en kvalitetsramme for praktikophold.

Rådshenstillingen er en del af en pakke, som også indeholder et direktivforslag om

at styrke og håndhæve arbejdsvilkår for praktikanter og bekæmpe almindelige an-

sættelsesforhold,

der er camoufleret som praktikophold (”praktikdirektivet”).

Regeringen finder, at praktikophold kan hjælpe unge med at få praktisk og er-

hvervsmæssig erfaring, forbedre deres beskæftigelsesegnethed og lette overgangen

til beskæftigelse. Regeringen er grundlæggende enig i, at praktikophold i EU skal

foregå på ordentlige vilkår. Regeringen støtter derfor også generelt op rådshenstil-

lingens formål om at sikre ordentlige rammer for praktikordninger i hele EU, her-

under at unge bliver udsat for fair vilkår på arbejdspladsen, får et reelt udbytte og

ikke udnyttes som erstatning for ordinær arbejdskraft.

Regeringen støtter derfor generelt op om henstillingen, der indeholder flere ele-

menter, der allerede er en del af dansk lovgivning eller praksis på beskæftigelses-

og uddannelsesområdet, og som man fra dansk side gerne ser udbredt til øvrige

EU-medlemslande. Det er imidlertid vigtigt for regeringen, at teksten respekterer

kompetencefordelingen, de aktive arbejdsmarkedsordninger og det danske uddan-

nelsessystem, herunder særligt erhvervsrettede uddannelser og øvrige uddannel-

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 162: Grund- og nærhedsnotater om direktiv om forbedring og håndhævelse af praktikanters arbejdsvilkår og om bekæmpelse af almindelige ansættelsesforhold, der er camoufleret som praktikophold (praktikdirektivet) samt rådshenstilling om ajourføring af rammen for praktikophold, fra beskæftigelsesministeren

sesforløb, hvor praktikophold indgår som en obligatorisk del af en formel uddan-

nelse. Regeringen er således skeptisk overfor, at anvendelsesområdet udvides til at

omfatte praktikophold i forbindelse med formelle uddannelsesforløb.

Forslaget til rådshenstilling er ikke bindende og vurderes som udgangspunkt ikke

at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

2. Baggrund

I 2014 vedtog Rådet den oprindelige henstilling om en kvalitetsramme for praktik-

ophold (KOM (2013) 857). Henstillingens formål er at sikre, at praktikophold ef-

fektivt sikrer en lettere overgang fra uddannelse til arbejdsmarkedet og dermed for-

bedrer de unges beskæftigelsesegnethed. Henstillingen fra 2024 opstiller retnings-

linjer om bl.a. skriftlig praktikaftale, gennemsigtighed og rimelig varighed for at

sikre et læringsindhold af høj kvalitet og bedre arbejdsvilkår for praktikanter.

Kommissionen annoncerede i sit arbejdsprogram for 2023, at man ville ajourføre

kvalitetsrammen for praktikophold for at adressere problemer med fair aflønning

og adgang til social beskyttelse.

Den 20. marts 2024 fremsatte Kommissionen ved KOM-nr. (2024) 133 forslag til

en rådshenstilling om ajourføring af rammen for praktikophold med titlen

”Propo-

sal for a council recommendation on a reinforced Quality Framework for Traine-

eships”.

Dansk sprogversion af forslaget er modtaget den 17. april 2024.

Foruden henstillingen har Kommissionen også udsendt et direktivforslag om for-

bedring og håndhævelse af praktikanters arbejdsvilkår og bekæmpelse af alminde-

lige ansættelsesforhold, der er camoufleret som praktikophold

(’praktikdirektivet’),

som henvender sig til de praktikanter, som også er lønmodtagere.

Kommissionen foretog en evaluering af kvalitetsrammen for praktikophold i 2023

og fandt, at den nuværende kvalitetsramme havde en positiv indvirkning på kvalite-

ten af praktikophold i EU. Den bekræftede også, at praktikophold fortsat er en vig-

tig vej for unge ind på arbejdsmarkedet, og at praktikophold af høj kvalitet kan bru-

ges til opkvalificering og/eller omskoling for folk i alle aldre. Evalueringen identi-

ficerede samtidig områder, der kunne styrkes og forbedres yderligere, herunder en

bedre implementering af rådshenstillingens principper i national lovgivning og et

stærkere tilsyn og håndhævelse for at sikre anvendelsen af kvalitetsprincipperne.

Derudover påpegedes muligheden for at udvide anvendelsesområdet til også at om-

fatte alle typer af praktikophold uanset beskæftigelsesstatus, herunder praktikop-

hold, der er en del af formel uddannelse og træning.

Kommissionen finder, at praktikophold kan give unge mennesker mulighed for at

få praktisk og professionel erfaring, forbedre deres færdigheder og dermed lette de-

res adgang til arbejdsmarkedet. Derudover giver praktikophold arbejdsgiverne mu-

lighed for at tiltrække, uddanne og fastholde deres personale. Værdien af et prak-

tikophold afhænger imidlertid af dets kvalitet.

Kommissionen understreger, at problematisk og ulovlig brug af praktikanter kan

underminere arbejdsvilkårene for praktikanter og almindelige arbejdstagere. Uhen-

sigtsmæssig brug af praktikanter kan desuden skabe ulige konkurrencevilkår mel-

lem praktikudbydere, hvilket kan være et problem for virksomheder.

3. Formål og indhold

Henstillingen har hjemmel i Traktatens artikel 292 sammenholdt med artikel 153,

stk. 1, litra b, artikel 165, stk. 4, og artikel 166, stk. 4.

Formål

Forslagets formål er at ajourføre den eksisterende kvalitetsramme for praktikop-

hold, der blev vedtaget i 2014. Forslagets indhold består af kvalitetsprincipper, som

Kommissionen opfordrer medlemslandene til at følge for at sikre en kvalitets-

ramme for praktikophold.

Indhold

Formål og anvendelsesområde

1) Det fremgår, at formålet er at forbedre kvaliteten af praktikophold, navnlig

med hensyn til lærings- og uddannelsesindhold og arbejdsvilkår, med hen-

blik på at lette overgangen fra uddannelse, arbejdsløshed eller inaktivitet til

beskæftigelse.

2) Henstillingen foreslås at omfatte alle praktikanter, uanset beskæftigelses-

status, herunder praktikanter, der er arbejdstagere, i det omfang der ikke er

fastsat tilsvarende eller gunstigere bestemmelser i EU-retten.

Kommissionen foreslår, at Rådet henstiller følgende til medlemslandene:

Skriftlig aftale

3) Kræve, at praktikophold baseres på en skriftlig aftale, der indgås mellem

praktikanten og praktikudbyderen ved praktikopholdets begyndelse.

4) Sikre at aftalen indeholder information, herunder om mål, arbejdsvilkår,

mentorordning, social sikring, dækning for arbejdsulykker og erhvervssyg-

domme mv.

Lærings- og arbejdsforhold

5) Sikre høring af praktikanter i fastsættelsen af mål for praktikopholdet samt

opgaver, der bidrager til at nå målet.

6) Sikre rimelig aflønning under hensyntagen til opgaver og ansvar og læ-

rings- og uddannelseskomponenternes vægt.

7) Sikre rettigheder og arbejdsvilkår i henhold til EU-lovgivning og national

lovgivning.

8) Sikre at praktikudbydere udpeger en vejleder, som vejleder praktikanten og

overvåger og vurderer fremskridt.

9) Sikre, at praktikudbyderne udpeger en mentor, som blandt andet yder coa-

ching og støtte til praktikanten.

10) Sikre, at praktikudbyderne tilvejebringer et passende og sundt arbejds-

miljø, herunder i tilfælde af distance- eller hybridarbejde.

11) Sikre en rimelig varighed af praktikophold, som ikke overstiger 6 måneder,

med mindre det er objektivt begrundet.

12) Præcisere under hvilke omstændigheder og betingelser et praktikophold

kan forlænges eller fornyes.

13) Sikre at arbejdsgivere ikke kræver tidligere erhvervserfaring, med mindre

det er objektivt begrundet.

14) Sikre angivelse i praktikaftalen af mulighed for skriftlig opsigelse.

15) Sikre kommunikationskanaler til angivelse af f.eks. uregelmæssigheder el-

ler dårlige arbejdsvilkår i samarbejde med de kompetente myndigheder.

Social beskyttelse

16) Sikre adgang til social beskyttelse i overensstemmelse med national lov-

givning.

Korrekt anerkendelse af praktikophold

17) Fremme anerkendelse og validering af erhvervet viden, færdigheder og

kompetencer, samt at disse attesteres.

Krav om gennemsigtighed

18) Sikre, at praktikudbydere i deres stillingsopslag og annoncer medtager op-

lysninger om vilkårene og betingelserne for praktikopholdet, navnlig om

lønniveau, arbejdsvilkår, socialbeskyttelsesdækning, herunder syge- og

ulykkesforsikring, de forventede opgaver og lærings- og uddannelseskom-

ponenten.

19) Opfordre praktikudbydere til at afgive oplysninger om ansættelsespolitik-

ker, herunder hvor stor en andel af praktikanterne der er blevet ansat i de

seneste år.

20) Opfordre arbejdsformidlinger og andre udbydere af karrierevejledning til at

anvende de i punkt 18 omhandlede gennemsigtighedskrav, når de informe-

rer om praktikophold.

Inkluderende praktikophold

21) Forbedre opsøgende arbejde over for potentielle praktikanter fra sårbare

grupper.

22) Sikre ligebehandling og ikke-forskelsbehandling, herunder i udvælgelse og

rekruttering, og bedre adgang navnlig for sårbare grupper.

23) Sikre anvendelse af et kønsneutralt og inkluderende sprog i stillingsopslag

og annoncer.

24) Sikre tilpasning til individuelle behov på arbejdspladsen i brug af digitale

værktøjer mv.

Grænseoverskridende praktikophold

25) Fremme grænseoverskridende mobilitet for praktikanter i unionen, bl.a.

ved at afklare de retlige rammer og begrænse administrative formaliteter.

26) Gøre brug af EURES til at støtte praktikanters mobilitet.

27) Videreudvikle praktisk vejledningsmateriale om grænseoverskridende

praktikophold gennem EURES.

28) Støtte brug af ERASMUS+ programmet.

29) Tilskynde til anvendelse af principperne i denne henstilling i mobilitetsaf-

taler om praktikophold.

30) Tilskynde praktikudbydere, formidlende organisationer og arbejdsformid-

linger til at yde karrierevejledning og netværksmuligheder for at anvende

erfaringer efter praktikopholdet.

Rammebetingelser

31) Sikre aktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter i anvendelse af henstil-

lingen.

32) Fremme inddragelse af arbejdsformidlinger, uddannelsesinstitutioner og

andre interessenter i anvendelsen af henstillingen.

33) Sikre at arbejdstageres repræsentanter kan deltage i retslige eller admini-

strative procedurer for at håndhæve rettigheder efter gældende national ret.

Anvendelse af den styrkede kvalitetsramme for praktikophold

34) Forelægge en gennemførelsesplan med angivelse af relevante foranstalt-

ninger 18 mdr. fra vedtagelsesdatoen.

35) Overveje finansiel støtte, navnlig med henblik på sårbare grupper og små-

og mellemstore virksomheder.

36) Tilbyde incitamenter til almindelige ansættelsesforhold efter afsluttet prak-

tikforløb.

37) Gøre brug af relevante EU-midler og instrumenter til at øge antallet af

praktikophold af høj kvalitet.

Opfølgning

38) Medlemslandene skal sammen med Kommissionen indsamle data om prak-

tikophold.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres. Henstillingen vedtages af Rådet. Til gengæld

er Europa-Parlamentet medlovgiver på direktivforslaget, som blev fremsat sammen

med henstillingen.

Det bemærkes desuden, at Europa-Parlamentet vedtog en resolution den 14. juni

2023 om kvalitetspraktik i EU i overensstemmelse med artikel 225. EP-resolutio-

nen "opfordrer

Kommissionen til at opdatere og styrke 2014-strategien og gøre

den til et stærkere lovgivningsinstrument".

Den opfordrede også Kommissionen til

at sikre minimumskvalitetsstandarder for praktikophold, herunder ift. løn.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der er tale om en ikke-bin-

dende rådshenstilling.

6. Gældende dansk ret

Henstillingen ventes at omfatte alle typer af praktik, herunder ulønnede praktikop-

hold, praktik som led i beskæftigelsesindsatsen samt praktik som led i uddannelse.

6.1 Virksomhedspraktik

Virksomhedspraktik kan i beskæftigelsesindsatsen i dag gives til sygedagpenge-

modtagere og personer i jobafklaringsforløb, som er i et ansættelsesforhold, med

henblik på arbejdsfastholdelse.

Tilbuddet gives med henblik på at afklare eller udvikle personens faglige, sociale

eller sproglige kompetencer og at afklare og bringe personen tættere på job-, ud-

dannelsesmål eller med henblik på arbejdsfastholdelse, ved at personen deltager i

konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhænge.

Ved indgåelse af aftale om virksomhedspraktik skal det præcise formål med prak-

tikken aftales mellem personen, virksomheden og jobcenteret. Virksomhedsprak-

tikken skal tilrettelægges, så den så vidt muligt kombineres med eller efterfølges af

timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager.

Personer i virksomhedspraktik, som er i et ansættelsesforhold, og som deltager i

virksomhedspraktik på den virksomhed, hvor de er ansat, er under virksomheds-

praktikken omfattet af de for lønmodtagere gældende regler i lov eller regler fastsat

i henhold til lov eller ved kollektiv overenskomst m.v.

Et tilbud om virksomhedspraktik kan have en varighed på op til 4 uger for dagpen-

gemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesparate og åbenlyst

uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. For andre modtagere af offentlig

forsørgelse, herunder aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, kan virksomheds-

praktik have en varighed på op til 13 uger. Perioden kan dog for sidstnævnte for-

længes op til 26 uger efter en konkret vurdering og kan derefter forlænges yderli-

gere 13 uger ad gangen, hvis det konkret vurderes, at der forelægger et helt særligt

behov for en længere periode.

Personer i virksomhedspraktik kan under tilbuddet også modtage ydelser, som per-

sonen er berettiget til i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om

aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om højeste, mellemste, forhøjet al-

mindelig og almindelig førtidspension eller lov om social pension eller fleksløntil-

skud.

6.2 Ansættelse med løntilskud

Størstedelen af målgrupperne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan få tilbud

om ansættelse med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere.

Tilbud om ansættelse med løntilskud gives som udgangspunkt med henblik på op-

læring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer.

Et tilbud om ansættelse med løntilskud kan som udgangspunkt have en varighed på

op til 6 måneder hos private arbejdsgivere og 4 måneder hos offentlige arbejdsgi-

vere for dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelsespa-

rate og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. For aktivitets- og

uddannelsesparate samt sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb og

personer i ressourceforløb kan ansættelse med løntilskud have en varighed på op til

6 måneder. Hvis personen hen mod udgangen af perioden efter en konkret vurde-

ring har behov herfor, kan tilbuddet forlænges op til 12 måneder.

Personer, der ansættes med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats, er omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere.

Ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår

som udgangspunkt være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde

sædvanligt gældende.

Ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvil-

kår som udgangspunkt være overenskomstmæssige.

6.3 Lov om erhvervsuddannelser

Der er omkring 100 forskellige erhvervsuddannelser i Danmark, der er reguleret i

lov om erhvervsuddannelser. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler

om uddannelserne i almindelighed og om de enkelte uddannelsers varighed og

struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og oplæring, jf. lovens § 4 og

§ 13, stk. 1.

En erhvervsuddannelse består efter lovens § 12 af et grundforløb og et hovedforløb

og har typisk en samlet varighed på 2-4 år afhængigt af den enkelte uddannelse og

elevens eller lærlingens alder og erhvervserfaring. Grundforløbet foregår, som sko-

leundervisning på den skole, hvor eleven eller lærlingen er optaget. Hovedforløbet

består af oplæringsperioder i en (eller flere) virksomheder, som elev eller lærling,

og af undervisning på skole i kortere perioder. Hovedforløbet afsluttes typisk med

en prøve efter 3 år.

Det er en betingelse for at gennemføre en erhvervsuddannelse efter lov om er-

hvervsuddannelser, jf. § 48, jf. § 5 c, stk. 1, at der mellem eleven eller lærlingen og

en (eller flere) godkendte oplæringsvirksomheder er indgået en skriftlig uddannel-

sesaftale, jf. lovens § 31, stk. 1. Uddannelsesaftalen skal omfatte alle oplærings- og

skoleophold samt eventuel svendeprøve gældende for hele den del af uddannelsen,

som eleven eller lærlingen mangler. Der kan som udgangspunkt kun én gang mel-

lem samme elev eller lærling og samme virksomhed indgås en aftale for en kortere

del af uddannelsen.

Uddannelsesaftalen skal sikre, at eleven eller lærlingen bliver lært op i henhold til

de regler, der er fastsat i bekendtgørelsen for den pågældende uddannelse. Uddan-

nelsesaftalen angiver blandt andet arbejdssted, aftalens varighed, hvilken uddan-

nelse der er tale om, hvilken erhvervsskole eleven eller lærlingen er tilknyttet i sko-

leperioder, den normale arbejdstid samt den løn, som oplæringsvirksomheden skal

betale til eleven eller lærlingen under såvel virksomhedsoplæring som under de

skoleophold, der er omfattet af aftalen. Ifølge lovens § 55 skal lønnen mindst ud-

gøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområ-

det. Inden for uddannelsesområder, der ikke er omfattet af en kollektiv overens-

komst, fastsættes mindstelønnen af et nedsat lønnævn. Uddannelsesaftalen registre-

res digitalt på Lærepladsen.dk og vil skulle ændres med et tillæg til uddannelsesaf-

talen, hvis der skal foretages ændringer heri.

I perioden for uddannelsesaftalen gælder de bestemmelser, der ved kollektive over-

enskomster eller i lovgivningen er fastsat om arbejdstageres ansættelses- og ar-

bejdsvilkår mv. i det omfang det er foreneligt med uddannelsen efter lov om er-

hvervsuddannelser, jf. lovens § 56. Arbejdsgiveren kan kun undtagelsesvis pålægge

eleven eller lærlingen arbejde, som ikke har et uddannelsesmæssigt sigte, og kun

under forudsætning af, at uddannelsens mål kan nås.

Erhvervsskolerne skal ifølge lovens § 43 formidle lærepladser og udføre opsøgende

virksomhed med henblik på fremskaffelse af lærepladser. Erhvervsskolerne er des-

uden efter lovens § 30 forpligtet til at yde vejledning og stille kontaktpersoner til

rådighed for eleverne og lærlingene og formidle social, personlig eller psykologisk

rådgivning til elever og lærlinge, der har behov herfor.

Inden for hvert uddannelsesområde har arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisatio-

nerne nedsat et fagligt udvalg med et lige stort antal arbejdsgiver- og arbejdstager-

repræsentanter. Elever og lærlingene repræsenteres i udvalget med en repræsentant,

jf. lovens § 37. De faglige udvalg virker for de bedst mulige uddannelsesforhold i

oplæringsvirksomhederne, godkender oplæringsvirksomheder, fører tilsyn med op-

læringsvirksomheder og kan tilbagekalde en virksomheds godkendelse helt eller

delvist, jf. lovens § 42 og § 46.

Tvister mellem en lærling og oplæringsvirksomheden kan ifølge lovens § 63 ind-

bringes for det faglige udvalg på det konkrete uddannelsesområde, der skal søge at

tilvejebringe forlig. Hvis der ikke kan opnås forlig, kan tvistigheden indbringes for

Tvistighedsnævnet. Tvistighedsnævnet består af en formand, der er landsdommer,

og to faste medlemmer, hvoraf én beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgi-

verforening og én efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. Tvistig-

hedsnævnet kan efter lovens § 65, stk. 1, træffe afgørelse om ophævelse af en ud-

dannelsesaftale samt om erstatning og godtgørelse.

Ud over elever og lærlinge reguleret i lov om erhvervsuddannelser omtalt ovenfor

findes tillige praktiklignende forhold og erhvervstræning af varierende omfang og

karakter på området for forberedende grunduddannelse (FGU), jf. lov om forbere-

dende grunduddannelse.

6.5 Lov om Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Det fremgår af §§ 4 og 5 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsba-

cheloruddannelser, jf. LBK nr. 396 af 12. april 2025, at uddannelserne består af te-

ori og praktik og skal udgøre selvstændigt afrundede uddannelsesforløb.

De overordnede rammer for uddannelsernes praktik fremgår af bekendtgørelse om

erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. BEK nr. 2672

af 28. december 2021 (LEP-bekendtgørelsen).

De nærmere regler om praktik, herunder formål og omfang, fremgår af uddannel-

sesbekendtgørelserne. Uddannelsesinstitutionerne skal endvidere beskrive lærings-

målene for praktikken i studieordningers fællesdel.

Universitetsuddannelser indeholder som udgangspunkt ikke praktik med undta-

gelse af fire universitetsuddannelser, der af historiske årsager indeholder lønnet

praktik: Bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring, kandidatuddannelsen i føde-

varevidenskab, bacheloruddannelsen i journalistik og kandidatuddannelsen i kom-

munikation med journalistik.

Universitetsuddannelser kan inden for uddannelsens normerede studietid indeholde

såkaldte projektorienterede forløb. Der er ikke tale om et arbejdsforhold, hvor den

studerende indgår som arbejdskraft på en arbejdsplads, men om et uddannelsesfor-

løb, der for universitetsstuderende indgår i en akademisk, forskningsbaseret uddan-

nelse. Projektorienterede forløb kan indgå både i bachelor- og kandidatuddannelser

og i 1-årige akademiske overbygningsuddannelser. Et projektorienteret forløb ind-

går i uddannelsen som en integreret del af et fag eller fagelementer, der afsluttes

med en prøve. Universitetet skal sikre, at den studerende under et projektorienteret

forløb opnår målene for læringsudbyttet, og universitetet skal give den studerende

faglig vejledning som led i forløbet.

For lønnet praktik på erhvervsuddannelser, professionsbacheloruddannelser og uni-

versitetsuddannelser gælder det, at Uddannelses of Forskningsministeriet ikke fast-

sætter i løn eller arbejdsvilkår for studerende. Som udgangspunkt fastsættes løn og

arbejdsvilkår efter relevant overenskomst eller aftale mellem arbejdsmarkedets par-

ter.

7. Konsekvenser

Forslaget til rådshenstilling er ikke bindende og vurderes ikke at have lovgivnings-

mæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkono-

mien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Kommissionens forslag er den 20. marts 2024 sendt i høring hos EU-Specialudval-

get for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold. Der er modtaget høringssvar fra FH,

KL og Danske Regioner.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

Fagbevægelsens Hovedorganisation

støtter overordnet set forslaget til rådshen-

stilling. Dertil opfordrer FH til, at lærlinge og elever på erhvervsuddannelserne i

Danmark fortsat skal være omfattet af rådshenstillingen om en europæisk ramme

for lærlingeuddannelser (”apprenticeships”)

fra 2018.

Kommunernes Landsforening (KL)

Kommunernes Landsforening

finder det nødvendigt at fremhæve, at definitionen

”traineeships”

er uklar og foreslår derfor en tydeligere afgrænsning, der er i tråd

med rådshenstillingen fra 2014.

Det er bekymrende, at anvendelsesområdet udvides til at inkludere praktik og op-

læring som led i formel uddannelse. Denne udvidelse kan medføre vidtrækkende

negative konsekvenser og ændringer i praktikanter og elevers vilkår for arbejdsgi-

vere og personer på vej ind på eller uden for arbejdsmarkedet i Danmark. Det er

KL’s vurdering, at udvidelsen vil udfordre det partsstyrede uddannelsessystem og

skabe unødige barrierer for arbejdsgivere i forbindelse med at tage elever og prakti-

kanter som led i uddannelse.

KL vil ligeledes advare om, at nye krav til arbejdsgivere kan have den utilsigtede

effekt, at færre arbejdsgivere end i dag vil tage et socialt ansvar i forbindelse med

etablering af de virksomhedsrettede tilbud, der er afgørende for at flere

–

også ud-

satte og unge

–

finder fodfæste på arbejdsmarkedet.

Danske Regioner (DR)

Danske Regioner

kan ikke støtte udvidelsen af anvendelsesområdet til også at om-

fatte praktik og oplæring som led i en formel uddannelse. DR mener, at udvidelsen

af anvendelsesområdet kan bidrage til at svække den eksisterende, stærkt foran-

krede regulering på området og i øvrigt skabe unødigt komplicerede og overflødige

reguleringer.

Derudover finder DR ikke, at den skelnen mellem uddannelse og arbejdsvilkår i re-

lation til praktikophold, som anføres i rådshenstillingen, giver mening, idet praktik-

opholdene netop er en integreret del af uddannelserne.

DR ønsker ikke, at forslaget skal pålægge arbejdsgiverne yderligere krav om data,

dokumentation og i det hele taget yderligere administrative opgaver, idet dette kan

svække arbejdsgivernes incitament til at tage et socialt ansvar ved at tilbyde praktik

og oplæring til unge.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger til forslaget kendes ikke endnu.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at praktikophold kan hjælpe unge med at få praktisk og er-

hvervsmæssig erfaring, forbedre deres beskæftigelsesegnethed og lette overgangen

til beskæftigelse.

Regeringen er grundlæggende enig i, at praktikophold i EU skal foregå på ordent-

lige vilkår. Regeringen støtter derfor også generelt op rådshenstillingens formål om

at sikre ordentlige rammer for praktikordninger i hele EU, herunder at unge bliver

udsat for fair vilkår på arbejdspladsen, får et reelt udbytte og ikke udnyttes som er-

statning for ordinær arbejdskraft.

Regeringen støtter derfor generelt op om henstillingen, der indeholder flere ele-

menter, der allerede er en del af dansk lovgivning eller praksis på beskæftigelses-

og uddannelsesområdet, og som man fra dansk side gerne ser udbredt til øvrige

EU-medlemslande.

Det er imidlertid vigtigt for regeringen, at teksten respekterer kompetencefordelin-

gen, de aktive arbejdsmarkedsordninger og det danske uddannelsessystem, herun-

der særligt erhvervsrettede uddannelser og øvrige uddannelsesforløb, hvor praktik-

ophold indgår som en obligatorisk del af en formel uddannelse. Regeringen er såle-

des skeptisk overfor, at anvendelsesområdet udvides til at omfatte praktikophold i

forbindelse med formelle uddannelsesforløb.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Ministeren orienterede Folketingets Europaudvalg om sagen den 5. april 2024