Udkast til
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af risikoen
ved arbejde med kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer og
materialer
1
§1
I bekendtgørelse nr. 290 af 19. marts 2024 om foranstaltninger til forebyggelse af risikoen ved arbejde med
kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer og materialer, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 1, stk. 1
affattes således:
»Bekendtgørelsen
omfatter arbejde med, herunder fremstilling, anvendelse og håndtering af, samt udsættelse
på arbejdspladsen for:
1) De stoffer og materialer, der fremgår af bilag 1.
2) Materialer, der indeholder 0,1 % eller mere af et kræftfremkaldende eller mutagent stof, der fremgår af
bilag 1, medmindre andet er angivet ud for det enkelte stof i bilaget.
3) Materialer, der indeholder 0,3 % eller mere af et reproduktionstoksisk stof, der fremgår af bilag 1.
4) Arbejdsprocesser, der er optaget i bilag 2.«
2.
§ 1, stk. 2, nr. 1
affattes således:
»Materialer,
der indeholder mindre end 0,1 % af det pågældende stof.«
3.
I
§ 32
udgår », jf. CLP-forordningen«.
4.
§ 33
affattes således:
Ȥ 33.
Affald, der indeholder stofferne eller materialerne, skal samles, opbevares og bortskaffes i egnede
lukkede beholdere, eller, hvor dette ikke er praktisk muligt, på anden betryggende måde. Beholdere mv. med
kræftfremkaldende eller mutagene stoffer eller materialer med indhold af stofferne som angivet i bilag 1 skal
være mærket som angivet i bilag 3.«
5.
§ 34, stk. 4
affattes således:
»Stk.
4.
Når personlige værnemidler skal til destruktion eller rengøring, skal de opbevares og bortskaffes i
lukket emballage. Emballage med personlige værnemidler anvendt ved arbejde med kræftfremkaldende eller
mutagene stoffer eller materialer med indhold af stofferne som angivet i bilag 1 skal være mærket som
angivet i bilag 3.«