Folketingets beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
13. maj 2024
J.nr.
–
2024-2561
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Til orientering har Arbejdstilsynet sendt udkast til ændring af bekendtgørelse om
foranstaltninger til forebyggelse af risikoen ved arbejde med kræftfremkaldende,
mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer og materialer i offentlig høring og til
Arbejdsmiljørådet med henblik på bemærkninger.
Bekendtgørelsen blev ændret i marts i år for at implementere seneste ændring af
EU´s CMR-direktiv, der fastsætter regler om udsættelse for kræftfremkaldende
stoffer, mutagener og reproduktionsskadelige stoffer i arbejdsmiljøet. I den forbin-
delse blev anvendelsesområdet udvidet, så bekendtgørelsen også omfatter krav til
arbejde med reproduktionstoksiske stoffer. Arbejdstilsynet er efterfølgende blevet
opmærksom på nogle upræcise formuleringer, som nu præciseres for at sikre tyde-
lighed om reglerne.
Med den gældende formulering er reproduktionstoksiske stoffer, der efter EU´s
CLP-forordning er klassificeret i kategori 2 også omfattet af bekendtgørelsen, hvil-
ket ikke har været hensigten. Det er kun reproduktionstoksiske stoffer i kategori 1A
og 1B, der efter CMR-direktivet skal være omfattet.
Stofferne i kategori 1A og 1B er stoffer, som anses for at være reproduktionstoksi-
ske og dermed kunne skade forplantningsevnen eller det ufødte barn, hvorimod
stoffer i kategori 2 er mistænkt for at være reproduktionstoksiske. Arbejdstilsynet
vil derfor foretage de nødvendige rettelser, så det er tydeligt, hvilke stoffer og ma-
terialer, der er omfattet af bekendtgørelsen. Samtidig rettes nogle fejlagtige henvis-
ninger til EU-lovgivning for så vidt angår kravene til mærkning af beholdere for
kræftrisiko.
Ændringsbekendtgørelsen forventes at kunne træde i kraft d. 1. juli 2024.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen