UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
(Permanent uddannelsesløft med forhøjet dagpengesats på 110 pct.)
§1
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 22. maj 2022, som ændret
bl.a. ved § 1 i lov nr. 728 af 13. juni 2023 og senest ved § 10 i lov nr. 754 af 13. juni 2023,
foretages følgende ændringer:
1.
Overskriften
før § 97 a affattes således:
»Ret for dagpengemodtagere til tilbud om en erhvervsuddannelse inden for områder, hvor der er
behov for arbejdskraft«
2.
§ 97 a, stk. 1,
affattes således:
»Stk. 1.
Personer omfattet af § 6, nr. 1, som er fyldt 30 år, har ret til at påbegynde et tilbud om en
erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, som fremgår af en positivliste, jf. stk. 2, i
følgende tilfælde, jf. dog stk. 4:
1) Personen har ikke en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med
hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse.
2) Personen har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til
niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger, en erhvervsuddannelse, men hvor
uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste 5 år.«
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
1