BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 157
Offentligt

April 2024

Sanktioner 3

Praksisundersø-

gelse

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.: 978-87-7811-509-6

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 SAMMENFATNING

Resultater, anbefalinger og tjekliste

Læsevejledning

KAPITEL 2 OPFYLDELSE AF MATERIELLE

BETINGELSER

Vurdering af afgørelsen

Rimelig grund

Særlige forhold for aktivitetsparate borgere

Andre forhold

Vurdering af om sanktionen fremmer den

aktivitetsparate borgers rådighed

Opgørelse af fradrag

KAPITEL 3 KOMMUNERNES VEJLEDNING AF

BORGEREN 46

Vurdering af vejledningspligten

Vejledning i første indkaldelsesbrev

Vejledning efter § 35

KAPITEL 4 FORVALTNINGSRETLIGE REGLER 55

Sagsoplysning

Partshøring

Begrundelse af afgørelsen

Ulovlige kriterier eller skøn under regel

Klagevejledning

Betydning af forvaltningsretlige mangler

KAPITEL 5 UNDERSØGELSENS METODE

Udvælgelse af kommuner

Udvælgelse af sager

Gennemgang af sager

Afgrænsning

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 1

Sammenfatning

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt

Ankestyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af sager,

hvor borgeren er blevet sanktioneret efter udeblivelse fra til-

bud eller samtale efter §§ 36 - 37 i lov om aktiv socialpolitik

(herefter kaldet LAS).

BAGGRUND

Baggrunden for undersøgelsen er, at det som en del af

Aftale

om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med

snyd og færre fejludbetalinger

blev aftalt, at der skal udarbej-

des tre praksisundersøgelser om kommunernes brug af sankti-

oner, efter reglerne blev ændret. For at følge kommunernes

anvendelse af de nye regler tæt laver Ankestyrelsen undersø-

gelser i 2021, 2022 og 2023, hvoraf denne er den sidste. I

praksisundersøgelserne skal der være et særligt fokus på

sanktioner over for aktivitetsparate borgere.

ÆNDRING AF REGLER OM SANKTIONER

Reglerne om sanktioner i lov om aktiv socialpolitik blev

ændret den 1. januar 2020. Aftalepartierne bag lovæn-

dringerne var enige om at forenkle sanktionsreglerne, så

kommunerne får lettere ved at administrere reglerne og

begår færre fejl. Formålet var at styrke borgernes rets-

sikkerhed og gøre det lettere for borgerne at forstå reg-

lerne og konsekvenserne af ikke at stå til rådighed.

Sanktionsaftalen blev desuden indgået med sigte på at

forenkle og skærpe sanktionerne og styrke kontrol med

snyd og sikre færre fejludbetalinger.

Aftalepartierne var dog samtidig særligt opmærksomme

på, at nogle borgere er så udsatte, at det ikke bringer

dem tættere på arbejdsmarkedet at sanktionere dem. Af

den årsag var aftalepartierne enige om, at det var abso-

lut nødvendigt at opretholde de særlige hensyn over for

aktivitetsparate borgere, som var indeholdt i reglerne før

1. januar 2020.

FORMÅL

De tre praksisundersøgelser skal alle give viden om kommu-

nernes anvendelse af reglerne om sanktioner efter den 1. ja-

nuar 2020, hvor reglerne om sanktioner i lov om aktiv social-

politik blev ændret. Denne undersøgelse belyser udvalgte

kommuners praksis i konkrete sager, hvor jobparate og aktivi-

tetsparate borgere, der modtager kontanthjælp, er sanktione-

ret efter LAS §§ 36 - 37. Undersøgelsen belyser også, om

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

kommunerne tager de særlige hensyn til aktivitetsparate bor-

gere som, aftaleparterne har ønsket, fortsat skal tages.

UDEBLIVELSE FRA TILBUD ELLER SAMTALE

Efter § 36 i LAS skal kommunen foretage fradrag i hjæl-

pen, hvis en borger uden rimelig grund udebliver fra et

tilbud m.v. Fradraget foretages for det antal dage, hvor

borgeren er udeblevet helt eller delvist.

Efter § 37 i LAS foretager kommunen et fradrag i hjæl-

pen, hvis en borger uden rimelig grund udebliver fra en

jobsamtale m.v. Fradraget foretages for de dage, der

går, fra borgeren skulle være mødt til samtalen, og indtil

kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages

fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen skulle have

fundet sted, uanset om borgeren kontakter kommunen

samme dag.

Det er fælles for de jobparate og de aktivitetsparate bor-

gere, at kommunen ikke kan sanktionere dem, hvis de

har en rimelig grund til udeblivelsen fra tilbud m.v. eller

jobsamtale m.v., og dermed ikke skulle stå til rådighed.

Det fremgår af § 13, stk. 7, i LAS. For de aktivitetsparate

borgere skal kommunen forud for en sanktion have ud-

tømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig

kontakt med borgeren med henblik på en vurdering af,

om den aktivitetsparate borger havde en rimelig grund til

udeblivelsen. Det fremgår af § 35, stk. 7, i LAS.

For de aktivitetsparate borgere har lovgiver vurderet, at

der fortsat er et beskyttelseshensyn. Kommunen skal

derfor også vurdere, om der er andre forhold, som kan

føre til, at den aktivitetsparate borger ikke skulle stå til

rådighed, herunder om en sanktion vil fremme den akti-

vitetsparate borgers rådighed. Det fremgår af § 13, stk.

8, i LAS.

ARBEJDS

SPØRGSMÅL

Undersøgelsen vil besvare følgende arbejdsspørgsmål:

1. Er kommunens afgørelser om sanktioner i de gennemgåede

sager i overensstemmelse med de gældende regler og

praksis på området? Herunder om kommunen tager de re-

levante hensyn til aktivitetsparate borgere?

2. Hvilke eksempler ser vi på henholdsvis korrekt eller man-

gelfuld sagsbehandling hos kommunen på baggrund af de

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

gennemgåede sager? Herunder eksempler på om sanktio-

nen fremmer borgerens rådighed, og om kommunen har

inddraget alle relevante hensyn i sagsbehandlingen.

3. Er der særligt interessante perspektiver i forhold til, hvilke

rimelige grunde kommunen ser på ved vurderingen af, om

borgeren havde en rimelig grund til at udeblive efter § 13,

stk. 7 og 8, i LAS? Herunder om det er de samme rimelige

grunde, som fremgik af den tidligere liste i § 13, stk. 7, el-

ler om kommunen også ser på andre rimelige grunde?

Undersøgelsen belyser de sanktioner, der iværksættes efter

udeblivelse fra enten tilbud (LAS § 36) eller jobsamtale (LAS §

37). Undersøgelsens målgrupper er:

MÅLGRUPPE

•

Jobparate kontanthjælpsmodtagere er borgere, som

vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært

job, som gør pågældende i stand til at forsørge sig selv

inden for 3 måneder (§ 4, stk. 1, i bekg. om en aktiv

beskæftigelsesindsats).

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er borgere,

som ikke vurderes at være i stand til at påtage sig et

ordinært job, som gør den pågældende i stand til at

forsørge sig selv inden for 3 måneder (§ 4, stk. 2, i

bekg. om en aktiv beskæftigelsesindsats)

•

METODE OG DATAGRUNDLAG

Undersøgelsen er baseret på en gennemgang af 96 sager

fra 12 udvalgte kommuner, hvor kommunerne senest har

truffet afgørelse om sanktion efter §§ 36 - 37 i LAS i pe-

rioden 1. juni 2022 til 15. april 2023 over for en borger,

som modtager kontanthjælp.

Undersøgelsen har særligt fokus på de aktivitetsparate

borgere, da det er denne gruppe af borgere, som aftale-

parterne har gjort opmærksom på, at det er særligt vig-

tigt, at kommunerne tager hensyn til. Derfor tager un-

dersøgelsen udgangspunkt i 54 sager om aktivitetsparate

borgere og 42 sager om jobparate borgere. I undersøgel-

sen indgår 30 sager, hvor der er truffet afgørelse efter §

36, og 66 sager hvor der er truffet afgørelse efter § 37.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

Undersøgelsen giver eksempler på henholdsvis korrekt

og mangelfuld sagsbehandling og kommer med anbefa-

linger til kommunerne, som de kan bruge i læringsøje-

med.

Da der gennemgås et mindre antal udvalgte sager, er det

ikke muligt at generalisere resultaterne af undersøgelsen

til samtlige afgørelser i alle landets kommuner eller

samtlige afgørelser, som de deltagende kommuner har

truffet om sanktioner efter §§ 36 - 37. Vi kan imidlertid

genkende flere af de udfordringer, der viser sig i sags-

gennemgangen, fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling

på området, og vi formoder derfor, at de identificerede

udfordringer også vil kunne gøre sig gældende i andre

end de undersøgte sager.

Det er ikke muligt på baggrund af datamaterialet at ud-

tale os om udvikling i forhold til resultaterne fra undersø-

gelsen om sanktioner udgivet i 2021, da det er andre

kommuner, der deltager, og der ikke er tale om et re-

præsentativt udsnit af sager på området i den enkelte

kommune.

Læs mere om undersøgelsens metode og datagrundlag i

kapitel 5.

ANBEFALINGER

OG TJEKLISTE

I undersøgelsen kommer vi med konkrete anbefalinger til kom-

munerne på baggrund af sagsgennemgangen. Anbefalingerne

er opsummeret i dette kapitel og fremgår derudover også i de

øvrige kapitler. Anbefalingerne er knyttet op på de regler og

betingelser, der fremgår af lov om aktiv socialpolitik og Anke-

styrelsens praksis på området.

I Ankestyrelsens undersøgelse om sanktioner i 2021 blev der

udarbejdet en tjekliste til kommunerne, som de fortsat med

fordel kan bruge i sagsbehandlingen. Tjeklisten fremgår sidst i

dette kapitel.

RESULTATER, ANBEFALINGER OG TJEKLISTE

I det følgende præsenterer vi kort undersøgelsens hovedresul-

tater og anbefalinger, som uddybes i de efterfølgende kapitler.

Opfyldelse af materielle betingelser

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

Resultater og anbefalinger i dette afsnit handler om vores vur-

dering af afgørelserne i de 96 gennemgåede sager om udebli-

velse fra tilbud eller jobsamtale opfylder de materielle betin-

gelser. Resultaterne uddyber vi i kapitel 2.

Vi ser sager, hvor afgørelsen samlet set er i overensstemmelse

med reglerne, men i ca. en tredjedel af sagerne ville Ankesty-

relsen enten ændre eller hjemvise afgørelsen, hvis den blev

behandlet i Ankestyrelsen som en klagesag. Det vil sige, at vi

ser sager, som vi ville omgøre, fordi kommunernes sagsbe-

handling ikke er i overensstemmelse med regler og praksis. Vi

har i anbefalingerne fremhævet de forhold, som kommunerne

skal opfylde i forhold til at leve op til gældende regler og prak-

sis.

Vi ser mange eksempler på sager, hvor kommunerne forholder

sig til, om borgeren har haft en rimelig grund til ikke at skulle

opfylde sin rådighedsforpligtelse. Der er også gode eksempler

på, at kommunerne forholder sig til, om der er andre rimelige

grunde end dem, der tidligere fremgik af listen over rimelige

grunde. Der er dog også nogle eksempler på sager, hvor kom-

munerne ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt. Det er særligt i

de sager, hvor borgeren oplyser, at årsagen til udeblivelse er

sygdom. Disse sager ville vi hjemvise eller ændre, hvis det var

klagesager i Ankestyrelsen.

Vi ser flere eksempler på udfordringer med at oplyse sagen til-

strækkeligt, hvis borgeren oplyser, at årsagen til udeblivelsen

skyldes sygdom. Kommunen skal oplyse sagen, indtil der er til-

strækkelige oplysninger til at vurdere, om borgeren havde en

rimelig grund til udeblivelsen. Hvis kommunen ikke oplyser sa-

gen i forhold til helbredsmæssige forhold, kan borgerens oplys-

ning om sygdom ikke tilsidesættes. Sagen kan fx oplyses ved

at indhente oplysninger fra borgeren, borgerens egen læge,

speciallæge eller lignende.

UDFORDRINGER

HANDLER PRI-

MÆRT OM AKTI-

VITETSPARATE

BORGERE

Lidt over halvdelen af de sager, som Ankestyrelsen ville ændre

eller hjemvise, handler om aktivitetsparate borgere. Vi ser

særligt, at kommunerne i forhold til aktivitetsparate borgere

har udfordringer med at forholde sig til, om der er andre for-

hold end de rimelige grunde, som kan føre til, at den aktivi-

tetsparate borger ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse,

herunder om en sanktion vil fremme den aktivitetsparate bor-

geres rådighed.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

•

For at kommunen kan vurdere, om borgeren har haft

en rimelig grund til ikke at møde i tilbud m.v. eller til

jobsamtale m.v., skal sagen være tilstrækkeligt oplyst.

Hvis borgeren oplyser om sygdom, skal kommunen op-

lyse sagen, indtil der er tilstrækkelige oplysninger til at

vurdere, om borgeren havde en rimelig grund til udebli-

velsen. Hvis kommunen ikke oplyser sagen i forhold til

helbredsmæssige forhold, kan borgerens oplysning om

sygdom ikke tilsidesættes. Sagen kan fx oplyses ved at

indhente oplysninger fra borgeren, borgerens egen

læge, speciallæge eller lignende.

Kommunen kan ikke vurdere, at borgeren er udeblevet

uden en rimelig grund alene med henvisning til, at der

ikke er meldt afbud.

Kommunen skal altid forholde sig til, om der er tale om

en aktivitetsparat eller jobparat borger, så kommunen

er klar over, hvilke betingelser der skal være opfyldt,

og hvilke vurderinger der skal være foretages for at

kunne sanktionere den pågældende borger.

Hvis kommunen skal træffe afgørelse om sanktion efter

§§ 36 - 37 over for en aktivitetsparat borger, skal kom-

munen altid tage stilling til, om der er andre forhold

end de rimelige grunde, som kan føre til, at borgeren

ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse og derfor

ikke skal sanktioneres. Kommunen skal foretage vurde-

ringen på baggrund af de samlede oplysninger i sagen

om borgerens forhold.

Hvis kommunen skal træffe afgørelse om sanktion efter

§§ 36 - 37 over for en aktivitetsparat borger, skal kom-

munen altid tage stilling til, om en sanktion vil fremme

den aktivitetsparate borgerens rådighed. Kommunen

skal foretage vurderingen på baggrund af de samlede

oplysninger i sagen om borgerens forhold og begrunde i

afgørelsen, hvad der er lagt vægt på.

Hvis kommunen skal træffe afgørelse om sanktion efter

§§ 36 - 37 over for en aktivitetsparat borger, skal kom-

munen have udtømt alle rimelige muligheder for at

komme i personlig kontakt med borgeren. Dette skal

fremgå af sagen.

Hvis kommunen er bekendt med borgerens bopæls-

adresse, skal kommunen som hovedregel forsøge at

•

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

opnå personlig kontakt med borgeren på dennes bopæl,

hvis der ikke kan opnås kontakt på anden måde.

Kommunernes vejledning af borgeren

Resultater og anbefalinger i dette afsnit handler om vores vur-

dering af kommunernes vejledning af borgeren i de 96 gen-

nemgåede sager. Resultaterne uddyber vi i kapitel 3.

GODE EKSEMPLER

PÅ KORREKT VEJ-

LEDNING

Vi ser mange gode eksempler på sager, hvor borgeren er vej-

ledt i overensstemmelse med reglerne. Dette gælder både i

forhold til første vejledning, men også i forhold til genvejled-

ningen af borgeren efter et halvt år.

Vi ser dog også eksempler på, at kommunerne ikke har vejledt

borgeren efter reglerne, inden kommunerne sanktionerer bor-

geren. Det handler konkret om:

•

at vejledningen ikke er gennemgået og drøftet med

borgeren.

at vejledningen ikke er udleveret.

at borgeren ikke er genvejledt.

Nogle af sagerne ville vi ændre alene på grund af den mangel-

fulde vejledning. I disse sager har kommunerne foretaget alle

de vurderinger, som betingelserne i loven kræver, men altså

ikke fået vejledt borgeren korrekt.

Der er også enkelte eksempler på sager, hvor der ikke er do-

kumentation for, at borgeren er vejledt. I de sager har vi vur-

deret, at borgeren på det foreliggende grundlag ikke var vej-

ledt.

På denne baggrund har Ankestyrelsen følgende anbefalinger

med henblik på at sikre, at kommunerne efterlever lovregler

og praksis på området:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

•

Kommunen skal sikre, at det af sagens oplysninger

fremgår, om der er tale om den første vejledning eller

genvejledningen efter et halvt år.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

•

Kommunen skal sikre, at borgeren senest ved første

jobsamtale får gennemgået og drøftet vejledningen om

rettigheder og pligter, og at borgeren senest ved første

jobsamtale får udleveret vejledningen om rettigheder

og pligter. Kommunen skal desuden sikre, at borgeren

umiddelbart efter første jobsamtale får tilsendt vejled-

ningen om rettigheder og pligter. Kommunen skal

kunne dokumentere den vejledning, som borgeren har

fået ved første jobsamtale.

Kommunen skal sikre, at borgeren genvejledes hvert

halve år, således at vejledningen om rettigheder og

pligter gennemgås med borgeren og gøres tilgængelig

for borgeren. Kommunen skal sikre, at vejledningen

gennemgås hyppigere, hvis borgeren har behov for det

eller anmoder om det. Kommunen skal dokumentere

den vejledning, som borgeren har fået.

Kommunen skal sikre, at der i sagen er dokumentation

for, at vejledningen er gennemgået med borgeren og

gjort tilgængelig for borger hvert halve år.

Kommunen skal sikre, at borgeren er vejledt forud for

udeblivelsen, som kommunen sanktionerer for.

•

Vurdering af udvalgte forvaltningsretlige regler

Resultater og anbefalinger i dette afsnit handler om vores vur-

dering af de 96 gennemgåede sager ud fra udvalgte forvalt-

ningsretlige regler. Resultaterne uddyber vi i kapitel 4.

Kommunerne overholder mange af de forvaltningsretlige reg-

ler. Der er partshørt og givet klagevejledning i samtlige sager,

og der er ikke sager, hvor kommunerne har inddraget ulovlige

kriterier eller sat skøn under regel.

UDFORDRINGER

MED SAGSOPLYS-

NING OG BE-

GRUNDELSE

Der er dog udfordringer i forhold til at oplyse og begrunde sa-

gerne tilstrækkeligt. Det handler især om, at kommunerne ikke

har forholdt sig til borgerens oplysninger om sygdom.

I forhold til begrundelse i sagerne ser vi, at størstedelen af de

sager, hvor afgørelserne ikke er begrundet fyldestgørende, er

sager om aktivitetsparate borgere. Årsagerne er i overvejende

grad, at kommunerne ikke har begrundet afgørelserne i forhold

til, om der er andre forhold end de rimelige grunde, der kan

føre til, at borgeren ikke skal stå til rådighed, herunder om en

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

sanktion fremmer rådigheden. Vi ser mange sager, hvor kom-

munerne alene i et notat på sagen har vurderet, om der er an-

dre forhold end de rimelige grunde, der kan føre til, at borge-

ren ikke skal stå til rådighed, herunder om en sanktion frem-

mer rådigheden. I de sager, hvor kommunerne ikke har be-

grundet afgørelserne i forhold til, om der er andre forhold end

de rimelige grunde, der kan føre til, at borgeren ikke skal stå

til rådighed, herunder om en sanktion fremmer rådigheden,

men hvor vurderingen fremgår af et notat i sagen, ville Anke-

styrelsen rette op på den mangelfulde begrundelse, og Anke-

styrelsen ville udtale kritik af den mangelfulde begrundelse.

Vi ser, at der er forvaltningsretlige mangler i over en tredjedel

af sagerne, og manglerne har i halvdelen af disse sager betyd-

ning for vores vurdering af afgørelsens rigtighed. De sager, der

ikke er oplyst tilstrækkeligt inden afgørelsen, ville vi ændre el-

ler hjemvise, hvis det var klagesager i Ankestyrelsen.

Der er også eksempler på sager, hvor vi ville give kritik eller

bemærkninger, hvis det var en klagesag i Ankestyrelsen. Det

er ikke ensbetydende med, at vi ville ændre/hjemvise sagerne.

Det handler især om, at kommunen ikke har begrundet afgø-

relserne fyldestgørende. I de sager, hvor Ankestyrelsen vil

kunne rette op på kommunernes mangelfulde begrundelse,

ville vi ikke ændre kommunens afgørelse.

På denne baggrund har Ankestyrelsen følgende anbefalinger

med henblik på at sikre, at kommunerne efterlever lovregler

og praksis på området:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

•

Kommunen skal sikre, at den har alle de oplysninger,

der er nødvendige for at kunne vurdere, om betingel-

serne for at kunne sanktionere borgeren er opfyldt.

Kommunen skal undersøge, hvad årsagen er til borge-

rens udeblivelse og forholde sig til de oplysninger, som

borgeren kommer med. Kommunen skal i den forbin-

delse tage stilling til, om der er behov for at indhente

yderligere oplysninger eller dokumentation, fx hvis bor-

geren oplyser, at udeblivelsen skyldes sygdom.

Kommunen skal altid begrunde, hvorfor der ikke er tale

om en rimelig grund.

•

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

•

I forhold til aktivitetsparate borgere skal kommunen

begrunde, hvorfor der ikke er andre forhold end de ri-

melige grunde, der kan føre til, at borgeren er undtaget

fra rådighedsforpligtelsen, herunder om en sanktion vil

fremme rådigheden. Denne vurdering og begrundelsen

herfor skal fremgå af kommunens afgørelse.

Tjekliste

Ud over ovenstående anbefalinger kan kommunerne med for-

del anvende nedenstående tjekliste i sagsbehandlingen af

sanktioner efter LAS §§ 36 - 37. Tjeklisten fremgik også af vo-

res praksisundersøgelse 1 om sanktioner udgivet i 2021.

TJEKLISTE TIL BRUG FOR SAGSBEHANDLING AF

SAGER EFTER LAS §§ 36 - 37

•

Visitationskategori: ap/up/jp

Ydelse:

Hjælp opstartsdato:

Post: digital/fysisk

Er der vejledt korrekt efter § 35?:

Ved genvejledning: er vejledningen gennemgået og

gjort tilgængelig?

Udeblivelse fra tilbud/samtale:

Periode for udeblivelse/sanktionsperiode:

Genoprettet kontakt:

Sanktionssats: kr. pr. dag

Årsag til udeblivelse:

Partshøring, evt. som agterskrivelse (§ 35, stk. 6):

Partshøringsvar:

Har borgeren haft en rimelig grund til udeblivelsen? (§

13, stk. 7):

•

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

•

Er sagen oplyst tilstrækkeligt i forhold til en rimelig

grund?

Har kommunen aktivt udtømt alle rimelige muligheder

for personlig kontakt med en aktivitetsparat borger in-

den afgørelsen? (§ 35, stk. 7):

Har kommunen taget stilling til, om der foreligger andre

forhold? (§ 13, stk. 8):

Har kommunen taget stilling til, om sanktionen frem-

mer rådigheden? (§ 13, stk. 8):

•

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

Kommunen kan med fordel gøre brug af en tjekliste i

sagsbehandlingen, hvor alle betingelserne for at sanktio-

nere en jobparat eller en aktivitetsparat borger fremgår.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

LÆSEVEJLEDNING

Undersøgelsen indeholder følgende kapitler:

Kapitel 2:

Afgørelsens rigtighed og materielle betingelser.

Kapitel 3:

Kommunernes vejledning af borgeren.

Kapitel 4:

Vurdering af udvalgte forvaltningsretlige regler.

Kapitel 5:

Undersøgelsens metode.

Arbejdsspørgsmål 1 vil blive besvaret i kapitel 2 til 4, mens ar-

bejdsspørgsmål 3 vil blive besvaret i kapitel 2.

EKSEMPLER FRA

PRAKSIS

Vi vil besvare arbejdsspørgsmål 2 i kapitel 2 til 4, da vi på bag-

grund af de gennemgåede sager kommer med konkrete og

anonymiserede eksempler på henholdsvis:

God praksis

Mangelfuld praksis

Desuden er der en separat bilagsrapport med kommunefor-

delte tal, analyseskema og de principmeddelelser, vi henviser

til i rapporten.

Arbejdsspørgsmål 1:

Er kommunens afgørelser om

sanktioner i de gennemgåede sager i overensstemmelse

med de gældende regler og praksis på området? Herun-

der om kommunen tager de relevante hensyn til aktivi-

tetsparate borgere?

Arbejdsspørgsmål 2:

Hvilke eksempler ser vi på hen-

holdsvis korrekt eller mangelfuld sagsbehandling hos

kommunen på baggrund af de gennemgåede sager? Her-

under eksempler på om sanktionen fremmer borgerens

rådighed, og om kommunen har inddraget alle relevante

hensyn i sagsbehandlingen.

Arbejdsspørgsmål 3:

Er der særligt interessante per-

spektiver i forhold til, hvilke rimelige grunde kommunen

ser på ved vurderingen af, om borgeren havde en rimelig

grund til at udeblive efter § 13, stk. 7 og 8, i LAS? Her-

under om det er de samme rimelige grunde, som fremgik

af den tidligere liste i § 13, stk. 7, eller om kommunen

også ser på andre rimelige grunde?

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 2

Opfyldelse af materielle betin-

gelser

I dette kapitel beskriver vi vores vurdering af afgørelserne i de

gennemgåede sager og opfyldelsen af de materielle betingel-

ser, som vurderingen bygger på. Vi ser også på:

•

Om kommunen har vurderet, om borgeren har haft en rime-

lig grund til ikke at stå til rådighed

Om kommunen har forholdt sig til, om der er tale om en ak-

tivitetsparat borger. I den forbindelse ser vi på, om kommu-

nen har vurderet, om der er andre forhold end de rimelige

grunde, der kan føre til, at borgeren ikke skulle stå til rådig-

hed, herunder om sanktionen vil fremme den aktivitetspa-

rate borgers rådighed.

I kapitlet beskriver vi følgende hovedpointer:

HOVEDPOINTER

•

I størstedelen af sagerne er afgørelsen samlet set i

overensstemmelse med reglerne. Ankestyrelsen ville

dog i ca. en tredjedel af sagerne enten ændre eller

hjemvise afgørelsen, hvis den blev behandlet i Ankesty-

relsen som en klagesag. Det vil sige, at vi ser mange

eksempler på sager, som vi ville omgøre, fordi kommu-

nernes sagsbehandling ikke er i overensstemmelse med

regler og praksis. Over halvdelen af de sager, som vi

ville ændre eller hjemvise, er afgørelser over for aktivi-

tetsparate borgere.

I langt størstedelen af sagerne ser vi, at kommunerne

forholder sig til, om borgeren har haft en rimelig grund

til ikke at skulle opfylde sin rådighedsforpligtelse. Kom-

munerne er gode til at forholde sig til, om der er andre

rimelige grunde end dem, der før 1. januar 2020 frem-

gik af den udtømmende listen over rimelige grunde.

Der er dog flere eksempler på sager, hvor kommunerne

ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt i forhold til sygdom.

Disse sager ville vi hjemvise eller ændre, hvis det var

klagesager i Ankestyrelse

Vi ser, at der er flere gode eksempler på, at kommu-

nerne forholder sig til, om der er tale om en jobparat

eller en aktivitetsparat borger. I de sager, hvor kom-

munerne ikke forholder sig til det, har kommunerne

•

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

ikke foretaget de vurderinger i forhold til den aktivitets-

parate borger, som følger af lovgivningen. Vi ville æn-

dre disse sager, hvis det var klagesager i Ankestyrel-

sen.

•

Vi ser flere eksempler på sager, hvor kommunerne ikke

forholder sig til, om der er andre forhold end de rime-

lige grunde, som kan føre til, at den aktivitetsparate

borger ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse, her-

under om en sanktion vil fremme rådigheden. Vi ville

ændre disse sager, hvis det var klagesager i Ankesty-

relsen.

På baggrund af sagsgennemgangen, kommer vi frem til føl-

gende anbefalinger til kommunerne med henblik på, at kom-

munerne opfylder lov og praksis på området:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

•

For at kommunen kan vurdere, om borgeren har haft

en rimelig grund til ikke at møde i tilbud m.v. eller til

jobsamtale m.v., skal sagen være tilstrækkeligt oplyst.

Hvis borgeren oplyser om sygdom, skal kommunen op-

lyse sagen, indtil der er tilstrækkelige oplysninger til at

vurdere, om borgeren havde en rimelig grund til udebli-

velsen. Hvis kommunen ikke oplyser sagen i forhold til

helbredsmæssige forhold, kan borgerens oplysning om

sygdom ikke tilsidesættes. Sagen kan fx oplyses ved at

indhente oplysninger fra borgeren, borgerens egen

læge, speciallæge eller lignende.

Kommunen skal forholde sig til alle oplysninger fra bor-

geren om årsagen til udeblivelsen. Hvis borgeren oply-

ser andre årsager til udeblivelsen end sygdom, skal

kommunen forholde sig til oplysningerne og tage stilling

til, om der er behov for at indhente yderligere oplysnin-

ger.

Kommunen kan ikke vurdere, at borgeren er udeblevet

uden en rimelig grund alene med henvisning til, at der

ikke er meldt afbud.

Kommunen skal altid forholde sig til, om der er tale om

en aktivitetsparat eller jobparat borger, så kommunen

er klar over, hvilke betingelser der skal være opfyldt,

•

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

og hvilke vurderinger der skal være foretages for at

kunne sanktionere den pågældende borger.

•

Hvis kommunen skal træffe afgørelse om sanktion efter

§§ 36 - 37 over for en aktivitetsparat borger, skal kom-

munen altid tage stilling til, om der er andre forhold

end de rimelige grunde, som kan føre til, at borgeren

ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse og derfor

ikke skal sanktioneres. Kommunen skal foretage vurde-

ringen på baggrund af de samlede oplysninger i sagen

om borgerens forhold.

Hvis kommunen skal træffe afgørelse om sanktion efter

§§ 36 - 37 over for en aktivitetsparat borger, skal kom-

munen altid tage stilling til, om en sanktion vil fremme

den aktivitetsparate borgerens rådighed. Kommunen

skal foretage vurderingen på baggrund af de samlede

oplysninger i sagen om borgerens forhold og begrunde i

afgørelsen, hvad der er lagt vægt på.

Hvis kommunen skal træffe afgørelse om sanktion efter

§§ 36 - 37 over for en aktivitetsparat borger, skal kom-

munen have udtømt alle rimelige muligheder for at

komme i personlig kontakt med borgeren. Dette skal

fremgå af sagen.

Hvis kommunen er bekendt med borgerens bopæls-

adresse, skal kommunen som hovedregel forsøge at

opnå personlig kontakt med borgeren på dennes bopæl,

hvis der ikke kan opnås kontakt på anden måde.

•

VURDERING AF AFGØRELSEN

I gennemgangen af de 96 sager om sanktioner har vi foretaget

en vurdering af, om kommunerne har truffet afgørelse i over-

ensstemmelse med gældende regler og praksis, eller om vi

ville have ændret, ophævet eller hjemvist afgørelserne, hvis

den blev behandlet i Ankestyrelsen som en klagesag. Det byg-

ger på en vurdering af de overordnede betingelser for sanktion

for udeblivelse fra tilbud m.v. eller jobsamtale m.v. efter LAS

§§ 36 - 37. I den forbindelse er betingelserne for sanktion i

LAS § 13, stk. 7, og stk. 8, og § 35 også vurderet. Dette uddy-

ber vi senere i kapitlet.

EKSEMPLER PÅ

SAGER SOM IKKE

LEVER OP TIL REG-

LER OG PRAKSIS

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

UDEBLIVELSE FRA TILBUD

§ 36.

Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra et

tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud

efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i

erhverv m.v. eller en eller flere dele af selvforsørgelses-

og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet

efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfrem-

mende foranstaltning, herunder tilbud eller foranstaltnin-

ger som led i sygeopfølgning eller en læse-, skrive- og

regnetest, jf. § 13, stk. 5, 2.-4- pkt., skal kommunen fo-

retage et fradrag i hjælpen.

Stk. 2.

Fradraget i hjælpen efter stk. 1 foretages for det

antal dage, hvor den pågældende er udeblevet helt eller

delvis.

Stk. 3.

Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fra-

drag i godtgørelse efter § 176 i lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensa-

tion til handicappede i erhverv m.v., eller hjælp efter in-

tegrationslovens § 23 f, når deltageren uden rimelig

grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats eller fra en eller flere dele af selvfor-

sørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktions-

programmet efter integrationsloven.

Udeblivelse fra samtale

§ 37.

Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en

jobsamtale, herunder en jobsamtale som led i sygeop-

følgning, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådig-

hedsvurdering i jobcenteret, foretager kommunen fra-

drag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle

være mødt til jobsamtalen, rådighedsvurderingen m.v.,

og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der fo-

retages fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen, rå-

dighedsvurderingen m.v. skulle have fundet sted, uanset

om personen kontakter jobcenteret samme dag.

…

Som det fremgår under totalen i nedenstående tabel 2.1, vur-

derer vi, at afgørelsen i 65 af de 96 sager er i overensstem-

melse med gældende regler og praksis. Disse sager ville vi

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

derfor have stadfæstet, hvis de var blevet påklaget til Ankesty-

relsen. Vi ville have ændret 28 sager, fordi afgørelserne ikke er

i overensstemmelse med gældende regler og praksis. De sidste

3 sager ville være blevet hjemvist, hvis de var blevet påklaget

til Ankestyrelsen, fordi sagerne ikke var oplyst tilstrækkeligt.

Vi har også set på Ankestyrelsens vurdering af kommunernes

afgørelse om sanktioner efter LAS §§ 36 - 37 i forhold til,

hvordan sagerne fordeler sig mellem jobparate og aktivitetspa-

rate borgere. Af tabel 2.1. fremgår, at størstedelen af de sa-

ger, som Ankestyrelsen ville ændre, hvis det var en klagesag,

handler om aktivitetsparate borgere.

TABEL 2.1 ER KOMMUNERNES AFGØRELSE OM SANKTION EFTER §§ 36 ELLER 37 SAMLET SET

RIGTIG I FORHOLD TIL, OM DET ER EN JOBPARAT ELLER AKTIVITETSPARAT BORGER

Jobparat der mod-

tager kontanthjælp,

§ 6, nr. 2

Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og

praksis

Nej, afgørelsen ville blive ændret, hvis det var en kla-

gesag

Nej, sagen ville blive hjemvist, hvis det var en klage-

sag, fordi der mangler væsentlige oplysninger

I alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 96 sager, 2023

Aktivitetsparat

der modtager

kontanthjælp,

6, nr. 3

I alt

Vi har i de 31 sager, hvor afgørelserne ville blive ændret eller

hjemvist, set på, om det udelukkende er som følge af kommu-

nernes mangelfulde vejledning. Det har vi set på for at ude-

lukke de sager, hvor ændringen alene skyldes den mangelfulde

vejledning og altså ikke er afhængig af, om kommunerne har

foretaget de vurderinger, som loven kræver over for aktivitets-

parate borgere.

Afgørelsen i 12 af de 31 sager, som ikke er i overensstem-

melse med regler og praksis, skyldes mangelfuld vejledning ef-

ter § 35. Kommunernes vejledning i de gennemgående sager

uddybes i kapitel 3.

De resterende 19 sager ville blive ændret, hvis de var blevet

påklaget til Ankestyrelsen, af andre grunde end kommunernes

vejledningsforpligtelse. Disse grunde uddybes i dette kapitel.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

RIMELIG GRUND

Kommunen skal i forbindelse med en afgørelse om sanktion ef-

ter LAS §§ 36 - 37 om udeblivelse fra tilbud m.v. eller jobsam-

tale m.v. tage stilling til, om borgeren har en rimelig grund til

udeblivelsen, som fører til, at borgeren ikke skulle opfylde sin

rådighedsforpligtelse ved at møde i tilbuddet eller til jobsamta-

len. Dette gælder både for jobparate og aktivitetsparate bor-

gere. Hvis borgeren har en rimelig grund til udeblivelse, kan

kommunen ikke sanktionere borgeren for udeblivelsen.

§ 13 RIMELIG GRUND

Det er en betingelse for at få kontanthjælp efter § 11, at

ansøgeren ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at

personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Det er en betingelse for at få uddannelseshjælp efter §

11, at ansøgeren står til rådighed for ordinær uddannelse

eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Ansøge-

rens ægtefælle skal også udnytte sine arbejds- eller ud-

dannelsesmuligheder.

…

Stk. 7.

Ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle at mod-

tage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle

hjælp som uddannelses- eller jobparat,

har den person,

som har en rimelig grund, ikke pligt til at udnytte

sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at

deltage i tilbud om uddannelse eller arbejde efter

stk. 1, tilbud eller beskæftigelsesfremmende foran-

staltninger m.v. efter stk. 5 eller beskæftigelses-

fremmende foranstaltninger i form af aktiviteter

pålagt efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats efter stk. 6.

Stk. 8.

Ønsker ansøgeren at modtage eller modtager an-

søgeren hjælp som aktivitetsparat, skal kommunen vur-

dere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre for-

hold end de rimelige grunde, som kan indgå i vurderin-

gen efter stk. 7 og regler fastsat i medfør af stk. 15, der

kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at ud-

nytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, herun-

der vurdere, om en sanktion vil fremme personens rådig-

hed. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ansøgerens

eller modtagerens ægtefælle.

…

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

REGLERNE INDEN

LOVÆNDRINGEN

Før lovændringen pr. 1. januar 2020 var der udtømmende opli-

stet 10 rimelige grunde i loven, som kunne begrunde, at bor-

geren havde en rimelig grund til ikke at opfylde sin rådigheds-

forpligtelse. Hvis borgerens udeblivelse skyldtes en anden år-

sag end en af dem, der fremgik af listen, havde borgeren

ikke

en rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedsforpligtelse

ved at møde i tilbud m.v. eller til jobsamtale m.v. efter LAS §§

36 - 37.

DE 10 OPLISTEDE RIMELIGE GRUNDE

•

Tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund

af forhold, der vedrører tilbuddets indhold.

Personen ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på

grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet

forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidti-

dige arbejde fortsættes.

Afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller arbejds-

sted medfører en urimelig belastning af personen på

grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går

til transport.

Personen har ret til fravær ved graviditet, barsel og

adoption.

Personen er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan

anvises anden pasningsmulighed.

Personen modtager støtte efter lov om social service til

pasning af handicappet barn, handicappet voksen eller

døende nærtstående eller efter barselsloven til pasning

af alvorligt sygt barn.

Personen har ret til ferie.

Personen aftjener værnepligt.

Arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig kon-

flikt.

Arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsma-

teriel.

•

NU KAN ANDRE

FORHOLD UDGØRE

EN RIMELIG

GRUND

Det blev ved lovændringen pr. 1. januar 2020 besluttet, at den

udtømmende liste skulle ophæves, således at de 10 oplistede

grunde fortsat kunne være en rimelig grund, men at også

andre forhold ville kunne udgøre en rimelig grund. Det kunne

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

eksempelvis være dødsfald hos nærtstående, jobsamtale hos

en arbejdsgiver eller hospitalsundersøgelser. Ved vurderingen

af, om der er tale om en rimelig grund, kan der blandt andet

lægges vægt på, om borgeren selv har haft indflydelse på tids-

punktet for samtalen i kommunen med videre. En borger, der

er fritaget for rådighedsforpligtelsen, er fritaget, så længe fri-

tagelsesgrunden varer.

I de 96 gennemgåede sager har vi set på:

•

om borgeren har haft en rimelig grund til udeblivelse fra til-

bud eller jobsamtale

•

om kommunen har inddraget andre rimelige grunde til ude-

blivelse end dem, der tidligere fremgik af listen over rimelige

grunde i LAS § 13 stk. 7.

Som det fremgår af tabel 2.2 har vi vurderet, at borgeren i syv

ud af de 96 sager har haft en rimelig grund til udeblivelse. Der

er i de syv sager både eksempler på job- og aktivitetsparate

borgere, der har haft en rimelig grund til udeblivelse. I de re-

sterende 89 sager har borgeren ikke haft en rimelig grund til

udeblivelse.

TABEL 2.2 HAR BORGEREN HAFT EN RIMELIG GRUND TIL AT UDEBLIVE FRA TILBUD ELLER

SAMTALE?

Antal

Nej

I alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 96 sager, 2023

PRINCIPMED-

DELSE 102-16

I sager, hvor bor-

geren oplyser, at

udeblivelsen skyl-

des sygdom, skal

kommunen fort-

sætte med at op-

lyse sagen, indtil

der er tilstrække-

lige oplysninger til

at vurdere, om

borgeren var syg

og dermed havde

en rimelig grund

til udeblivelse.

I alle de syv sager, hvor vi har vurderet, at borgeren har haft

en rimelig grund, har borgeren oplyst, at årsagen til udebli-

velse fra tilbud eller jobsamtale skyldtes sygdom, herunder til-

skadekomst. Sygdom er som udgangspunkt en rimelig grund.

Kommunerne har ikke undersøgt borgerens oplysninger om

sygdom yderligere i disse syv sager, og borgerens oplysning

om sygdom kan derfor ikke tilsidesættes.

Vi ville have hjemvist eller ændret disse syv sager, hvis vi

havde behandlet dem som klagesager. Vi ville have hjemvist

sagen, hvis det stadig ville være muligt at oplyse sagen i for-

hold til sygdommen, fordi kommunerne ikke kan sanktionere

en borger, som har en rimelig grund til ikke at stå til rådighed.

Vi ville have ændret sagen, hvis sygdommen er af en sådan

karakter, at det ikke længere vil være muligt at oplyse sagen i

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

forhold til sygdommen, hvilket kan være tilfældet ved sygdom

af kortvarig forbigående art.

Det er således afgørende, at kommunen forholder sig til de op-

lysninger, som borgeren kommer med til sagen om årsagen til

udeblivelsen, herunder oplysninger om sygdom.

Kommunen kan dog konkret vurdere, at borgerens sygdom

ikke udelukker deltagelse i en jobsamtale eller tilbud. Det kan

fx være tilfældet i den situation, hvor borgeren oplyser, at

vedkommende får rygsmerter, når han/hun går, og kommunen

konkret vurderer, at dette ikke udelukker, at borgeren kan del-

tage trods smerter, fx fordi der er tale om en samtale, hvor

borgeren skal sidde.

EKSEMPEL PÅ EN SAG HVOR KOMMUNEN KONKRET

VURDER, AT BORGERENS SYGDOM IKKE UDELUK-

KER DELTAGELSE I EN TELEFONISK SAMTALE

I en sag oplyser borgeren, at udeblivelsen fra en telefo-

nisk jobsamtale skyldes sygdom. Kommunen spørger om

borgeren har været så syg, at han ikke har kunne tale i

telefon. Hertil svarer borgeren nej, men at han sov på

tidspunktet for samtalen. Kommunen vurderer, at det

forhold, at borgeren som følge af sygdom sov på tids-

punktet for samtalen, ikke er en rimelig grund til udebli-

velse, herunder at der ikke er tale om sygdom af en så-

dan art og karakter, der medfører, at borgeren ikke har

været i stand til at deltage i en telefonisk jobsamtale.

Vi ville i denne afgørelse være enige med kommunen i, at

der ikke er tale om sygdom af en sådan art og karakter,

der medfører, at borgeren ikke har været i stand til at

deltage i en telefonisk jobsamtale.

I forhold til oplysning af sagerne kan kommunen fx gøre brug

af dette flow-chart, når borger oplyser om sygdom, som ifølge

borger fører til, at borger ikke kan deltage i samtale eller til-

bud, og hvor kommunen konkret vurderer, at borger ikke kan

deltage trods sygdom. Flow-chartet fremgår også af vores

praksisundersøgelse 1 om sanktioner udgivet i 2021.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

FIGUR 2.1 FLOW-CHART TIL SAGER HVOR BORGER OPLYSER OM SYGDOM

Nedenfor er et eksempel på en sag, hvor borgeren oplyser, at

årsagen til udeblivelsen skyldes sygdom, men hvor kommunen

ikke har oplyst sagen yderligere.

EKSEMPEL PÅ EN SAG, HVOR KOMMUNEN HAR

SANKTIONERET BORGEREN, SELVOM BORGEREN

HAVDE EN RIMELIG GRUND TIL UDEBLIVELSE

En borger udebliver fra sit tilbud i fem dage. Borgeren

har meldt afbud på grund af sygdom to dage tidligere.

Borgeren oplyser, at han også var syg i den efterfølgende

periode. Kommunen vurderer, at borgeren er udeblevet

uden rimelig grund, idet borgeren ikke har meldt sig syg

på dagen for sygeperiodens start. Kommunen ses ikke at

have spurgt nærmere ind til borgerens sygdom eller have

oplyst sagen i forhold til sygdom. Kommunen har ikke

forholdt sig til eller vurderet, om borgeren pga. sygdom

har en rimelig grund til at udeblive disse dage.

Vi ville ændre denne afgørelse, da der ikke er grundlag

for at tilsidesætte borgerens forklaring om, at udeblivel-

sen skyldes sygdom. Kommunen kan ikke sanktionere ef-

ter § 36 pga. manglende sygemelding.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

Det er afgørende, at kommunen oplyser sagerne i tilstrække-

ligt omfang til, at kommunen kan forholde sig til de oplysnin-

ger, som borgeren kommer med til sagen om årsagen til ude-

blivelsen. Kommunen skal således forholde sig til de faktuelle

oplysninger i sagen og indhente yderligere oplysninger, hvis

det er nødvendigt.

I forhold til vurdering af, om borgeren har haft en rimelig

grund til udeblivelse, kommer Ankestyrelsen på baggrund af

sagsgennemgangen med følgende anbefaling:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

For at kommunen kan vurdere, om borgeren har haft en

rimelig grund til ikke at møde i tilbud m.v. eller til job-

samtale m.v., skal sagen være tilstrækkeligt oplyst. Hvis

borgeren oplyser om sygdom, skal kommunen oplyse sa-

gen, indtil der er tilstrækkelige oplysninger til at vurdere,

om borgeren havde en rimelig grund til udeblivelsen.

Hvis kommunen ikke oplyser sagen i forhold til helbreds-

mæssige forhold, kan borgerens oplysning om sygdom

ikke tilsidesættes. Sagen kan fx oplyses ved at indhente

oplysninger fra borgeren, borgerens egen læge, special-

læge eller lignende.

Andre rimelige grunde til udeblivelse end dem, der tidli-

gere fremgik af den udtømmende liste over rimelige

grunde

I tabel 2.3 fremgår det, om kommunerne har inddraget andre

rimelige grunde til udeblivelse end dem, der tidligere fremgik

af listen over rimelige grunde i LAS § 13, stk. 7. I 93 sager har

kommunerne inddraget andre rimelige grunde til udeblivelse,

hvor de i tre sager ikke har inddraget andre rimelige grunde til

udeblivelse end dem, der tidligere fremgik af den udtømmende

liste over rimelige grunde.

TABEL 2.3 HAR KOMMUNERNE INDDRAGET ANDRE RIMELIGE GRUNDE TIL UDEBLIVELSE END

DEM, DER TIDLIGERE FREMGIK AF DEN UDTØMMENDE LISTE OVER RIMELIGE GRUNDE I LAS

§ 13, STK. 7?

Antal

Nej

I alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 96 sager, 2023

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

VARIATION AF

ANDRE RIMELIGE

GRUNDE

Kommunerne har i de gennemgåede sager i meget stort om-

fang forholdt sig til en stor variation af andre rimelige grunde

end dem, der tidligere fremgik af listen over rimelige grunde,

blandt andet:

•

har glemt samtalen

har ikke set indkaldelsen til samtale

har taget fejl af datoen

har glemt at tjekke e-Boks

har problemer med Mit-Id

har mistet eller fået ny telefon og har derfor ikke haft

adgang til digital post

finder ikke tilbuddet relevant

har sovet over sig

søvnproblemer generelt

troede tilbuddet var afsluttet

I en række sager har borgeren ikke oplyst om årsagen til ude-

blivelsen. I disse sager har kommunerne lagt til grund, at bor-

geren er udeblevet uden en rimelig grund. I de sager, hvor

borgeren ikke oplyser om årsagen til udeblivelsen, er vi enige

med kommunerne i, at borgeren er udeblevet uden en rimelig

grund.

I en række sager har borgeren oplyst, at årsagen til udebli-

velse fra tilbuddet eller jobsamtalen var:

•

at borgeren var faldet og havde slået sig

at borgeren føler sig stresset og har ondt ved toiletbe-

søg

at borgeren har det psykisk dårligt for tiden

Fælles for de ovennævnte sager er, at kommunerne ikke har

forholdt sig til borgerens oplysninger og ikke har oplyst sa-

gerne yderligere eller tilstrækkeligt. Vi ville derfor hjemvise el-

ler ændre disse sager.

I de tre sager, hvor kommunerne ikke har inddraget andre ri-

melig grunde til udeblivelsen end dem, der tidligere fremgik af

den udtømmende liste, har borgeren oplyst, at årsagen til ude-

blivelse var:

•

at en nær pårørende til borgeren fik foretaget en større

operation. Dette har fyldt så meget for borgeren, at

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

•

vedkommende ikke har tænkt over at ringe og melde

afbud.

at borgeren ikke har overskud til at deltage i tilbuddet

og giver udtryk for, at tilbuddet er spild af tid.

at borgeren er blevet sygemeldt af sin læge og derfor

troede, at han var fritaget fra at deltage i øvrige aktivi-

teter.

I to af de ovenstående sager henviser kommunerne til, at der

ikke er meldt afbud. I den tredje sag henviser kommunen til,

at der ikke er modtaget bemærkninger fra borgeren inden for

høringsfristen, selvom kommunen ikke havde truffet afgørelse,

da den modtog oplysningerne om borgerens årsag til udeblivel-

sen. I alle tre sager er vi enige med kommunerne i, at borge-

ren er udeblevet uden en rimelig grund. Kommunerne kunne

dog ikke alene henvise til, at udeblivelsen er uden en rimelig

grund, fordi borgeren ikke har meldt afbud, eller fordi borgeren

afgiver sin forklaring for udeblivelsen efter udløb af partshø-

ringsfristen, men skulle forholde sig til, om borgeren havde en

rimelig grund til udeblivelsen.

I boksen nedenfor giver vi konkrete eksempler fra sager, hvor

kommunerne har inddraget andre rimelige grunde til udebli-

velse end dem, der tidligere fremgik af den udtømmende liste

over rimelige grunde.

EKSEMPLER PÅ SAGER HVOR KOMMUNERNE HAR

INDDRAGET ANDRE RIMELIGE GRUNDE TIL UDE-

BLIVELSE END DEM, DER TIDLIGERE FREMGIK AF

DEN UDTØMMENDE LISTE OVER RIMELIGE GRUNDE

I en sag oplyser borgeren, at han udeblev fra jobsamta-

len, da han havde glemt samtalen i kommunen. Kom-

munen vurderer, at dette ikke er rimelig grund til udebli-

velse.

I en anden sag oplyser borgeren, at han udeblev fra sit

tilbud, da han skulle til tandlægen med sin mor. Kommu-

nen vurderer, at dette ikke er en rimelig grund.

I en tredje sag oplyser borgeren, at hun udeblev fra sit

tilbud, da hendes bil var på værksted og derfor ikke

havde transportmulighed. Kommunen vurderer, at dette

ikke er en rimelig grund.

I boksen nedenfor giver vi eksempler fra to sager, hvor borge-

ren er sanktioneret, selvom det ikke kan udelukkes, at borge-

ren har en rimelige grunde til udeblivelsen.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

EKSEMPEL PÅ SAGER HVOR BORGEREN ER SANKTI-

ONERET, SELVOM DET IKKE KAN UDELUKKES, AT

BORGEREN HAR RIMELIGE GRUNDE TIL UDEBLI-

VELSE

I en sag oplyser borgeren, at årsagen til udeblivelsen er,

at han er faldet og har slået sig. Kommunen har ikke

spurgt nærmere ind til det, men lægger vægt på, at der

kan tages hensyn til det i tilbudsstedet, og at der derfor

ikke er tale om en rimelig grund. Det fremgår ikke, hvor-

når borgeren er kommet til skade, og hvor slemt borger

er kommet til skade, og om han har været på skadestuen

mv. Vi ville derfor have hjemvist sagen til, at kommunen

skulle oplyse sagen yderligere.

I en anden sag melder borgeren afbud fra en jobsamtale,

da hun har det psykisk hårdt og gerne vil sygemeldes.

Borgeren er vejledt om at opsøge læge samme dag. I

forbindelse med partshøringen oplyser borgeren, at hun

har fået en tid hos lægen. Kommunen har ikke spurgt ind

til, hvornår borgeren har fået tid hos lægen. Det kan ikke

udelukkes, at borgeren er udeblevet pga. sygdom.

Vi ville derfor have hjemvist sagen til, at kommunen

skulle oplyse sagen yderligere.

Det er således afgørende for afgørelsens rigtighed, at kommu-

nen forholder sig til alle de meget varierende oplysninger, som

borgeren kommer med til sagen om årsagen til udeblivelsen,

selvom de ikke er omfattet af den tidligere liste med rimelige

grunde. Det er også afgørende, at kommunen oplyser sagerne

i tilstrækkeligt omfang til, at kommunen kan forholde sig til

borgerens oplysninger.

Ankestyrelsen kommer med følgende anbefaling på baggrund

af sagsgennemgangen:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

Kommunen kan ikke vurdere, at borgeren er udeblevet

uden en rimelig grund alene med henvisning til, at der

ikke er meldt afbud.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

SÆRLIGE FORHOLD FOR AKTIVITETSPARATE

BORGERE

Kommunen skal tage stilling til, om der er tale om en jobparat

eller en aktivitetsparat borger. Det skal kommunen, fordi der i

loven er forskellige krav til en jobparat og en aktivitetsparat

borger. Lovgivningen indeholder særlige hensyn til den aktivi-

tetsparate borger, hvis kommunen skal træffe afgørelse om

sanktion.

For at sanktionere en aktivitetsparat borger, er det en betin-

gelse efter § 13, stk. 8, i LAS, at kommunen har vurderet, om

der er andre forhold end de rimelige grunde, som kan føre til,

at den aktivitetsparate borger ikke skal stå til rådighed.

§ 13 Andre forhold

…

Stk. 8.

Ønsker ansøgeren at modtage eller modtager an-

søgeren hjælp som aktivitetsparat,

skal kommunen

vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger an-

dre forhold end de rimelige grunde, som kan indgå

i vurderingen efter stk. 7 og regler fastsat i medfør

af stk. 15, der kan begrunde, at den pågældende

ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller

arbejdsmuligheder, herunder vurdere, om en sank-

tion vil fremme personens rådighed. 1. pkt. finder

tilsvarende anvendelse for ansøgerens eller modta-

gerens ægtefælle.

…

Hvis der foreligger andre forhold end de rimelige grunde, skal

kommunen ikke sanktionere den aktivitetsparate borger for

udeblivelse fra fx tilbud m.v. eller job samtale m.v. efter LAS

§§ 36 - 37.

Det er endvidere en betingelse, at kommunen konkret vurde-

rer, om en sanktion vil fremme den aktivitetsparate borgers

rådighed. Hvis en sanktion vurderes ikke at ville fremme rådig-

heden, skal kommunen ikke sanktionere den aktivitetsparate

borger.

Som det fremgår af tabel 2.4, har kommunerne i 90 sager for-

holdt sig til, om der er tale om en jobparat eller aktivitetsparat

borger. I seks sager har kommunerne ikke forholdt sig til, om

der er tale om en jobparat eller aktivitetsparat borger.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

TABEL 2.4 HAR KOMMUNERNE FORHOLDT SIG TIL, OM DER ER TALE OM EN JOBPARAT ELLER

EN AKTIVITETSPARAT BORGER?

Antal

Nej

I alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 96 sager, 2023

I alle de seks sager, hvor kommunerne ikke har forholdt sig til,

om der er tale om en jobparat eller aktivitetsparat borger, har

det betydning for afgørelsen.

Fælles for de 6 sager er, at kommunerne ikke i nogen af sa-

gerne har forholdt sig til, om der er andre forhold end de rime-

lige grunde, der kan føre til, at den aktivitetsparate borger ikke

skal stå til rådighed, herunder om en sanktion vil fremme den

aktivitetsparate borgers rådighed.

Vi ville derfor ændre alle seks sager, fordi det er en betingelse

for at kunne sanktionere en aktivitetsparat borger, at kommu-

nen har vurderet, om der er andre forhold end de rimelige

grunde, der kan begrunde, at den aktivitetsparate borger ikke

skal stå til rådighed, herunder om en sanktion vil fremme den

aktivitetsparate borgers rådighed.

I boksen nedenfor giver vi et eksempel på en sag, hvor det har

betydning for afgørelsen, at kommunen ikke har forholdt sig

til, om det er en jobparat eller aktivitetsparat borger.

EKSEMPEL PÅ EN SAG HVOR DET HAR HAFT BETYD-

NING FOR AFGØRELSEN, AT KOMMUNEN IKKE HAR

FORHOLDT SIG TIL, OM BORGEREN ER JOBPARAT

ELLER AKTIVITETSPARAT

I en sag udebliver en aktivitetsparat borger fra sit tilbud.

Borgeren oplyser, at udeblivelsen skyldes, at han har

overset datoen, og at der sker meget i hans liv. Kommu-

nen vurderer, at dette ikke er en rimelig grund. Kommu-

nen vurderer dog ikke andre forhold, herunder om sank-

tionen vil fremme borgerens rådighed.

Vi ville have ændret denne sag, fordi kommunen ikke har

forholdt sig til, om der er andre forhold, herunder om

sanktionen fremme den aktivitetsparat borgers rådighed.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

Det bliver således afgørende for afgørelsens rigtighed, om

kommunen har forholdt sig til, om det er en jobparat eller en

aktivitetsparat borger, som kommunen skal træffe afgørelse

om sanktion over for.

På denne baggrund anbefaler Ankestyrelsen:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

Kommunen skal altid forholde sig til, om der er tale om

en aktivitetsparat eller jobparat borger, så kommunen er

klar over, hvilke betingelser der skal være opfyldt, og

hvilke vurderinger der skal være foretages for at kunne

sanktionere den pågældende borger.

ANDRE FORHOLD

Som ovenfor nævnt skal kommunen for aktivitetsparate bor-

gere vurdere, om der foreligger andre forhold end de rimelige

grunde, som kan føre til, at den aktivitetsparate borger ikke

skal opfylde sin rådighedsforpligtelse. Det fremgår af § 13, stk.

8. Hvis det er tilfældet, skal kommunen ikke sanktionere bor-

geren.

Kommunen skal se på borgerens samlede situation, herunder

om personen har helbreds- eller misbrugsproblemer, er hjem-

løs med videre.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

PRINCIPMEDDE-

LELSE 13-22

Kommunen skal

ved vurderingen

af, om der er an-

dre forhold, også

inddrage de oplys-

ninger, der er ind-

gået i vurderingen

af, at borger er vi-

siteret som aktivi-

tetsparat.

Kommunen skal ved vurderingen af, om der er andre forhold,

også inddrage de oplysninger, der er indgået i vurderingen af,

at borger er visiteret som aktivitetsparat.

I 54 af de gennemgåede sager har kommunerne vurderet, at

borgeren er aktivitetsparat. I nedenstående tabel 2.5 fremgår

det, at kommunerne i 42 af de sager, som omhandler aktivi-

tetsparate, har vurderet, om der foreligger andre forhold end

de rimelige grunde, som kan indgå i vurderingen af, om den

aktivitetsparate borger skal stå til rådighed. I de resterende 12

sager om aktivitetsparate borgere har kommunerne ikke vur-

deret, om der foreligger andre forhold end de rimelige grunde,

som kan begrunde, at den aktivitetsparate borger ikke skal stå

til rådighed. Der er i de 12 sager både eksempler på sager om

udeblivelse efter § 36 og § 37.

Før en aktivitetsparat borger kan sanktioneres, skal kommu-

nen foretage en udvidet vurdering. Kommunen skal også vur-

dere, om der er andre forhold ved den aktivitetsparate borger

end de rimelige grunde, der gælder for jobparate og uddannel-

sesparate borgere, der kan føre til, at den aktivitets-parate

borger alligevel ikke skal have en sanktion.

TABEL 2.5 HAR KOMMUNERNE VURDERET, OM DER FORELIGGER ANDRE FORHOLD END DE RI-

MELIGE GRUNDE, SOM KAN INDGÅ I VURDERINGEN AF, OM DEN AKTIVITETSPARATE BORGER

SKAL STÅ TIL RÅDIGHED?

Antal

Nej

I alt

Note: Tabellen af baseret på de 54 sager, hvor borgeren er vurderet aktivitetsparat.

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 96 sager, 2023

Blandt de 42 sager, hvor kommunerne har vurderet, om der

foreligger andre forhold end de rimelige grunde, som kan

indgå i vurderingen af, om den aktivitetsparate borger skal stå

til rådighed, ser vi flere eksempler på, at kommunerne alene

foretager denne vurdering i et journalnotat. Kommunerne skri-

ver således ikke vurderingen, herunder begrundelsen for vur-

deringen, i afgørelsen til borgeren. Vi kommer nærmere ind på

dette i kapitel 4 om forvaltningsretlige regler.

I boksen nedenfor giver vi eksempel på en sag hvor kommu-

nen har vurderet, om der foreligger andre forhold end de rime-

lige grunde.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

EKSEMPLER PÅ EN SAG HVOR KOMMUNEN HAR

VURDERET, OM DER FORELIGGER ANDRE FORHOLD

END DE RIMELIGE GRUNDE

I en sag udebliver en aktivitetsparat borger fra sit tilbud.

Borgeren oplyser, at årsagen til udeblivelsen er, at hun

havde glemt, at praktikstedet havde åbent. Kommunen

vurderer, at dette ikke er en rimelig grund. Kommunen

vurderer også, at der ikke foreligger andre forhold end de

rimelige grunde. Kommunen har inddraget borgerens

helbredsmæssige og sociale oplysninger. Kommunen vur-

derer på den baggrund, at udeblivelsen fra tilbud skyldes

andre forhold end dem, som borgeren er visiteret aktivi-

tetsparat på baggrund af. Kommunen har således inddra-

get de oplysninger, som er indgået i vurderingen af, at

visiteret aktivitetsparat.

I de sager, hvor kommunerne

ikke

har vurderet, om der er an-

dre forhold end de rimelige grunde, som kan begrunde, at den

aktivitetsparate borger ikke skal stå til rådighed, forholder

kommunerne sig alene til de oplysninger i sagen, som borge-

ren angiver som årsag til udeblivelsen. Kommunerne vurderer

således ikke, om der er andre forhold, herunder de forhold

som borgeren er visiteret aktivitetsparat på baggrund af, som

kan føre til, at den aktivitetsparate borger ikke skal stå til rå-

dighed.

Kommunerne forholder sig i disse sager således alene til, om

borgerens årsag til udeblivelsen udgør en rimelig grund. Kom-

munerne inddrager i disse sager ikke de oplysninger, der er i

sagerne om borgerens situation og udfordringer fx om fysiske

og psykiske udfordringer, misbrugsproblemer eller hjemløshed.

Borgeren er visiteret aktivitetsparat på baggrund af disse op-

lysninger, og kommunen har derfor viden om disse forhold og

skal inddrage dem i sagsbehandlingen uden, at borgeren har

gjort dem gældende.

I eksemplet nedenfor har kommunen ikke vurderet, om der fo-

religger andre forhold end de rimelige grunde:

EKSEMPEL PÅ EN SAG HVOR KOMMUNEN IKKE HAR

VURDERET, OM DER FORELIGGER ANDRE FORHOLD

END DE RIMELIGE GRUNDE

I en sag udebliver en aktivitetsparat borger fra en job-

samtale. Borgeren oplyser, at han stadig ikke har hver-

ken telefon eller anden mulighed for at gøre sig bekendt

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

med møder eller andet, medmindre han går på bibliote-

ket hver mandag. Borgeren oplyser også, at han heller

ikke har mulighed for at køre til og fra kommunen, da

han ikke har råd hertil. Kommunen vurderer, at dette

ikke er en rimelig grund. Kommunen vurderer dog ikke,

om der er andre forhold, som gør, at borgeren ikke skal

opfylde sin rådighedsforpligtelse og dermed ikke skal

sanktioneres, herunder om sanktionen fremmer borge-

rens rådighed.

Det er afgørende for afgørelsens rigtighed, at kommunen for-

holder sig til, om der er andre forhold end de rimelige grunde,

der kan begrunde, at en aktivitetsparat borger ikke skal op-

fylde sin rådighedsforpligtelse.

Ankestyrelsen kommer med følgende anbefaling på baggrund

af sagsgennemgangen:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

Hvis kommunen skal træffe afgørelse om sanktion efter

§§ 36 - 37 over for en aktivitetsparat borger, skal kom-

munen altid tage stilling til, om der er andre forhold end

de rimelige grunde, som kan føre til, at borgeren ikke

skal opfylde sin rådighedsforpligtelse og derfor ikke skal

sanktioneres. Kommunen skal foretage vurderingen på

baggrund af de samlede oplysninger i sagen om borge-

rens forhold.

VURDERING AF OM SANKTIONEN FREMMER DEN

AKTIVITETSPARATE BORGERS RÅDIGHED

I de 54 sager, hvor borgeren er vurderet aktivitetsparat, skal

kommunerne også vurdere, om sanktionen vil fremme den ak-

tivitetsparate borgerens rådighed. Hvis sanktionen ikke frem-

mer borgerens rådighed, skal kommunen ikke sanktionere bor-

geren.

På baggrund af den konkrete vurdering kan kommunen

komme frem til, at en sanktion ikke vil fremme borgers rådig-

hed, men tværtimod vil skubbe borgeren længere væk fra ar-

bejdsmarkedet. Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om

borgeren vil være i stand til at reagere på en økonomisk sank-

tion og på skriftlige henvendelser fra kommunen. Kommunen

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

kan fx vurdere, at en udsat borger, som har en lang ledigheds-

periode bag sig, og som nu deltager i virksomhedspraktik, ikke

skal have en sanktion ved udeblivelse en enkelt dag.

Omvendt vil kommunen efter en konkret vurdering kunne

komme frem til, at en sanktion kan fremme rådigheden, hvis

den medvirker til at sikre, at personen gør sig bekendt med

post fra kommunen og møder til jobsamtaler i jobcenteret, at

hvis personen har brug for en håndholdt indsats fra kommunen

for at komme tættere på arbejdsmarkedet, og at den aktivi-

tetsparate ofte udebliver uden en rimelig grund.

Nej

I alt

§ 13 FREMME AF AKTIVITETSPARAT BORGERS RÅ-

DIGHED

…

Stk. 8.

Ønsker ansøgeren at modtage, eller modtager an-

søgeren hjælp som aktivitetsparat, skal kommunen vur-

dere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre for-

hold end de rimelige grunde, som kan indgå i vurderin-

gen efter stk. 7, og regler fastsat i medfør af stk. 15, der

kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at ud-

nytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder,

herun-

der vurdere, om en sanktion vil fremme personens

rådighed.

1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ansø-

gerens eller modtagerens ægtefælle.

…

Som det fremgår af tabel 2.6, har kommunerne i 44 sager,

hvor borgeren er vurderet aktivitetsparat, forholdt sig til, om

sanktionen vil fremme den aktivitetsparate borgers rådighed. I

10 sager har kommunerne ikke forholdt sig til, om sanktionen

vil fremme den aktivitetsparate borgers rådighed.

TABEL 2.6 HAR KOMMUNERNE FORHOLDT SIG TIL, OM SANKTIONEN VIL FREMME DEN AKTI-

VITETSPARATE BORGERS RÅDIGHED?

Antal

Note: Tabellen er baseret på de 54 sager, hvor borgeren er vurderet aktivitetsparat

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 96 sager, 2023

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

I alle 10 sager, hvor kommunerne ikke har forholdt sig til, om

sanktionen vil fremme den aktivitetsparate borgers rådighed,

ville afgørelsen blive ændret, hvis det var en klagesag i Anke-

styrelsen. Det vil den, da det er en betingelse for at kunne

sanktionere en aktivitetsparat borger, at kommunen har for-

holdt sig til, om en sanktion vil fremme rådigheden. Der er

både eksempler på, at sagerne handler om udeblivelse efter §

36 og § 37.

I boksen nedenfor giver vi en række eksempler på sager, hvor

kommunerne har forholdt sig til, om sanktionen vil fremme

den aktivitetsparate borgers rådighed:

EKSEMPLER PÅ SAGER HVOR KOMMUNERNE HAR

FORHOLDT SIG TIL, OM SANKTIONEN VIL FREMME

RÅDIGHEDEN HOS BORGEREN

Sikre kontakt med jobcenteret

I en sag vurderer kommunen, at sanktion vurderes at

være den eneste mulighed for, at jobcentret kan få kon-

takt med borgeren. Det vurderes ligeledes, at det vil

fremme rådigheden og skærpe opmærksomheden over

for borgeren, at der er konsekvenser ved manglende

fremmøde eller kontakt og ved udeblivelser.

I en anden sag vurderer kommunen, at sanktionen er

med til at fremme pågældendes rådighed, da borgeren tit

udebliver, ikke står til rådighed og ikke medvirker i egen

sag. Sagen bærer i det hele taget præg af manglende

medvirken og for at sikre, at borgeren fremover medvir-

ker aktivt i de lovpligtige jobsamtaler i jobcenteret, vur-

derer kommunen, at sanktionen fremmer borgerens rå-

dighed.

Udebliver ofte uden en rimelig grund

I en tredje sag vurderer kommunen, at en sanktion vil

være rådighedsfremmende. Der lægges bl.a. vægt på, at

borgeren ikke er fremmødt i sit tilbud eller i jobcentret

med undtagelse af en enkelt dag, hvor borgeren møder

op i jobcentret, da hans samlever har en aftale. Formålet

med tilbuddet er at yde borgeren støtte og vejledning ift.

de udfordringer, han oplever - såvel helbredsmæssigt

som socialt - samt at understøtte et stabilt fremmøde

ved øvrige igangværende behandlingsmæssige og sociale

indsatser.

Sikre hjælp til udfordringer

I en fjerde sag vurderer kommunen, at borgeren har an-

dre problemer end ledighed, og det vurderes derfor rele-

vant, at der løbende bliver fulgt op på borgerens situa-

tion og justeres på borgerens indsatser, således at han

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

kommer tættere på en afklaring af sine beskæftigelses-

muligheder fremadrettet. Det vurderes derfor, at borge-

ren har et særligt behov for tæt kontakt med jobcentret,

og at det vil fremme hans rådighed, at han samarbejder

med jobcentret om en plan for at kunne indtræde på ar-

bejdsmarkedet.

Effekten af sanktioner

I en femte sag vurderer kommunen, at borgerens rådig-

hed fremmes ved sanktion, da sanktionen vil motivere

borgeren til at undlade en lignende adfærd fremover.

Kommunen vurderer, at en økonomisk konsekvens som

følge af udeblivelser vil fremme borgerens motivation og

stabilitet, og at dette vil forbedre borgerens mulighed for

fremtidig varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommu-

nen lægger vægt på, at det er vigtigt, at borgeren møder

op til de lovpligtige samtaler, som jobcentret indkalder

ham til, for at der kan blive fulgt op på borgerens situa-

tion og justeret på borgerens indsatser, således at borge-

ren kommer tættere på en afklaring vedrørende sine be-

skæftigelsesmuligheder. Kommunen vurderer, at sanktio-

nen vil medvirke til, at borgeren fremadrettet sørger for

at være tilgængelig for samtaler med kommunen. Sankti-

onen vil således bidrage til at øge borgerens stabilitet i

forhold til overholdelse af aftaler.

Vi giver også et eksempel på en sag, hvor en kommune ikke

har forholdt sig til, om sanktionen vil fremme rådigheden hos

den aktivitetsparate borger.

EKSEMPEL PÅ EN SAG HVOR KOMMUNEN IKKE HAR

FORHOLDT SIG TIL, OM SANKTIONEN VIL FREMME

RÅDIGHEDEN HOS BORGEREN

I en sag har kommunen vurderet, at der ikke foreligger

andre forhold end de rimelige grunde, men kommunen

forholder sig ikke til, om en sanktion vil fremme borge-

rens rådighed.

I alle de øvrige sager, hvor kommunerne ikke har forholdt sig

til, om en sanktion vil fremme den aktivitetsparate borgers rå-

dighed, kan vi på baggrunde af sagens oplysninger ikke kon-

statere årsagen til, at kommunerne ikke har foretaget den vur-

dering, som er en betingelse for at kunne sanktionere den ak-

tivitetsparate borger.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

Det er afgørende for afgørelsens rigtighed, at kommunen for-

holder sig til, om en sanktion vil fremme den aktivitetsparate

borgers rådighed.

I forhold til vurderingen af, om en sanktion vil fremme den ak-

tivitetsparate borgers rådighed, kommer Ankestyrelsen på

baggrund af sagsgennemgangen med følgende anbefaling:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

Hvis kommunen skal træffe afgørelse om sanktion efter

§§ 36 - 37 over for en aktivitetsparat borger, skal kom-

munen altid tage stilling til, om en sanktion vil fremme

den aktivitetsparate borgerens rådighed. Kommunen skal

foretage vurderingen på baggrund af de samlede oplys-

ninger i sagen om borgerens forhold og begrunde i afgø-

relsen, hvad der er lagt vægt på.

Muligheder for at komme i personlig kontakt med den

aktivitetsparate borger

For at sanktionere en aktivitetsparat borger, skal kommunen

forud for en afgørelse om sanktion have udtømt alle rimelige

muligheder for at komme i personlig kontakt med personen

med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund

til udeblivelsen m.v.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

§ 35 Personlig kontakt

…

Stk. 7.

Forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af

hjælpen efter §§ 36-40 a til en aktivitetsparat modtager

af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-

ydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp skal kom-

munen have udtømt alle rimelige muligheder for at

komme i personlig kontakt med personen med henblik på

en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udebli-

velsen m.v. Har kommunen vanskeligt ved at opnå per-

sonlig kontakt med personen, kan kommunen etablere

kontakt til personen via f.eks. en mentor eller et tilbuds-

sted m.v., som personen allerede er i forbindelse med,

således at kommunen kan tilvejebringe oplysninger med

henblik på en vurdering af, om personen havde en rime-

lig grund til udeblivelsen m.v. Kontakt kan ligeledes etab-

leres via et familiemedlem, en partsrepræsentant, en

værge eller en anden kontaktperson, forudsat at perso-

nen eller familiemedlemmet m.v. på forhånd har givet

samtykke hertil.

…

I de 54 sager, hvor borgeren er vurderet aktivitetsparat, har vi

set på, om kommunerne har udtømt alle rimelige muligheder

for at komme i personlig kontakt med borgeren med henblik

på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivel-

sen.

Som det fremgår af tabel 2.7, har kommunerne i 52 sager ud-

tømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt

med borgeren. I to sager har kommunerne ikke udtømt alle

muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren.

TABEL 2.7 HAR KOMMUNERNE UDTØMT ALLE RIMELIGE MULIGHEDER FOR AT KOMME I PER-

SONLIG KONTAKT MED BORGEREN MED HENBLIK PÅ EN VURDERING AF, OM DER FORELÅ EN

RIMELIG GRUND TIL UDEBLIVELSEN?

Antal

Nej

I alt

Note: Tabellen er baseret på de 54 sager, hvor kommunen har vurderet, at borgeren er aktivitetsparat.

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 96 sager, 2023

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

I boksen nedenfor giver vi et eksempel på en sag, hvor kom-

munen har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i

personlig kontakt med borgeren.

EKSEMPEL PÅ EN SAG HVOR KOMMUNEN HAR UD-

TØMT ALLE RIMELIGE MULIGHEDER FOR PERSON-

LIG KONTAKT TIL BORGEREN

I en sag udebliver en aktivitetsparat borger fra en job-

samtale. Kommunen har sendt et partshøringsbrev til

borgeren, som borgeren ikke reagerer på. Kommunen

har gentagne gange forsøgt at ringe til borgeren og ind-

talt besked på borgerens telefonsvarer. Der er desuden

sket henvendelse på borgerens adresse, uden at det er

lykkedes at træffe borgeren.

I boksen nedenfor fremgår de to sager, hvor kommunerne ikke

har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig

kontakt med borgeren. Fælles for de to sager er, at kommu-

nerne er bekendt med borgerens bopælsadresse, men at kom-

munerne ikke har forsøgt at opnå personlig kontakt med bor-

geren på dennes bopælsadresse.

EKSEMPLER PÅ SAGER HVOR KOMMUNEN IKKE HAR

UDTØMT ALLE RIMELIGE MULIGHEDER FOR PER-

SONLIG KONTAKT TIL BORGEREN

I den ene sag udebliver en aktivitetsparat borger fra job-

samtale. Kommunen har i den efterfølgende uge forsøgt

at komme i kontakt med borgeren ved telefonopkald,

lagt besked på telefonsvaren og sendt e-mail og brev til

borgerens e-boks. Kommunen har ikke forsøgt at opnå

personlig kontakt på borgerens bopælsadresse.

I den anden sag udebliver en aktivitetsparat borger også

fra en jobsamtale. Kommunen sender partshøringsbrev

samme dag og forsøger flere gange at komme i kontakt

med borgeren ved telefonopkald. Kommunen har efter-

følgende kontakt med vejleder fra aktiveringscenteret,

som oplyser, at borgeren også er udeblevet fra sit tilbud,

og at de derfor ikke har haft kontakt med borgeren.

Kommunen har ikke forsøgt at opnå personlig kontakt på

borgerens bopælsadresse.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

PRINCIPMEDDE-

LELSE 39-15

Det er ikke en be-

tingelse, at kom-

munen rent fak-

tisk opnår kontakt

med borgeren.

Det beror på en

konkret vurdering

af oplysningerne i

den enkelte bor-

gers sag, hvilke

og hvor mange

forsøg på person-

lig kontakt kom-

munen skal gøre,

før kommunen har

udtømt alle rime-

lige muligheder

for at få personlig

kontakt med bor-

geren.

Kommunen skal forsøge at få personlig kontakt med borgeren,

hvis borgeren ikke reagerer på kommunens skriftlige partshø-

ring. Det beror på en konkret vurdering af oplysningerne i den

enkelte borgers sag, hvilke og hvor mange forsøg på personlig

kontakt kommunen skal gøre. Det er som udgangspunkt ikke

tilstrækkeligt, at kommunen kun forsøger at få personlig kon-

takt ved opringninger til borgerens private telefonnummer,

og/eller skriver til borgerens private e-mail, hvis der er andre

rimelige muligheder for at opnå kontakt. Det kan f.eks. være

via borgerens mentor, på borgerens bopæl eller på borgerens

tilbudssted. Kommunen skal notere på sagen, hvordan, hvor-

når og hvor mange gange kommunen har forsøgt at komme i

personlig kontakt med borgeren inden afgørelsen om sanktion.

Det er således afgørende for afgørelsens rigtighed, at kommu-

nen har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i per-

sonlig kontakt med den aktivitetsparate borger og har noteret

det i sagen. Det er ikke afgørende, om kontakten rent faktisk

opnås.

Ankestyrelsen anbefaler på baggrund af sagsgennemgangen:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

Hvis kommunen skal træffe afgørelse om sanktion efter

§§ 36 - 37 over for en aktivitetsparat borger, skal kom-

munen have udtømt alle rimelige muligheder for at

komme i personlig kontakt med borgeren. Dette skal

fremgå af sagen.

Hvis kommunen er bekendt med borgerens bopæls-

adresse, skal kommunen som hovedregel forsøge at

opnå personlig kontakt med borgeren på dennes bopæl,

hvis der ikke kan opnås kontakt på anden måde.

Inddragelse af alle relevante forhold i sagen

Vi har også undersøgt, om kommunerne har inddraget alle re-

levante forhold i deres vurdering af at sanktionere borgeren.

Det gælder både de jobparate og aktivitetsparate borgere. Re-

levante forhold kan for eksempel være, hvorfor borgeren er

udeblevet, hvorfor borgeren er visiteret aktivitetsparat og om

kommunen har foretaget de nødvendige vurderinger, der gæl-

der for aktivitetsparate borgere.

Som det fremgår af totalen i nedenstående tabel 2.8, er der i

77 sager inddraget alle de relevante forhold. I 19 sager er der

ikke inddraget alle relevante forhold.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

Af de 19 sager, hvor kommunerne ikke har inddraget alle rele-

vante forhold, omhandler 17 af dem aktivitetsparate borgere,

mens to sager omhandler jobparate borgere. Se tabel 2.8.

TABEL 2.8 HAR KOMMUNERNE INDDRAGET ALLE RELEVANTE FORHOLD SET I FORHOLD TIL,

OM BORGEREN ER AKTIVITETSPARAT ELLER JOBPARAT

Aktivitetsparat, der modtager

kontanthjælp, § 6, nr. 3

Nej

I alt

Jobparat, der modtager kon-

tanthjælp, 6, nr. 2

I alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 96 sager, 2023

I boksen nedenfor giver vi et eksempel på en sag, hvor kom-

munen har inddraget alle relevante forhold:

EKSEMPEL PÅ EN SAG HVOR KOMMUNEN HAR IND-

DRAGET ALLE RELEVANTE FORHOLD

I en sag har kommunen forholdt sig til, om borgerens op-

lysning om, at borgeren ikke har set indkaldelsen til sam-

talen, var en rimelig grund til, at borgeren ikke skulle op-

fylde sin rådighedsforpligtelse. Kommunen har på bag-

grund af de øvrige oplysninger i sagen om borgerens ud-

fordringer forholdt sig til, om der er andre forhold end de

rimelige grunde, der kan begrunde, at borgeren ikke skal

opfylde sin rådighedsforpligtelse, herunder om en sank-

tion vil fremme rådigheden.

Fælles for de 19 sager, hvor kommunerne ikke har inddraget

alle relevante forhold, er, at kommunerne enten ikke har op-

lyst sagen tilstrækkeligt eller ikke har forholdt sig til oplysnin-

ger i sagen, som var relevante i forhold til kommunernes vur-

dering af:

•

om borgeren havde en rimelig grund til ikke at opfylde sin

rådighedsforpligtelse,

om der var andre forhold end de rimelige grunde til, at en

aktivitetsparat borger ikke skulle opfylde sin rådighedsfor-

pligtelse, herunder

om en sanktion ville fremme den aktivitetsparate borgers

rådighed.

Nedenfor er et eksempel på en sag, hvor kommunen ikke har

inddraget alle relevante forhold:

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

EKSEMPEL PÅ EN SAG HVOR KOMMUNEN IKKE HAR

INDDRAGET ALLE RELEVANTE FORHOLD

I en sag udebliver en aktivitetsparat borger fra en job-

samtale. Borgeren genopretter kontakten til kommunen

senere samme dag, hvor borgeren oplyser, at han er syg.

Kommunen vurderer, at borgeren er udeblevet uden ri-

melig grund. Kommunen har ikke forholdt sig til borge-

rens oplysning om sygdom. Kommunen ses ikke at have

spurgt nærmere ind til borgerens sygdom og har derfor

ikke forsøgt at oplyse sagen i forhold hertil. Kommunen

har i øvrigt ikke inddraget det forhold, at borgeren er ak-

tivitetsparat, da kommunen ikke har vurderet, om der fo-

religger andre forhold, herunder om sanktionen fremmer

rådigheden.

OPGØRELSE AF FRADRAG

Kommunen har mulighed for at opgøre fradrag i eller

nedsættelse af hjælpen som en samlet månedlig opgørelse. I

vores gennemgang af de 96 sager har vi set på, om kommu-

nerne har gjort brug af muligheden for at opgøre fradrag i eller

nedsættelse af hjælpen som en samlet opgørelse for en må-

ned. I nedenstående tabel 2.9 ser vi, at kommunerne i ni sa-

ger har opgjort fradrag og/eller nedsættelse af hjælpen som

en samlet opgørelse for en måned. Det har de ikke i de reste-

rende 87 sager.

TABEL 2.9 HAR KOMMUNERNE OPGJORT FRADRAG OG/ELLER NEDSÆTTELSE AF HJÆLPEN

SOM EN SAMLET OPGØRELSE FOR EN MÅNED?

Antal

Nej

I alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 96 sager, 2023

Hvis kommunen vælger at opgøre fradrag i eller nedsættelse af

hjælpen som en samlet månedlig opgørelse, skal partshøring

foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

I seks af de ni sager, hvor kommunerne har opgjort fradrag i

eller nedsættelse af hjælpen som en samlet opgørelse for en

måned, har kommunen partshørt borgeren.

Nedenfor er et eksempel på en sag, hvor en kommune

ikke har opgjort fradrag og/eller nedsættelse af hjælpen som

en samlet opgørelse for en måned korrekt:

EKSEMPEL PÅ EN SAG HVOR KOMMUNEN IKKE HAR

OPGJORT FRADRAG OG/ELLER NEDSÆTTELSE AF

HJÆLPEN SOM EN SAMLET OPGØRELSE FOR EN MÅ-

NED KORREKT

I en sag har kommunen opgjort borgerens udeblivelser

fra tilbud for en tre måneders periode. Der er alene

hjemmel i aktivlovens § 35, stk. 3, til at opgøre udebli-

velserne ved en samlet opgørelse for en måned og ikke

for tre måneder.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 3

Kommunernes vejledning af

borgeren

I dette kapitel beskriver vi, om kommunerne i de gennemgå-

ede sager har overholdt kravene om vejledning af borgeren. Vi

ser på:

•

om kommunerne har vejledt borgeren korrekt efter reglerne

om vejledning, jf. LAS § 35.

hvad årsagerne er til, at nogle borgere ikke er vejledt kor-

rekt.

I kapitlet beskriver vi følgende hovedpointer:

HOVEDPOINTER

•

Vi ser flere eksempler på, at kommunen forud for en af-

gørelse om sanktion har vejledt borgeren i overens-

stemmelse med reglerne. Vi ser dog også eksempler

på, at kommunen ikke forud for en afgørelse om sank-

tion har vejledt borgeren i overensstemmelse med reg-

lerne. Vi ville ændre alle de sager, hvor borgeren ikke

er vejledt korrekt, hvis det var klagesager i Ankestyrel-

sen.

I de sager, hvor kommunen ikke har vejledt borgeren

korrekt, er årsagen til den mangelfulde vejledning for-

delt mellem, at vejledningen ikke er gennemgået og

drøftet med borgeren, at vejledningen ikke er udleve-

ret, at vejledningen ikke er sendt efterfølgende eller, at

borgeren ikke er genvejledt.

Der er eksempler på sager, hvor vi ville ændre eller op-

hæve kommunens afgørelse alene som følge af den

mangelfulde vejledning. Der er altså sager, hvor de

materielle betingelser er opfyldt, og hvor ændringen

alene skyldes kommunens mangelfulde vejledning.

Der er også enkelte eksempler på sager, hvor der ikke

er dokumentation for, at borgeren er vejledt. I de sager

har vi været nødt til at vurdere, at borgeren på det fo-

religgende grundlag ikke var vejledt.

Der er også eksempler på sager, hvor kommunen efter

det for Ankestyrelsen foreliggende grundlag ikke har

genvejledt borgeren efter et halvt år.

•

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

På baggrund af sagsgennemgangen, kommer vi frem til føl-

gende anbefalinger til kommunerne med henblik på, at kom-

munerne opfylder lov og praksis på området:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

•

Kommunen skal sikre, at det af sagens oplysninger

fremgår, om der er tale om den første vejledning eller

genvejledningen efter et halvt år.

Kommunen skal sikre, at borgeren senest ved første

jobsamtale får gennemgået og drøftet vejledningen om

rettigheder og pligter, og at borgeren senest ved første

jobsamtale får udleveret vejledningen om rettigheder

og pligter. Kommunen skal desuden sikre, at borgeren

umiddelbart efter første jobsamtale får tilsendt vejled-

ningen om rettigheder og pligter. Kommunen skal

kunne dokumentere den vejledning, som borgeren har

fået ved første jobsamtale.

Kommunen skal sikre, at borgeren genvejledes hvert

halve år, således at vejledningen om rettigheder og

pligter gennemgås med borgeren og gøres tilgængelig

for borgeren. Kommunen skal sikre, at vejledningen

gennemgås hyppigere, hvis borgeren har behov for det

eller anmoder om det. Kommunen skal dokumentere

den vejledning, som borgeren har fået.

Kommunen skal sikre, at der i sagen er dokumentation

for, at vejledningen er gennemgået med borgeren og

gjort tilgængelig for borger hvert halve år.

Kommunen skal sikre, at borgeren er vejledt forud for

udeblivelsen, som kommunen sanktionerer for.

•

VURDERING AF VEJLEDNINGSPLIGTEN

I gennemgangen af de 96 sager om sanktioner har vi foretaget

en vurdering af, om kommunerne har vejledt borgeren i over-

ensstemmelse med vejledningspligten i LAS § 35, eller om vi

ville have ændret eller hjemvist afgørelsen på grund af man-

gelfuld vejledning, hvis Ankestyrelsen behandlede sagen som

en klagesag.

Vi har vurderet, om vejledningspligten er overholdt, fordi det

er en betingelse for at kunne sanktionere en borger efter §§ 36

- 37, at borgeren er vejledt i overensstemmelse med § 35 om

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner

forbundet med hjælpen.

FORENKLING AF

VEJLEDNINGS-

INDSATS

Før lovændringen pr. 1. januar 2020 skulle kommunen vejlede

borgeren om rådighed og sanktion i forbindelse med hver ind-

kaldelse til samtale eller ved hver afgivelse af tilbud. Det blev

ved lovændringen pr. 1. januar 2020 besluttet at forenkle til-

rettelæggelsen af kommunernes vejledningsindsats både i for-

hold til indhold og omfang.

De nye regler fremgår af nedenstående boks:

VEJLEDNING EFTER AKTIVLOVEN § 35

§ 35.

Har kommunen ikke vejledt en person, jf. 2. og 3.

pkt., inden indkaldelsen til den første jobsamtale efter

anmodning om hjælp, kan kommunen, når den indkalder

personen til den første jobsamtale, vejlede personen

skriftligt om, at personen skal møde til jobsamtalen, og

at hvis personen udebliver uden rimelig grund fra job-

samtalen, vil personen blive sanktioneret med en sankti-

onssats for hver dag, personen udebliver. Fradrag i eller

nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a er i

øvrigt betinget af, at kommunen vejleder ansøgeren eller

modtageren af hjælp om alle rettigheder og pligter i for-

hold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen.

Kommunen skal

1) Senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå

vejledningen med personen på en måde, der tager

hensyn til den pågældendes situation, herunder at

vejledningen er givet under hensyn til personens for-

udsætninger,

2) Senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen

udleveres skriftligt til personen, og at vejledningen

umiddelbart herefter sendes til personen,

3) Sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgænge-

lig for personen hvert halve år, og

4) Sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis

a) Kommunen konkret vurderer, at personen har be-

hov for det, eller

b) Personen anmoder kommunen om vejledning.

…

Hvis borgeren ikke er vejledt korrekt om sine rettigheder og

pligter efter § 35, kan kommunen således ikke sanktionere

borgeren efter §§ 36 - 37.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

VEJLEDNING I FØRSTE INDKALDELSESBREV

Hvis kommunen ikke har vejledt borgeren i overensstemmelse

med § 35 inden indkaldelse til den første jobsamtale, kan kom-

munen vejlede borgeren skriftligt om, at borgeren skal møde

til jobsamtalen. Kommunen skal også her vejlede borgeren

om, at borgeren vil blive sanktioneret med en sanktionssats

hver dag, hvis borgeren udebliver fra jobsamtalen uden rimelig

grund.

Vi har ved gennemgangen af sagerne set på, om kommunerne

har vejledt borgeren i indkaldelsesbrevet til første jobsamtale

om, at kommunen kan sanktionere borgeren med en sankti-

onssats for hver dag, personen udebliver, hvis borgeren uden

rimelig grund udebliver fra samtalen. I én sag har kommunen

vejledt borgeren i indkaldelsesbrevet til første jobsamtale om

muligheden for sanktionering. I 95 sager er der ifølge oplys-

ningerne i sagerne ikke tale om indkaldelse til første jobsam-

tale. I disse sager har det derfor ikke været relevant at under-

søge, om borgeren er vejledt korrekt i forbindelse med første

jobsamtale.

I nedenstående boks fremgår den ene sag, hvor borgeren

ifølge sagens oplysninger alene er vejledt i indkaldelsesbrevet,

og hvor vejledningen er utilstrækkelig:

VEJLEDNING I

INDKALDELSE-

BREVET TIL

FØRSTE SAMTALE

EKSEMPEL PÅ EN SAG HVOR BORGEREN ALENE ER

VEJLEDT I INDKALDELSESBREVET, OG HVOR VEJ-

LEDNINGEN ER UTILSTRÆKKELIG

I en sag, hvor en borger udebliver fra en jobsamtale, er

der i sagen ikke dokumentation for, at borgeren er kor-

rekt vejledt. Der er ikke dokumentation for, at borgeren

er blevet vejledt ved første samtale eller genvejledt kor-

rekt. Kommunen har vejledt borgeren i indkaldelsesbre-

vet, dog opfylder vejledningen ikke kravene til skriftlig

vejledning til første samtale. Vi ville derfor ændre afgø-

relsen.

VEJLEDNING EFTER § 35

Som ovenfor nævnt har vi i de 96 sager set på, om borgeren

er vejledt korrekt efter LAS § 35. Vi vurderer, at borgeren i 77

af sagerne er vejledt korrekt, mens borgeren i 19 af sagerne

ikke er vejledt korrekt. Se nedenstående tabel 3.10.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

TABEL 3.10 ER BORGEREN VEJLEDT KORREKT EFTER LAS § 35?

Antal

Nej

I alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 96 sager, 2023

Vi har i nogle sager lagt til grund, at der er tale om en genvej-

ledning. Det har vi alene gjort i de tilfælde, hvor det tidsmæs-

sige perspektiv i sagen indikerer, at der er tale om genvejled-

ning, hvor vejledningen ikke skal udleveres.

I nedenstående boks fremgår et eksempel på en sag, hvor bor-

geren er vejledt korrekt ved første jobsamtale:

EKSEMPEL PÅ EN SAG HVOR BORGEREN ER VEJ-

LEDT KORREKT VED FØRSTE SAMTALE

I en sag er borgeren vejledt ved en personlig jobsamtale.

Det fremgår af sagens oplysninger, at vejledningen er

gennemgået mundtligt, udleveret samt sendt efter sam-

talen.

Forskellige eksempler på mangelfuld vejledning af bor-

ger

Vi har i de 19 sager, hvor borgeren ikke er vejledt korrekt, set

på, hvad det er, der gør vejledningen af borgeren ikke er kor-

rekt. I de sager, hvor kommunerne ikke har vejledt borgeren

korrekt, er årsagen til den mangelfulde vejledning særligt, at

vejledningen ikke er gennemgået og drøftet med borgeren, og

at vejledningen ikke er udleveret. Der er kun en enkelt sag,

hvor vejledningen ikke er sendt efterfølgende. Blandt de 19 sa-

ger er der også sager, hvor borgeren ikke er genvejledt kor-

rekt.

VEJLDNINGEN

HAR BETYDNING

FOR AFGØREL-

SENS RIGTIGHED

I alle de 19 sager, hvor borgeren ikke er vejledt korrekt, har

Ankestyrelsen vurderet, at sagen ville blive ændret, hvis det

var en klagesag. Det har vi, fordi det er en betingelse for at

kunne sanktionere efter §§ 36 - 37, at borgeren er vejledt i

overensstemmelse med § 35.

Som vi beskrev i kapitel 2, er det Ankestyrelsens vurdering, at

12 sager ville blive omgjort af Ankestyrelsen alene fordi, at

borgeren ikke er vejledt korrekt. Det betyder, at hvis kommu-

nerne havde vejledt borgeren i overensstemmelse med § 35,

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

ville vi have været enige med kommunerne i, at borgeren

kunne sanktioneres efter § 36 eller § 37, fordi alle andre betin-

gelser for at sanktionere borgeren var opfyldt.

I boksen nedenfor giver vi eksempler på sager, hvor borgeren

ikke er vejledt korrekt ved første samtale.

FØRSTE SAMTALE

EKSEMPLER PÅ SAGER HVOR BORGEREN IKKE ER

VEJLEDT KORREKT VED FØRSTE SAMTALE

I en sag fremgår det, at borgeren ved første samtale er

vejledt i ret og pligt. Borgeren har desuden samme dag

fået tilsendt vejledningspjecen. Det fremgår dog ikke, at

borgeren også har fået udleveret vejledning, hvilket er et

krav ved første samtale. Der er derfor ikke foretaget kor-

rekt vejledning.

I en anden sag fremgår det, at borgeren er blevet vejledt

mundtligt og skriftligt. Der foreligger dog ikke et samta-

lenotat i sagen om, at borgeren har fået gennemgået og

udleveret vejledning om rettigheder og pligter i forhold til

rådighed og sanktioner. Der foreligger derfor ikke på det

foreliggende grundlag dokumentation for, at borgeren er

vejledt korrekt.

I boksen nedenfor kommer Ankestyrelsens anbefalinger på

baggrund af sagsgennemgangen:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

•

Kommunen skal sikre, at det af sagens oplysninger

fremgår, om der er tale om den første vejledning eller

genvejledningen efter et halvt år.

Kommunen skal sikre, at borgeren senest ved første

jobsamtale får gennemgået og drøftet vejledningen om

rettigheder og pligter, og at borgeren senest ved første

jobsamtale får udleveret vejledningen om rettigheder

og pligter. Kommunen skal desuden sikre, at borgeren

umiddelbart efter første jobsamtale får tilsendt vejled-

ningen om rettigheder og pligter. Kommunen skal

kunne dokumentere den vejledning, som borgeren har

fået ved første jobsamtale.

•

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

GENVEJLEDNING

I boksen nedenfor giver vi et eksempel på en sag, hvor borge-

ren er vejledt korrekt ved genvejledning.

EKSEMPEL PÅ EN SAG HVOR BORGEREN ER VEJ-

LEDT KORREKT VED GENVEJLEDNING

I en sag er borgeren genvejledt om rådighed og sanktio-

ner ved en telefonisk jobsamtale, hvor vejledningen er

gennemgået og sendt til borgeren.

I boksen nedenfor giver vi eksempler på sager, hvor borgeren

ikke er vejledt korrekt ved genvejledning.

EKSEMPEL PÅ SAGER HVOR BORGEREN IKKE ER

VEJLEDT KORREKT VED GENVEJLEDNING

I en sag fremgår det, at borgeren har modtaget kontant-

hjælp i en årrække. Vi har lagt til grund, at borgeren tid-

ligere er vejledt ved en førstegangsvejledning, og at der

derfor er tale om en genvejledning. Det fremgår af de

medsendte akter, at kommunen har sendt vejlednings-

pjecen for jobparate til borgeren. Der foreligger dog i sa-

gen ikke dokumentation for, at vejledningen er gennem-

gået med borgeren.

I en anden sag fremgår det ligeledes, at borgeren har

modtaget kontanthjælp gennem en længere årrække.

Der foreligger ikke dokumentation for, at vejledningen er

gennemgået og gjort tilgængelig for borgeren inden for

det seneste halve år forud for udeblivelsen fra en job-

samtale. Der er i sagen alene dokumentation for, at vej-

ledningspjecen er sendt til borgeren efter jobsamtalen.

Nedenfor kommer Ankestyrelsen på baggrund af sagsgennem-

gangen med følgende anbefaling:

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

Kommunen skal sikre, at borgeren genvejledes hvert

halve år, således at vejledningen om rettigheder og plig-

ter gennemgås med borgeren og gøres tilgængelig for

borgeren. Kommunen skal sikre, at vejledningen gen-

nemgås hyppigere, hvis borgeren har behov for det eller

anmoder om det. Kommunen skal dokumentere den vej-

ledning, som borgeren har fået.

DOKUMENTATION

Der er derudover også eksempler på sager, hvor kommunerne

slet ikke har sendt dokumentation med i sagen for, at borge-

ren er vejledt i overensstemmelse med § 35. Det er således

muligt, at borgeren er vejledt, men som sagen var oplyst for

Ankestyrelsen, har vi måtte lægge til grund, at borgeren på

det foreliggende grundlag ikke var vejledt.

I boksen nedenfor giver vi et eksempel på en sag, hvor kom-

munen ikke har sendt dokumentation for, at borgeren er vej-

ledt korrekt.

EKSEMPLER PÅ EN SAG HVOR KOMMUNEN IKKE

HAR SENDT DOKUMENTATION FOR, AT BORGEREN

ER VEJLEDT KORREKT

I en sag fremgår der dokumentation for, at kommunen

sender pjece for jobparate til en borger samme dag, som

borgeren har henvendt sig for at søge om hjælp til for-

sørgelse. Der er ikke dokumentation for, at vejledningen

er blevet gennemgået, drøftet og udleveret. Der er frem-

sendt dokumentation for, at vejledningen er gennemgået

og udleveret ved en jobsamtale, som finder sted efterføl-

gende, og at vejledningen er sendt til borgeren samme

dag. Dette er dog efter, at borgeren udebliver fra job-

samtale.

På baggrund af sagsgennemgangen kommer Ankestyrelsen

med følgende anbefaling:

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

•

Kommunen skal sikre, at der i sagen er dokumentation

for, at vejledningen er gennemgået med borgeren og

gjort tilgængelig for borger hvert halve år.

Kommunen skal sikre, at borgeren er vejledt forud for

udeblivelsen, som kommunen sanktionerer for.

•

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 4

Forvaltningsretlige regler

I dette kapitel beskriver vi vores vurdering af udvalgte forvalt-

ningsretlige regler. Vi ser på:

•

kommunen har oplyst sagen tilstrækkeligt

kommunen har partshørt borgeren

kommunen har truffet afgørelse i en agterskrivelse

afgørelsen er begrundet fyldestgørende

kommunen har inddraget ulovlige kriterier

kommunen har givet klagevejledning

Vi vurderer også, hvilken betydning disse forhold har for afgø-

relsens gyldighed.

I kapitlet beskriver vi følgende hovedpointer:

HOVEDPOINTER

•

I samtlige sager har kommunen overholdt forvaltnings-

lovens regler om partshøring og givet klagevejledning.

Vi ser ikke, at kommunen inddrager ulovlige kriterier i

sagsbehandlingen eller sætter skøn under regel.

Vi ser i størstedelen af sagerne, at kommunen er god til

at oplyse sagen. Vi ser dog eksempler på sager, hvor

kommunen ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt, inden

kommunen har truffet afgørelse om at sanktionere bor-

geren. Det handler især om, at kommunen ikke har for-

holdt sig til borgerens oplysninger om sygdom.

Vi ser også eksempler på, at kommunen ikke har be-

grundet afgørelsen tilstrækkeligt. I langt størstedelen af

sagerne, hvor afgørelsen ikke er begrundet tilstrække-

ligt, er der tale om afgørelser, som er truffet over for

en aktivitetsparat borger. Årsagerne til manglefulde be-

grundelser er i overvejende grad, at kommunen ikke

har begrundet afgørelsen i forhold til, om der er andre

forhold end de rimelige grunde, der kan føre til, at bor-

geren ikke skal stå til rådighed, herunder om en sank-

tion fremmer rådigheden.

Vi ser få eksempler på, at kommunen foretager parts-

høring og træffer afgørelse samlet i én agterskrivelse. I

samtlige sager opfylder agterskrivelsen betingelserne

for at få virkning som en gyldig afgørelse.

•

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

•

Vi ser eksempler på sager, som har forvaltningsretlige

mangler. I ca. halvdelen af sagerne med forvaltnings-

retlige mangler, har de forvaltningsretlige mangler be-

tydning for afgørelsens rigtighed. Det handler især om

mangelfuld begrundelse.

Der er også eksempler på sager, hvor vi ville give kritik

eller bemærkninger, hvis det var en klagesag i Anke-

styrelsen. Det er ikke ensbetydende med, at vi ville

ændre/hjemvise sagerne. Det handler især om, at kom-

munen ikke har begrundet afgørelsen fyldestgørende,

og/eller at kommunen ikke har henvist til alle relevante

regler i afgørelsen.

•

På baggrund af sagsgennemgangen, kommer vi frem til føl-

gende anbefalinger til kommunerne med henblik på, at kom-

munerne opfylder lov og praksis på området:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

•

Kommunen skal sikre, at den har alle de oplysninger,

der er nødvendige for at kunne vurdere, om betingel-

serne for at kunne sanktionere borgeren er opfyldt.

Kommunen skal undersøge, hvad årsagen er til borge-

rens udeblivelse og forholde sig til de oplysninger, som

borgeren kommer med. Kommunen skal i den forbin-

delse tage stilling til, om der er behov for at indhente

yderligere oplysninger eller dokumentation, fx hvis bor-

geren oplyser, at udeblivelsen skyldes sygdom.

I forhold til aktivitetsparate borgere skal kommunen

være opmærksom på, om kommunen har udtømt alle

rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt

med borgeren for at få oplyst sagen i forhold til årsagen

til udeblivelsen. Hvis kommunen er bekendt med bor-

gerens bopælsadresse, skal kommunen forsøge at opnå

personlig kontakt med borgeren på dennes bopæl, hvis

det ikke har været muligt at opnå kontakt på anden

måde.

Kommunen skal begrunde, hvorfor kommunen vurde-

rer, at de enkelte betingelser for at kunne sanktionere

borgeren er opfyldt i den konkrete sag.

•

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

•

Kommunen skal altid begrunde, hvorfor der ikke er tale

om en rimelig grund.

I forhold til aktivitetsparate borgere skal kommunen

begrunde, hvorfor der ikke er andre forhold end de ri-

melige grunde, der kan føre til, at borgeren er undtaget

fra rådighedsforpligtelsen, herunder om en sanktion vil

fremme rådigheden. Denne vurdering og begrundelsen

herfor skal fremgå af kommunens afgørelse.

•

SAGSOPLYSNING

I gennemgangen af de 96 sager om sanktioner har vi foretaget

en vurdering af, om kommunerne har oplyst sagen tilstrække-

ligt, inden der er truffet afgørelse i sagen.

Det følger af retssikkerhedslovens kapitel 3a, at kommunen

har ansvaret for, at sagen er oplyst i tilstrækkeligt omfang til,

at kommunen kan træffe afgørelse. Se nedenstående lovboks:

SAGSOPLYSNING

Retssikkerhedslovens kapitel 3 a

Oplysningspligt m.v.

Sagens oplysning m.v.

§ 10.

Myndigheden har ansvaret for, at sager, der be-

handles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang

til, at myndigheden kan træffe afgørelse.

§ 11.

Myndigheden kan anmode personer, der søger om

eller får hjælp, om

1) at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nød-

vendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til,

2) at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til

observation og behandling som led i sagsbehandlingen.

Stk. 2.

Personer, der får hjælp, har pligt til at oplyse om

ændringer, der kan have betydning for hjælpen.

§ 11 a.

Myndigheden kan efter forudgående samtykke fra

den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre of-

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

fentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, syge-

huse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner

i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, ar-

bejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og

private, der udfører opgaver for det offentlige, giver op-

lysninger om den pågældende, der er nødvendige for at

behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en

persons rent private forhold og andre fortrolige oplysnin-

ger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler,

sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Myndigheden kan

forlange, at der optages retsligt forhør i overensstem-

melse med retsplejelovens § 1018, hvis oplysningerne

ikke videregives.

Stk. 2.

Myndigheden kan uden samtykke til brug for be-

handlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kon-

trol kræve oplysninger om økonomiske forhold og ferie-

forhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og den-

nes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige myn-

digheder samt fra arbejdsløshedskasser. Tilsvarende op-

lysninger kan indhentes om andre husstandsmedlemmer.

Oplysninger kan samkøres og sammenstilles med data

fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejds-

løshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for

at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er op-

fyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af,

om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse

af hjælp. Oplysningerne kan indhentes, selv om den per-

son, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kom-

mune, som indhenter oplysningerne.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra bor-

geren forlange at få nødvendige oplysninger om økono-

miske forhold fra pengeinstitutter og arbejdsgivere til

brug for stikprøvekontrol i sager efter lov om social pen-

sion og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension m.v. Med henblik på at kontrol-

lere pensionistens indkomst- og formueforhold. Oplysnin-

gerne kan sammenstilles med øvrige oplysninger om

økonomiske forhold, som kommunen er i besiddelse af

med henblik på kontrol af, om der er sket misbrug i for-

bindelse med udbetaling af social pension.

Stk. 4.

Adgang til oplysninger efter stk. 2, som vedrører

optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet

for afholdelse af ferie og udbetalinger af feriepenge, og

som er registreret i feriekonto, skal ske via den elektroni-

ske adgang, som feriekonto stiller til rådighed.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 5.

Myndigheden kan få terminaladgang til de nødven-

dige oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2 i indkomstregi-

steret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang

oplysningerne som nævnt i stk. 1 eller 2 findes i ind-

komstregisteret, skal myndigheden indhente oplysnin-

gerne herfra, jf. Dog stk. 4.

Stk. 6.

Ved klage til ankestyrelsen kan samtykke til at ind-

hente oplysninger efter § 11 a, stk. 1, indhentes ved, at

borgeren i den skriftlige bekræftelse af, at en klage er

modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af

oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente, og får

en frist til eventuelt at gøre indsigelse imod dette. Tilsva-

rende gælder ved udbetaling danmarks behandling af sa-

ger efter lov om social pension og lov om højeste, mel-

lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v. For personer med bopæl i udlandet.

§ 11 b.

Hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11, stk. 1, nr.

1 og 2, eller ikke giver samtykke til, at myndigheden kan

indhente oplysninger, jf. § 11 a, stk. 1, skal myndighe-

den behandle sagen om hjælp på det foreliggende grund-

lag, medmindre oplysninger kan indhentes uden sam-

tykke, jf. § 11 a, stk. 2, og § 11 c.

§ 12.

Myndigheden skal give borgeren skriftlig besked om

…

3) konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker, jf.

§ 11 b,

…

Kommunen kan anmode borgeren om at medvirke til at få de

oplysninger frem, som er nødvendige for, at kommunen kan

afgøre, hvilken hjælp borgeren er berettiget til.

Kommunen kan hente visse oplysninger med samtykke fra

borgeren. Andre oplysninger kan indhentes uden samtykke.

Hvis borgeren ikke medvirker ved sagens oplysning eller ikke

giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger,

skal myndigheden behandle sagen om hjælp på det forelig-

gende grundlag, medmindre oplysninger kan indhentes uden

samtykke. Kommunen skal give borgeren skriftlig besked om

konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker.

Vi har set på, om kommunerne har oplyst sagen tilstrækkeligt

inden, den traf afgørelse om sanktion. I 83 sager har kommu-

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

nerne oplyst sagen tilstrækkeligt, mens kommunerne i 13 sa-

ger ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt. Se nedenstående tabel

4.11.

TABEL 4.11 HAR KOMMUNERNE OPLYST SAGERNE TILSTRÆKKELIGT? (KOMMUNERNES OPLYS-

NING AF SAGERNE INDEN DE TRAF AFGØRELSE)

Antal

Nej

I alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 96 sager, 2023

I boksen nedenfor giver vi et eksempel på en sag, hvor kom-

munen har oplyst sagen tilstrækkeligt ved at tale med borge-

ren i forbindelse med partshøringen.

EKSEMPEL PÅ EN SAG HVOR KOMMUNEN HAR OP-

LYST SAGEN TILSTRÆKKELIGT

I en sag udebliver en aktivitetsparat borger fra en telefo-

nisk jobsamtale. Borgeren oplyser, at udeblivelsen skyl-

des sygdom. Kommunen har oplyst sagen ved at tale

med borgeren i forbindelse med partshøringen og har i

den forbindelse spurgt ind til, om borgeren har været så

syg, at han ikke har kunnet tale i telefon. Borgeren oply-

ser, at det var han ikke, men at han sov på tidspunktet

for samtalen. Kommunen vurderer, at det forhold, at bor-

geren som følge af sygdom sov på tidspunktet for samta-

len, ikke er en rimelig grund, herunder at der ikke er tale

om sygdom af en sådan art og karakter, der medfører, at

borgeren ikke har været i stand til at deltage i en telefo-

nisk jobsamtale. Kommunen har i afgørelsen også vurde-

ret, at der ikke er andre forhold, der kan begrunde, at

borgeren ikke skal have en sanktion, herunder at sank-

tion vil fremme borgerens rådighed.

I boksen nedenfor giver vi et eksempel på en sag, hvor kom-

munen ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt. Der er både ek-

sempler på sager om jobparate borgere og aktivitetsparate

borgere.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

EKSEMPEL PÅ EN SAG HVOR KOMMUNEN IKKE HAR

OPLYST SAGEN TILSTRÆKKELIGT

I en sag udebliver en jobparat borger fra en jobsamtale.

Borgeren sender en mail forud for samtalen, hvor han

meddeler, at han er syg. Kommunen foretager mundtlig

partshøring samme dag uden at spørge nærmere ind til

borgerens sygdom. Kommunen vurderer, at borgeren er

udeblevet uden rimelig grund. Kommunen lægger bl.a.

vægt på, at borgeren har meldt afbud for sent. Kommu-

nen har ikke oplyst sagen i forhold til borgerens oplysnin-

ger om sygdom. Sygdom er som udgangspunkt en rime-

lig grund.

I flere af de sager, hvor kommunerne ikke har oplyst sagen til-

strækkeligt, har kommunerne ikke forholdt sig til borgerens

oplysninger om sygdom. Vi ser i flere sager, at kommunerne

lægger vægt på, at borgeren ikke har meldt afbud på grund af

sygdom. Dette er i sig selv ikke nok til at tilsidesætte borge-

rens oplysninger om sygdom.

I to sager, hvor borgeren er aktivitetsparat, har kommunerne

ikke udtømt alle muligheder for personlig kontakt med borge-

ren og har derfor ikke fået oplyst sagen tilstrækkeligt i forhold

til borgerens årsag til udeblivelsen. I begge sager var kommu-

nerne bekendt med borgerens bopælsadresse, men kommu-

nerne havde ikke forsøgt at opnå personlig kontakt med bor-

geren på vedkommendes adresse.

I forhold til sagsoplysning kommer Ankestyrelsen på baggrund

af sagsgennemgangen med følgende anbefalinger:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

•

Kommunen skal sikre, at den har alle de oplysninger,

der er nødvendige for at kunne vurdere, om betingel-

serne for at kunne sanktionere borgeren er opfyldt.

Kommunen skal undersøge, hvad årsagen er til borge-

rens udeblivelse og forholde sig til de oplysninger, som

borgeren kommer med. Kommunen skal i den forbin-

delse tage stilling til, om der er behov for at indhente

yderligere oplysninger eller dokumentation, fx hvis bor-

geren oplyser, at udeblivelsen skyldes sygdom.

•

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

•

I forhold til aktivitetsparate borgere skal kommunen

være opmærksomme på, om kommunen har udtømt

alle rimelige muligheder for at komme i personlig kon-

takt med borgeren for at få oplyst sagen i forhold til år-

sagen til udeblivelsen. Hvis kommunen er bekendt med

borgerens bopælsadresse, skal kommunen som hoved-

regel forsøge at opnå personlig kontakt med borgeren

på dennes bopæl, hvis det ikke er muligt at opnå kon-

takt på anden måde.

PARTSHØRING

I dette afsnit ser vi på to typer af parthøringsregler. Vi ser

først på, om kommunerne har partshørt i overensstemmelse

med forvaltningslovens regler. Derefter ser vi på, om kommu-

nerne har partshørt og truffet afgørelse om sanktion samlet i

en agterskrivelse i de 42 sager om jobparate borgere. I de sa-

ger, hvor kommunerne har partshørt og truffet afgørelse sam-

let i en agterskrivelse, har vi også undersøgt, om kommuner-

nes agterskrivelse opfylder betingelserne i LAS § 35, stk. 6, nr.

1-4.

PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS REG-

LER

Forvaltningsloven, kapitel 5.

§ 19.

Kan en part ikke antages at være bekendt med, at

myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om

en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderin-

ger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har

gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderin-

gerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en

udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller

vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og

er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndig-

heden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte

udtalelse.

…

Kommunerne har i alle 96 sager partshørt i overensstemmelse

med forvaltningslovens regler.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

KORREKT

PARTSHØRING I

MANGE SAGER

I flere sager har kommunerne sendt en partshøring til borge-

ren forud for, at kommunerne traf afgørelse om sanktion. Der

er tale om partshøringer, som er godt opbygget og derfor me-

get let forståelige og overskuelige for borgeren.

Partshøring og afgørelse samlet i en agterskrivelse

Ud over partshøring i relation til de forvaltningsretlige regler,

har vi også set på partshøring og afgørelse i en samlet agter-

skrivelse. Det betyder, at kommunen partshører og træffer af-

gørelse i en og samme skrivelse ved fristens udløb.

Kommunen skal være opmærksom på at overholde de krav der

gælder for at gøre brug af agterskrivelse. Kommunen skal også

være opmærksom på at træffe en ny afgørelse, hvis borgeren

kommer med bemærkninger/indsigelser til partshøringen inden

for fristen.

PARTHØRING OG AFGØRELSE SAMLET I EN AGTER-

SKRIVELSE

Lov om aktiv socialpolitik (LAS) § 35.

…

Stk. 6.

Når kommunen træffer afgørelse om sanktioner

efter §§ 36-40, kan kommunen i forhold til en uddannel-

sesparat eller jobparat modtager af selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp el-

ler kontanthjælp foretage partshøring og træffe afgørelse

samlet i en agterskrivelse. Ved brug af agterskrivelse er

fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§

36-40 betinget af, at det klart fremgår af agterskrivelsen,

At skrivelsen udgør en partshøring,

Hvornår der er frist for bemærkninger,

Hvilken afgørelse kommunen på det fore-

liggende grundlag agter at træffe, hvis per-

sonen ikke inden for den angivne frist, jf.

nr. 2, kommer med bemærkninger til skri-

velsen, og

At skrivelsen skal anses som den endelige

afgørelse efter udløb af fristen, hvis perso-

nen ikke kommer med bemærkninger her-

til, jf. nr. 2, og vil træde i kraft uden yder-

ligere meddelelser til personen.

…

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

Kommunerne har i 11 af de i alt 42 sager om jobparate bor-

gere foretaget partshøring og truffet afgørelse om sanktion

samlet i én agterskrivelse.

I alle de 11 sager opfylder kommunernes afgørelse i agterskri-

velsen kravene i LAS 35, stk. 6, nr. 1-4. Det betyder, at kom-

munerne har sikret, at det fremgår, at skrivelsen udgør en

partshøring med angivelse af, hvornår der er frist for bemærk-

ninger. Kommunerne har også klart oplyst, hvilken afgørelse

de har tænkt sig at træffe, hvis borgeren ikke kommer med

bemærkninger til skrivelsen inden for fristen.

Endelig har kommunerne oplyst til borgeren, at skrivelsen skal

anses som den endelige afgørelse efter udløbet af fristen, hvis

borgeren ikke kommer med bemærkninger, og at afgørelsen

vil træde i kraft uden yderligere meddelelse til borgeren.

BEGRUNDELSE AF AFGØRELSEN

Kommunens afgørelse om sanktion skal indeholde en fyldest-

gørende begrundelse. Det betyder, at den skal indeholde:

•

de hovedhensyn, der har været bestemmende for vurderin-

gen

•

henvisning til de relevante retsregler

•

en kort redegørelse for de oplysninger om sagens faktiske

omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgø-

relsen.

KRAV TIL BEGRUNDELSE EFTER FORVALTNINGSLO-

VEN

§ 22.

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt,

være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen

fuldt ud giver den pågældende part medhold.

§ 24.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en

henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen

er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler be-

ror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige

angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for

skønsudøvelsen.

Stk. 2.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent inde-

holde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende

sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig

betydning for afgørelsen.

…

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

Der er mange eksempler på, at kommunerne ikke har begrun-

det afgørelsen fyldestgørende. I 35 af de 96 sager har kommu-

nerne ikke begrundet afgørelserne fyldestgørende. I 61 sager

er begrundelsen fyldestgørende. Se nedenstående tabel 4.12.

TABEL 4.12 HAR KOMMUNERNE BEGRUNDET AFGØRELSEN FYLDESTGØRENDE?

Antal

Nej

I alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 96 sager, 2023

I langt størstedelen af sagerne (32 ud af de 35 sager), som

ikke er begrundet fyldestgørende, er borgeren vurderet aktivi-

tetsparat. Årsagerne til mangelfuld begrundelse er i overve-

jende grad, at kommunerne ikke har begrundet afgørelserne i

forhold til, om der er andre forhold end de rimelige grunde, der

kan føre til, at borgeren ikke skal stå til rådighed, herunder om

en sanktion fremmer rådigheden.

Vi ser i flere sager, hvor borgeren er vurderet aktivitetsparat,

at kommunerne i et journalnotat har foretaget en vurdering af,

om der er andre forhold, der kan føre til, at borgeren ikke skal

stå til rådighed, herunder om sanktionen fremmer rådigheden,

men hvor kommunerne ikke har medtaget denne vurdering og

begrundelse i deres afgørelse, der er sendt til borgeren.

I de sager, hvor kommunerne ikke har begrundet afgørelserne

i forhold til, om der er andre forhold end de rimelige grunde,

der kan føre til, at borgeren ikke skal stå til rådighed, herunder

om en sanktion fremmer rådigheden, men hvor vurderingen

fremgår af et notat i sagen, ville Ankestyrelsen rette op på den

mangelfulde begrundelse, men Ankestyrelsen ville udtale kritik

for den mangelfulde begrundelse.

Nedenstående boks viser et eksempel på en sag om en aktivi-

tetsparat borger, hvor kommunen har begrundet afgørelsen

fyldestgørende:

EKSEMPEL PÅ EN SAG HVOR KOMMUNEN HAR BE-

GRUNDET AFGØRELSEN FYLDESTGØRENDE

I en sag er en aktivitetsparat borger, som har massive

udfordringer samt ADHD, udeblevet fra en jobsamtale.

Borgeren retter henvendelse til kommunen senere

samme dag og oplyser, at udeblivelsen skyldes, at han

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

havde glemt samtalen. Kommunen vurderer, at dette

ikke er en rimelig grund til udeblivelse. Kommunen læg-

ger vægt på, at indkaldelsen er sendt i rimelig tid forud

for samtalen, og at det er borgerens eget ansvar at tage

de nødvendige forholdsregler i forhold til at huske aftaler

med jobcenteret. Kommunen har i afgørelsen også vur-

deret, at der ikke foreligger andre forhold, herunder mis-

brug, helbredsmæssige eller sociale forhold, som er af et

omfang, der kan begrunde, at borgeren ikke skal have en

sanktion. Kommunen vurderer også, at sanktionen frem-

mer borgerens rådighed. Kommunen lægger vægt på, at

sanktionen skal understøtte, at borgeren fremadrettet

møder til samtaler med jobcenteret, da det er vigtigt, at

borgeren deltager i disse samtaler, så det sikres, at bor-

geren modtager den hjælp og støtte, der skal til for at

forbedre borgerens situation og bringe borgeren tættere

på arbejdsmarkedet.

I boksen nedenfor er der to eksempler på sager om aktivitets-

parate borgere, hvor afgørelsen ikke er begrundet fyldestgø-

rende:

EKSEMPLER PÅ SAGER HVOR KOMMUNERNE IKKE

HAR BEGRUNDET AFGØRELSEN FYLDESTGØRENDE

I en sag fremgik det af kommunens afgørelse, at sanktio-

nen fremmer borgerens rådighed, der forelå dog ikke en

yderligere begrundelse herfor. Det er vigtigt, at kommu-

nen begrunder, hvorfor sanktionen fremmer borgerens

rådighed.

I en anden sag udebliver en borger, der er visiteret akti-

vitetsparat fra en jobsamtale. Han oplyser ikke om årsa-

gen til udeblivelsen. Kommunen har udtømt alle rimelige

muligheder for at komme i personlig kontakt med borge-

ren. Kommunen har i sagen ikke vurderet og begrundet

andre forhold, herunder om sanktionen fremmer borge-

rens rådighed efter § 13, stk. 8.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

Ankestyrelsen har på baggrund af sagsgennemgangen føl-

gende anbefalinger:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

•

Kommunen skal begrunde, hvorfor kommunen vurde-

rer, at de enkelte betingelser for at kunne sanktionere

borgeren er opfyldt i den konkrete sag.

Kommunen skal altid begrunde, hvorfor der ikke er tale

om en rimelig grund.

I forhold til aktivitetsparate borgere skal kommunen

begrunde, hvorfor der ikke er andre forhold end de ri-

melige grunde, der kan føre til, at borgeren er undtaget

fra rådighedsforpligtelsen, herunder om en sanktion vil

fremme rådigheden. Denne vurdering og begrundelsen

herfor skal fremgå af kommunens afgørelse.

•

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

ULOVLIGE KRITERIER ELLER SKØN UNDER RE-

GEL

INGEN BRUG AF

ULOVLIGE

KRITERIER ELLER

SKØN UNDER

REGEL

Vi har i de 96 sager også set på, om kommunerne har inddra-

get ulovlige kriterier eller sætter skøn under regel.

SKØN UNDER REGEL

Når en regel i loven overlader et skøn til kommunen, skal

kommunen på baggrund af en konkret og individuel vur-

dering tage stilling til de forhold, som lovgiver har be-

stemt skal indgå i vurderingen

Det betyder, at kommu-

nen skal inddrage alle relevante oplysninger i sin vurde-

ring af sagen, og kommunen kan derfor ikke fastsætte

interne og ufravigelige retningslinjer for at sanktionere.

Der er ikke inddraget ulovlige kriterier eller sat skøn under re-

gel i nogle af de 96 sager.

I alle de 96 sager har kommunerne således behandlet sagerne

uden fx at opsætte faste retningslinjer for de forhold, der skal

indgå i skønnet.

KLAGEVEJLEDNING

En skriftlig afgørelse skal være ledsaget af en vejledning om

klageadgang med angivelse af rette klageinstans og oplysnin-

ger om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder op-

lysning om tidsfrist for indgivelse af klage.

FORVALTNINGSLOVEN

§ 25.

Afgørelser, som kan påklages til anden forvalt-

ningsmyndighed, skal, når de meddeles skriftligt, være

ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse

af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved

indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det

gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den på-

gældende part medhold.

…

I alle de 96 gennemgåede sager har kommunerne givet klage-

vejledning.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

KLAGEVEJLED-

NING I ALLE

SAGER

Kommunerne har således gjort borgeren opmærksomme på

den fire ugers klagefrist i alle sagerne. I nogle sager har kom-

munen i forbindelse med klagevejledningen opfordret borgeren

til at forklare, hvorfor de er uenige i kommunens afgørelse.

BETYDNING AF FORVALTNINGSRETLIGE MANG-

LER

I 36 ud af de 96 gennemgåede sager har vi vurderet, at der er

en forvaltningsretlig mangel i sagerne. Vi har herefter vurde-

ret, om denne mangel har betydning for rigtigheden af afgørel-

serne. For 18 af de 36 sager har den forvaltningsretlige man-

gel betydning for rigtigheden af afgørelserne. Se nedenstående

tabel 4.13.

TABEL 4.13 HAR DE FORVALTNINGSRETLIGE MANGLER BETYDNING FOR RIGTIGHEDEN AF AF-

GØRELSERNE?

Antal

Nej

I alt

Note: Tabellen er baseret på de 36 sager, hvori ankestyrelsen har vurderet, at der er en forvaltningsretlig mangel.

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 96 sager, 2023

Det handler hovedsagligt om, at afgørelserne ikke fyldestgø-

rende begrundet. I 17 af de 18 sager har kommunerne ikke

begrundet afgørelserne fyldestgørende.

I boksen nedenfor giver vi et eksempel på en sag, hvor de for-

valtningsmæssige mangler har betydning for rigtigheden af af-

gørelsen:

EKSEMPEL PÅ EN SAG HVOR DE FORVALTNINGS-

RETLIGE MANGLER HAR BETYDNING FOR RIGTIG-

HEDEN AF AFGØRELSEN

I en sag er en aktivitetsparat borger udeblevet fra en

jobsamtale. Kommunen har i sin afgørelse ikke vurderet

eller begrundet, om der er andre forhold end de rimelige

grunde til, at borgeren ikke skal opfylde sin rådighedsfor-

pligtelse, herunder om en sanktion vil fremme rådighe-

den. Det er en betingelse for at kunne sanktionere en ak-

tivitetsparat borger, at kommunen forholder sig til, om

der er andre forhold, herunder om sanktionen fremmer

borgerens rådighed.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

Kritik eller bemærkninger i sagen

Vi har også set på, om Ankestyrelsen i de 96 gennemgåede sa-

ger ville udtale kritik eller give bemærkninger i sagen, hvis det

var en klagesag. Det fremgår af nedenstående tabel 4.14, at

der i 27 sager ville være blevet udtalt kritik. I 14 sager ville

der være blevet givet en bemærkning.

Hvis Ankestyrelsen ændrer eller hjemviser en sag, udtaler vi

ikke altid kritik eller kommer med bemærkninger, fordi æn-

dringen/hjemvisningen af kommunens afgørelse i sig selv ud-

gør en kritik.

TABEL 4.14 VILLE DER BLIVE UDTALT KRITIK ELLER BEMÆRKNINGER, HVIS DET VAR EN KLA-

GESAG?

Antal

Ja, der ville være blevet udtalt kritik

Ja, der ville være blevet givet en bemærkning

Nej, ingen af delene

I alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 96 sager, 2023

I størstedelen af de sager, hvor vi ville have udtalt kritik eller

kommet med en bemærkning i sagen, er årsagen mangelfuld

begrundelse eller mangelfuld henvisning til retsgrundlaget.

Kommunerne har altså ikke begrundet afgørelserne fyldestgø-

rende, men dog tilstrækkeligt til, at afgørelserne kunne stad-

fæstes. Kommunerne har heller ikke henvist til alle relevante

regler i afgørelserne, men dog i tilstrækkeligt omfang til at det

ikke har haft betydning for afgørelsernes rigtighed.

Selvom der ville være udtalt kritik i 27 af sagerne, ville Anke-

styrelsen stadfæste 15 af sagerne, da forholdet, som vi kritise-

rer, ikke har betydning for afgørelsens rigtighed. Vi ser fx

mange sager, hvor borgeren er visiteret aktivitetsparat, hvor

kommunerne alene i et notat har taget stilling til, om der er

andre forhold, herunder om sanktionen fremmer rådigheden

efter § 13, stk. 8. Kommunerne har dog ikke skrevet denne

vurdering og begrundelsen herfor ind i afgørelsen til borgeren.

I disse sager, ville vi udtale kritik men ikke nødvendigvis æn-

dre afgørelsen.

I 14 af de sager, hvor Ankestyrelsen ville give en bemærkning,

ville vi stadfæste ti af sagerne. Vi ville have givet bemærkning

fx fordi, Ankestyrelsen vurderer, at der er behov for at vejlede

kommunen, uden at det har betydning for resultatet af kom-

munens afgørelsen.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

I boksen nedenfor giver vi to eksempler på sager, hvor Anke-

styrelsen ville have udtalt kritik eller givet en bemærkning –

en sag om en aktivitetsparat borger og en sag om en jobparat

borger:

EKSEMPLER PÅ SAGER HVOR DER VILLE BLIVE UD-

TALT KRITIK ELLER GIVET EN BEMÆRKNING

Kritik

I flere sager har kommunen ikke begrundet afgørelsen i

forhold til § 13, stk. 8, om, hvorvidt der er andre forhold

end de rimelige grunde, som kan føre til, at borgeren

ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse, herunder om

en sanktion vil fremme rådigheden. I nogle af sagerne,

fremgår det dog af et notat i sagen, at kommunen har

foretaget vurderingen og begrundet dette. Vi ville derfor

stadfæste afgørelsen, men give kritik for den mangel-

fulde begrundelse, som vi dog ville kunne rette op på.

Bemærkning

I en sag udebliver en jobparat borger fra en jobsamtale.

Borgeren oplyser, at han er udeblevet, da han troede, at

samtalen først var på et senere tidspunkt. Kommunen

skriver blot i sin afgørelse, at borgeren er udeblevet uden

en rimelig grund. I denne sag ville kommunen få en be-

mærkning om, at kommunen i afgørelsen skal begrunde,

hvorfor der ikke er tale om en rimelig grund, da det er

borgerens eget ansvar at holde sig orienteret om, hvor-

når han skal til samtaler i jobcenteret.

I en anden sag fremgår det af kommunens afgørelse, at

"din begrundelse for udeblivelsen ikke er omfattet af de

undtagelser fra pligten til at stå til rådighed, der er fast-

sat i loven."

Vi ville bemærke over for kommunen, at der

i loven ikke er fastsat undtagelser fra pligten til at stå til

rådighed, men at kommunen skal foretage en konkret

vurdering.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 5

Undersøgelsens metode

Denne undersøgelse bygger på en juridisk gennemgang af 96

konkrete sager om sanktioner fra 12 udvalgte kommuner. I sa-

gerne belyser vi kommunens brug af sanktion, når en borger

er udeblevet fra tilbud m.v. (LAS § 36) eller jobsamtale m.v.

(LAS § 37).

UDVÆLGELSE AF KOMMUNER

Kommunerne blev udvalgt ud fra følgende kriterier:

•

Kommunestørrelse

•

Geografi

•

Kommunen har ikke deltaget i en af de tidligere undersøgel-

ser på sanktionsområdet.

Følgende kommuner indgår i undersøgelsen:

•

Ballerup Kommune

•

Brøndby Kommune

•

Esbjerg Kommune

•

Faxe Kommune

•

Faaborg-Midtfyn Kommune

•

Frederiksberg Kommune

•

Frederikshavn Kommune

•

Jammerbugt Kommune

•

Ringkøbing-Skjern Kommune

•

Randers Kommune

•

Slagelse Kommune

•

Ringsted Kommune

UDVÆLGELSE AF SAGER

Vi bad alle 12 kommuner om at indsende ni sager, hvor de har

truffet afgørelse om sanktioner som følge af udeblivelse fra til-

bud og samtaler efter §§ 36 - 37 i LAS.

For så vidt muligt at sikre at vi havde 96 sager, der lever op til

udvælgelseskriterierne, indkaldte vi samlet 108 sager fra de 12

kommuner. Det vil sige 12 ekstra sager. Dette skyldes, at vi

ikke ville tage kontakt til andre kommuner, hvis en af kommu-

nerne ikke kunne levere det ønskede antal sager, der lever op

til udvælgelseskriterierne. Vi endte med at bruge fire ekstra

sager, da fire af de indsendte sager viste sig ikke at leve op til

udvælgelseskriterierne.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

Kommunen skulle indsende sager fordelt på målgrupperne

jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Forde-

lingen skulle være:

•

6 sager hvor kommunen efter LAS §§ 36 eller 37 har sanktio-

neret den aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager.

3 sager hvor kommunen efter LAS §§ 36 eller 37 har sanktio-

neret den jobparate kontanthjælpsmodtager.

Fordelingen skal sikre, at den største gruppe af borgere i un-

dersøgelsen er de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere,

da der i forhold til de nye sanktionsregler skal tages særligt

hensyn til denne målgruppe.

Tabellerne nedenfor viser den endelige fordeling af de 96 sager

- både i forhold til målgruppe og i forhold til, om der er sankti-

oneret i forhold til udeblivelse fra tilbud eller samtale (§§ 36

eller 37).

TABEL 5.15 FORDELING AF SAGER PÅ MÅLGRUPPE

Antal

Jobparat der modtager kontanthjælp, § 6, nr. 2

Aktivitetsparat der modtager kontanthjælp, § 6, nr. 3

I alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 96 sager, 2023

TABEL 5.16 FORDELING AF SAGER PÅ UDEBLIVELSE FRA ENTEN SAMTALE ELLER TILBUD

Antal

Udeblivelse fra samtale- § 36 i lov om aktiv socialpolitik

Udeblivelse fra tilbud- § 37 i lov om aktiv socialpolitik

I alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 96 sager, 2023

For at sikre en tilfældig udvælgelse af sagerne i undersøgelsen

har vi bedt kommunerne om at udvælge de nyeste sager med

afgørelse om sanktion før 15. april 2023 og efter 1. juni 2022,

som lever op til fordelingen mellem målgrupper.

Det har for nogle kommuner været svært at indsende denne fordeling, og derfor har vi

i nogle tilfælde indkaldt yderligere sager/akter, så vi var sikret en overrepræsenta-

tion af sager, hvor borgeren er vurderet aktivitetsparat.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

Havde kommunen ikke et tilstrækkeligt antal sager, der lever

op til den beskrevne fordeling, bad vi kommunen om at sup-

plere med de nyeste sager om sanktion, uanset hvilken af de

nævnte to sagstyper, der er tale om.

Alle relevante sagsakter for denne undersøgelse blev beskrevet

i indkaldelsesbrevet. Vi har løbende indkaldt yderligere akter

og i nogle tilfælde yderligere sager, så vi var sikre på at have

en overrepræsentation af sager, hvor borgeren er vurderet ak-

tivitetsparat.

GENNEMGANG AF SAGER

Sagerne blev gennemgået af Ankestyrelsens jurister, som bl.a.

behandler klagesager om sanktion for udeblivelse fra jobsam-

tale eller tilbud. Gennemgangen havde fokus på at afdække,

om kommunernes afgørelser om sanktion er rigtige og give ek-

sempler på praksis fra kommunerne.

I sagsgennemgangen var der fokus på at afdække, om kom-

munernes brug af sanktioner efter §§ 36 - 37 i LAS er i over-

ensstemmelse med gældende regler og praksis, herunder om

kommunerne foretager forskellige rådighedsvurderinger af-

hængig af, om der er tale om en jobparat eller aktivitetsparat

borgeren.

Sagsgennemgangen belyste blandt andet følgende spørgsmål

med formålet at besvare undersøgelsens tre overordnede ar-

bejdsspørgsmål:

•

FOKUS I SAGS-

GENNEMGANGEN

•

Er afgørelsen om sanktion i overstemmelse med gældende

regler og praksis? Herunder om borgeren er blevet vejledt

korrekt.

Har kommunen forholdt sig til, om der er tale om en jobparat

eller en aktivitetsparat borger?

Har kommunen inddraget andre rimelige grunde til

udeblivelse end dem, der tidligere fremgik af listen over

rimelige grunde i § 13, stk. 7 i LAS?

Hvilke forhold har kommunen lagt vægt på ved vurderingen

af andre forhold, og om sanktionen fremmer rådigheden over

for en aktivitetsparat borger?

Har kommunen inddraget alle relevante forhold?

Har kommunen inddraget ulovlige kriterier eller sat skøn

under regel?

Derudover er sagerne også vurderet i forhold til en række

forvaltningsretlige regler. Blandt andet om sagen er oplyst

tilstrækkeligt og begrundet fyldestgørende.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Orientering om aftale om justering af sanktionsregler og resultatet af Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om sanktioner, fra beskæftigelsesministeren

Analyseskema

For at sikre en systematisk gennemgang af sagerne udarbej-

dede vi et analyseskema, der blev udfyldt for hver sag. Dette

skema fremgår af bilag 2 i bilagsrapporten. De udfyldte analy-

seskemaer blev sendt i høring hos de kommuner, som havde

indsendt de gennemgåede sager.

AFGRÆNSNING

Da der gennemgås et mindre antal udvalgte sager, er det ikke

muligt at generalisere resultaterne af undersøgelsen til samt-

lige afgørelser i alle landets kommuner eller samtlige afgørel-

ser, som de deltagende kommuner har truffet om sanktion.

Det vil sige, at undersøgelsen ikke afdækker i hvilket

omfang,

bestemmelserne bliver brugt i overensstemmelse med gæl-

dende regler og praksis på området mv. Undersøgelsen giver

eksempler på henholdsvis korrekt og mangelfuld sagsbehand-

ling hos kommunerne med henblik på at skabe læring i kom-

munerne.

Det er ikke muligt på baggrund af datamaterialet at udtale os

om udvikling i forhold til resultaterne fra undersøgelsen om

sanktioner udgivet i 2021, da det er andre kommuner, der del-

tager, og der ikke er tale om et repræsentativt udsnit af sager

på området i den enkelte kommune.