Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 152
Offentligt
2860464_0001.png
Konkrete forslag til
forenkling med fokus på
reduktion af proceskrav
Indhold
Dokumentet indeholder forslag til forenkling af konkrete indsatser i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
samt to forslag til forenkling af sanktionsbestemmelser i Lov om aktiv socialpolitik. Fokus er på reduktion af
proceskrav.
De konkrete forslag er:
1. Færre målgrupper
De nuværende 13 målgrupper skal reduceres l 6.
2. Enklere regler for kontaktforløb
Den gældende detailstyring af indholdskrav til samtaler for de enkelte målgrupper skal afskaffes.
3. Planer – Kun én plan
Borgeren skal kun have én plan. Rehabiliteringsplan, helhedsorienteret plan samt
integra onskontrakten afløses af ”Min Plan”.
4. Forenkling af reglerne om ret og pligt
Regler om hvilket lbud kan gives hvornår bør ophæves.
5. Enklere regler for virksomhedspraktik, løntilskud, nytteindsats samt vejledning og opkvalificering
De nuværende indsatsmuligheder skal fastholdes, men reglerne skal gennemgående forenkles til
gavn for borgerne og virksomhederne.
6. Ressourceforløb og jobafklaringsforløb afskaffes
Alle tværfaglige indsatser i både ressource- og jobafklaringsforløb kan gives i medfør af den
generelle beskæftigelsesindsats, hvorfor de rammesættende regler er unødvendige.
7. Revalidering afskaffes
Indsatsen er administrativt udfordrende og anvendes i meget lille grad.
MSB Aarhus Kommune
Side 1 af 23
Mette Dall/Kirsten Larsen
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 152: Henvendelse af 26/4-24 fra Aarhus Kommune om ideer til en forenkling af den samlede beskæftigelsesindsats
2860464_0002.png
8. Forenkling af sammensætning og opgaver i rehabiliteringsteamet
Kun sager om fleksjob og førtidspension skal forelægges rehabiliteringsteamet. Samtidigt skal
lovkrav om sammensætningen af rehabiliteringsteamet afskaffes.
9. Regler for fravær og fritagelse skal gennemgribende forenkles
De 57 fraværs- og fritagelsesårsager der skal indberettes til STAR skal reduceres til 3.
10. Sanktion - et enklere system med færre processkridt for skærpet rådighedssanktion
Der skal gælde færre betingelser og stilles langt færre administrative krav til processen for, at
kommunen kan anvende skærpet rådighedssanktion og derved lade hjælpen ophøre.
11. Sanktion - Forenklinger vedr. reglerne om personlig kontakt med aktivitetsparate borgere
Det er ressourcemæssigt tungt at efterleve reglen samtidigt med, at effekten er lille.
12. Forenklinger vedr. mentor og hjælpemidler
Retten til mentorstøtte fra jobcentret i op til 6 mdr. fra optagelse på uddannelse, skal afskaffes.
Samtidigt skal der være ens regler på tværs af målgrupper for bevilling af hjælpemidler.
13. Afskaffelse af uddannelsespålæg
Jobcenteret skal først bringe uddannelse på banen, når den unge er klar l at gennemføre en
sådan.
14. Afskaffelse af obligatorisk FVU test
Testen er overflødig da kundskaber kan dokumenteres på anden vis.
15. Afskaffelse af krav om CV for alle målgrupper
CV skal kun være obligatorisk for dagpengemodtagere og personer, der ikke har andre problemer
end ledighed.
16. Afskaffelse af lovkrav om selvbookning for alle
Jobcentrene bruger i dag for mange ressourcer på at administrere ordningen og bør derfor kun
tages i brug når redskabet giver mening for borgeren.
17. Joblog kun obligatorisk for dagpengemodtagere
Krav om registrering af jobsøgningsaktiviteter i en joblog skal kun angå forsikrede ledige. For andre
målgrupper skal jobsøgningsaktiviteter aftales og indgå i Min Plan.
MSB Aarhus Kommune
Side 2 af 23
Mette Dall/Kirsten Larsen
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 152: Henvendelse af 26/4-24 fra Aarhus Kommune om ideer til en forenkling af den samlede beskæftigelsesindsats
2860464_0003.png
1. Færre målgrupper
Henvisning
Forslag til
løsning
Lov om en aktivbeskæftigelsesindsats § 6
De nuværende 13 målgrupper reduceres til 6:
1. Personer, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
2. Personer, der ikke har andre problemer end ledighed, og som ikke er omfattet af
nr. 1
3. Personer, der har andre problemer end ledighed, og som ikke er omfattet
af nr. 5
4. Personer, der er omfattet af sygedagpengeloven eller modtager
ressourceforløbsydelse efter ophør af sygedagpenge
5. Personer, der har massive problemer ud over ledighed
6. Personer med varigt nedsat arbejdsevne
Der foreslås 6 målgrupper, som defineres i forhold l lknytningen l
arbejdsmarkedet og behov for en ak v indsats. Det foreslås, at de forsikrede ledige
og sygedagpengemodtagerne fortsat udgør deres egen målgruppe.
Sygedagpengemålgruppen udvides med borgere, der i dag visiteres l
joba laringsforløb. Joba laringsforløb og ressourceforløb foreslås afskaffet.
Sondringen over/under 30 år afskaffes i . målgruppebetegnelserne, men for de
unge under 30 år fastholdes uddannelsesfokus som udgangspunkt, men e er en
konkret individuel vurdering.
De mest udsa e borgere, hvor der o e også er en indsats e er serviceloven, er en
ny målgruppe. Disse borgere har et helt særligt behov for koordinering af indsatser
på tværs af fagligheder (Beskæ igelses, social og sundhed)
Reglerne er nemmere at forstå for borger og virksomhed
Administrative besparelser i ministerier, styrelser, arbejdsmarkedskontorer og
kommuner mm.
Borgere, der ski er målgruppe, forstår ikke al d hvorfor. Deres liv og udfordringer
har ikke ændret sig. Der er i dag ikke sammenhæng mellem borgernes behov, og
hvilken målgruppe de lhører i LAB.
Visse af målgrupperne indeholder flere undergrupper med lhørende forskellige
retsvirkninger (fx uddannelsesparate, der også dækker over gruppen af
åbenlyst
uddannelsesparate). De 13 målgrupper med undergrupper er inddelt på baggrund
af forskellige forhold. Det kan fx være ydelse, indsats, alder, om de har en
uddannelse, graden af arbejdsmarkedsparathed, eller om de har været
selvforsørgende osv.
Borgernes behov for indsats er som hovedregel ikke a ængig af, hvilken ydelse
der modtages, men mere af borgerens erfaringer med og lknytning l eller
afstand fra arbejdsmarkedet. Det afgørende for en borger er ikke, hvilket forløb
borgeren er i, men hvilke indsatser der kan iværksæ es. Indsatsmulighederne er
b.la. indsatser e er LAB kap. 11-14 samt indsatser fra andre velfærdsområder.
Fordele
Begrundelse
MSB Aarhus Kommune
Side 3 af 23
Mette Dall/Kirsten Larsen
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 152: Henvendelse af 26/4-24 fra Aarhus Kommune om ideer til en forenkling af den samlede beskæftigelsesindsats
2860464_0004.png
Reglernes kompleksitet er så høj, at mange kommuner har organiseret sig således,
at et målgruppeski også betyder, at borgeren skal ski e afdeling og dermed
jobkonsulent. Særligt de borgere, der har andre problemer end ledighed, bør have
færre ski af jobkonsulenter.
Andre
bemærkninger
I databekendtgørelsen er de 13 målgrupper samt lhørende undergrupper
yderligere udspecificeret med henblik på indgående detailregistrering. Her
opregnes 29 såkaldte ”kontaktgrupper” (2 af disse anvendes ikke længere).
Forslaget betyder, at de 13 målgrupper, vi kender i dag, fremover vil være at finde i
ovenstående 6 målgrupper.
Se reformkommissionens anbefaling pkt. 2.4.a vedr. færre målgrupper.
MSB Aarhus Kommune
Side 4 af 23
Mette Dall/Kirsten Larsen
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 152: Henvendelse af 26/4-24 fra Aarhus Kommune om ideer til en forenkling af den samlede beskæftigelsesindsats
2860464_0005.png
2. Enklere regler for kontaktforløb
Henvisning
Forslag til
løsning
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 27-29 samt §§ 31-33
Borgeren og kommunen tilrettelægger i fællesskab kontaktforløbet efter behov i
den enkelte sag.
Jobsamtaler og opfølgningssamtaler, som det kendes i dag afskaffes og erstattes af
meningsfulde kontakter. Den gældende detailstyring af indholdskrav til samtaler
for de enkelte målgrupper, særligt i bekendtgørelser, skal afskaffes.
Alle borgere skal have mindst 6 kontakter til jobcenteret årligt.
Hvornår næste kontakt skal være, og hvilken kontaktform (personlig samtale,
telefonisk, digital mm.), der er behov for, aftales mellem kommunen og borgeren
fra gang til gang. Afsæt for vurderingen er borgerens behov og jobkonsulentens
vurdering i forhold til at nå målet i borgerens plan (Min Plan). Hvis der er tvivl om
rådighed, afklares denne hurtigst muligt.
Der vil være få målgrupper, hvor der ikke skal være 6 kontakter årligt, men hvor
kontakten skal tilrettelægges efter borgerens behov fx borgere der modtager
sygedagpenge, og har et job at vende tilbage til inden for en kortere periode,
borgere i fleksjob og selvforsørgende i danskuddannelse.
Kontakt med borgeren tilrettelægges i samarbejde med borgeren
Mere værdighed for borgerne, fordi alle kontakter giver mening for borgeren
Administrative besparelser i ministerier, styrelser, arbejdsmarkedskontorer,
kommuner og a-kasser mm.
I dag tæller kun ”jobsamtaler” og ”opfølgningssamtaler” (sygedagpengeområdet)
som reelle kontakter til borgeren i forhold til det, som kommunerne bliver målt på.
De mange andre kontaktformer, som kommunerne har til borgeren, og som i høj
grad understøtter samarbejdet med borgeren ift. at komme i job eller uddannelse,
tæller ikke med. Dette skal ændres.
Desuden stilles der mange specifikke krav i bekendtgørelsen til LAB og
databekendtgørelsen ift., hvad der skal tales med borgerne om for, at en samtale
kan tælle som en ”jobsamtale”. Proceskrav skal ikke være styrende for samtalen –
det skal i stedet borgerens behov.
Lovregler skal understøtte relationsarbejdet, der er vigtigt for at løse
kerneopgaven. Lovregler skal ikke regulere, hvad der skal tales om – det ligger i
kerneopgaven. Sådanne regler giver ikke mening for alle borgere i alle situationer
og kan opleves uværdigt og bureaukratisk.
Mindst 6 årlige kontakter foreslås af hensyn til borgerens retssikkerhed. Alle
borgere skal løbende have kontakt med jobcenteret. Ingen skal overlades til sig
selv, når man står uden for arbejdsmarkedet. Jobcenterets vigtigste opgave er at
understøtte borgerens vej mod selvforsørgelse og vurdere, hvilke indsatser der er
Fordele
Begrundelse
MSB Aarhus Kommune
Side 5 af 23
Mette Dall/Kirsten Larsen
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 152: Henvendelse af 26/4-24 fra Aarhus Kommune om ideer til en forenkling af den samlede beskæftigelsesindsats
2860464_0006.png
Andre
bemærkninger
behov for. Det er afgørende, at enhver kontakt afsluttes med klare aftaler og evt.
afgørelser om næste skridt i indsatsen. Disse skal fremgå af Min Plan.
Det er vigtigt, at der ikke laves en meget stor besparelse på antallet af kontakter til
borger med den konsekvens, at tid på offentlig forsørgelse forlænges. Kontakt ml.
borger og jobcenter er Jobcenterets kerneopgave. En eventuel besparelse skal
således ikke hentes på antallet af kontakter, men på de proceskrav (indhold og
type) der stilles til kontakter i dag.
Databekendtgørelsen skal tilrettes i forhold til ovenstående og der skal ikke som i
dag være et større antal kontaktgrupper.
MSB Aarhus Kommune
Side 6 af 23
Mette Dall/Kirsten Larsen
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 152: Henvendelse af 26/4-24 fra Aarhus Kommune om ideer til en forenkling af den samlede beskæftigelsesindsats
2860464_0007.png
3. Planer – Kun én plan
Henvisning
Forslag til
løsning
Fordele
Begrundelse
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 40-46
Borgeren skal kun have én plan. Rehabiliteringsplan, helhedsorienteret plan samt
integrationskontrakten afløses af Min Plan. Der er ikke behov for flere typer af
planer.
Reglerne er nemmere at forstå for borger
Administrative besparelser i ministerier, styrelser, arbejdsmarkedskontorer,
kommuner og a-kasser mm.
Det er ikke borgervenligt at få en ny plan, fordi man bliver omfattet af en ny
målgruppe. Der skal bygges videre på hidtidig indsats og plan, også når der sker et
målgruppeskifte – dette kan gøres i Min Plan.
Min Plan skal være borgerens faste holdepunkt i forhold til
Beskæftigelses- eller uddannelsesmål
Afgørelser om indsatser: hvad skal jeg i gang med nu?
Aftaler – fx hvad skal jeg gøre, og hvad skal jobkonsulenten gøre inden
næste kontakt?
Min Plan skal også fremover give borgeren et aktuelt overblik over, hvad der er
næste skridt i indsatsen. Min Plan vises for borgeren på www.jobnet. Selve
afgørelsen om indsats modtager borgeren i dag i sin e-boks, hvilket betyder, at
borgeren skal orientere sig i to systemer frem for et. Det skal ændres. Afgørelse
om indsats skal alene fremgå af Min Plan.
Det er helt afgørende, at værktøjet Min Plan indrettes så fleksibelt, at det er lige
tilgængeligt både for borgere, der umiddelbart er parate til job eller uddannelse og
dem, der har andre problemer end ledighed.
Min Plan skal således være afsæt for og resultat af alle kontakter mellem borger og
jobcenter.
Andre
bemærkninger
Reformkommissionens anbefaling 2.3.g forenkling og harmonisering af borgers
planer, så der kun er en plan.
Reformkommissionens anbefaling gælder de udsatte målgrupper – dette forslag
skal gælde for alle målgrupper.
MSB Aarhus Kommune
Side 7 af 23
Mette Dall/Kirsten Larsen
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 152: Henvendelse af 26/4-24 fra Aarhus Kommune om ideer til en forenkling af den samlede beskæftigelsesindsats
2860464_0008.png
4. Forenkling af reglerne om ret og pligt
Henvisning
Forslag til
løsning
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 100 - 105
Det fastholdes, at de ledige skal tage imod rimelige tilbud fra jobcentret i hele
ledighedsperioden. Tilbud gives i samarbejde med borgeren, og iværksættelse af en
tidlig indsats er en af kerneopgaverne i jobcenteret.
Tilbud omfatter alle tilbud i redskabsviften. Reglerne om hvilke typer af tilbud, der
kan gives hvornår, skal ophæves. Fx reglen i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §
102. stk. 6.
De gældende regler om borgerens pligt til at påbegynde et tilbud indenfor hhv. 1
måned og 6 måneder afskaffes.
Fordele
Tilbud aftales mellem borger og kommune og iværksættes, når det giver mening.
Administrative besparelser i ministerier, styrelser, arbejdsmarkedskontorer,
kommuner og a-kasser mm.
Ens regler på tværs af målgrupper
Borgeren skal have mulighed for at få de – for borgeren – mest relevante tilbud
fra hele tilbudsviften. Derfor skal alle typer af tilbud kunne gives som ret og pligt
tilbud, herunder lønnede timer.
Begrundelse
Andre
bemærkninger
Kommunerne skal måles på effekt i stedet for på procesregler om, hvornår borgerne
skal have et tilbud.
Det bemærkes, at de tilsvarende regler i integrationsloven flyttes til indsatsloven, så
der sker en harmonisering på tværs af målgrupperne.
MSB Aarhus Kommune
Side 8 af 23
Mette Dall/Kirsten Larsen
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 152: Henvendelse af 26/4-24 fra Aarhus Kommune om ideer til en forenkling af den samlede beskæftigelsesindsats
2860464_0009.png
5. Enklere regler for virksomhedspraktik, løntilskud,
nytteindsats samt vejledning og opkvalificering
Henvisning
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats:
- Kap 11 Virksomhedspraktik
- Kap 12 Ansættelse med løntilskud
- Kap 13 Nytteindsats
- Kap 14 Vejledning og opkvalificering
De nuværende indsatsmuligheder fastholdes, men reglerne skal gennemgående
forenkles.
Det bærende princip for forenklingen af tilbudsmulighederne skal bygge på to
typer af regler for henholdsvis:
Borgere, der ikke har begrænsninger i arbejdsevnen og dermed har mindre
behov for støtte i indsatsen og
Borgere med begrænsninger i arbejdsevnen, hvor der er behov for større
støtte i indsatsen
Alle borgere – også dem med begrænsninger i arbejdsevnen – skal, hvis det er
muligt, have tilbud på virksomhederne. Vi ved, at det er de virksomhedsvendte
indsatser, der har den største effekt.
Regler om, hvilke tilbud der kan gives hvornår, skal ophæves. Det skal ikke styres
centralt fra, hvilke tilbud en borger kan have behov for – det skal besluttes efter en
konkret individuel vurdering og i et samarbejde med borger.
Virksomhederne kan bedre forstå reglerne
Borgeren kan bedre forstå reglerne - værdighed
Administrative besparelser i ministerier, styrelser, arbejdsmarkedskontorer,
kommuner og a-kasser mm.
Understøtter muligheden for en mere enkel kommunal organisering
De nuværende tilbudsmuligheder i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kap 11 -
14 er gode. Dog skal de mange forskellige regler for formål, betingelser, varighed,
krav til aftaler med arbejdsgiver mv. gøres ens for henholdsvis borgere, der ikke
har begrænsninger i arbejdsevnen og borgere, der har begrænsninger i
arbejdsevnen.
Nytteindsats foreslås dog gentænkt, fordi indsatsen ikke understøtter jobcenterets
kerneopgave. Når en borger deltager i nytteindsats, skal opgaverne ”ligge
ud over
det normerede niveau for opgaveløsning”
(LAB § 83, stk. 3). Det betyder for det
første, at det er meget svært for arbejdsgiverne at finde opgaver og for det andet,
at borgeren ikke løser ”rigtige” arbejdsopgaver. Dette udvikler ikke arbejdsevnen
på samme måde som i fx virksomhedspraktik. Nytteindsats kan desuden kun
iværksættes hos offentlige arbejdsgivere.
Den mest virkningsfulde indsats er lønnede timer, som altid skal have størst fokus.
Se anbefaling fra Reformkommissionen 1.2.a
Forslag til
løsning
Fordele
Begrundelse
Andre
bemærkninger
MSB Aarhus Kommune
Side 9 af 23
Mette Dall/Kirsten Larsen
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 152: Henvendelse af 26/4-24 fra Aarhus Kommune om ideer til en forenkling af den samlede beskæftigelsesindsats
2860464_0010.png
6. Ressourceforløb og jobafklaringsforløb afskaffes
Henvisning
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kap. 19 (§§ 112 – 115a) samt § 6, nr. 8
Lov om aktiv beskæftigelsesindsats kap. 6a (§§ 69 – 69i)
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kap. 18 (§§ 107 – 111a) samt § 6, nr. 7
Lov om aktiv beskæftigelsesindsats kap. 6b (§§ 69j – 69x)
Ressourceforløb og jobafklaringsforløb bør afskaffes.
De relevante indsatser kan allerede gives helhedsorienteret og tværfagligt til
borgerne, uden det sker i regi af et ressourceforløb
Administrative besparelser i ministerier, styrelser, arbejdsmarkedskontorer,
kommuner og a-kasser mm.
Færre transaktionsomkostninger
Ressourceforløb og jobafklaringsforløb er begge “retlige rammer”, inden for hvilke
kommunen kan iværksætte indsatser efter beskæftigelsesloven og andre love med
henblik på at tilbyde en tværfaglig og helhedsorienteret indsats til borgeren.
Alle tværfaglige indsatser i både ressourceforløb og jobafklaringsforløb kan dog
allerede gives i medfør af den generelle beskæftigelsesindsats både efter
beskæftigelsesloven og efter andre love. Derfor er de rammesættende regler om
begge forløb unødvendige og uden betydning for kerneopgaven. Det væsentlige er
selve indsatsen for borgeren og ikke den juridiske ramme omkring indsatsen.
Mange borgere ved ikke, om de deltager i et ressourceforløb, et jobafklaringsforløb
eller noget helt tredje. Det er også svært at forstå for borgere i jobafklaringsforløb,
at de modtager ressourceforløbsydelse.
Forslag til løsning
Fordele
Begrundelse
Andre
bemærkninger
Afskaffelse af ressourceforløb og jobafklaringsforløb betyder også, at borgere i
begge forløb afskaffes som selvstændige målgrupper.
Det særlige ved ressourceforløbsydelsen er, at den fastsættes uden hensyn til
eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold. Ydelsen ligger på niveau med
kontanthjælpssatserne.
Reformkommissionens anbefaling 2.4.c vedrørende udfasning af
jobafklaringsforløb.
MSB Aarhus Kommune
Side 10 af 23
Mette Dall/Kirsten Larsen
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 152: Henvendelse af 26/4-24 fra Aarhus Kommune om ideer til en forenkling af den samlede beskæftigelsesindsats
2860464_0011.png
7. Revalidering afskaffes
Henvisning
Forslag til
løsning
Fordele
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 142
Revalidering som indsats afskaffes helt.
Harmonisering af lov og den kommunale praksis, hvor revalidering kun anvendes
i et meget begrænset omfang
Administrative besparelser i ministerier, styrelser, arbejdsmarkedskontorer og
kommuner mm.
Revalideringsindsatsen har været stærkt nedadgående i kommunerne, siden
Ankestyrelsen lancerede et paradigmeskifte i en principmeddelelse i 2009.
Meddelelsen blev efterfølgende stadfæstet i Højesteret. Den nye praksis betød, at
en person med begrænsninger i arbejdsevnen, og som ikke længere kunne arbejde
inden for sit fag, ikke længere havde
ret til
at blive kompenseret med en ny
uddannelse. Det betyder ikke, at der ikke kan gives uddannelsesrevalidering, men
der skal i dag kigges bredere på erhvervsmål og allerede opnåede kompetencer.
Der l kommer, at der med regelforenklingen i 2020 ikke længere var adgang l at
bevilge revalidering i form af elev-lærlingeuddannelser, fordi der nu kun kan gives
virksomhedsre et revalidering i højst 12 måneder.
Revalideringsområdet har igennem mange år givet anledning l store administra ve
udfordringer i kommunerne, og o e har det været vanskeligt at sondre mellem
revalidering og ak vering. Reelt er forskellen mellem revalidering og ak vering, at
revalidenden som hovedregel får en højere forsørgelsesydelse under revalideringen,
men de indsatser, der kan gives, er de samme.
Under revalideringskapitlet er der også mulighed for at yde stø e eller rentefrit lån
l at etablere selvstændig virksomhed, når personen har faglige og
forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden, og når denne stø e
fremfor anden revalidering skønnes at kunne bringe personen i stand l at forsørge
sig selv og sin familie.
Det foreslås, at revalidering som indsats afskaffes helt, og der vil derfor heller ikke
længere være mulighed for at yde stø e l etablering af selvstændig virksomhed i
den udformning, som gælder i dag.
Reformkommissionens anbefaling 2.4.b. om udfasning af revalideringsordningen
Begrundelse
Andre
bemærkninger
MSB Aarhus Kommune
Side 11 af 23
Mette Dall/Kirsten Larsen
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 152: Henvendelse af 26/4-24 fra Aarhus Kommune om ideer til en forenkling af den samlede beskæftigelsesindsats
2860464_0012.png
8. Forenkling af sammensætning og opgaver i
rehabiliteringsteamet
Henvisning
Forslag til
løsning
Fordele
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen §§ 9-12
Kun sager om fleksjob og førtidspension skal forelægges rehabiliteringsteamet.
(Jobafklaringsforløb og ressourceforløb foreslås afskaffet).
Afskaffelse af lovkrav om sammensætningen af rehabiliteringsteamet,
herunder mulighed for at et formandskab kan træffe afgørelser i oplagte sager.
Mere værdighed for borger, fordi deltagere i rehabiliteringsteamet
sammensættes efter borgerens behov
Færre sager for rehabiliteringsteamet betyder sparret administrative
ressourcer
Det er velkendt, at der i mange kommuner er et stort pres på kommunernes
rehabiliteringsteams, som kræver mange ressourcer – både administrative og
personalemæssige.
Ressourceforløb og jobafklaringsforløb skal afskaffes, derfor vil det fremover kun
være sager om fleksjob og førtidspension, der skal forelægges
rehabiliteringsteamet.
Det skal ikke være alle sager om fleksjob og førtidspension, der skal forelægges
rehabiliteringsteamet. Formandskab – bestående af regionens
sundhedskoordinator og mødeleder fra rehabiliteringsteamet - tager stilling til alle
indkomne sager og vurderer, hvorvidt formandskabet selv kan indstille. I vurdering
af hvorvidt sagen skal forelægges hele teamet, skal indgå hvorvidt der er behov for
en tværfaglig indsats.
I de sager hvor formandskabet ikke alene kan behandle sagen, beslutter
formandskabet, efter indstilling fra jobcenteret, hvem der skal deltage i
rehabiliteringsmødet, ift. hvilke faglige kompetencer der er behov for at være
repræsenteret i den konkrete sag. Borger skal kun deltage i de møder, hvor det
giver værdi for borgeren, eller hvis borgers deltagelse er vigtig ift. sagsoplysning.
Det skal være mødeleder, og ikke den aktuelle jobkonsulent, der indgår i
formandskabet for at understøtte borgerens retssikkerhed gennem en ensartet
praksis.
Reglerne om regionens sundhedskoordinators vurdering i sager, der ikke skal
forelægges rehabiliteringsteamet, skal fastholdes.
Afskaffelse af jobafklaringsforløb – se Reformkommissionens anbefaling 2.4.c.
Afskaffelse af lovkrav om sammensætning af rehabiliteringsteamet – se
Reformkommissionens anbefaling 2.2.b. nr. 1.
Begrundelse
Andre
bemærkninger
MSB Aarhus Kommune
Side 12 af 23
Mette Dall/Kirsten Larsen
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 152: Henvendelse af 26/4-24 fra Aarhus Kommune om ideer til en forenkling af den samlede beskæftigelsesindsats
2860464_0013.png
9. Regler for fravær og fritagelse skal gennemgribende
forenkles
Henvisning
Bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske
datavarehus på beskæftigelsesområdet.
STAR’s vejledning til fravær og fritagelser inklusive sygefravær for alle målgrupper
på 134 sider.
Forslag til
løsning
Fremover skal der kun være tre fritagelsesårsager på tværs af alle målgrupper, der
skal indberettes til STAR:
1. Sygdom og/eller helbred forværres ved, at borger sendes i tilbud/job
2. Invaliderende sygdom forhindrer kontakt til borger
3. Passive sager i jobcentret som fx barsel eller ”kan ikke få førtidspension pga.
optjeningskravet”
Begrundelsen for fritagelser skal primært være, at sagen er passiv i jobcenteret,
medmindre borger kan indgå i et kontaktforløb.
Fordele
Begrundelse
Administrative besparelser i ministerier, styrelser, arbejdsmarkedskontorer,
kommuner
Regler, der er til at omsætte i mødet med borger
De samlede regelforenklingsforslag i disse bilag vil betyde, at mængden af lovkrav til
de enkelte målgrupper bliver mindsket, hvorfor der ikke er behov for alle de
nuværende fravær- og fritagelsesmuligheder.
Forslag om at jobcentre skal måles på resultater og ikke på processer vil betyde, at
der ikke er behov for at oversende så detaljeret oplysninger om fravær- og
fritagelsesmuligheder til STAR, som det er tilfældet i dag.
Fravær- og fritagelsesmuligheder af mere eller mindre permanent karakter som fx
”Kan ikke få folkepension pga. optjeningskravet”
skal ikke registreres som en
fritagelsesgrund. Denne oplysning bør automatisk generes som fritagelse, hvis
jobcentret ikke afslutter sagen, da oplysning om alder indgår i fagsystemer.
Oplysninger om, at borger har en lønindtægt (deltidsbeskæftigede), skal trækkes fra
indkomstregisteret og skal derfor ikke registreres af medarbejder i landets
jobcentre. Dette gælder også andre oplysninger, fx at en borger har fået en dom til
anbringelse, forvaring eller behandling eller aftjener værnepligt.
Andre
bemærkninger
Regler om fravær- og fritagelsesmuligheder, der er udstedt på baggrund af en
bekendtgørelse, er et af de værste eksempler på retlig regulering, der er vokset helt
ud af proportioner. Pt. er der 57 fravær- og fritagelsesmuligheder fordelt på 29
kontaktgrupper.
MSB Aarhus Kommune
Side 13 af 23
Mette Dall/Kirsten Larsen
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 152: Henvendelse af 26/4-24 fra Aarhus Kommune om ideer til en forenkling af den samlede beskæftigelsesindsats
2860464_0014.png
10. Sanktion - et administrativt enklere system med
færre processkridt for skærpet rådighedssanktion
Henvisning
Forslag til
løsning
Fordele
Lov om aktiv socialpolitik § 40 a
Der skal gælde færre betingelser for, at kommunen kan anvende skærpet
rådighedssanktion, herunder skal der stilles langt færre administrative krav til
processen mod at lade hjælpen ophøre.
Ved færre processuelle skridt nedbringes de administrative omkostninger i
kommunerne.
En mere transparent og gennemskuelig anvendelse af skærpet
rådighedssanktion kan påvirke incitamentsstrukturen positivt, sådan at
borgeren i højere grad har incitament til at fremmøde for at undgå de
negative økonomiske konsekvenser ved udeblivelse.
Et mere enkelt system vil føre til færre sagsbehandlingsfejl og derfor en mere
effektiv anvendelse af skærpet rådighedssanktion.
Der er behov for en effektiv og hurtigere anvendelse af skærpet
rådighedssanktion, da sanktionen skal fremme rådigheden, så flere borgere bliver
selvforsørgende via job eller uddannelse.
I dag er anvendelse af skærpet rådighedssanktion kendetegnet ved en lang
proces med mange steps:
For at anvende § 40a er det en betingelse, at: 1) kommunen vurderer,
at personen med sin
adfærd
udviser en manglende vilje til at stå til rådighed, 2) at kommunen har vejledt personen og dennes
ægtefælle, og 3)
at jobcenteret vurderer, at sanktionen vil fremme personens rådighed.
For aktivitetsparate borgere gælder det desuden, at jobcenteret forud for en afgørelse om skærpet
sanktion skal have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med en
aktivitetsparat person (fx via mail, SMS, telefon eller opsøge på adressen). Dette for at sikre, at
personen ikke har en rimelig grund til udeblivelsen (jf. betingelse 1).
Kommunen skal derefter vurdere, om en person skal have en skærpet sanktion på en, to eller tre
måneder, hvilket afhænger af omfanget af udeblivelser.
Samtidigt med afgørelsen om en skærpet rådighedssanktion, skal jobcenteret give borger et tilbud,
idet sanktionen indebærer, at borger kun kan få hjælp for de dage, hvor borger deltager i tilbud.
Den skærpede rådighedssanktion er ægtefælleafhængig, hvorfor kommunen samtidig med den
skærpede rådighedssanktion skal lukke ægtefællens ydelsessag, hvormed ægtefællens hjælp også
ophører.
Efter en afgørelse om skærpet sanktion skal kommunen opgøre antallet af fremmødedage, herunder
afgøre, hvorvidt udeblivelse er lovlig.
For aktivitetsparate borger gælder det, at kommunen skal forsøge at opnå personlig kontakt, når
fremmøde dage skal opgøres.
Begrundelse
Alle steps, herunder vurdering, dokumentation, opsøge, optælling mv. udgør en
stor administrativ byrde, hvilket vurderes at kunne reduceres samtidig med, at
det er muligt at lade hjælpen til en borger ophøre pga. dennes adfærd.
Et eksempel på et løsningsforslag er at anvende en tidligere og mere enkel
praksis for at lade hjælpen ophøre. Ved denne praksis er anvendelse af en
skærpet rådighedssanktion alene betinget af, at borger afviser et tilbud eller
MSB Aarhus Kommune
Side 14 af 23
Mette Dall/Kirsten Larsen
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 152: Henvendelse af 26/4-24 fra Aarhus Kommune om ideer til en forenkling af den samlede beskæftigelsesindsats
2860464_0015.png
udebliver fra et tilbud i et omfang, der kan sidestilles med afvisning. Det kan
f.eks. være, hvis man udebliver 15 gange over 30 dage.
Andre
bemærkninger
Ankestyrelsens praksisundersøgelse fra april 2023 om skærpet rådighedssanktion
peger på, at kommunerne har udfordringer med at bruge den skærpede
rådighedssanktion. Praksisundersøgelsen viser, at Ankestyrelsen ville omgøre 85
pct. af sagerne, herunder samtlige sager for aktivitetsparate. Dette resultat peger
på, at de nuværende regler er vanskelige at administrere efter og fører til en
ineffektiv anvendelse af sanktionsmuligheden.
MSB Aarhus Kommune
Side 15 af 23
Mette Dall/Kirsten Larsen
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 152: Henvendelse af 26/4-24 fra Aarhus Kommune om ideer til en forenkling af den samlede beskæftigelsesindsats
2860464_0016.png
11. Sanktion - Forenklinger vedr. reglerne om personlig
kontakt med aktivitetsparate borgere
Henvisning
Forslag til løsning
Lov om aktiv socialpolitik § 35, stk. 7
Ifølge LAS § 35, stk. 7 skal kommunen, før der kan træffes afgørelse om sanktion,
aktivt
udtømme alle rimelige muligheder for personlig kontakt
med
aktivitetsparate ydelsesmodtagere, hvis borgeren ikke har reageret på en skriftlig
partshøring. Den personlige kontakt skal ske med henblik på en vurdering af, om
der foreligger en rimelig grund til udeblivelsen.
Kravet om udtømmende personlig kontakt indebærer, at kommunen skal i dialog
med den aktivitetsparate borger på bopælen, hvis andre kontaktformer (brev,
mail, sms, 3 x telefonopkald, mentor, osv.) mislykkes.
Det foreslås, at kravet om personlig kontakt på bopælen ophæves.
Administrative besparelser i kommunerne
Bedre brug af medarbejderressourcer
Muligt hurtigere at træffe afgørelse. Formodning om, at længden af
sanktionstiden reduceres
Det sker ganske sjældent, at kommunen kommer i dialog med borgeren,
når kommunen opsøger borgeren på bopælen.
Der er bundet forholdsvis mange medarbejderressourcer og økonomi op
på at efterleve reglen.
Borgerens retssikkerhed kan stadig iagttages med en mindre ”tung”
ordning, da der fortsat gøres en ekstra indsats for at opnå kontakt til
aktivitetsparate borger (brev, mail, sms, 3 x telefonopkald, mentor, osv.).
Over en periode på tre måneder (fra januar til marts 2023) har medarbejdere i
Aarhus kommune besøgt 85 aktivitetsparate ydelsesmodtagere på bopælen på
baggrund af kravet om at
udtømme alle rimelige muligheder for personlig kontakt.
Ud af de 85 besøg lykkedes det blot at opnå personlig kontakt med 3 borgere,
som tilfældigvis var hjemme, da partshøringsbrevet blev afleveret.
Eksemplet illustrerer, at idéen om at opnå dialog med borgeren ved at opsøge
borgeren på adressen sjældent lykkes. Samtidig er denne praksis relativt
omkostningstung, da alle besøg udføres af to medarbejdere, der sammen kører
ud til borgerens bopæl og ringer på døren. Dette skyldes sikkerhedsmæssige
årsager.
Fordele
Begrundelse
Andre
bemærkninger
MSB Aarhus Kommune
Side 16 af 23
Mette Dall/Kirsten Larsen
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 152: Henvendelse af 26/4-24 fra Aarhus Kommune om ideer til en forenkling af den samlede beskæftigelsesindsats
2860464_0017.png
12. Forenklinger vedr. mentor og hjælpemidler
Henvisning
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
§§ 167 – 171 (Mentorstøtte)
§§ 172 – 174 (Hjælpemidler til personer i tilbud)
§§ 178 – 179 (Hjælpemidler til beskæftigede – herunder fleksjob)
Det tydeliggøres, at mentorreglerne er subsidiær til anden lovgivning - fx
specialpædagogisk støtte (SPS) i regi af Børne- og Undervisningsministeriet
Ens regler på tværs af målgrupper for bevilling af hjælpemidler
Bevilling af hjælpemidler skal ikke ske i systemet VITAS.
Borgernes oplevelse af forskelsbehandling reduceres, når der er ens regler på
tværs af målgrupper
Administrative besparelser i ministerier, styrelser, arbejdsmarkedskontorer,
kommuner og a-kasser mm.
Færre transaktionsomkostninger
Vedrørende mentorstøtte:
Reglen om, at unge modtagere af uddannelseshjælp har ret til mentorstøtte fra
jobcentret i op til 6 mdr. fra optagelse på uddannelse, skal afskaffes.
Når den unge er i gang med en uddannelse, skal det være uddannelsesinstitutionen,
der bevilger og følger op på den relevante støtte. Ansvaret for indsatsen skal følge
sektoransvaret. For at sikre en smidig overgang til uddannelse fastholdes bestemmelse
i LAB § 30 stk. 7-8 om, at kommune og uddannelsesinstitutionen skal indgå i dialog.
Desuden er der en oplevelse af, at nogle uddannelsesinstitutioner henviser borgerne til
jobcentrene – også i situationer, hvor de selv har mulighed for at bevilge en relevant
støtte efter egen lovgivning. Der skal være klarhed over, hvilken sektor der skal bevilge
den konkrete støtte, så borgeren ikke bliver kastebold mellem myndigheder.
Vedrørende hjælpemidler mv.:
I dag er der forskellige regelsæt i beskæftigelsesloven for personer i tilbud, personer i
beskæftigelse og personer i fleksjob.
Fx gælder det almindelige krav om, at hjælpemidlet skal ligge ud over, hvad
arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende forudsættes at afholde, ikke
for fleksjobvisiterede. Det samme gør sig gældende for kravet om, at hjælpemidlet ikke
må være sædvanligt forekommende på arbejdspladsen.
En forskel er også, at hjælpemidlet kun kan gives som tilskud til borgere i fleksjob og
ikke som udlån. Det betyder, at borgere i fleksjob selv har forpligtelsen til at
vedligeholde hjælpemidlet.
Der bør alene være ét regelsæt for alle målgrupper, da det er borgerens funktionsevne,
som skal være afgørende for tildeling af hjælpemidlet og ikke, hvilken målgruppe
borgeren tilhører.
I dag anvendes VITAS til bevilling af hjælpemidler til borgeren. Dette skal ændres, fordi
VITAS kun bør anvendes i samarbejdet mellem kommune og virksomhed og ikke
Forslag til
løsning
Fordele
Begrundelse
MSB Aarhus Kommune
Side 17 af 23
Mette Dall/Kirsten Larsen
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 152: Henvendelse af 26/4-24 fra Aarhus Kommune om ideer til en forenkling af den samlede beskæftigelsesindsats
2860464_0018.png
mellem borger og kommune. Borgeren skal i dag give fuldmagt til, at virksomheden
inddrages i bevillingen. Det er bureaukratisk og uhensigtsmæssigt.
Andre
bemærkninger
MSB Aarhus Kommune
Side 18 af 23
Mette Dall/Kirsten Larsen
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 152: Henvendelse af 26/4-24 fra Aarhus Kommune om ideer til en forenkling af den samlede beskæftigelsesindsats
2860464_0019.png
13. Afskaffelse af uddannelsespålæg
Henvisning
Forslag til
løsning
Fordele
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 30
Uddannelsespålægget afskaffes helt.
Mere værdighed i indsatser for de unge – særligt for de mest udsa e, der ikke
kan tage en uddannelse og i dag oplever et pålæg herom som endnu et
nederlag
Administrative besparelser i ministerier, styrelser, arbejdsmarkedskontorer og
kommuner mm.
Det obligatoriske krav om uddannelsespålæg l unge
uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år uden en erhvervskompetencegivende
uddannelse levner hverken plads l dispensa on eller l jobcenterets konkrete og
individuelle vurdering (forsikrede ledige ikke-forsørgere under 25 år dog e er
nærmere vurdering). Alle skal have pålægget, hvis de opfylder de objek ve
kriterier.
Pålægget har tre trin. Det første trin er, at den unge skal komme med forslag l,
hvilken uddannelse der ønskes. På trin 2 skal den unge søge ind på uddannelsen,
og på trin 3 skal den unge påbegynde uddannelsen og gennemføre den på
ordinære vilkår (SU mv.).
For de unge, der har andre problemer end ledighed, giver det o e ikke mening at
give uddannelsespålæg, da de er alt for langt fra at kunne tage en uddannelse på
ordinære vilkår. Det betyder, at de kan “hænge” på trin 1 af pålægget i flere år.
Mange af disse unge kan opleve de e som endnu et nederlag, og lovgivningen
virker derfor i praksis s gma serende s k imod hensigten.
For den unge målgruppe skal uddannelse fortsat være i fokus, men jobcenteret
skal først bringe uddannelse ind i samtalen, når den unge er klar l at forholde sig
l det. Det er bedre at hjælpe de unge, der er langt fra uddannelse, ud på
arbejdsmarkedet, så de kan få erfaringer og måske ad den vej modnes l at tage en
uddannelse senere.
Begrundelse
Andre
bemærkninger
Samspil med uddannelsesins tu oner skal fortsat være i fokus som i dag.
Det bør undersøges nærmere, hvorvidt samarbejdet med
uddannelsesins tu onerne kan a ureaukra seres
Reformkommissionens anbefaling nr. 2.3.a om afskaffelse af uddannelsespålæg.
MSB Aarhus Kommune
Side 19 af 23
Mette Dall/Kirsten Larsen
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 152: Henvendelse af 26/4-24 fra Aarhus Kommune om ideer til en forenkling af den samlede beskæftigelsesindsats
2860464_0020.png
14. Afskaffelse af obligatorisk FVU-test
Henvisning
Forslag til løsning
Fordele
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 93
Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 48
Afskaffelse af obligatorisk FVU-test.
Mere værdighed i indsatser for de unge – særligt for de mest udsa e, der kan
opleve endnu en test som endnu et nederlag
Administrative besparelser i ministerier, styrelser, arbejdsmarkedskontorer og
kommuner mm.
Begrundelse
Hvis en ung, der ansøger om uddannelseshjælp, ikke har gennemført en
ungdomsuddannelse, skal den unge deltage i en læse-, skrive- og regnetest (FVU-
test) som betingelse for at modtage hjælp.
Det er helt forkert, at sårbare unge – f.eks. unge, der skal tilbydes en Særlig
Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), skal udsættes for tests, som slet ikke er
nødvendige. Disse tests vil være endnu et nederlag, som disse unge har alt for
mange af. Det er meget let at dokumentere skolekundskaber mv. på anden måde
end at udsætte unge for endnu en test.
Derfor foreslås obligatoriske FVU-tests for afskaffet som betingelse for
forsørgelseshjælp.
Andre
bemærkninger
MSB Aarhus Kommune
Side 20 af 23
Mette Dall/Kirsten Larsen
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 152: Henvendelse af 26/4-24 fra Aarhus Kommune om ideer til en forenkling af den samlede beskæftigelsesindsats
2860464_0021.png
15. Afskaffelse af krav om CV for alle målgrupper
Henvisning
Forslag til
løsning
Fordele
Begrundelse
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kap 6
Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats kap 6
CV skal kun være obligatorisk for dagpengemodtagere og personer, der ikke har
andre problemer end ledighed.
Borgere oplever sammenhæng ml. lovkrav og kompetencer
Administrative besparelser i ministerier, styrelser, arbejdsmarkedskontorer og
kommuner mm.
CV er et vigtigt redskab for de borgere, der er klar til at komme i job.
Det forslås, at CV kun skal være obligatorisk for borgere, der ikke har andre
problemer end ledighed. CV skal være fyldestgørende og tilgængeligt for begge
målgrupper senest en måned efter tilmelding som jobsøgende.
Andre målgrupper kan bruge CV’et, hvis det er meningsfuldt og understøtter det
job- eller uddannelsesmål, der er angivet i Min Plan.
Ligeledes kan CV’et anvendes som grundlag for dialog med borgeren i forhold til at
få drøftet de kompetencer, som borgeren har eller kan erhverve, og som ikke
umiddelbart opleves af borgeren som kompetencer, der kan bruges på
arbejdsmarkedet. Det er jobcenteret og borgeren i samarbejde, der tager stilling
til, om det er relevant at bruge CV’et som et redskab, der understøtter vejen mod
selvforsørgelse for borgere, der har andre problemer end ledighed.
Andre
bemærkninger
Reformkommissionens anbefaling nr. 2.2.b nr. 6 om lempelse af krav […] lediges
CV- og joblog registreringer.
MSB Aarhus Kommune
Side 21 af 23
Mette Dall/Kirsten Larsen
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 152: Henvendelse af 26/4-24 fra Aarhus Kommune om ideer til en forenkling af den samlede beskæftigelsesindsats
2860464_0022.png
16. Afskaffelse af lovkrav om selvbookning for alle
Henvisning
Forslag til
løsning
Fordele
Begrundelse
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 34-35
Det foreslås, at selvbooking afskaffes som et lovkrav og gøres frivilligt for
kommunerne at bruge.
Borgere oplever sammenhæng ml. lovkrav og kompetencer
Administrative besparelser i ministerier, styrelser, arbejdsmarkedskontorer og
kommuner mm.
Jobcentrene bruger i dag alt for mange ressourcer på at administrere ordningen.
Der bruges tid på at registrere, hvilke medarbejdere der kan bookes til samtaler og
på hvilke tidspunkter, og der bruges også tid på at forklare og følge op på
borgerens selvbooking.
Jobcentrene skal i samarbejde med borgeren tilrettelægge sagsbehandlingen, så
selvbooking kan tages med i arbejdet med at gøre borgerne mere
arbejdsmarkedsparate, når redskabet giver mening for borgeren.
Det skal derfor fortsat være muligt at bruge selvbooking som redskab, når det
understøtter den samlede indsats. Med andre ord: lad jobcentret og borgeren
aftale hvad der er bedst for den enkelte. Hvis borgerens ønsker respekteres, vil
borgeren opleve at blive lyttet til, og det vil – alt andet lige – fremme en god dialog
mellem jobcenter og borger.
Andre
bemærkninger
Det kan overvejes, hvorvidt dagpengemodtagere skal selvbooke.
Reformkommissionens anbefaling nr. 2.2.b nr. 4 om afskaffelse af lovkrav om, at
alle borgere selv skal booke samtaler.
MSB Aarhus Kommune
Side 22 af 23
Mette Dall/Kirsten Larsen
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 152: Henvendelse af 26/4-24 fra Aarhus Kommune om ideer til en forenkling af den samlede beskæftigelsesindsats
2860464_0023.png
17. Joblog kun obligatorisk for dagpengemodtagere
Henvisning
Forslag til
løsning
Fordele
Begrundelse
Lov om aktiv socialpolitik
§ 13 a
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kap 5
Det er kun de forsikrede ledige, hvor der skal stilles krav om joblog.
Borgere oplever bedre sammenhæng
Administrative besparelser i ministerier, styrelser, arbejdsmarkedskontorer og
kommuner mm.
Krav om registrering af jobsøgningsaktiviteter i en joblog skal kun angå forsikrede
ledige og skal bruges i samarbejdet mellem borger, a-kasse og jobcenter. De
forsikrede ledige skal således fortsat dokumentere, at de søger job.
Det foreslås for andre målgrupper, at jobsøgningsaktiviteter aftales og indgår i Min
Plan. Der følges op på jobsøgningsaktiviteter i kontaktforløbet. Hvis borgeren ikke
lever op til aftaler om jobsøgningsaktiviteter, skal den generelle rådighed vurderes.
Kravet om obligatorisk joblog skal derfor afskaffes for alle andre målgrupper. Dette
vil også understøtte en tillidsbaseret tilgang til borgeren. Ofte er der behov for en
mere håndholdt indsats, der i høj grad tager højde for den enkelte borgers
udfordringer i forhold til at blive selvforsørgende eller komme i fleksjob.
Den tid, borgerne bruger på at dokumentere jobsøgningsaktiviteter, står ikke mål
med udbyttet. At registrere jobsøgningsaktiviteter bringer ikke borgeren i job.
Reformkommissionens anbefaling nr. 2.2.b nr. 6 om lempelse af krav […] lediges
CV- og joblog registreringer.
Andre
bemærkninger
MSB Aarhus Kommune
Side 23 af 23
Mette Dall/Kirsten Larsen