Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 152
Offentligt
2860463_0001.png
Forenkling af den
overordnede styring af
beskæ igelsesområdet
Indhold
Dokumentet indeholder følgende ideer til forenkling af den overordnede styring af beskæftigelsesområdet:
1. Afskaf skærpet lsyn og reducer andre typer af lsyn
Fokus skal være på borgerens individuelle behov fremfor om vi har gjort det vi skal l den.
2. Besparelse udmøntes med størst fokus på administra ve ressourcer
Den borgernære indsats skal rammes mindst muligt. I stedet skal der kigges på overlap i opgaver
mellem ministerie, styrelser, arbejdsmarkedskontorerne og kommunerne.
3. Frihed for kommunerne i . organisering af indsatsen
De meget detaljerede regler om hvordan beskæ igelsesindsatsen skal organiseres bør ophæves.
Der skal udvises llid l kommunerne l at lre elægge en meningsfuld beskæ igelsesindsats for
borgere og lokale virksomheder.
4. Sammenhæng ml. ansvar for indsats og økonomi – Forsikrede ledige
Ansvar for indsats og økonomi skal følges ad. A-kasserne har overtaget ansvaret for samtaler de
første 3 måneder af ledighedsperioden for forsikrede ledige. Refusionsreglerne er ikke ændret,
hvorfor kommunerne bærer det økonomiske ansvar hvis ledighedsperioden øges.
5. Borger skal mødes med llid og værdighed
Alle borgere skal mødes med tillid og værdighed. Mødet mellem borger og jobcenter skal have
fokus på drøftelse af muligheder om vejen frem mod job eller uddannelse fremfor regler og
sanktioner.
6. De mest udsa e borgere skal have en mere sammenhængende indsats
Der er behov for forenkling af lovkomplekset for de borgere, der skal have en indsats på tværs af
beskæ igelsesloven og serviceloven. Altså én indsats - én Plan.
MSB Aarhus Kommune
Side 1 af 7
Me e Dall/Kirsten Larsen
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 152: Henvendelse af 26/4-24 fra Aarhus Kommune om ideer til en forenkling af den samlede beskæftigelsesindsats
2860463_0002.png
1. Afskaf skærpet tilsyn og reducer andre typer af tilsyn
Henvisning
Forslag til løsning
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen Kap 3a-3b
Alle typer af tilsyn på beskæftigelsesområdet.
Reglerne om skærpet lsyn i forbindelse med samtaler og lbud afskaffes.
Herudover bør alle former for lsyn på beskæ igelsesområdet kortlægges og
reduceres kra igt.
Indsatsen i kommunerne styrkes i . det borgervendte arbejde.
Kommunerne fastholdes ikke længere i proceskrav. Det vil sige handlinger
overfor borgeren, der ikke er borgers behov i den konkrete situa on, afskaffes
Tid der i dag bruges på mange forskellige typer af lsyn kan reduceres
Fordele
Begrundelse
Skærpet tilsyn:
Resultatindikatorer og fokusmål har fået alt for stor betydning for både styring af
og praksis i kommunerne.
Kommunernes fokus rettes mod processkridt ”har
vi gjort det vi skal til tiden”
i
stedet for at have fuld fokus på borgerens konkrete og individuelle behov
målrettet arbejdsmarkedets behov. Det skal der ændres på.
Refusionstrappen på beskæftigelsesområdet er allerede et effektivt
styringsredskab overfor kommunerne. Efter 52 ugers offentlig forsørgelse betaler
kommunerne selv 80% af forsørgelsesudgiften. Hertil kommer, at da staten
kompenserer kommunerne under et, giver området ‘overskud’, hvis en kommune
klarer sig bedre end landsgennemsnittet, og underskud hvis kommunen klarer sig
dårligere. Økonomisk er der altså allerede i dag meget store incitamenter til at få
borgere varigt i beskæftigelse.
Der er ganske enkelt ikke behov for at styre både på fokusmål og resultatmål
(refusioner), som det sker i dag. Der er behov for i højere grad at høre, om
borgere føler sig hjulpet, og dette sker bedst i den direkte dialog mellem borger
og jobcenter. Kommunerne skal måles på resultater og ikke på proceskrav.
Andre typer af tilsyn:
Der bruges i dag alt for meget tid på forskellige typer af tilsyn, der føres af
forskellige myndigheder fx Ankestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, STAR,
Regionale arbejdsmarkedskontor, Rigsrevisionen samt interne tilsyn foretaget af
kommunen selv.
Typer af tilsyn skal kortlægges, sammentænkes og mindskes. Formålet med
tilsynet skal stå helt klart med et mål om at understøtte kerneopgaven i
jobcenteret.
(Reformkommissionens anbefaling 2.2.a.)
I regeringens lovprogram fra marts 2024 er der lagt op l at forenkle tre konkrete
lsyn.
Andre
bemærkninger
MSB Aarhus Kommune
Side 2 af 7
Me e Dall/Kirsten Larsen
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 152: Henvendelse af 26/4-24 fra Aarhus Kommune om ideer til en forenkling af den samlede beskæftigelsesindsats
2860463_0003.png
2. Besparelse udmøntes med størst fokus på
administrative ressourcer
Henvisning
Forslag til
løsning
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, Lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats §§ 96,97,97a og 97 b, mv.
Organisering, understøttelse og kontrol af beskæftigelsesindsatsen skal slankes på
alle niveauer.
De tre mia. skal findes både i Beskæftigelsesministeriet med tilhørende styrelser,
de regionale arbejdsmarkedskontorer og i den kommunale indsats.
Den nuværende styring gennem puljer skal ophøre. Styring af
beskæftigelsesindsatsen skal ske gennem rammelovgivning, der er politisk
behandlet i Folketinget.
Fordele
Begrundelse
Den borgernære indsats rammes økonomisk så lidt som muligt
De administrative opgaver på alle niveauer skal slankes.
Need to
og ikke
Nice
to
Større klarhed over opgaver og ansvar end i dag
Puljemidler skal omlægges og anvendes til den ordinære indsats der er
vedtaget i Folketinget
Besparelse af administrative omkostninger både centralt og lokalt på grund af
nedlæggelse af puljeadministration
Forenkling af den komplekse lovgivning og mere sammenhængende IT-løsninger
vil betyde færre opgaver både i Beskæftigelsesministeriet, tilhørende styrelser, de
regionale arbejdsmarkedskontorer og i den kommunale indsats.
Det skal stå helt klart, hvem der er ansvarlig for hvilke opgaver. Meget tyder på, at
der i dag er et overlap mellem kommunale opgaver og opgaver i de fire
arbejdsmarkedskontorer. Arbejdsmarkedskontorernes rolle, funktioner og
økonomi bør afdækkes for at sikre, at der ikke udføres dobbeltarbejde. Ansvar og
kompetence skal følges ad.
Beskæftigelsesindsatsen skal ikke styres af centralt udmeldte puljer. Alle puljer,
også de regionale, skal indtænkes i den samlede økonomi på området og skal
understøtte den borgernære indsats der er politisk vedtaget. Dvs. alle puljer
nedlægges og pengene flyttes til den ordinære indsats.
Det skal fortsat være muligt at lave forsøg på beskæftigelsesområdet. Forsøg, der
kræver økonomisk understøttelse, kan for eksempel finansieres via private fonde.
Andre
bemærkninger
MSB Aarhus Kommune
Side 3 af 7
Me e Dall/Kirsten Larsen
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 152: Henvendelse af 26/4-24 fra Aarhus Kommune om ideer til en forenkling af den samlede beskæftigelsesindsats
2860463_0004.png
3. Frihed for kommunerne ift. organisering af indsatsen
Henvisning
Forslag til
løsning
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
LBK nr. 1294 af 20/9/2022
De meget detaljeret regler om, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal
organiseres, ophæves.
Større frihed for kommunerne ift. at tilrettelægge en for borgere og lokale
virksomheder meningsfuld beskæftigelsesindsats.
Fremover skal de ledige og arbejdsgivere modtage en mere værdig, nærværende og
fleksibel indsats, der imødekommer netop deres behov og ønsker. Samtidig skal
medarbejderne vises en tillid, som giver rum til at bruge deres faglige dømmekraft
og kendskab til den ledige og det lokale arbejdsmarked. Dette kan understøttes ved
at give organiseringen af indsatsen fri.
Særligt de udsatte borgere vil kunne komme til at opleve en bedre sammenhæng
imellem indsatser på tværs af de store velfærdsområder.
Fordele
Begrundelse
I Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. særligt kap
2 er der detaljeret regler for, hvordan en kommune skal tilrettelægge
beskæftigelsesindsatsen.
Det er ikke organisering af indsatsen, der skal understøtte et ”ens niveau” på tværs
af kommuner ift. borgers retssikkerhed. Det er derimod de retskrav borger har med
afsæt i beskæftigelseslovgivning og retspraksis.
Andre
bemærkninger
Det er allerede politisk bestemt at landets ”jobcentre” skal nedlægges.
MSB Aarhus Kommune
Side 4 af 7
Me e Dall/Kirsten Larsen
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 152: Henvendelse af 26/4-24 fra Aarhus Kommune om ideer til en forenkling af den samlede beskæftigelsesindsats
2860463_0005.png
4. Sammenhæng ml. ansvar for indsats og økonomi
beskæftigelsesindsatsen mv.
-
Forsikrede ledige
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af
Henvisning
Forslag til
løsning
Fordele
Begrundelse
Kommunerne skal først overtage det økonomiske ansvar for de forsikrede
ledige, når de også har ansvaret for både samtaler og indsatser.
Kommunernes økonomi er entydigt afhængigt af ”egne indsatser.”
Fra 1. januar 2024 har a-kasserne overtaget ansvaret for samtaler de første 3
måneder af ledighedsperioden, men der er ikke ændret i refusionsreglerne.
Dvs. det er kommunerne der bærer den økonomiske byrde, hvis ledighedsperioden
bliver længere. Det skal ændres.
Det er vigtigt at ansvar for indsatsen og økonomi følges ad.
Andre
bemærkninger
MSB Aarhus Kommune
Side 5 af 7
Me e Dall/Kirsten Larsen
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 152: Henvendelse af 26/4-24 fra Aarhus Kommune om ideer til en forenkling af den samlede beskæftigelsesindsats
2860463_0006.png
5. Borger skal mødes med tillid og værdighed
-
Første møde med ”beskæftigelsessystemet” skal gentænkes
Lov om sygedagpenge § 21, Lov om arbejdsløshedsforsikring §§ 62-65, Lov om aktiv
Henvisning
Forslag til
løsning
socialpolitik §§ 35 – 40a, §§ 69a – 69g, §§ 69L - 69Q, §§ 7 – 77b
Alle borgere skal mødes med tillid og værdighed. På første møde skal fokus være en
drøftelse af muligheder, som for den enkelte viser vejen frem mod job eller
uddannelse.
Første møde - Personlig fremmøde,
Borgeren vejledes mundtligt og kortfattet om pligten til at møde til samtaler, som
jobcentret indkalder til. Borgeren modtager samtidig en kortfattet pjece om dette
krav.
Første møde - Skriftlig indkaldelse,
Visse borgere møder systemet første gang via et indkaldelsesbrev fra kommunen.
Borgeren vejledes
ikke
i indkaldelsesbrevet om retsvirkninger af evt. udeblivelse fra
mødet. Fokus i brevet skal være, at borgeren forbereder sig til at drøfte den
beskæftigelsesrettede indsats. Brevet skal vise tillid til, at borgeren selvfølgelig
møder frem og medvirker.
Hvis borger imod forventning ikke møder frem, skal borgeren indkaldes til et nyt
møde, og her vejledes om retsvirkninger af udeblivelse.
En mere værdig kommunikation med borger
Mødet mellem borger og Jobcenteret bygger på tillid
Besparelse af administrative ressourcer i ministerier, kommuner og styrelser
Forventelig større effekt på beskæftigelsesindsatsen
Hidtil er borgeren mødt med mistillid ved første møde. Det meget omfattende
vejledningsregime, som hidtil har præget borgerens første møde med ”systemet”, er
faldet bort fra 1. januar 2024. Det skal der absolut kvitteres for. Men vi skal gå endnu
længere. Borgerne vil gerne gøre det rigtige, men føler sig mødt af et system med en
forudfattet mening om det modsatte. Det betyder, at borgeren stadig oplever, at
jobcentret møder dem med mistillid - det er uværdigt.
Kommunen har ikke en selvstændig interesse i at sanktionere den ledige. Kommunen
har derimod en vigtig opgave i at opbygge et tillidsforhold til den ledige, og kun åbne
op for sanktionsregimet for de borgere, der ved adfærd viser, at de ikke ønsker at
leve op til de rådighedskrav, der stilles. Lovgivningen skal være for de mange, og ikke
for de få.
Borgeren skal først vejledes om pligter når det er relevant.
Ovenstående princip skal også gælde for alle andre forhold.
Fx dagpengemodtager der skal registrere CV på jobnet. Hvis borgeren ikke
overholder aftalen med jobcentret om at gøre det, vejleder jobcentret om, at
borgeren har pligt til at gøre det, og vil blive sanktioneret næste gang, borgeren
undlader at leve op til pligten.
Muligheder for digital vejledning med visse grupper af borgere efter overstående
principper bør undersøges nærmere.
Side 6 af 7
Me e Dall/Kirsten Larsen
Fordele
Begrundelse
Andre
bemærkninger
MSB Aarhus Kommune
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 152: Henvendelse af 26/4-24 fra Aarhus Kommune om ideer til en forenkling af den samlede beskæftigelsesindsats
2860463_0007.png
6. De mest udsatte borgere skal have en mere
sammenhængende indsats
-
Bedre sammenhæng ml. servicelov og beskæftigelseslovgivningen
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og Lov om social service
Henvisning
Forslag til
løsning
Fordele
Ny lovgivning der gør det muligt for kommunerne at lave en samlet udredning,
som omfatter én plan på tværs af social- og beskæftigelsesområdet for de mest
udsatte borgere. Altså én indsats - én Plan.
Mere værdige indsatser for udsatte borgere
Sammenhæng mellem indsatser på tværs af servicelov og beskæftigelseslov
Reduktion af administrative udgifter
Kortere borgerforløb
Der er behov for forenkling af lovkomplekset for de borgere, der skal have en
indsats på tværs af beskæftigelseslov og servicelov.
Borgere, som har komplekse og sammensatte problemer, har ofte flere
kommunale planer, der hver især er udarbejdet på baggrund af lovkrav i de
forskellige sektorlovgivninger.
Denne målgruppe har brug for en helt særlig koordineret indsats på tværs af flere
velfærdsområder. Ofte er der – ud over indsats efter serviceloven og
beskæftigelsesloven - også behov for en sundhedsindsats fra regionen.
Koordineringsindsatsen er en forudsætning for at understøtte borgerens udvikling
og progression i forhold til arbejdsmarkedet og øget livsmestring.
Forslaget betyder dels, at borgeren ikke selv behøver at navigere mellem social-,
sundheds-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet, og dels, at kommunen får
bedre mulighed for at finde løsninger på komplekse problemer i samarbejde med
borgeren.
Begrundelse
Andre
bemærkninger
Væk fra sektorlovgivning, der ikke hænger sammen for de mest udsatte borgere.
(Reformkommissionens anbefaling 1.7 og 2.3.g)
OBS: Der er tidligere indgået to politiske forlig med samme målsætning.
December 2018:
“Aftale om rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere
med komplekse problemer”.
Juni 2022:
“Aftale om rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere med
komplekse problemer”.
MSB Aarhus Kommune
Side 7 af 7
Me e Dall/Kirsten Larsen