Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 141
Offentligt
Kun med et sikkert fundament kan vi have et pensionssystem i balance
Af Torben M. Andersen, Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet,
bestyrelsesformand, ATP og Martin Præstegaard, adm. direktør, ATP
ATP har over 5 millioner medlemmer og er pensionsselskab for hele Danmark. Det
er derfor naturligt, at der med mellemrum opstår debat om ATP og den
velfærdsopgave, vi løfter. I en kronik i Berlingske blev der senest 19. februar bl.a.
foreslået, at ATP-ordningen skal laves helt om for dermed at opnå et højere afkast.
Når man drøfter indretningen af ATP’s pensionsordning og den tilhørende
investeringsstrategi, er det centralt at tage udgangspunkt i, hvilken rolle ATP-
pensionen udfylder i det danske pensionssystem. I international sammenligning
står det danske pensionssystem stærkt. Grundsikringen er tætmasket og meget få
pensionister er økonomisk fattige, og samtidig kan de fleste se frem til en pension,
der står i et rimeligt forhold til deres indkomst i de erhvervsaktive år.
At danskerne kan glæde sig over et stærkt pensionssystem skyldes ikke mindst, at
vi har et pensionssystem med flere lag, som hver for sig kan noget forskelligt og
varetager forskellige hensyn, og som tilsammen skaber et stærkt samlet
pensionssystem. Grundsikringen står på et stærkt fundament med folkepensionen
og ATP Livslang Pension. ATP Livslang Pension er opsparingsbaseret og er en del
af det økonomiske sikkerhedsnet for stort set alle danskere i hele livet.
ATP Livslang Pension skal sikre en tillægspension, som er forudsigelig, garanteret
og livslang. Der er fra lovgivers side lagt vægt på forudsigeligheden, og at
pensionen skal vare hele livet. Man ved ikke, hvad livet bringer, og det er vigtigt, at
alle har en vis egen opsparet pension, når de bliver pensionister uanset hvad. ATP
udbetaler årligt ca. 17 mia. kr. i pension til ca. 1,1 millioner pensionister, hvoraf
over 35 pct. (ca. 400.000) ikke har anden pension end folkepensionen og ATP-
pensionen. Men alle har glæde af ordningen. For en person, der går på pension i
år, gælder det, at vedkommende allerede efter fire år har modtaget en pension
svarende til indbetalingerne – og den efterfølgende pensionsudbetaling, som man
har sikkerhed for, er livsvarig. Det er værdi skabt i ATP Livslang Pension.
ATP-ordningen er således indrettet for at være en del af pensionssystemets
grundsikring og ikke alene efter at maksimere afkastet på de indbetalte penge, da
sikkerheden (garantien) og forudsigeligheden af pensionen er vægtet højere. ATP-
ordningen er dermed tilpasset den rolle, ATP har i det samlede pensionssystem.
I den kritik, der er blevet rejst af ATP, er det blevet foreslået, at man kan ændre
ATP-ordningen for at øge det samlede afkast, da ATP-ordningen ifølge kritikken
giver for lidt i afkast. En pensionsordning kan indrettes på mange måder, men der
skal være en sammenhæng mellem pensionsproduktets rolle i det samlede
pensionssystem, pensionsproduktets udformning og den tilhørende
investeringsstrategi.
I sidste ende er det op til Folketinget at bestemme, hvilken rolle og tilhørende
pensionsprodukt, ATP skal levere. Men det er også klart, at der er nogle centrale
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Henvendelse af 18/4-24 fra ATP om ATP’s pensionsprodukt, investeringsstrategi og seneste investeringsmæssige resultater
afvejninger, man skal foretage, når man skal konstruere et pensionsprodukt, og at
disse afvejninger har betydning for produktets bidrag til det samlede
pensionssystem. F.eks. afvejningen mellem garantiens karakter og muligheden for
afkast. Garantien er ikke gratis - den koster lidt i i gennemsnitligt afkast. Der er
grundlæggende en sammenhæng mellem forventet afkast og risiko, og man kan
under normale omstændigheder heller ikke få glæden af en forventet lav rente på et
1-årigt variabelt lån og samtidig have samme sikkerhed som et fastforrentet 30-
årigt lån tilbyder.
Når kritikerne vil have højere afkast, kommer det med en pris i form af en tilpasset
og reduceret garanti og dermed en større risiko for den enkelte pensionist, som kan
være svær at bære for dem med få midler. Og det er en pris, der på mange måder
går imod netop den rolle, som ATP spiller i det samlede pensionssystem.
Folketinget tog så sent som i 2021 faktisk stilling til netop konstruktionen af ATP’s
pensionsprodukt, da et stort flertal vedtog en ændring af pensionsproduktet. Her
blev der netop foretaget en afvejning mellem garantielementet og afkastelementet,
hvor hensynet til afkastet blev forøget en smule. Lovændringen tog dermed et skridt
i retning af, hvad kritikerne ønsker, men lovændringen bekræftede samtidig ATP’s
rolle som en del af det grundlæggende lag i et pensionssystem, hvor hensynet til
sikkerhed og forudsigelighed tillægges større vægt end hensynet til den sidste
marginale afkastkrone.
ATP’s bestyrelse er af den opfattelse, at det pensionsprodukt, der er skabt ved den
seneste lovændring, på god vis afbalancerer hensynet til forudsigelighed og
garantien i ATP-pensionen og hensynet til at sikre et rimeligt afkast. Ændringerne
er så nye, at de endnu ikke kan aflæses i ATP Livslang Pensions resultatskabelse.
Med Folketingets vedtagelse af ændringerne i ATP Livslang Pension er det ATP’s
opgave at fastlægge en investeringsstrategi indenfor de rammer, som loven
fastlægger. Vores investeringsstrategi er nøje afpasset ATP’s rolle og opgaven
med at levere grundsikring. Den grundlæggende investeringsstrategi tager
udgangspunkt i, at der altid skal være sikkerhed for de pensioner, som
medlemmerne er blevet garanteret. Trods store udsving på de finansielle markeder
har investeringsstrategien levet op til dette formål. Dette står i modsætning til
tilsvarende pensionsordninger i andre lande, hvor mange i dag er
underfinansierede, idet deres formuer er mindre end værdien af det, de har lovet
deres medlemmer.
En anden del af kritikken går på, at vi gearer investeringerne i den såkaldte
investeringsportefølje. Og ja – det er korrekt, at vi tager en forholdsvis stor
investeringsrisiko i den mindre del af midlerne (ca. 20 pct.), som vi kalder
investeringsporteføljen. Det gør vi for på langt sigt at øge afkastet fra denne
portefølje for dels at kunne hæve pensionerne løbende, og dels for at kunne dække
eksempelvis uforudsete stigninger i levetiden. Den høje investeringsrisiko i
investeringsporteføljen ændrer dog ikke ved, at vi i det samlede pensionsprodukt
tager mindre investeringsmæssig risiko, end man gør i et gennemsnitligt
markedsrenteprodukt.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Henvendelse af 18/4-24 fra ATP om ATP’s pensionsprodukt, investeringsstrategi og seneste investeringsmæssige resultater
En høj investeringsrisiko giver selvfølgelig risiko for store tab i denne mindre del af
midlerne, som det f.eks. var tilfældet i 2022. Det giver også mulighed for store
gevinster, som i årene før 2022. Store tab og store gevinster er en konsekvens af
at køre med høj investeringsrisiko. ATP’s bestyrelse tager hvert år stilling til,
hvordan muligheden for gevinst og dermed en forøgelse af realværdien af den
pension, ATP allerede har garanteret og forrentet, skal vægtes mod risikoen for at
tabe størstedelen af investeringsporteføljen. Altså en afvejning mellem risiko og
mulighed for gevinst.
Ideen er netop, at vi som langsigtet investor kan holde investeringsrisikoen fast
over mange år – og så tage de op- og nedture, der kommer over årene, men med
en rimelig sandsynlighed for, at vi ender et godt sted. Og selv med de store tab i
2022 har det over en længere årrække godt kunnet betale sig at tage
investeringsmæssig risiko. Siden 2014 har ATP opnået et gennemsnitligt
investeringsmæssigt afkast på 12 mia.kr. om året. Det er vel og mærke medregnet
det hårde år i 2022.
Det afkast, der er skabt i investeringsporteføljen, er blevet anvendt til både at hæve
pensionerne, men også til at forlænge pensionerne i takt med, at den forventede
levetid er steget. Vi er lykkedes med at sætte pensionen op fem gange over de
seneste 10 år til enten alle eller til de nuværende pensionister, og der er afsat 19,7
mia. kr. til øget levetid. Det er vi stolte af.
I debatten har der været rejst en del andre kritikpunkter, som vi i ATP har arbejdet
grundigt med. En stor andel af dem har vi svaret på i forskellige sammenhænge, og
på ATP’s hjemmeside findes uddybninger (også af mere teknisk karakter) og
forklaringer. Nogle af kritikpunkterne er vi enige i – og dem handler vi på. F.eks. er
vi enige i, at vi har for stor andel af illikvide aktiver i investeringsporteføljen - –
noget vi da også siden 2020 systematisk har arbejdet på at nedbringe. Andre er vi
ikke enige i. Sådan må det næsten være, når vi har ansvaret for at forvalte et
pensionsprodukt, som stort set alle arbejdende danskere indbetaler til.