Værdiskabelse i ATP
ATP leverer livslange pensioner med
høj sikkerhed. Til gengæld for indbeta-
lingerne til ATP får man en pension fra
folkepensionsalderen, og lige så længe
man lever. I pensionen er indregnet
en forrentning, så man kan forvente,
at pensionsudbetalingerne overstiger
indbetalingerne.
Værdiskabelse ift. levetid
Med en livrente som den, ATP udbetaler, er man
sikret en livsvarig indkomst, og i ATP indbefatter dét,
at indkomsten ikke kan nedsættes, efter man er gået
på pension. At ATP beregner størrelsen af livrenten
fra det tidspunkt, indbetalingerne sker, giver større
tryghed for det enkelte medlem. Så ved man, hvad
man som minimum får, når man bliver pensionist.
For medlemmerne er der en selvstændig værdi i at
indgå i en kollektiv ordning som hos ATP. Livrenter
kan betragtes som en forsikring, der dækker ”den
økonomiske risiko” ved at leve længe. Som medlem i
ATP er man en del af et fællesskab, hvor indbetalinger
fra de medlemmer, der viser sig at leve kortere end
gennemsnittet, bruges på de medlemmer, der lever
længst.
Hvis man selv skulle lægge tilstrækkeligt til side til sin
alderdom, ville man skulle spare ”for meget” op, fordi
man er alene om at bære risikoen for at leve meget
længe. Hvis man lever kortere tid, risikerer man ikke
at få glæde af den (højere) individuelle opsparing
– og lever man længe, risikerer man at løbe tør for
opsparing. Derfor har det en selvstændig værdi for
den enkelte borger at forsikre sig – sammen med
andre. Og det er samlet set godt for samfundet, at der
er en bred, billig og kollektiv forsikring, som sikrer, at
stort set alle har en vis indkomst, uanset hvor gamle
de bliver.
Værdiskabelse i garantierne
ATP beregner hvert år, hvor meget pension det
enkelte medlem får for sine indbetalinger. Er man
født i eksempelvis 1968, vil man for en indbetaling på
100 kr. i 2023 optjene 9,11 kr. i årlig pension fra man
fylder 69 år i 2037 og lige så længe, man lever.
Med en forventet levetid på ca. 20 år, får den
gennemsnitlige dansker altså mere udbetalt som
Hvad består ATP-pensionen af?
En pensionist på 67 år i 2023 kan regne med at være på pension i ca. 20 år. Udbetalingerne fra
ATP-pensionen svarer i de første fire år til de penge, medlemmet selv har indbetalt gennem sit
arbejdsliv. De resterende års udbetalinger kommer fra den fælles pulje, den indregnede rente og de
afkast, ATP har skabt undervejs herudover.
4 år
20 år
Tilbagebetaling
af egne bidrag
Afkast og fælles pulje