Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 141
Offentligt
2854363_0001.png
Til Beskæftigelsesudvalget
18. april 2024
Oplys venligst ved
henvendelse
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
ATP
Der har primo 2024 været debat om ATP i dele af de danske medier. Debatten har
primært vedrørt forskellige forhold omkring ATP’s pensionsprodukt, tilhørende
investeringsstrategi og seneste investeringsmæssige resultater.
ATP stræber efter at være transparente om både vores pensionsprodukt og vores
investeringsstrategi og deltager aktivt i debatten i medierne og svarer løbende på de
kritikpunkter, der rejses. ATP har således udarbejdet en lang række kortere og længere
notitser, som forefindes på vores hjemmeside
www.atp.dk.
Der vedlægges som
eksempler herpå dels notits om værdiskabelse i ATP, dels notat om ATP’s
investeringsstrategi, der beskriver baggrunden for investeringsstrategien og
sammenhængen til den rolle, som ATP-pensionen spiller i det samlede
pensionssystem. Endvidere vedlægges kronik fra undertegnede, der blev bragt i
Berlingske den 12. marts 2024.
ATP finder det naturligt, at der løbende er debat om ATP’s pensionsprodukt og
tilhørende investeringsstrategi. Det er dog i den forbindelse væsentligt at bemærke, at
ATP’s pensionsprodukt og tilrettelæggelsen af investeringsstrategien hænger uløseligt
sammen med den rolle, som ATP varetager i det samlede pensionssystem som en del
af det basale økonomiske sikkerhedsnet under danskerne sammen med
folkepensionen. ATP’s rolle er således grundlæggende forskellig fra
arbejdsmarkedspensionerne og private pensionsordninger, hvorfor ATP’s
pensionsprodukt og tilhørende investeringsstrategi netop adskiller sig fra de
markedsrenteprodukter, der normalt omtales i danske medier.
Folketinget tog senest i 2021 stilling til ATP’s pensionsprodukt, hvor et bredt flertal
besluttede væsentlige ændringer i indretningen heraf. Som en del af dette blev der taget
stilling til afvejningen mellem hensynet til garantien og sikkerheden i ATP’s
pensionsprodukt overfor hensynet til at skabe afkast. Denne afvejning er central for
indretningen af et pensionsprodukt med en garanti. Den tilpassede forretningsmodel er
fortsat under indfasning og forventningerne til effekterne af den tilpassede
forretningsmodel på de fremtidige pensioner er fortsat i samme størrelsesorden som
ved vedtagelsen i Folketinget.
Kongens Vænge 8,
3400 Hillerød
Tlf.: 70 11 12 13
Fax: 48 20 48 02
www.atp.dk
CVR-nr.: 43405810
Telefontid:
Mandag-Torsdag: 8.00-16.00
Fredag: 8.00-15.30
1
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Henvendelse af 18/4-24 fra ATP om ATP’s pensionsprodukt, investeringsstrategi og seneste investeringsmæssige resultater
2854363_0002.png
Vi står naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående og besøger gerne udvalget
for at give en status for ATP’s pensionsprodukt og for at svare på eventuelle spørgsmål,
som debatten måtte have medført.
Bedste hilsner
Torben M. Andersen
Bestyrelsesformand
Martin Præstegaard
Administrerende direktør
Bilag:
Notits udarbejdet af ATP om værdiskabelse i ATP
Notat udarbejdet af ATP om ATP’s investeringsstrategi
Kronik i Berlingske d. 13. marts 2024 af Torben M. Andersen og Martin
Præstegaard
2