Udkast
til
ændring af bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn m.v.
§1
I bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn m.v., som ændret ved
bekendtgørelse nr. 611 af 25. juni 2003, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 1,
ændres
”rådsforordning
nr. 3820/85 (EØF) af 20. december 1985 om harmonisering
af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport, med senere ændringer, jf.
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1018 af 15. december 1993 om arbejderbeskyttelse i
vejtransport.”
til: ”rådsforordning
nr. 561/2006 (EF) af 15. marts 2006 om harmonisering af visse
sociale bestemmelser inden for vejtransport jf. Transportministeriets bekendtgørelse om køre-og
hviletidsbestemmelser i vejtransport.”.
2.
I
§ 5, 2. pkt.,
ændres:
”noteres
i tilsynsbogen eller anden tilsvarende dokumentation” til:
”dokumenteres
skriftligt”.
3.
§ 6
affattes således:
Ӥ
6.
Under hensyntagen til arbejdsmiljølovens § 38 finder §§ 3 og 4 ikke anvendelse, hvis
arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles eller fastsættes
på forhånd, eller hvis de ansatte selv kan fastsætte den, når der er tale om ansatte, der kan træffe
selvstændige beslutninger eller som har ledelsesmæssige funktioner.”
4.
I §
12, 1. pkt.,
ændres ”7-10” til: ”7-9” og ”eller fridøgn” ændres til: ”i umiddelbar forlængelse af
arbejdet”.
5.
I
§ 12
indsættes som nyt stykke 2:
”Stk.
2.
I tilfælde af fravigelse efter §§ 5, 7 og 10 skal der ydes tilsvarende kompenserende
fridøgn.”.
6.
§ 12, 2. pkt.
indsættes som § 12, stk. 3.