Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 14
Offentligt
2765800_0001.png
Beskæftigelsesudvalget
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 8841
Orientering om tilbagebetaling af rykkergebyr
13. oktober 2023
Kære Beskæftigelsesudvalg
Lønmodtagernes Feriemidler (LFM) er en fond, der forvalter tilgodehavende ferie-
midler. Det vil sige de feriepenge, der blev optjent af lønmodtagerne i forbindelse
med overgangen til den nye ferielov. I efteråret 2020 og foråret 2021 var der eks-
traordinært mulighed for, at lønmodtagerne kunne få udbetalt tilgodehavende ferie-
midler førtidigt. Der var her tale om en særlig mulighed, som blev indført af Folke-
tinget i lyset af coronakrisen for at stimulere samfundsøkonomien.
LFM træffer afgørelser i sager om tilbagebetaling af førtidige udbetalte feriemidler,
hvor udbetalingen er sket uretmæssigt.
Jeg er blevet gjort opmærksom på, at Ankestyrelsen har underkendt en afgørelse
fra LFM med henvisning til, at der forud for ændringen af bekendtgørelserne om
førtidig udbetaling af feriemidler i 2020 og 2021 manglede hjemmel til at udsende
en rykkerskrivelse nr. 2 for tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte feriemidler.
Den manglende hjemmel til at udsende 2. rykkerskrivelse med pålagt gebyr på 100
kr. for tilbagebetaling af feriemidler skyldes, at der var en henvisningsfejl i be-
kendtgørelserne om førtidig udbetaling af feriemidler i 2020, hhv. 2021. Der var
derfor alene hjemmel til at opkræve ét gebyr på 100 kr. for udsendt rykkerskrivelse
i perioden frem til og med den 6. juli 2022. Henvisningsfejlen blev rettet i nye be-
kendtgørelser, som trådte i kraft 7. juli 2022.
Der er udsendt ca. 9.000 2. rykkerskrivelser uden hjemmel, hvor lønmodtagerne er
blevet pålagt et rykkergebyr på 100 kr. I tilfælde, hvor en lønmodtager allerede har
indbetalt gebyret, vil LFM tilbagebetale rykkergebyret. I tilfælde, hvor kravet om
tilbagebetaling af udbetalte feriemidler er blevet oversendt til inddrivelse hos
Gældsstyrelsen, vil LFM tilbagetrække den del af kravet, der udgør gebyr for 2.
rykkerskrivelse.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen