Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 134
Offentligt
2851073_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 230
Orientering om sagsbehandlingen af covid-19 arbejdsskader i Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring
Kære udvalgsmedlemmer
I foråret 2023 bad jeg Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) om en redegørelse
over sagsbehandlingen af arbejdsskader som følge af Covid-19. I juni 2023 blev re-
degørelsen præsenteret for bl.a. Beskæftigelsesudvalget. Jeg har bedt AES om en
aktuel status på sagsbehandlingen, som jeg hermed orienterer jer om. I vedlagte no-
tat fremgår relevante nøgletal.
AES har oplyst, at de har modtaget et stort antal anmeldelser af sager relateret til
Covid-19, og primo 2023 var der 7.400 verserende sager relateret til Covid-19.
AES har i 2023 har haft stor fokus på sager relateret til Covid-19 med henblik på at
reducere antallet af verserende sager og træffe afgørelse i de ældste sager.
I Covid-19-sagerne spænder generne bredt med et diffust symptombillede. Dette
betyder, at der er behov for at indhente speciallægeerklæringer og ofte flere speci-
allægeerklæringer. Dette er med til at forlænge sagsbehandlingstiden.
Pr. februar 2024 var sagsporteføljen med sager relateret til Covid-19 nedbragt til
ca. 2.500 verserende sager.
AES har fortsat stort fokus på sagerne relateret til Covid-19 og forventer, at antallet
af verserende sager i løbet af sommeren 2024 vil være på niveau med sammenlig-
nelige mindre sagsområder.
AES oplyser endvidere, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt entydigt at
konkludere, hvorledes sager relateret til covid-19 vil blive afsluttet fsva. godtgø-
relse og erstatning sammenlignet med andre sagsgrupper. I den resterende sags-
mængde har der således været behov for yderligere oplysninger end i de afsluttede
sager. Det er derfor ikke muligt at lave en direkte fremskrivning af godtgørelses-
og erstatningsniveauet for disse.
Endelig oplyser AES, at tilskadekomne i knap 1.300 sager har fået tilkendt godtgø-
relse, og i 90 pct. af disse sager udgør ménet mellem 5-10 procent. Cirka 100 per-
soner har fået tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne.
Jeg har taget oplysningerne fra AES til efterretning, idet jeg fortsat vil følge sags-
behandlingen af arbejdsskader som følge af Covid-19 og holde udvalget orienteret.
15. April 2024
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 134: Orientering om sagsbehandlingen af covid-19 arbejdsskader i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
2