Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 127
Offentligt
2843539_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
25. marts 2024
Orientering om nye forskningsresultater fra NFA om uønsket
seksuel opmærksomhed
J.nr. 2022-10/521
2023-
4396
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Til jeres orientering vedlægger jeg en videnskabelig artikel fra Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) om samvariation mellem uønsket seksuel
opmærksomhed og chikane samt depressive symptomer.
Resultaterne viser - i tråd med tidligere undersøgelser - en højere forekomst af uøn-
sket seksuel opmærksomhed og chikane, når der spørges til konkrete hændelser
fremfor til seksuel chikane generelt. Der ses desuden flere depressive symptomer
blandt medarbejdere, som har rapporteret hændelser af uønsket seksuel opmærk-
somhed og chikane, end andre medarbejdere.
Resultaterne er behæftet med væsentlig usikkerhed, da der er tale om en mindre po-
pulation og en tværsnitsanalyse. Medarbejderne er blevet spurgt til deres oplevelse
af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane samt depressive symptomer på
samme tid, og der kan være andre faktorer, der har indflydelse på sammenhængen
mellem uønsket seksuel opmærksomhed og depression. Der er derfor behov for
yderligere forskning.
Resultaterne bygger på en mindre undersøgelse, der har til formål at sammenligne
forekomsten af seksuel chikane, når man spørger overordnet med et enkelt spørgs-
mål, med forekomsten af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane, når man
spørger til konkrete hændelser med 21 uddybende spørgsmål. Hændelserne spæn-
der fra uønsket eller ubehagelig nedsættende tale om mænd/ kvinder (kønskræn-
kende adfærd) til forsøg på voldtægt eller faktisk voldtægt. I undersøgelsen er der
indsamlet ca. 1.000 besvarelser fra medarbejdere på 29 arbejdspladser på tværs af
sektorer og erhverv i perioden fra november 2020 til juni 2021.
Resultaterne viser, at 19 pct. af medarbejderne (24 pct. kvinder og 15 pct. mænd)
svarer at have oplevet mindst én hændelse af uønsket seksuel opmærksomhed og
chikane inden for det seneste år, når de bliver spurgt til konkrete hændelser. Med-
arbejderne svarer oftest, at de har oplevet uønsket eller ubehagelig nedsættende tale
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om nye forskningsresultater fra NFA om uønsket seksuel opmærksomhed, fra beskæftigelsesministeren
om kvinder eller mænd (11,6 pct.), nedgørelse på grund af deres køn eller seksuali-
tet (4,7 pct.) og uønskede kommentarer om deres krop, tøj eller livsstil (4,5 pct.).
Til sammenligning svarer 2,5 pct. af medarbejderne at have oplevet seksuel chi-
kane inden for det seneste år, når de bliver spurgt med et enkelt overordnet spørgs-
mål.
I spørgeskemaet spurgte man desuden, om medarbejderne oplever en række de-
pressive symptomer. Spørgsmålene blev brugt til at angive medarbejdernes niveau
af depressive symptomer på en skala fra 0 til 50, hvor en score på 20 eller derover
indikerer mulig depression. Resultaterne viser, at medarbejdere, der svarer at have
oplevet seksuel chikane, har et gennemsnitligt niveau af depressive symptomer, der
er 3,4 point højere end øvrige medarbejdere. For medarbejdere, der svarer at have
oplevet konkrete hændelser af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane (men
ikke seksuel chikane), er det gennemsnitlige niveau af depressive symptomer 2,6
point højere end blandt øvrige medarbejdere. Resultaterne peger således på, at uøn-
sket seksuel opmærksomhed og chikane
i lighed med seksuel chikane i snæver
forstand
kan have konsekvenser for medarbejdernes mentale sundhed.
Undersøgelsen ændrer ikke på Arbejdstilsynets praksis ift. seksuel chikane, men
understøtter, at uønsket seksuel opmærksomhed og chikane kan udgøre en risiko
for sikkerhed og sundhed.
Trods undersøgelsens begrænsede omfang, understreger den, at det er vigtigt med
et vedvarende fokus på dette område. Vi har allerede sat mange gode ting i gang,
blandt andet med udmøntningen trepartsaftalen om initiativer for at modgå seksuel
chikane i det danske samfund. Vi skal fortsætte det gode arbejde.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2