Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 125
Offentligt
Udkast
til
Bekendtgørelse om asbest i arbejdsmiljøet
1)
I medfør af § 15 a, stk. 7, § 17, stk. 3, § 22, stk. 1, § 35, stk. 1, § 39, § 40, nr. 1, § 41, nr. 1, § 43, §
46, § 49, § 49 d, [§ 49 e, stk. 2], § 57, § 63, stk. 1 og 2, og § 84 i lov om arbejdsmiljø, jf.
lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, som ændret ved lov nr. 1540 af 12. december
2023 og lov nr. [xx af xx 2024] om lov om arbejdsmiljø fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1.
Bekendtgørelsen gælder for asbestarbejde og for arbejde i øvrigt, hvor der er risiko for
udsættelse for asbeststøv.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen gælder for ethvert arbejde, der udføres for en arbejdsgiver, jf. § 2, stk. 1, i
lov om arbejdsmiljø, for arbejde for en arbejdsgiver, der er undtaget i § 2, stk. 2, i lov om
arbejdsmiljø, og for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, jf. § 2, stk. 3, i lov om
arbejdsmiljø.
Stk. 3.
Følgende bestemmelser gælder dog kun for arbejde, der udføres for en arbejdsgiver, jf. § 2,
stk. 1, i lov om arbejdsmiljø: § 8, § 10, stk. 3, § 11, § 12, §§ 21-26, § 31, § 32, stk. 1, §§ 34-37 og
§§ 39-40.
§ 2.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om registrering, vurdering og godkendelse af samt
begrænsninger for kemikalier (REACH) med senere ændringer (REACH-forordningen), bilag
XVII, indeholder i øvrigt regler, herunder forbud, om fremstilling, markedsføring og anvendelse af
asbestfibre og af artikler (genstande) og blandinger med indhold af asbestfibre, der bevidst er tilsat.
Ved anvendelse i denne sammenhæng forstås også genbrug og genanvendelse.
Kapitel 2
Definitioner
§ 3.
Ved asbest forstås følgende silikater med fiberstruktur: actinolit, asbestgrunerit (amosit),
anthophyllit, chrysotil, crocidolit og tremolit.
§ 4.
Ved asbestarbejde forstås arbejde med asbest og asbestholdigt materiale, fjernelse af
asbestforurenet materiale og rengøring for asbeststøv.
§ 5.
Ved asbestarbejde med lavt støvniveau forstås i denne bekendtgørelse arbejde, hvor
eksponeringen er sporadisk og af svag intensitet, grænseværdien for asbest i luften i arbejdsområdet
klart ikke vil blive overskredet, og arbejdet udføres som
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 125: Orientering om høringer af BEK, som tilsammen udgør udmøntningen af lovforslaget om autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale, fra beskæftigelsesministeren
1) kortvarige, ikke-kontinuerlige vedligeholdelsesopgaver, hvor der kun arbejdes med materialer,
der ikke er letsmuldrende,
2) fjernelse af ubeskadiget materiale uden ødelæggelse heraf, og hvor asbestfibrene er bundet tæt
sammen i en matrice,
3) indkapsling af asbestholdigt materiale, som er i god stand, eller
4) overvågning og kontrol af luften samt indsamling og analyse af prøver for at fastslå, om et
givent materiale indeholder asbest.
§ 6.
Ved nedrivning forstås i denne bekendtgørelse fuldstændig eller delvis fjernelse eller
nedtagning af asbestholdigt materiale.
Kapitel 3
Autorisationskrævende asbestarbejde
§ 7.
Nedrivning må kun udføres af virksomheder, der er autoriseret af Sikkerhedsstyrelsen hertil
efter bekendtgørelse om autorisation og godkendelse af fagligt ansvarlige på asbestområdet, jf. § 49
e, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø.
Stk. 2.
Nedrivning kan dog udføres uden autorisation, når der er tale om kortvarigt
nedrivningsarbejde af mindre karakter som f.eks. nedtagning af enkelte asbestholdige tagplader,
enkelte fliser fastgjort med asbestholdigt fliseklæb eller enkelte rørbøjninger med asbestholdig
isolering.
Kapitel 4
Arbejdspladsvurdering og tilrettelæggelse af arbejdet
§ 8.
For hvert asbestarbejde og for hvert arbejde i øvrigt, hvor der er risiko for udsættelse for
asbeststøv, skal der i arbejdspladsvurderingen, jf. bekendtgørelse om systematisk
arbejdsmiljøarbejde, indgå stillingtagen til, hvordan og i hvilket omfang de ansatte kan blive udsat
for dette støv, jf. kapitel 4 i bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved
arbejde med stoffer og materialer.
§ 9.
Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres på en sådan måde, at det i videst muligt
omfang sikres, at personer på arbejdsstedet og i omgivelserne ikke udsættes for eller kan blive udsat
for asbeststøv.
Stk. 2.
Når det er nødvendigt for at fastslå, om synligt støv i et område, hvor der skal udføres et
arbejde, indeholder asbest, skal der på relevante steder tages geltapeprøver eller lignende med
henblik på asbestanalyse, jf. § 38.
Stk. 3.
Antallet af personer, der udsættes for eller kan blive udsat for asbeststøv, skal begrænses til
et minimum.
Kapitel 5
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 125: Orientering om høringer af BEK, som tilsammen udgør udmøntningen af lovforslaget om autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale, fra beskæftigelsesministeren
Forundersøgelsespligt ved nedrivning, reparation og vedligeholdelse
§ 10.
Inden nedrivning, reparation eller vedligeholdelse påbegyndes, skal det ved en
forundersøgelse være fastslået, hvilke materialer der kan formodes at indeholde asbest.
Forundersøgelsen kan understøttes af oplysninger fra f.eks. ejerne. Hvis der er den mindste grund til
mistanke om forekomst af asbest i et materiale eller en bygning, skal arbejdet betragtes som et
asbestarbejde og udføres efter reglerne i denne bekendtgørelse.
Stk. 2.
Når det er nødvendigt for at fastslå, hvilke materialer der kan formodes at indeholde asbest,
skal der i forbindelse med forundersøgelsen tages prøver af relevante materialer med henblik på
asbestanalyse, jf. § 38.
Stk. 3.
Prøveresultater fra en forundersøgelse skal på arbejdsstedet være tilgængelige for de ansatte.
Kapitel 6
Arbejdsplan og anmeldelse af asbestarbejde
§ 11.
Inden nedrivning påbegyndes, skal arbejdsgiveren udarbejde en skriftlig arbejdsplan for
arbejdet, herunder for rengøringen.
Stk. 2.
Der skal også udarbejdes en arbejdsplan før oprydning efter brande og omfattende
stormskader.
Stk. 3.
Arbejdsplanen skal tage højde for, at asbestholdige materialer, så vidt det med rimelighed er
praktisk muligt, under nedrivning skal fjernes særskilt, medmindre det vil medføre en større risiko
for udsættelse for asbeststøv at fjerne materialerne særskilt.
Stk. 4.
Arbejdsplanen skal navnlig indeholde følgende oplysninger:
1) Arbejdsstedets adresse.
2) Kort beskrivelse af arbejdets art, arbejdets omfang og de arbejdsmetoder, der skal anvendes.
3) Kort beskrivelse af beskyttelsesforanstaltninger og arbejdshygiejniske foranstaltninger, herunder
a) hvilke personlige værnemidler der stilles til rådighed for de beskæftigede, og hvornår de
skal anvendes,
b) hvordan det sikres, at der ikke er risiko for udsættelse for asbeststøv på arbejdsstedet, når
arbejdet er afsluttet, herunder om rengøringsarbejdet og navn på virksomheden, der udfører
det, og
c) hvordan det sikres, at asbeststøv fjernes fra de beskæftigede, samt hvordan andre personer
tæt ved arbejdsstedet beskyttes.
§ 12.
Arbejdsgiveren skal anmelde asbestarbejde til Arbejdstilsynet, før arbejdet påbegyndes.
Anmeldelsen skal så vidt muligt foretages senest 8 dage forinden. Anmeldelse skal dog ikke ske for
asbestarbejde med lavt støvniveau, jf. § 5.
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 125: Orientering om høringer af BEK, som tilsammen udgør udmøntningen af lovforslaget om autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 2.
Anmeldelsen til Arbejdstilsynet skal ud over de oplysninger, som skal være indeholdt i en
arbejdsplan efter § 11, stk. 4, nr. 1-3, også indeholde følgende:
1)
2)
3)
4)
5)
Virksomhedens navn, adresse og telefonnummer.
Navn og telefonnummer på kontaktperson for arbejdet.
Datoer for arbejdets forventede påbegyndelse og forventede afslutning.
Antal personer beskæftiget med arbejdet.
Den asbesttype og de asbestmængder, der arbejdes med (hvis kendt).
Stk. 3.
Anmeldelsens oplysninger skal på arbejdsstedet være tilgængelige for de ansatte.
Stk. 4.
Der skal foretages ny anmeldelse af arbejdet, når ændringer af arbejdsvilkårene kan medføre
væsentlig forøget udsættelse for asbeststøv.
Kapitel 7
Foranstaltninger
Afgrænsning, skiltning og afskærmning af arbejdsområder
§ 13.
Områder med asbestarbejde skal være tydeligt afgrænset. Kun personer, der udfører
asbestarbejde eller nødvendigt arbejde i forbindelse hermed, må have adgang til disse områder.
Stk. 2.
Under asbestarbejde skal der være opsat advarselsskilt med underteksten »PAS PÅ!
ASBESTARBEJDE. Ingen adgang for uvedkommende«.
Stk. 3.
Ved nedrivning, hvor der forekommer asbeststøv i væsentligt omfang, skal det pågældende
arbejdsområde afskærmes fra omgivelserne ved hjælp af et støvtæt telt eller lignende. Adgang til
det afskærmede område skal ske gennem en luftsluse. Det afskærmede område skal have et
undertryk, så spredning af støv til andre områder hindres, og den udsugede luft skal renses effektivt
og føres til det fri.
Arbejdsmetoder og tekniske hjælpemidler
§ 14.
Der skal anvendes arbejdsmetoder og tekniske hjælpemidler, der begrænser støvudvikling
mest muligt.
Stk. 2.
Hvis det ikke kan hindres, at der sker udvikling af asbeststøv, skal det så vidt muligt fjernes
effektivt med procesudsug.
§ 15.
En støvsuger, der anvendes som procesudsug eller til rengøring, skal være egnet til formålet.
§ 16.
Procesudsug skal være forsynet med kontrolanordning, der signalerer et fald i mængden af
udsuget luft til et utilstrækkeligt niveau.
§ 17.
Rengøring af tekniske hjælpemidler skal foregå særskilt med udstyr egnet til formålet.
§ 18.
Højtryksspuling af asbestholdige materialer er forbudt.
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 125: Orientering om høringer af BEK, som tilsammen udgør udmøntningen af lovforslaget om autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale, fra beskæftigelsesministeren
Rengøring af arbejdsområder
§ 19.
Under et asbestarbejde skal der løbende foretages rengøring.
§ 20.
Før afslutning af et asbestarbejde skal der foretages grundig slutrengøring og ved indendørs
asbestarbejde tillige grundig udluftning.
Stk. 2.
Når det er nødvendigt for at fastslå, om der efter slutrengøring forekommer asbeststøv, skal
der på relevante steder tages geltapeprøver eller lignende med henblik på asbestanalyse, jf. § 38.
Personlige værnemidler
§ 21.
Egnede personlige værnemidler, herunder åndedrætsværn, skal anvendes, når der er risiko for
udsættelse for asbeststøv.
Stk. 2.
Alle ansatte skal have udleveret et egnet åndedrætsværn.
§ 22.
Personlige værnemidler, som har været anvendt i et område, hvor et asbestarbejde foregår, må
ikke bæres uden for området.
§ 23.
Personlige værnemidler skal rengøres for støv, før de tages af.
Stk. 2.
Personlige værnemidler skal efter brug kontrolleres og rengøres og anbringes på et nærmere
angivet sted. Rengøringen skal foregå særskilt med udstyr egnet til formålet.
Stk. 3.
Personlige værnemidler i form af beklædning skal vaskes adskilt fra andet tøj. Det skal ved
transport til vask være pakket i lukket emballage, der tydeligt mærkes med oplysning om, at
indholdet kan afgive asbeststøv.
Stk. 4.
Når personlige værnemidler kasseres, skal de samles i lukket emballage og bortskaffes som
asbestholdigt affald, jf. §§ 29-30.
§ 24.
Anvendelse af åndedrætsværn skal begrænses til det strengt nødvendige. Der skal holdes
pauser, der fastsættes under hensyntagen til de fysiske og psykiske belastninger som følge af
arbejdets art, temperaturforhold eller lignende.
Stk. 2.
Arbejde med luftforsynet åndedrætsværn eller filterende åndedrætsværn med turboenhed
(turbomaske) må for den enkelte ikke overstige 6 timer pr. dag.
Stk. 3.
Ved nedrivning må arbejde med luftforsynet åndedrætsværn eller filtrerende åndedrætsværn
med turboenhed for den enkelte ikke overstige 4 timer pr. dag. Der skal holdes pause af passende
længde senest efter 2 timers uafbrudt arbejde.
Stk. 4.
Arbejde med filtrerende åndedrætsværn (støvmaske) må for den enkelte ikke overstige 3
timer pr. dag.
Arbejdshygiejniske foranstaltninger
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 125: Orientering om høringer af BEK, som tilsammen udgør udmøntningen af lovforslaget om autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale, fra beskæftigelsesministeren
§ 25.
I arbejdslokaler eller områder, hvor der udføres asbestarbejde eller i øvrigt er risiko for
udsættelse for asbeststøv, må der ikke ryges, spises eller drikkes. Opbevaring af tobak, mad og
drikkevarer må heller ikke finde sted.
§ 26.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte har adgang til velfærdsforanstaltninger, herunder
arbejdshygiejniske foranstaltninger, i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens øvrige
regler.
Stk. 2.
I umiddelbar nærhed af områder, hvor der udføres asbestarbejde, skal arbejdsgiveren
desuden sørge for, at de ansatte har adgang til to omklædningsrum, ét til dagligt tøj og ét til
personlige værnemidler og arbejdstøj i øvrigt. Omklædningsrummene skal være placeret således, at
færdsel mellem dem kun kan ske gennem et baderum, der skal benyttes.
Stk. 3.
Stk. 2 gælder ikke for asbestarbejde med lavt støvniveau, jf. § 5.
Foranstaltninger ved øget risiko for udsættelse for asbeststøv
§ 27.
Personer på arbejdsstedet skal straks underrettes om uheld og unormale forhold, der kan
medføre en øget risiko for udsættelse for asbeststøv.
Stk. 2.
Så længe den øgede risiko er til stede, må der inden for det pågældende område kun
beskæftiges personer i det omfang, det er nødvendigt for genoprettelse af normale forhold. Den
øgede risiko for udsættelse for asbeststøv må ikke være konstant for den enkelte og skal begrænses
til det strengt nødvendige.
Kapitel 8
Håndtering af asbestholdigt affald
§ 28.
Asbestholdigt materiale, der ikke længere er i anvendelse, og asbeststøv i øvrigt skal hurtigst
muligt samles og fjernes fra arbejdsstedet og bortskaffes som affald.
§ 29.
Alt asbestholdigt affald skal opbevares og transporteres i egnet, lukket emballage.
Stk. 2.
Støvende asbestholdigt affald skal befugtes, før det emballeres.
§ 30.
Emballage med asbestholdigt affald skal mærkes med oplysning om, at den indeholder asbest.
Kapitel 9
Oplæring og instruktion
§ 31.
Som led i den oplæring og instruktion, der skal gives ansatte, der er beskæftiget med
asbestarbejde, efter bekendtgørelse om arbejdets udførelse, bekendtgørelse om arbejde med stoffer
og materialer (kemiske agenser) og bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af
kræftrisikoen ved stoffer og materialer, skal arbejdsgiveren sørge for, at oplæringen og
instruktionen bl.a. omfatter
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 125: Orientering om høringer af BEK, som tilsammen udgør udmøntningen af lovforslaget om autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale, fra beskæftigelsesministeren
1)
2)
3)
4)
5)
6)
de sundhedsmæssige risici som følge af udsættelse for asbeststøv,
grænseværdier og nødvendigheden af kontrol af luften,
nødvendigheden af at undlade at ryge,
hvilke tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler der skal anvendes,
øvrige beskyttelsesforanstaltninger for at mindske udsættelse for asbeststøv mest muligt og
håndtering af asbestholdigt affald.
§ 32.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at ansatte, der er beskæftiget med asbestarbejde, gennemgår et
særligt oplærings- og instruktionsforløb for at erhverve sig de nødvendige kundskaber og
færdigheder med hensyn til forebyggelse og sikkerhed, især for så vidt angår
1) asbests egenskaber og virkninger for sundheden, herunder også synergieffekt af rygning,
2) produkttyper eller materialer, der kan formodes at indeholde asbest,
3) aktiviteter, der kan medføre udsættelse for asbeststøv, og betydningen af forebyggende
beskyttelsesforanstaltninger for at mindske udsættelsen,
4) sikre arbejdsmetoder, beskyttelsesforanstaltninger og personlige værnemidler,
5) formålet med og det rette valg af åndedrætsværn samt hermed forbundne begrænsninger og
rigtig anvendelse,
6) nødforanstaltninger,
7) procedurer for dekontaminering,
8) bortskaffelse af asbestholdigt affald og
9) krav om helbredskontrol.
Stk. 2.
Personer, der er beskæftiget med asbestarbejde, skal, i det omfang det følger af
bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser, have gennemgået en uddannelse i arbejde med
asbestholdige materialer og være i besiddelse af et uddannelsesbevis. Besiddelse af et sådant
uddannelsesbevis kan erstatte det særlige oplærings- og instruktionsforløb nævnt i stk. 1.
§ 33.
En virksomhed skal forinden udførelse af arbejde med nedrivning på forlangende af
Arbejdstilsynet kunne godtgøre, at virksomheden er kvalificeret til at påtage sig sådant arbejde.
Kapitel 10
Registreringspligt
§ 34.
En arbejdsgiver, der anvender en bygning som fast arbejdssted, skal registrere asbestholdige
materialer anvendt indvendigt i bygningen, når materialerne er beskadigede eller i øvrigt indebærer
risiko for udsættelse for asbeststøv.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at asbestholdige materialer anvendt indvendigt i bygningen
indkapsles eller fjernes, når materialerne er beskadigede eller i øvrigt indebærer risiko for
udsættelse for asbeststøv. Denne udbedring skal i videst muligt omfang sikre, at personer på
arbejdsstedet og i omgivelserne ikke udsættes for eller kan blive udsat for asbeststøv, jf. § 9, stk. 1.
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 125: Orientering om høringer af BEK, som tilsammen udgør udmøntningen af lovforslaget om autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 3.
Arbejdsgiveren skal orientere arbejdsmiljøorganisationen om registreringen efter stk. 1 eller,
hvis en sådan organisation ikke skal oprettes i virksomheden, de ansatte.
Kapitel 11
Måling
Luftmålinger
§ 35.
Afhængig af arbejdspladsvurderingen i henhold til § 8 og for at sikre, at grænseværdien for
asbest overholdes, skal der regelmæssigt foretages måling af koncentrationen af asbestfibre i luften
på arbejdsstedet.
Stk. 2.
Prøvetagningen af luftmålinger skal
1) være repræsentativ for, i hvilket omfang den ansatte er udsat for asbeststøv,
2) være af en sådan varighed, at der kan konstateres en eksponering, som efter at være blevet
tidsmæssigt vægtet enten ved måling eller beregning er repræsentativ for en referenceperiode på
otte timer, og
3) udføres af personer med de nødvendige kvalifikationer.
Stk. 3.
Den efterfølgende analyse af prøverne skal foretages som akkrediteret prøvning. Optællingen
af fibre skal udføres ved hjælp af fasekontrast-mikroskopi (PCM) i overensstemmelse med metoden
”Bestemmelse af fiberkoncentrationen
i luften ved optisk mikroskopi med fasekontrast
(membranfiltermetode), ISBN 92 2 154496 1, WHO, Geneve 1997” eller ved hjælp af scanning-
elektronmikroskopi (SEM) eller transmissions-elektronmikroskopi (TEM) efter egnet, anerkendt
metode. Ved måling tages kun fibre, der er længere end fem mikrometer og tyndere end tre
mikrometer, og hvor forholdet længde/tykkelse er større end 3:1, i betragtning.
Stk. 4.
Luftmålinger skal tilrettelægges efter høring af arbejdsmiljøorganisationen eller, hvis en
sådan ikke skal oprettes i virksomheden, af de ansatte.
Stk. 5.
Måleresultater skal være tilgængelige for arbejdsmiljøorganisationen eller, hvis en sådan
ikke skal oprettes i virksomheden, for de ansatte. Arbejdsgiveren skal i samarbejde med
arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte vurdere betydningen af resultaterne.
§ 36.
Såfremt luftmålinger viser, at gældende grænseværdier overskrides, skal årsagen til
overskridelsen påvises. Der skal hurtigst muligt træffes foranstaltninger til afhjælpning af
situationen og foretages en ny luftmåling af asbestfibre til kontrol af foranstaltningernes effektivitet.
Stk. 2.
Arbejdet i det berørte område må kun fortsætte, hvis der træffes egnede foranstaltninger til
beskyttelse af de ansatte.
§ 37.
Berørte ansatte og arbejdsmiljøorganisationen eller, hvis en sådan ikke skal oprettes i
virksomheden, de ansatte skal snarest muligt underrettes, hvis grænseværdien for asbest
overskrides. Arbejdsgiveren skal endvidere orientere om årsagerne hertil. Arbejdsgiveren skal høre
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 125: Orientering om høringer af BEK, som tilsammen udgør udmøntningen af lovforslaget om autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale, fra beskæftigelsesministeren
arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte om de foranstaltninger, der skal træffes i den
forbindelse. I hastende tilfælde kan arbejdsgiveren underrette dem om, hvilke foranstaltninger der er
truffet.
Krav til materialeprøver, geltapeprøver mv.
§ 38.
Prøvetagning og analyse til at bestemme, om der er asbest i en materialeprøve, geltapeprøve
mv., skal foretages i overensstemmelse med egnede, anerkendte metoder.
Stk. 2.
Prøvetagningen, herunder valg af prøvetagningssteder, skal være repræsentativ i forhold til
formålet med en undersøgelse for asbest.
Stk. 3.
Personer, som tilrettelægger materialeprøver, geltapeprøver mv., og personer, som forestår
prøvetagning, asbestanalyse og rapportering af resultatet, skal have de nødvendige kvalifikationer.
Kapitel 12
Asbestprotokoller
§ 39.
Arbejdsgiveren skal registrere oplysninger om enhver ansat, der udfører asbestarbejde, eller
som formodes at være blevet udsat for asbeststøv, i en protokol med angivelse af arten og
varigheden af den pågældendes arbejde samt den udsættelse for asbeststøv, der er forbundet
hermed. Det gælder dog ikke for asbestarbejde med lavt støvniveau, jf. § 5.
Stk. 2.
Den ansatte har adgang til de oplysninger, der for egen person er indført i protokollen.
Stk. 3.
De ansatte og deres repræsentanter inden for virksomheden eller anlægget har adgang til
kollektive og anonyme oplysninger fra en protokol.
Stk. 4.
Arbejdstilsynet har adgang til protokollen.
Stk. 5.
Arbejdsgiveren skal opbevare protokollen i mindst 40 år efter udsættelsens ophør. Ved
virksomhedsophør skal protokollen sendes til Arbejdstilsynet.
Stk. 6.
Arbejdsgiveren skal udlevere de oplysninger, som arbejdsgiveren har registreret om den
ansatte i en protokol, jf. stk. 1, til den ansatte senest ved ansættelsesforholdets ophør.
Kapitel 13
Helbredsundersøgelser
§ 40.
Ansatte skal have adgang til en helbredsundersøgelse, inden de påbegynder et asbestarbejde
og om nødvendigt med regelmæssige mellemrum herefter og mindst én gang hvert 3. år, efter
reglerne herfor i bekendtgørelse om arbejdsmedicinske undersøgelser efter lov om arbejdsmiljø. Det
gælder dog ikke for asbestarbejde med lavt støvniveau, jf. § 5.
Stk. 2.
Den i § 39, stk. 1, nævnte asbestprotokol skal være tilgængelig for den undersøgende læge.
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 125: Orientering om høringer af BEK, som tilsammen udgør udmøntningen af lovforslaget om autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale, fra beskæftigelsesministeren
Kapitel 14
Dispensation og klage
§ 41.
Arbejdstilsynet kan i særlige tilfælde tillade afvigelser fra bestemmelserne i denne
bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt, og i det omfang, det er foreneligt med
direktiv 2009/148/EØF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være
udsat for asbest, direktiv 2004/37/EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet
at være udsat for kræftfremkaldende stoffer og mutagener og REACH-forordningen.
§ 42.
Afgørelser truffet af Arbejdstilsynet efter denne bekendtgørelse kan påklages efter
arbejdsmiljølovens § 81.
Kapitel 15
Straf
§ 43.
Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning, straffes
med bøde eller fængsel i indtil 2 år den, der
1) overtræder §§ 8-31, § 32, stk. 1, og §§ 33-40,
2) ikke efterkommer påbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsen, eller
3) tilsidesætter vilkår for tilladelser i henhold til bekendtgørelsen.
Stk. 2.
For overtrædelse af §§ 8-30 og §§ 34-40 kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv
om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en
betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede
personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
kapitel 5.
Kapitel 16
Ikrafttræden
§ 42.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 7 træder i kraft den [1. januar 2025].
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 807 af 15. juni 2023 om asbest i arbejdsmiljøet ophæves.
Arbejdstilsynet, den xx xx 2024
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 125: Orientering om høringer af BEK, som tilsammen udgør udmøntningen af lovforslaget om autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale, fra beskæftigelsesministeren
1)
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse
af arbejdstagere mod farerne ved under arbejde at være udsat for asbest, EU-Tidende 2009, nr. L 330, side 28. I bekendtgørelsen
er medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om
registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), EU-Tidende 2006, nr. L 396, side 1,
som senest ændret ved Kommissionens forordning nr. 2016/1005 (EU) af 22. juni 2016, EU-Tidende 2016, nr. L 165, side 4.
Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i
bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i
Danmark.