Beskæftigelsesudvalget 2023-24, Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 124, UFU Alm.del Bilag 53
Offentligt
2840951_0001.png
Emne:
Invitation til debat-arrangement: Flere danskere i Bruxelles
Kære folketingsmedlem i Beskæftigelsesudvalget og Uddannelses- og Forskningsudvalget
Tænketanken EUROPA og MEP Morten Helveg Petersen inviterer hermed til debat-arrangementet
’Flere danskere i Bruxelles’ i
Europa-Huset, Gothersgade 115, den 5. april kl. 9-10.
Debatdeltagerne er Rasmus Abildgaard fra Danfoss og de danske europaparlamentarikere Morten
Helveg Petersen, Christel Schaldemose og Morten Løkkegaard. Debatten er modereret af Lykke Friis.
Danmark er i den situation, at der er få danske ansatte tilbage i Europa-Kommissionen og andre EU-
institutioner. Det er et grundlæggende problem for Danmark, fordi vi dermed mister politisk
indflydelse. Ikke mindst er en stærk dansk repræsentation vigtig i forbindelse med det danske EU-
formandskab i 2025.
I samarbejde med en stor gruppe professionelt arbejdende danskere i Bruxelles har medlem af
Europa-Parlamentet Morten Helveg Petersen udarbejdet et idékatalog med konkrete forslag, der kan
styrke Danmarks medarbejderrepræsentation i Bruxelles.
Idékataloget er udgangspunktet for en debat om, hvilken forskel det kan gøre med et større antal
danske Bruxelles-medarbejdere
i virksomheder, interesseorganisationer og særligt EU’s institutioner
-
og hvad Danmark kan og bør gøre for at få flere danskere til at arbejde i Bruxelles.
Tilmelding til:
[email protected].
Du kan læse mere om arrangementet
her.
Venlig hilsen
TÆNKETANKEN EUROPA
WWW.THINKEUROPA.DK
NYGADE 4, 4. TH. | 1164 KØBENHAVN K