BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: DA-udspil om fritidsjob til unge

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 117
Offentligt

FLERE UNGE SKAL OPLEVE VÆRDIEN

AF ET FRITIDSJOB

Februar 2024

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: DA-udspil om fritidsjob til unge

Flere unge skal opleve værdien af et fritidsjob

Foto: istockphoto.com

Februar 2024

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: DA-udspil om fritidsjob til unge

FLERE UNGE SKAL OPLEVE

VÆRDIEN AF ET FRITIDSJOB

Fritidsjob er en gevinst for både den enkelte og sam-

fundet. Unge i fritidsjob får højere karakterer i skolen

og starter i højere grad på ungdomsuddannelse. Samti-

dig har de en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet

som voksne. Et fritidsjob er også et godt redskab til

bedre integration, ligesom det kan øge den unges triv-

sel. Og for virksomhederne kan unge i fritidsjob være

en vej til at sikre fremtidens medarbejdere.

Et fritidsjob kan ikke løse alle de udfordringer, som

et ungt menneske kan opleve gennem livet, men de

mange positive effekter er svære at overse. Derfor bør

flere unge have et fritidsjob. I øjeblikket har under

halvdelen af alle 13-17-årige et fritidsjob, så potentia-

let er stort.

Det er en fælles samfundsopgave at sikre, at flere unge

får et fritidsjob og et godt første møde med arbejds-

markedet. Derfor er det vigtigt, at virksomhedernes

mulighed for at tilbyde fritidsjob ikke bliver bremset

af uklare og utidssvarende regler. Samtidig skal vi

som samfund i højere grad understøtte de unges lyst til

at tage et fritidsjob.

DA foreslår 13 konkrete initiativer, der vil styrke ram-

merne for, at flere unge kan opleve værdien af at have

et fritidsjob.

FLERE UNGE SKAL OPLEVE VÆRDIEN AF ET FRITIDSJOB

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: DA-udspil om fritidsjob til unge

Bedre rammer for virksomheder og unge

Virksomhederne vil gerne kunne byde flere unge indenfor på arbejdspladsen. For en virksomhed er

et fritidsjob en måde at vise de unge, hvad de kan tilbyde i form af fremtidige uddannelses- og jobmu-

ligheder. Men det er også gode medarbejdere, som kan løse vigtige opgaver. Fritidsjob er dermed en

vej til at rekruttere både nutidens og fremtidens medarbejdere. Alligevel tør flere virksomheder ikke

at tilbyde fritidsjob, da de nuværende regler er uklare og utidssvarende og dermed i meget høj grad

begrænser, hvad unge må arbejde med.

FLERE UNGE SKAL OPLEVE VÆRDIEN AF ET FRITIDSJOB

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: DA-udspil om fritidsjob til unge

Derfor foreslår DA:

Unge skal have lov til at udføre alle former for lettere arbejde

Undervisningspligten har ikke sammenhæng med, hvad der er farligt eller uhen-

sigtsmæssigt for unge at arbejde med. Derfor foreslår DA, at man ophæver listen

over tilladte arbejdsopgaver for 15-17-årige undervisningspligtige, og i stedet lader

det være op til virksomhederne at vurdere, hvad der er ’lettere arbejde’, som de

15-17-årige kan arbejde med. I dag betyder arbejdsmiljøreglernes definition af ’let-

tere arbejde’ f.eks., at en undervisningspligtig 15-årig ikke må sidde ved kassen i et

supermarked.

Med forslaget vil DA sikre, at en undervisningspligtig 15-årig f.eks. må tømme fla-

skeautomaten og betjene kunder ved kassen i et supermarked, skrælle kartofler og

tømme en opvaskemaskine i et køkken, brygge kaffe på en café eller feje et fabriks-

gulv om eftermiddagen, når maskinerne er slukket.

De 13-14-årige skal også have mulighed for at udføre flere opgaver end i dag.

EU-rettens ungeregler er restriktive for denne gruppe, og derfor kan listen over

tilladte opgaver ikke umiddelbart fjernes. Derfor mener DA, at Arbejdstilsynet skal

iværksætte et arbejde i samarbejde med arbejdsmarkedets parter om at udvide den

nuværende liste over tilladte arbejdsopgaver.

Unge skal kunne bruge alle ufarlige maskiner

Der er mange arbejdsmiljøregler for, hvad unge må arbejde med af tekniske hjælpe-

midler. Mange af reglerne er betinget af, hvorvidt den unge er undervisningspligtig

eller ej, mens andre regler er alders- eller branchebetingede. Reglerne er ofte utids-

svarende. F.eks. må 15-17-årige ikke sidde på en gulvvaskemaskine, der typisk har

en max. hastighed på 5 km/t., selvom vi tillader unge at tage knallertkørekort som

15-årig.

DA foreslår derfor, at alle 15-17-årige – uanset om de stadig er undervisningspligtige

eller ej – skal kunne arbejde med eller i nærheden af en maskine eller robotter, hvis

disse ikke udgør en risiko for deres sikkerhed eller helbred. Derfor bør listen over

de tekniske hjælpemidler, som unge ikke må arbejde med, ophæves for 15-17-åri-

ge. I stedet bør forbuddene erstattes med en konkret risikovurdering af opgaverne i

forhold til den unge.

FLERE UNGE SKAL OPLEVE VÆRDIEN AF ET FRITIDSJOB

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: DA-udspil om fritidsjob til unge

Unge skal have lov til at arbejde selvstændigt

I dag betyder arbejdsmiljøreglerne, at f.eks. kiosker og bagerbutikker, kun må have

unge under 18 år på arbejde, hvis der er en kollega over 18 år til stede, som fysisk

kan se eller høre den unge.

Kravet om at en voksen kollega fysisk skal kunne se eller høre den unge gælder

efter kl. 18.00 i hverdage og 14.00 i weekender. Kravet er forældet i takt med den

teknologiske udvikling og udgør en begrænsning for virksomhedernes mulighed for

at tilbyde unge arbejde i weekenden.

DA foreslår derfor, at arbejdsmiljøreglerne ændres, så den voksne kollega fremover

også skal kunne kontaktes med brug af teknologi. Der vil fortsat være krav om, at

der er en kollega over 18 år til stede på arbejdspladsen, der straks kan komme og

hjælpe den unge, hvis den unge får brug for det.

Bedre vejledninger til virksomheder

DA foreslår, at Arbejdstilsynets vejledninger i arbejdsmiljøreglerne for unge præcise-

res og gøres mere løsningsorienteret over for både virksomheder og kommuner, så

det bliver tydeligt og nemt for virksomhederne at sikre et sundt og sikkert arbejdsmil-

jø. Selv med en forenkling er ungereglerne meget komplekse og gør virksomheder-

ne usikre på, hvad unge i fritidsjobs må og ikke må. Derfor er der behov for en bedre

vejledningsindsats, så reglerne ikke bliver en stopklods for, at virksomheder tilbyder

fritidsjob. Det vil samtidig give Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø et bedre

udgangspunkt for de brancherettede vejledninger.

DA foreslår derudover, at Arbejdstilsynet afholder løbende regionale dialogmøder

med erhvervslivet for at udbrede kendskabet til reglerne, samt hvordan de kan efter-

leves.

Partnerskab for flere unge i fritidsjob

DA foreslår at etablere et partnerskab om fritidsjob mellem Beskæftigelsesministeri-

et, DA, FH og KL. Partnerskabet skal arbejde for at øge andelen af unge i fritidsjob

og bidrage til en øget forståelse for de positive effekter, et fritidsjob fører med sig.

Det kan f.eks. ske ved at indsamle og udbrede de gode lokale eksempler på, hvor-

dan man får unge i fritidsjob, i kommuner, virksomheder og civilsamfund, og ved at

udvikle værktøjer til at understøtte virksomheder i at tage imod unge i fritidsjob på

arbejdspladsen.

FLERE UNGE SKAL OPLEVE VÆRDIEN AF ET FRITIDSJOB

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: DA-udspil om fritidsjob til unge

Automatisk frikort til unge, der er fyldt 13 år

Skattestyrelsen opretter i dag automatisk et frikort i starten af det år, at unge fylder

15 år. Hvis man er under 15 år og skal bruge et frikort, skal man selv sørge for at

oprette det via skat.dk, hvilket kræver, at man har MitID eller en TastSelv-kode. Det

skaber et unødigt bureaukrati i den unges første møde med arbejdsmarkedet.

FLERE UNGE SKAL OPLEVE VÆRDIEN AF ET FRITIDSJOB

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: DA-udspil om fritidsjob til unge

Styrket kommunal indsats

Den kommunale ungeindsats har et ansvar for at gøre alle unge op til 25 år parat til at gennemføre en

ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Derfor spiller den kommunale ungeindsats også en

vigtig rolle i at facilitere det første møde mellem de unge og arbejdsmarkedet gennem fritidsjob.

I flere kommuner er der allerede eksempler på succes- og effektfulde indsatser – og kendetegnet for

dem alle er, at indsatsen bliver prioriteret. Alle kommuner bør derfor arbejde for, at fritidsjob bliver prio-

riteret i den kommunale ungeindsats.

Derfor foreslår DA:

Fritidsjob skal ind i kommunernes ungeindsats

Alle kommuner bør udpege mindst én nøgleperson f.eks. fra deres ungevejledning

eller jobcenter, der kan motivere og hjælpe de unge med ansøgning til fritidsjob, og

som kender det lokale arbejdsmarked og derfor kan hjælpe med at matche unge og

virksomheder. Nøglepersonen kan f.eks. samarbejde med ungdomsskolen om at til-

byde forløb, der sporer unge ind på fritidsjob, understøtte erhvervsrettede aktiviteter

i folkeskolen eller opbygge virksomhedsnetværk.

For at understøtte kommunernes arbejde på området bør der i SSA-reserven afsæt-

tes midler, som kommunerne kan søge til fritidsjobindsatser.

Målrettet indsats mod flere unge i fritidsjob i almene boligområder

Kommunerne bør understøtte, at fritidsjobindsatser i almene boligområder ud-

bredes. Flere almene boligselskaber har positive erfaringer med målrettede og

opsøgende fritidsjobindsatser, som forbereder især udsatte unge på et almindeligt

fritidsjob og øger sandsynligheden for, at de unge senere får et regulært fritidsjob.

De unge kan f.eks. hjælpe med mindre opgaver såsom oprydning eller vedligehol-

delse på fællesarealer. De unge får enten løn eller tjener ”point”, som kan omsættes

til oplevelser og lignende.

FLERE UNGE SKAL OPLEVE VÆRDIEN AF ET FRITIDSJOB

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: DA-udspil om fritidsjob til unge

Mulighed for fritidsjob med mentor skal udbredes

Virksomheder skal kunne få mentorstøtte fra kommunen i op til seks måneder i

forbindelse med, at de ansætter en særlig målgruppe af unge i fritidsjob på ordinæ-

re vilkår. Støtten kan f.eks. ske ved, at der frikøbes timer for en af virksomhedens

egne ansatte, som kan være mentor for den unge. Det kan gøre det nemmere for

virksomhederne at hjælpe sårbare unge, som ofte har brug for ekstra støtte for at

komme ind på arbejdsmarkedet.

Målgruppen kan være unge med diagnoser eller sociale problemer, kriminalitetstru-

ede unge mm. Det er centralt, at den unges sociale vanskeligheder ikke må være

større, end at de kan håndteres af en frivillig mentor uden formel socialpædagogisk

indsigt.

FLERE UNGE SKAL OPLEVE VÆRDIEN AF ET FRITIDSJOB

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: DA-udspil om fritidsjob til unge

Skolen skal hjælpe med at klæde de unge på til arbejdslivet

Skolen spiller i dag en central rolle i forhold til at sikre, at unge mennesker kan begå sig videre i livet,

når de forlader skolen. Dette bør også gælde i forhold til at hjælpe de unge med at kunne begå sig på

arbejdsmarkedet.

Skolen skal derfor hjælpe med at introducere de unge for mulighederne ved et fritidsjob, herunder at

prøve sig selv af, tjene egne penge og finde ud af, hvad man er god til.

Derfor foreslår DA:

10.

Fritidsjob som en naturlig del af ”uddannelse og job”

Det obligatoriske, men timeløse emne ”uddannelse og job”, der jf. folkeskoleloven

skal indgå i undervisningen, skal give indblik i forhold og vilkår knyttet til uddannelse,

erhverv og arbejdsmarked. Derfor bør det være en helt naturlig del af undervisnin-

gen, at eleverne lærer at skrive en ansøgning og et CV.

F.eks. kan eleverne arbejde med at lære at skrive en ansøgning til et fritidsjob som

opfølgning på, at de har været på virksomhedsbesøg eller i erhvervspraktik.

11.

Mere og systematisk skole-virksomhedssamarbejde

I dag er virksomhederne blandt adskillige andre aktører, skolerne kan samarbejde

med, i forbindelse med bestemmelserne om ”åben skole”.

Dette bør ændres, så skolerne fremover forpligtes til at samarbejde med virksomhe-

der, ligesom skole-virksomhedssamarbejdet kan bidrage til arbejdet med faget ”ud-

dannelse og job”. Mere skole-virksomhedssamarbejde vil give eleverne en sjovere

og mere varieret skoledag.

FLERE UNGE SKAL OPLEVE VÆRDIEN AF ET FRITIDSJOB

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: DA-udspil om fritidsjob til unge

12.

Flere i fritidsjob gennem ”Åben Virksomhed”

DA-fællesskabets indsats ”Åben Virksomhed” bidrager i dag til at bygge bro mellem

grundskolen (1.-9. klasse) samt gymnasiet og mange virksomheder rundt omkring i

landet. Undervisningsforløbene under Åben Virksomhed indeholder virksomhedsfor-

løb og øger unges kendskab til arbejdsmarkedet og forskellige brancher.

Det foreslås, at alle aktører hjælper med at udbrede kendskabet og brugen af Åben

Virksomhed og lignende forløb som en af flere muligheder til også at introducere de

unge for fritidsjob.

13.

Skoletrætte unge skal have mulighed for at arbejde

Det skal være muligt i samråd mellem eleven, forældrene, skolen og den kommu-

nale ungeindsats at lade den unge tage et job, uden at være underlagt reglerne, der

følger af undervisningspligten. Dette kan f.eks. ske ved at afkorte undervisningsplig-

ten for den konkrete elev.

De nuværende regler betyder, at en skoletræt ung er underlagt undervisningspligt

frem til den 31. juli i det kalenderår, hvor vedkommende fylder 17 år – uanset at den

unge evt. for længst er droppet ud af skolen. Det betyder, at man ikke kan tage et

job med mere end 2 timer på skoledage. Dermed er der en risiko for, at denne me-

get lille gruppe af unge hverken kommer i gang med uddannelse eller job, da de ikke

vil gå i skole og ikke må arbejde.

FLERE UNGE SKAL OPLEVE VÆRDIEN AF ET FRITIDSJOB

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: DA-udspil om fritidsjob til unge

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Vester Voldgade 113

1552 København V

Tlf. 33 38 90 00

[email protected]

da.dk