Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 116
Offentligt
2835502_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023-8337
Orientering om forbrug på energipuljen i 2023
7. marts 2024
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Jeg skriver til jer for at orientere om det samlede forbrug af puljen til ekstraordi-
nært høje varme- og elregninger (energipuljen) i 2023. Med puljen kunne kommu-
nerne få dækket deres udgifter til bevilling af hjælp efter reglerne om hjælp til ri-
meligt begrundede enkeltudgifter efter lov om aktiv socialpolitik og integrationslo-
ven samt personligt tillæg efter pensionslovene. Der var afsat 25 mio. kr. til puljen
i 2023.
Puljen blev etableret i 2021 og videreført i 2023 i lyset af de daværende høje ener-
gipriser. Puljen gav mulighed for, at kommunerne kunne søge om at få dækket hele
deres udgift til hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter og personligt tillæg,
hvor de normalt alene får delvist refunderet deres udgifter. I øvrigt kompenseres
kommunerne generelt over bloktilskuddet.
For en nærmere beskrivelse af puljen og forbruget i 2022 kan henvises til oriente-
ring af Beskæftigelsesudvalget af 26. januar 2023. Med videreførelsen af puljen i
2023 fik kommunerne mulighed for at søge om tilskud til dækning af udgifter for
både fyringssæson 2021/2022 og fyringssæson 2022/2023.
I 2023 er der givet tilsagn om tilskud på i alt 1,2 mio. kr. Det samlede tilskud er
fordelt på 22 kommuner. De ubrugte midler i puljen vil som forudsat bortfalde ifm.
bevillingsafregningen ved udgangen af 2024.
Det bemærkes, at puljens størrelse i 2023 var baseret på et skøn, som var behæftet
med betydelig usikkerhed, og det har ikke været forudsat, at alle midlerne nødven-
digvis ville blive disponeret.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister