Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 110
Offentligt
2829543_0001.png
Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Herved bekendtgøres lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 503 af 11. maj
2023, med de ændringer, der følger af § 7 i lov nr. 295 af 20. marts 2023, lov nr. 725 af 13. juni 2023, §
3 i lov nr. 727 af 13. juni 2023, § 19 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og § 9 i lov nr. 1538 af 12. december
2023.
Afsnit I
§§ 1-23 g.
(Ophævet)
Afsnit II
§§ 24-29.
(Ophævet)
Afsnit III
Arbejdsløshedsforsikring
Kapitel 7
Anerkendte arbejdsløshedskasser
Anerkendelse
§ 30.
Ved en arbejdsløshedskasse forstås i denne lov en forening af personer, der har sluttet sig
sammen alene med det formål at sikre sig økonomisk bistand i tilfælde af ledighed og at administrere
andre ordninger og beskæftigelsesrettede indsatser, som ifølge lovgivning er henlagt til kasserne.
§ 31.
Beskæftigelsesministeren anerkender efter ansøgning arbejdsløshedskasser, der opfylder
betingelserne i § 32.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan dog nægte at anerkende en ny fagligt afgrænset kasse, jf. § 32,
med et fagområde, som allerede hører under en anerkendt fagligt afgrænset kasse.
§ 32.
En arbejdsløshedskasse kan kun anerkendes, hvis
1) den ifølge sin vedtægt
a) er fagligt afgrænset for lønmodtagere,
b) er fagligt afgrænset for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende,
c) er tværfaglig for enten lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende eller
d) er tværfaglig for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende,
2) den har mindst 10.000 medlemmer, som opfylder betingelserne for optagelse, jf. § 41, og
3) dens vedtægt er i overensstemmelse med § 34.
Stk. 2.
En arbejdsløshedskasse optager personer med tilknytning til de fagområder, der er angivet i
kassens vedtægt.
§ 33.
Ansøgning om anerkendelse sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bilagt
1) et eksemplar af kassens vedtægt,
2) fortegnelse over medlemmer med angivelse af cpr. nummer,
3) attestation fra statsautoriseret revisor for antallet af medlemmer, der på ansøgningstidspunktet
opfylder betingelserne for optagelse i kassen, jf. § 41,
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0002.png
4) dokumentation for, at beslutning om ansøgning om anerkendelse er vedtaget af kassens
kompetente organ, og
5) regnskabet for sidst afsluttede regnskabsår, hvis kassen ikke er nyoprettet.
Stk. 2.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering yder bistand ved oprettelse af en
ny arbejdsløshedskasse.
Vedtægter
§ 34.
En anerkendt arbejdsløshedskasses vedtægt skal være i overensstemmelse med en
standardvedtægt, som fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.
Stk. 2.
Vedtægten skal indeholde oplysninger om:
1) Kassens navn, hjemsted, formål og faglige område.
2) Kassens ledelse og de enkelte organers myndighed samt om urafstemning.
3) Medlemmernes rettigheder og pligter.
4) Regnskabsvæsen, kasseeftersyn og revision samt anbringelse af kassens midler. Af kassens
revisorer skal mindst én være statsautoriseret revisor.
5) Regler om vedtægtsændringer og om formuens anvendelse ved anerkendelsens bortfald.
§ 35.
Ændring af en anerkendt arbejdsløshedskasses vedtægt er først gyldig, når ændringen
godkendes af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Bortfald af anerkendelse m.v.
§ 36.
Anerkendelse af en kasse bortfalder, når beslutning herom træffes af kassens øverste myndighed
med mindst 3/4 af de afgivne stemmer, og beslutningen derefter ligeledes med mindst 3/4 flertal af de
afgivne stemmer godkendes ved almindelig afstemning (urafstemning) blandt alle kassens medlemmer.
§ 37.
Hvis en kasse ikke mere opfylder betingelserne for at blive anerkendt, jf. § 32, bortfalder
anerkendelsen med udgangen af vedkommende regnskabsår, medmindre beskæftigelsesministeren
bestemmer, at der skal gives kassen en yderligere frist for bortfaldet.
§ 38.
Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at anerkendelsen af en kasse bortfalder, eller at statens
refusion, jf. § 79, stk. 1, helt eller delvis bortfalder for et regnskabsår,
1) hvis kassens ledelse tilsidesætter reglerne i denne lov eller bestemmelser, der er givet i henhold til
loven, eller hvis kassens virksomhed ikke foregår under iagttagelse af fornøden påpasselighed og
orden, eller
2) hvis direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Beskæftigelsesrådet skønner,
at kassen uden direkte at overtræde gældende regler dog i forholdet til medlemmerne eller til andre
anerkendte arbejdsløshedskasser virker på en for arbejdsløshedsforsikringen i dens helhed uheldig
måde.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at statens refusion og forskud, jf. § 79, stk. 1 og 2, til
en kasse helt eller delvis tilbageholdes, indtil kassen har fulgt et pålæg, som direktøren for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering har udstedt efter loven eller bestemmelser, der er fastsat efter denne.
§ 39.
Bortfalder en kasses anerkendelse efter §§ 37 eller 38, kan beskæftigelsesministeren bestemme,
at kassens medlemmer skal have ret til overflytning til anden anerkendt arbejdsløshedskasse. Bortfalder
anerkendelsen efter § 36, kan tilsvarende bestemmelse træffes, når ganske særlige omstændigheder taler
derfor.
§ 40.
(Ophævet)
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0003.png
Kapitel 8
Medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser
§ 41.
Ret til optagelse som medlem har personer,
1) som har bopæl og ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 6, og
2) som er mellem 18 år og 2 år under folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, jf. dog § 44,
stk. 2.
Stk. 2.
Personer, som har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed
eller en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse,
har uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, ret til optagelse, selv om de ikke er fyldt 18 år.
Stk. 3.
Optagelse skal ske i en arbejdsløshedskasse, hvis faglige område personen har tilknytning til,
jf. § 32, stk. 2.
Stk. 4.
Optagelse kan ske som fuldtids- eller deltidsforsikret, jf. kapitel 11.
Stk. 5.
Ingen må være medlem af mere end én arbejdsløshedskasse.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om ret til optagelse for personer, der har bopæl i udlandet, herunder
på Færøerne og i Grønland.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere
regler for anvendelsen af stk. 1 og 4, herunder for afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig
erhvervsudøvelse.
Stk. 8.
Uanset stk. 1, nr. 2, har personer, som er omfattet af den midlertidige ordning om
arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19, jf. § 53, stk. 25, ret til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse efter
reglerne i dette kapitel.
§ 42.
Et medlem, som tager erhvervsarbejde uden for arbejdsløshedskassens faglige område, skal lade
sig overflytte til en anden kasse eller udtræde af kassen.
Stk. 2.
Et medlem har ret til at blive overflyttet til en arbejdsløshedskasse, hvis betingelserne for
optagelse i den pågældende kasse er opfyldt.
Stk. 3.
Et medlem, som ikke har erhvervsarbejde, kan overflyttes til en anden arbejdsløshedskasse
med mindst 1 måneds varsel til udløbet af en udbetalingsperiode.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
om overflytning af medlemmer fra en arbejdsløshedskasse til en anden.
§ 43.
Medlemskabet ophører senest ved udgangen af den måned, hvori medlemmet når
folkepensionsalderen efter lov om social pension, jf. dog § 44, stk. 1, eller ved medlemmets død.
Kapitel 8 a
Særligt seniormedlemskab
§ 44.
Et medlem, som har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, kan overgå til et
seniormedlemskab ved udgangen af den måned, hvor medlemmet har nået folkepensionsalderen.
Stk. 2.
En person, som ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, og som har nået
folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, kan optages som seniormedlem.
Stk. 3.
Et seniormedlem har ikke ret til dagpenge eller andre ydelser efter denne lov.
Stk. 4.
Et seniormedlem har ret til hjælp til jobsøgning af arbejdsløshedskassen.
Stk. 5.
Et seniormedlem skal kun betale administrationsbidrag til arbejdsløshedskassen, jf. § 77, stk.
7.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
om optagelse af seniormedlemmer og et særligt medlemskab for seniormedlemmer.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0004.png
§ 45.
(Ophævet)
Kapitel 9
Beregning af dagpenge m.v.
§ 46.
Dagpenge ydes for indtil 160,33 timer om måneden for fuldtidsforsikrede og for indtil 130 timer
om måneden for deltidsforsikrede efter reglerne i kapitel 10. Beregning af dagpengene sker for 1 måned
ad gangen. Udbetalingen sker bagud for 1 måned.
Stk. 2.
Udbetales dagpenge ikke rettidigt, jf. stk. 1, og skyldes dette ikke medlemmets forhold,
forrentes beløbet med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5 fra forfaldsdagen, jf. dog
stk. 3. Rentebeløb, der er mindre end højeste dagpenge for en dag, jf. § 47, stk. 2, udbetales ikke.
Stk. 3.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse ved ikke rettidigt udbetalte dagpenge efter artikel 64 og 65
i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger.
Stk. 4.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse ved efterbetaling af andre ydelser fra kassen og ved
forsinket udbetaling af en skattefri præmie, jf. § 74 m. Dette gælder dog ikke godtgørelse efter lov om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Stk. 5.
Udbetaling af dagpenge sker på baggrund af medlemmets oplysninger om løntimer og
indkomst m.v. i måneden. Retten til forfaldne dagpenge falder bort, hvis oplysningerne ikke er modtaget
i arbejdsløshedskassen senest 1 måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens udløb. Retten til dagpenge
bortfalder dog ikke, hvis medlemmet har haft fyldestgørende grund til ikke at have indberettet
oplysningerne rettidigt.
Stk. 6.
De udbetalte dagpenge efterreguleres, hvis der er uoverensstemmelse mellem de af
medlemmet indberettede oplysninger og indberetningerne om løntimer og indkomst til
indkomstregisteret. Efterreguleringen foretages i udbetalingen af dagpenge for den efterfølgende måned,
jf. § 85 e.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om acontoudbetaling og tidspunktet m.v. for
efterregulering af dagpenge samt i de tilfælde, hvor arbejdsløshedskassen udbetaler dagpenge uden om
det almindelige udbetalingssystem, og undtagelse fra opfølgning herpå under særlige omstændigheder,
om dagpengenes disposition ved udgangen af måneden og om forrentning af ikke rettidigt udbetalte
dagpenge efter stk. 2-4.
§ 47.
Dagpengenes højeste beløb udgør for 1 måned 18.113 kr. pr. 1. januar 2016. Beløbet reguleres
en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf.
lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats, som for finansårene 2020-
2023 udgør 0,75. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb. Det afrundede beløb
danner grundlag for det kommende års satsregulering.
Stk. 2.
Dagpengenes højeste beløb for 1 dag fastsættes, ved at beløbet efter stk. 1, 4. pkt., divideres
med 160,33, som herefter ganges med 7,4. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Alle afledte satser for fuldtidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1, 4.
pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb.
§ 47 a.
(Ophævet)
§ 48.
Dagpengenes størrelse til det enkelte medlem beregnes på grundlag af medlemmets hidtidige
indtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. § 49. I
indtægtsgrundlaget indgår:
1) A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om
arbejdsmarkedsbidrag, indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, tillagt eget
pensionsbidrag og fratrukket arbejdsmarkedsbidrag samt tillagt eget ATP-bidrag. B-indkomst, som
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0005.png
indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved
opgørelsen, jf. dog nr. 3.
2) B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en
virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen, jf. dog nr. 3.
3) En selvstændig virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster samt
A-indkomst, som er udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, og som
fremgår af årsopgørelsen, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.
Stk. 2.
Kun indtægt i en medlemsperiode kan indgå i opgørelsen efter stk. 1. Er indtægten opnået ved
lønarbejde, medregnes kun indtægt, der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i
overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og
arbejdsvilkår. Er indtægten helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 87 i
barnets lov eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service eller § 90, nr. 11, i barnets lov,
medregnes denne indtægt ikke i opgørelsen efter 1. pkt.
Stk. 3.
Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse og ved ændring af dagpengenes højeste
beløb, jf. § 47, reguleres det enkelte medlems hidtidige indtægtsgrundlag med samme procentsats.
Stk. 4.
Der foretages en ny beregning efter stk. 1, når medlemmet bliver indplaceret i en ny
dagpengeperiode, jf. § 53, stk. 8 og 13, jf. dog § 49, stk. 5 og 6.
Stk. 5.
Dagpengene kan højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige
indtægt, jf. stk. 1, jf. dog § 48 a og § 49, stk. 5 og 6. Dagpenge efter 1. pkt., afrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
Stk. 6.
Dagpengene kan ikke overstige dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70.
Stk. 7.
Uanset stk. 6 kan dagpenge under den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk.
25, udgøre indtil 120,53 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70. Beløbet afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 8.
Uanset stk. 6 kan dagpenge til et medlem udgøre indtil 118,86 pct. af dagpengenes højeste
beløb, jf. §§ 47 og 70. Det er en betingelse, at medlemmet inden for de seneste mindst 4 år forud for
indplaceringen i en dagpengeperiode har været uafbrudt medlem af en arbejdsløshedskasse.
Stk. 9.
Satsen efter stk. 8 er endvidere betinget af, at et medlem inden for de seneste 3 år forud for
indplaceringen, jf. § 55, stk. 1, opfylder et af følgende krav:
1) Medlemmet skal have fået indberettet en indkomst på mindst 493.848 kr. (2022) som
fuldtidsforsikret medlem eller mindst 329.232 kr. (2022) som deltidsforsikret medlem, hvis
medlemmet er blevet indplaceret i en dagpengeperiode på baggrund af et indkomstkrav efter § 53,
stk. 2. Der kan pr. måned højst medregnes 20.577 kr. (2022) for et fuldtidsforsikret medlem eller
højst 13.718 kr. (2022) pr. måned for et deltidsforsikret medlem. § 53, stk. 3, nr. 1-3, og stk. 4, 6, 7,
15, 17 og 18, finder tilsvarende anvendelse.
2) Medlemmet skal have fået indberettet mindst 3.848 løntimer til indkomstregisteret som
fuldtidsforsikret medlem eller 3.120 løntimer som deltidsforsikret medlem eller have drevet
selvstændig virksomhed i et tilsvarende omfang, hvis medlemmet er blevet indplaceret på baggrund
af et beskæftigelseskrav efter § 53, stk. 8, jf. stk. 13. § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 10, 12, 14, 15, 17 og
18, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 10.
Indkomst og løntimer forud for seneste indplacering i en dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1,
kan indgå i opgørelsen efter stk. 9, nr. 1 og 2, medmindre beskæftigelsen tidligere har dannet grundlag
for en beregning efter stk. 8.
Stk. 11.
Beløbet efter stk. 8 afrundes til nærmeste hele kronebeløb og udbetales til et fuldtidsforsikret
medlem i op til 481 timer efter indplaceringen i en dagpengeperiode og i op til 390 timer til et
deltidsforsikret medlem, jf. § 55, stk. 1.
Stk. 12.
Timer med dagpenge med satsen efter stk. 8 opgøres efter § 55, stk. 4, nr. 1-4 og 6-8, dog
undtaget dagpenge udbetalt efter § 75 h. Timer med dagpenge med satsen efter stk. 8 kan inden for en
periode på 3 år fra opgørelsen efter stk. 8 overføres til en efterfølgende periode med ret til dagpenge,
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0006.png
hvis timerne med satsen efter stk. 8 ikke er blevet udbetalt i indeværende dagpengeperiode. Perioden på
3 år kan forlænges efter reglerne i § 55, stk. 5, nr. 2-4, og på grundlag af sammenhængende perioder ud
over 4 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge. 2. pkt. finder dog
ikke anvendelse, hvis medlemmet har optjent en ny ret til dagpenge med en sats efter stk. 9, nr. 2. Retten
til at få overført ikkeudbetalte timer med satsen efter stk. 8 bortfalder, hvis medlemmet udtræder af
arbejdsløshedskassen og ikke umiddelbart i forlængelse heraf bliver optaget i eller overflyttet til en ny
arbejdsløshedskasse.
§ 48 a.
Et medlem, der deltager i tilbud om en uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, modtager dagpenge med et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpenge, jf. §§
47 og 70, dog højst et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Et medlem, der påbegynder et tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats i perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. december 2020, modtager
uanset stk. 1 dagpenge med et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats, jf. §§ 47 og 70,
hvis uddannelsen fremgår af en liste udarbejdet efter § 33 a, stk. 5, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.
Stk. 3.
Et medlem modtager dagpenge med et beløb svarende til 110 pct. af medlemmets hidtidige
dagpengesats, dog højst 110 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70, hvis medlemmet
påbegynder en erhvervsuddannelse efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 49.
Indtægt efter § 48, stk. 1, nr. 1, opgøres på grundlag af indtægt, der er indberettet i henhold til
lov om et indkomstregister i de måneder, som danner grundlag for en beregningsperiode, jf. stk. 2.
Indtægt efter § 48, stk. 1, nr. 2 og 3, opgøres på grundlag af oplysninger på årsopgørelsen. B-indkomst,
som ikke er indberettet til indkomstregisteret, jf. § 48, stk. 1, nr. 2, medregnes dog i den eller de
måneder, arbejdet er udført i, og som medlemmet har oplyst på tro og love. Oplyser medlemmet ikke
om tidspunktet for arbejdets udførelse, kan B-indkomsten ikke medregnes til indtægtsgrundlaget. Det er
en forudsætning, at indkomst efter § 48, stk. 1, nr. 2, ikke indgår i en selvstændig virksomhed.
Skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, omregnes til måneder ved at dividere
overskuddet med det antal måneder, som virksomhedens regnskabsår dækker. Det er uden betydning, på
hvilket tidspunkt i løbet af regnskabsåret overskuddet er fremkommet.
Stk. 2.
Beregningsperioden opgøres som de 12 måneder med den højeste indkomst, jf. stk. 1, inden
for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden, jf. dog stk. 4. For medlemmer, som opnår
dagpengeret efter § 53, stk. 5 eller 11, beregnes dagpengenes størrelse som et gennemsnit af de 2 år med
det højeste skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster inden for de seneste 5
afsluttede indkomstår forud for ledighedens indtræden. A-indkomst udbetalt af et selskab til en ejer, som
har afgørende indflydelse, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., indgår i opgørelsen.
Stk. 3.
Beregningsperioderne, jf. stk. 2, kan forlænges efter reglerne i § 53, stk. 17, hvis der i perioden
på 24 måneder, jf. stk. 2, 1. pkt., eller perioden på 5 år, jf. stk. 2, 2. pkt., forekommer perioder, hvor
medlemmet modtager
1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
3) støtte efter barnets lov til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller efter lov om social
service eller bartnets lov til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller
4) dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til
iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den
31. marts 2022.
Stk. 4.
Foreligger der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden den
fornødne indtægt, jf. stk. 2, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i alle måneder
med indtægt inden for perioden på 24 måneder. Foreligger der ikke inden for de seneste 24 måneder
indtægt, jf. stk. 2, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i en periode på 36 måneder.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0007.png
Stk. 5.
Til medlemmer, som har opnået ret til dagpenge efter § 54, udbetales dagpenge med et beløb,
der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70, til medlemmer, der har forsørgelsespligt over
for et barn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 til
medlemmer, som ikke har forsørgelsespligt. Efter udbetaling af dagpenge med satsen i 1. pkt. i 481
timer til et fuldtidsforsikret medlem og 390 timer til et deltidsforsikret medlem, jf. § 55, stk. 4, som er
under 30 år, og som ikke har forsørgelsespligt, udbetales dagpengene med et beløb, der udgør 49,17 pct.
af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70, og til et medlem, som er fyldt 30 år, med et beløb, der udgør
62,11 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70. Hvis medlemmet under ledighed har modtaget
sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, træffer
arbejdsløshedskassen afgørelse om, hvorvidt medlemmet er omfattet af 1. eller 2. pkt. Skift af
ydelsessats efter 2. pkt. sker med virkning fra det tidspunkt, hvor et fuldtidsforsikret medlem har
modtaget dagpenge med satsen i 1. pkt. i 481 timer eller et deltidsforsikret medlem har modtaget
dagpenge med satsen i 1. pkt. i 390 timer. Skifter et medlem status som forsørger, eller fylder
medlemmet 30 år, sker skiftet af ydelsessats fra den 1. i den efterfølgende måned. Hvis medlemmet efter
uddannelsens afslutning i mindst 3 måneder har fået indberettet indtægt, der efter § 48 berettiger til
dagpenge med et højere beløb, er medlemmet dog berettiget til dette beløb, når der er forløbet mindst 6
måneder efter opnåelse af dagpengeretten, jf. § 54. Herefter beregnes medlemmets dagpenge efter § 48.
Stk. 6.
Til et medlem, der har opnået ret til dagpenge efter § 53, stk. 14, nr. 1, på grundlag af aftjening
af værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår, udbetales dagpenge med 82 pct. af højeste
dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som har forsørgelsespligt over for et barn, jf. lov om aktiv
socialpolitik, og med 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som ikke har
forsørgelsespligt. Skifter et medlem status som forsørger, sker skiftet af ydelsessats fra den 1. i den
efterfølgende måned. Har medlemmet ret til en højere dagpengesats efter § 48, kan der udbetales
dagpenge med en højere sats efter §§ 47 og 70. Har medlemmet efter afslutningen af værnepligten eller
ansættelsen på værnepligtslignende vilkår i mindst 3 måneder fået indberettet indtægt, der efter § 48
berettiger til dagpenge med et højere beløb, er medlemmet dog berettiget til dette, når der er forløbet
mindst 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten.
Stk. 7.
Udbetaling af dagpenge til en forsørger efter stk. 5 og 6 er betinget af, at barnet opholder sig
her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland. Det gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, hvis barn
opholder sig i et andet EU-/EØS-land.
Stk. 8.
Uanset stk. 3 kan et medlem vælge at forlænge beregningsperioden på 24 måneder efter stk. 2,
1. pkt., med 12 måneder, hvis der i beregningsperioden forekommer indkomst fra selvstændig
virksomhed efter § 48, stk. 1, nr. 3, for indkomståret 2020. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis
den selvstændige erhvervsdrivende kommer ud med et underskud for indkomståret 2020.
§ 50.
Uanset § 48, stk. 2, 1. pkt., kan indtægt i ikkemedlemsperioder indgå i indtægtsgrundlaget, jf. §
49, for medlemmer, der har ret til dagpenge under den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. §
53, stk. 25. Foreligger der ikke et indtægtsgrundlag efter 1. pkt., udbetales dagpengene med et fast beløb
på 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70. Den beregnede sats gælder for den periode,
medlemmet er omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning.
§ 51.
Modtager et medlem i anledning af ledighed ydelser, som ikke er omfattet af denne lov, skal
medlemmet straks underrette arbejdsløshedskassen herom, og dagpengene nedsættes, således at det
samlede månedlige ydelsesbeløb, medlemmet modtager, ikke overstiger det beløb, der kan udbetales
efter § 48, stk. 5, og § 49, stk. 5 og 6.
§ 51 a.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 49-51, herunder om fremgangsmåden ved og betingelserne for
beregning af hidtidig indtægt og dagpengesats for det enkelte medlem, sammenlægning af indtægter
som lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende, forholdsmæssig medregning af overskud, hvis
årsregnskabet ikke dækker en hel måned, og om betydningen for satsberegningen af, at et medlem har
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0008.png
afgørende indflydelse i et selskab, og at lønmodtageraktiviteter og aktiviteter fra selvstændig
virksomhed samlet ikke kan danne grundlag for en beregning, hvis der gives dagpengeret på grundlag af
selvstændig virksomhed, jf. § 49, stk. 2, 2. pkt., samt betydningen af arbejde i udlandet og
arbejdsfortjeneste for et medlem, der gør tjeneste på et skib indregistreret i Dansk Internationalt
Skibsregister (DIS), herunder regulering af den månedlige DIS-hyre.
§ 52.
Kan et medlems arbejdstid ikke kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der
ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, skal indtægten fra arbejdet omregnes
til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. dog § 53, stk. 12. Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom.
Kapitel 9 a
Særlige regler om dagpenge for unge under 25 år
§ 52 a.
Et medlem under 25 år har ret til dagpenge beregnet efter § 48, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 2-
4.
Stk. 2.
Et medlem, som ikke har gennemført en uddannelse af den i § 54 nævnte art, og som har haft
962 timers dagpenge som fuldtidsforsikret og 780 timers dagpenge som deltidsforsikret, jf. § 55, stk. 1
og 2, modtager dagpenge, der svarer til 50 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, indtil medlemmet
har haft 3.848 timers dagpenge som fuldtidsforsikret og 3.120 timers dagpenge som deltidsforsikret, jf.
§ 55, stk. 1. Det gælder dog ikke et fuldtidsforsikret medlem, der som lønmodtager inden for 3 år har
fået indberettet mindst 3.848 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, eller et deltidsforsikret
medlem, der som lønmodtager inden for 3 år har fået indberettet mindst 2.565 løntimer i henhold til lov
om et indkomstregister. Ved opgørelsen af løntimekravet i 2. pkt. medregnes timer som følge af
omregning, jf. § 53, stk. 12, af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af
selvstændig virksomhed og A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende
indflydelse, jf. § 57 a. Ved opgørelsen efter 2. pkt. finder § 53, stk. 9, nr. 2, og stk. 14 og 15, tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
Et medlem, som ikke har gennemført en uddannelse af den i § 54 nævnte art, og som har haft
962 timers dagpenge som fuldtidsforsikret og 780 timers dagpenge som deltidsforsikret, jf. § 55, stk. 1
og 2, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 50 pct. af
højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 5.
Stk. 4.
Et medlem, som har gennemført en uddannelse af den i § 54 nævnte art, og som har haft 962
timers dagpenge som fuldtidsforsikret og 780 timers dagpenge som deltidsforsikret, jf. § 55, stk. 1 og 2,
modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 82 pct. af
højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som har forsørgelsespligt over for børn, jf. lov om
aktiv socialpolitik, og med 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som ikke har
forsørgelsespligt, jf. dog stk. 5. Efter udbetaling af dagpenge med en sats efter 1. pkt. i 481 timer til et
fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer til et deltidsforsikret medlem, som ikke har forsørgelsespligt,
udbetales dagpengene med et beløb, der udgør 49,17 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70. Skift af
ydelsessats efter 2. pkt. sker med virkning fra det tidspunkt, hvor et fuldtidsforsikret medlem har
modtaget dagpenge med satsen i 1. pkt. i 481 timer eller et deltidsforsikret medlem har modtaget
dagpenge med satsen i 1. pkt. i 390 timer. § 55, stk. 4, nr. 1-4 og 6-8, finder tilsvarende anvendelse.
Skifter et medlem status som forsørger, sker skiftet af ydelsessats fra den 1. i den efterfølgende måned.
Udbetaling af dagpenge som forsørger efter 1. pkt. er betinget af, at barnet opholder sig her i riget,
bortset fra Færøerne og Grønland. Det gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, hvis barn opholder sig i et
andet EU-/EØS-land.
Stk. 5.
Ved deltagelse i tilbud efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som har en
sammenhængende varighed på under 4 uger, modtager medlemmet dog dagpenge efter stk. 1.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0009.png
Stk. 6.
Når betingelserne for skift af sats efter stk. 2, 1. og 2. pkt., indtræder, sker skiftet fra den 1. i
den efterfølgende måned. Når betingelserne for skift af sats efter stk. 3 og 4 indtræder ved påbegyndelse
eller ved ophør af deltagelse i tilbud efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sker skiftet
fra den 1. i den efterfølgende måned. Et medlem, der fylder 25 år, får beregnet dagpenge efter § 48, jf.
§§ 47 og 70, fra den 1. i måneden efter det fyldte 25. år.
§§ 52 b-52 d.
(Ophævet)
§ 52 e.
Et medlem under 25 år kan inden for de første 962 timers dagpenge som fuldtidsforsikret og
780 timers dagpenge som deltidsforsikret, jf. § 55, stk. 1, deltage i højskole- og daghøjskoleforløb i 20
timer eller derover om ugen. Under højskole- og daghøjskoleforløbet har medlemmet ret til 50 pct. af
højeste dagpenge, jf. § 47 og § 70. Medlemmet skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter de
almindelige regler.
Stk. 2.
Når betingelserne for skift af sats efter stk. 1, 2. pkt., indtræder ved påbegyndelse eller
afslutning af forløbet, sker skiftet fra den 1. i den efterfølgende måned. Et medlem, der fylder 25 år, får
beregnet dagpenge efter § 48, jf. §§ 47 og 70, fra den 1. i måneden efter det fyldte 25. år.
§ 52 f.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere
regler om anvendelsen af §§ 52 a og 52 e.
Kapitel 9 b
§§ 52 g-52 q.
(Ophævet)
Kapitel 10
Ret til dagpenge
§ 53.
Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. dog §
54.
Stk. 2.
Retten til at opnå dagpenge i de perioder, der er nævnt i § 55, stk. 1, er, jf. dog stk. 8,
endvidere betinget af:
1) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk. 5, har indkomst på mindst
223.428 kr. (2017), jf. stk. 3. Der kan højst medregnes 18.619 kr. (2017) pr. måned.
2) At et deltidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk. 5, har indkomst på mindst
148.956 kr. (2017), jf. stk. 3. Der kan højst medregnes 12.413 kr. (2017) pr. måned.
3) At medlemmet har gennemført en uddannelse, jf. § 54.
Stk. 3.
Indkomstkravet, jf. stk. 2, kan opfyldes med:
1) A- og B-indkomst indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget pensionsbidrag og eget
ATP-bidrag. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan
ikke medregnes ved opgørelsen, jf. dog nr. 3.
2) B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en
virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen, jf. dog nr. 3.
3) En virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster samt A-indkomst,
der er udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, og som fremgår af
årsopgørelsen, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3.
4) Perioder, hvor et medlem har gennemført en uddannelse, jf. § 54. 1 måneds uddannelse, jf. stk. 2,
nr. 3, svarer til opfyldelse af indkomstloftet i 1 måned efter stk. 2, nr. 1 og 2.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0010.png
Stk. 4.
B-indkomst, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, som fremgår af årsopgørelsen, omregnes til måneder ved at
dividere med 12. Fremgår B-indkomsten ikke af årsopgørelsen, fordi indkomståret endnu ikke er
afsluttet, kan B-indkomsten medregnes i den eller de måneder, hvor arbejdet er udført, på baggrund af
medlemmets oplysninger på tro og love, eller, hvis B-indkomsten er omfattet af indberetningspligt, i den
eller de måneder, hvor indkomsten er indberettet. B-indkomst efter 1. pkt. kan medregnes for en periode
svarende til optjeningsperioden i stk. 2. Medregnes B-indkomst, der ikke fremgår af årsopgørelsen,
foretages der et fradrag i opgørelsen efter 1. pkt. med en værdi svarende til den indberettede B-indkomst
pr. måned for den periode, der ligger forud for optjeningsperioden i stk. 2. Skattemæssigt overskud af
selvstændig virksomhed pr. år, jf. stk. 3, nr. 3, omregnes til måneder ved at dividere overskuddet med
det antal måneder, som virksomhedens regnskabsår dækker. Det er uden betydning, på hvilket tidspunkt
i løbet af regnskabsåret overskuddet er fremkommet.
Stk. 5.
Har et medlem ikke ret til dagpenge efter stk. 2, jf. stk. 3, er optjeningsperioden 5 år, jf. dog
stk. 17 og 18. Ved opgørelsen af indkomstkravet i optjeningsperioden på 5 år kan alene medregnes
indkomst efter stk. 3, nr. 3.
Stk. 6.
Er indkomsten opnået ved lønarbejde, medregnes kun indkomst, der er udbetalt i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført
på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Er indkomsten helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt
arbejdsfortjeneste efter § 87 i barnets lov eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service eller §
90, nr. 11, i barnets lov, medregnes indkomsten ikke efter 1. pkt.
Stk. 7.
Indkomstkravet for fuldtidsforsikrede, jf. stk. 2, nr. 1, reguleres en gang om året pr. 1. januar
med tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent tillagt 2 procentpoint. Det regulerede
beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12. Det afrundede beløb danner
grundlag for det kommende års regulering af indkomstkravet. Indkomstkravet for deltidsforsikrede, jf.
stk. 2, nr. 2, fastsættes som 2/3 af det regulerede og afrundede beløb for fuldtidsforsikrede. Det
beregnede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12. Indkomstloftet pr.
måned for fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, fastsættes ved at dele det
beregnede indkomstkrav med 12.
Stk. 8.
For et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, dog ikke medlemmer, som er
omfattet af et uddannelsesløft efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller medlemmer,
som er omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig
arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, er genoptjeningen af retten til dagpenge, jf. dog
stk. 12, betinget af, at en af følgende betingelser er opfyldt:
1) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk. 10, har haft mindst 1.924
løntimer.
2) At et deltidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk. 10, har haft mindst 1.258
løntimer.
3) At medlemmet har gennemført en uddannelse, jf. § 54.
Stk. 9.
Beskæftigelseskravet i stk. 8 kan opfyldes på følgende måder:
1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er
optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. stk. 6, kan medregnes.
2) Timer som følge af omregning, jf. stk. 12, af B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller
underskud, jf. dog nr. 3.
3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster
af selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, og A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har
afgørende indflydelse, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3.
4) Perioder, hvor et medlem har gennemført en uddannelse, jf. § 54. 1 måneds uddannelse, jf. stk. 8,
nr. 3, svarer til 160,33 timer pr. måned for fuldtidsforsikrede og 130 timer for deltidsforsikrede.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0011.png
Stk. 10.
B-indkomst, jf. stk. 9, nr. 2, som fremgår af årsopgørelsen, omregnes til måneder ved at
dividere med 12. Fremgår B-indkomsten ikke af årsopgørelsen, fordi indkomståret endnu ikke er
afsluttet, kan B-indkomsten medregnes efter omregning i den eller de måneder, hvor arbejdet er udført,
hvilket medlemmet oplyser på tro og love, eller, hvis B-indkomsten er omfattet af indberetningspligt, i
den eller de måneder, hvor indkomsten er indberettet. Foreligger der indberettet B-indkomst til
indkomstregisteret, som indgår i opgørelsen efter 1. pkt., og ligger denne forud for optjeningsperioden i
stk. 8, foretages der et fradrag i opgørelsen efter 1. pkt. med et omregnet timetal svarende til værdien af
den indberettede B-indkomst pr. måned. Skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed pr. år, jf.
stk. 9, nr. 3, omregnes til måneder ved at dividere overskuddet med det antal måneder, som
virksomhedens regnskabsår dækker. Det er uden betydning, på hvilket tidspunkt i løbet af regnskabsåret
overskuddet er fremkommet.
Stk. 11.
Har et medlem ikke ret til dagpenge efter stk. 8, jf. stk. 9, er optjeningsperioden 5 år, jf. stk.
17. Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet kan alene medregnes timer opgjort efter stk. 9, nr. 3.
Stk. 12.
Kan et medlems arbejdstid, jf. stk. 9, ikke kontrolleres ved indberetning til
indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister,
omregnes indtægten til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017). Tilsvarende gælder, hvis
medlemmet har B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, som ikke er
indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og som ikke indgår i
opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud. 1. pkt. finder anvendelse, hvis medlemmet har
medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed samt A-indkomst, der er udbetalt til ejeren
af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3. Ved omregning af indtægt til
timer, kan der højst omregnes en månedlig indkomst på 18.619 kr. for fuldtidsforsikrede og 12.413 kr.
for deltidsforsikrede (2017). Ved omregning finder stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.
Omregningssatsen reguleres én gang om året pr. 1. januar med tilpasningsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent tillagt 2 procentpoint. Ved omregning benyttes den omregningssats, som er
gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, eller det indkomstår,
som årsopgørelsen dækker.
Stk. 13.
Genoptjening af retten til dagpenge sker efter stk. 2, jf. stk. 3, når retten til dagpenge er
bortfaldet, som følge af at perioderne efter § 55, stk. 1 og 2, er udløbet, og der ikke er registrerede timer
på beskæftigelseskontoen, jf. § 55 a.
Stk. 14.
Ved opgørelsen efter stk. 2, jf. stk. 3, og stk. 8, jf. stk. 9, medregnes forhold, hvori
medlemmet
1) har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår eller
forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret eller,
2) har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller været medlem
af Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen.
Stk. 15.
Kun indberettede løntimer, indberettet indkomst, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2, og
drift af selvstændig virksomhed i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af indkomstkravet i stk. 2
og beskæftigelseskravet i stk. 8. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og
selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, og som efter
regler fastsat af beskæftigelsesministeren indberettes til medlemmets arbejdsløshedskasse af jobcenteret,
medregnes ikke.
Stk. 16.
Retten til dagpenge ophører, når medlemskabet ophører, jf. § 43, dog senest ved udgangen af
den måned, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.
Stk. 17.
Perioderne i stk. 2, jf. dog stk. 5, og stk. 8, jf. dog stk. 10, hvor indkomst- henholdsvis
beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer
følgende forhold:
1) Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, der overstiger
160,33 timer,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0012.png
3) perioder, hvor medlemmet modtager støtte efter barnets lov til pasning af handicappet eller
alvorligt sygt barn eller efter lov om social service eller barnets lov til pasning af nærtstående, der
ønsker at dø i eget hjem,
4) perioder, hvor medlemmet har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode efter udløbet
af perioden i § 55, stk. 1, jf. § 56, eller
5) perioder med dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om
adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til
og med den 31. marts 2022.
Stk. 18.
De i stk. 2, jf. dog stk. 5, og stk. 8, jf. dog stk. 10, angivne perioder, inden for hvilke
beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges ud over 2 år, jf. stk. 17, med den resterende periode,
hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter barnets lov.
Stk. 19.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om opgørelse af indkomst- og beskæftigelseskravet efter denne bestemmelse. Der kan herunder
fastsættes regler om, at indberettede løntimer eller perioder med drift af selvstændig virksomhed, der
ligger delvis i en medlemsperiode, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i forhold til
medlemsperiodens længde inden for indberetningsperioden. Der kan ligeledes fastsættes regler om, at
løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder, kan medregnes, hvis de
har betydning for opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Der kan endvidere fastsættes regler om ændring
af periodisering af indkomst indberettet til indkomstregisteret til en anden måned end
indberetningsmåneden. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke
indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af
beskæftigelseskravet. Der fastsættes herudover regler om opgørelse og afrunding af de perioder, som
kan forlænge den periode, hvor indkomst- eller beskæftigelseskravet skal være opfyldt. Der fastsættes
endvidere regler om medregning af indkomst til opfyldelsen af indkomstkravet.
Stk. 20.
Uanset stk. 1 kan en person, som har drevet selvstændig virksomhed efter § 57 a, stk. 1 og 5,
opnå ret til dagpenge, hvis personen i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. august
2020 anmoder om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41, og betaler et medlemsbidrag
svarende til 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2. Betalingen af medlemsbidraget sidestilles med 1 års
medlemskab fra optagelsestidspunktet. Det er en betingelse, at medlemmet derudover bevarer sit
medlemskab i mindst 1 år efter optagelsestidspunktet. Hvis medlemskabet afbrydes inden 1 år efter
optagelsestidspunktet, jf. 3. pkt., skal medlemmet betale et beløb til arbejdsløshedskassen svarende til
forskellen mellem 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2, og allerede indbetalte medlemsbidrag efter
optagelsen. Beløbet kan uden yderligere inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Stk. 21.
For et medlem af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed, og som endnu
ikke har opnået 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. stk. 1, finder stk. 20
tilsvarende anvendelse, dog således at den hidtidige betaling af medlemsbidrag indgår i opgørelsen af
medlemskabsperioden efter stk. 20, 1. og 2. pkt.
Stk. 22.
Uanset stk. 15 skal den del af det seneste overskud af selvstændig virksomhed erhvervet uden
for en medlemsperiode medregnes ved opgørelse af indkomstkravet i stk. 2 og beskæftigelseskravet i
stk. 8 for medlemmer omfattet af stk. 20 og 21. Det er en betingelse, at virksomhedens skattemæssige
overskud for denne periode fremgår af en årsopgørelse, som anses for afsluttet i en medlemsperiode.
Stk. 23.
For et medlem af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed, og som
opfylder kravet om 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. stk. 1, finder stk. 22
tilsvarende anvendelse. Bestemmelserne i stk. 20, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse, dog således
at den hidtidige betaling af medlemsbidrag ud over 1-årskravet i stk. 1 indgår i opgørelsen af
medlemskabsperioden efter stk. 20, 3. pkt.
Stk. 24.
Uanset stk. 1 kan en person opnå ret til dagpenge, hvis personen har modtaget kompensation
via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger for selvstændige m.v., for freelancere med både
A- og B-indkomst og for sæsonafhængige selvstændige m.v. og freelancere m.v. med både A- og B-
indkomst, Kulturministeriets kompensationsordning for kunstnere m.v. eller Kulturministeriets
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0013.png
midlertidige kunststøtteordninger inden for de sidste 2 måneder før disse ordningers udløb. Personen
skal anmode om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41, senest den 31. oktober 2020 og
skal betale et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen svarende til 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2. Stk.
20, 2.-5. pkt., og stk. 21-23 finder tilsvarende anvendelse. Uanset stk. 15 kan indberettede løntimer og
indberettet indkomst i ikkemedlemsperioder indgå i opgørelsen efter stk. 2 eller 8 og i opgørelsen af
beregningsgrundlaget efter § 49, jf. § 48. Det er en betingelse, at personen ikke modtager kompensation
for tabt omsætning eller indkomst under en kompensationsordning for selvstændige m.v., som er
relateret til covid-19 via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger.
Stk. 25.
Uanset stk. 1, 2 og 8 kan en person opnå ret til dagpenge, hvis personen er omfattet af den
midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig
arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, og anmoder om optagelse i en arbejdsløshedskasse,
jf. § 41. Det er en betingelse, at personen efterbetaler et beløb svarende til 2 måneders bidrag til
arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 77, stk. 2, for hver måned, personen skal være omfattet af den
midlertidige arbejdsfordelingsordning. Beløbet indbetales til arbejdsløshedskassen ved anmodningen
om optagelse i arbejdsløshedskassen. Det samme gælder en person, som er medlem af en
arbejdsløshedskasse, men endnu ikke opfylder kravet om 1 års medlemskab, jf. stk. 1, eller medlemmer,
som opfylder kravet om 1 års medlemskab, jf. stk. 1, men som ikke opfylder indkomst- eller
beskæftigelseskravet efter stk. 2 og 8. Forlænges perioden med arbejdsfordeling, skal medlemmet
efterbetale et yderligere beløb efter 2. pkt. svarende til periodeforlængelsen. Det er en betingelse, at
medlemmet løbende betaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2, for den periode, hvor
der modtages supplerende dagpenge i forbindelse med den midlertidige ordning om arbejdsfordeling.
Stk. 26.
Uanset stk. 1 kan en person opnå ret til dagpenge, hvis personen modtager eller har modtaget
kompensation via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger for selvstændige og freelancere
m.v. eller Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsindkomster
inden for de sidste 3 måneder før disse ordningers udløb. Personen skal anmode om optagelse i en
anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41, senest den 31. juli 2021 og skal betale et bidrag til
arbejdsløshedsforsikringen svarende til 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2. Stk. 20, 2.-5. pkt., og stk. 21
og 23 finder tilsvarende anvendelse. Uanset stk. 15 og 2. pkt. kan medlemmet vælge, at overskud af
selvstændig virksomhed for indkomstårene 2019 og 2020 kan indgå i opgørelsen efter stk. 2 eller 8 og i
opgørelsen efter § 49, jf. § 48, i forhold til opgørelsen af ret til dagpenge og beregning af
dagpengesatsen efter nærværende stykke. 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for indberettede løntimer
og indberettet indkomst i samme periode. Det er en betingelse, at medlemmet ikke samtidig modtager
kompensation for tabt omsætning eller indkomst under en kompensationsordning for selvstændige m.v.,
som er relateret til covid-19, via en af Erhvervs- eller Kulturministeriets kompensationsordninger.
§ 53 a.
(Ophævet)
§ 54.
Personer, der i medfør af regler fastsat efter stk. 4 har gennemført en erhvervsmæssig
uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddannelse i henhold til
lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov
om forberedende grunduddannelse, en akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk
erhvervsoverbygningsuddannelse, i henhold til lov om universiteter eller en
integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (igu), opnår ret til
dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig
anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning. En
erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, kan tidligst anses for
afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen.
Stk. 2.
Det er en betingelse for ret til udbetaling af dagpenge efter stk. 1, at medlemmet har bestået
Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en
danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. dog stk. 3. Hvis undervisningen afsluttes med en
karaktergivning, skal karakteren være på mindst 02 efter 7-trinsskalaen.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0014.png
Stk. 3.
Medlemmer, der ikke opfylder sprogkravet i stk. 2, har dog ret til dagpenge efter stk. 1, hvis
personen inden for 12 måneder i løbet af de seneste 24 måneder forud for ledigheden har fået indberettet
mindst 600 løntimer til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, for et fuldtidsforsikret
medlem og 400 timer for et deltidsforsikret medlem. Løntimer indberettet til indkomstregisteret forud
for medlemskab af en arbejdsløshedskasse kan medregnes i opgørelsen efter 1. pkt. Opgørelsen efter 1.
pkt. sker efter reglerne i § 53, stk. 9, nr. 1-3, stk. 10, 12 og 14, stk. 15, 2. pkt., og stk. 17 og 18.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
om anvendelse af denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes regler om betingelserne for at opnå
ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse efter bestemmelsen, herunder om, hvornår en uddannelse
kan anses for at være gennemført og normeret til mindst 18 måneder, om, hvornår en uddannelse kan
anses for afsluttet, og om mulighed for meritoverførsel af en del af en tidligere gennemført uddannelse.
Beskæftigelsesministeren kan endvidere efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om
uddannelser i dansk, som kan sidestilles med beståede prøver nævnt i stk. 2, herunder det nødvendige
karakterniveau, og dokumentation herfor. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte nærmere
regler om opgørelsen af beskæftigelseskravet på 600 timer, herunder regler for betingelserne for at
kunne sammenlægge udenlandske beskæftigelsesperioder med danske.
Dagpengeperiode og forbrug
§ 55.
Et medlem, der har opnået ret til dagpenge, jf. § 53, kan modtage dagpenge efter §§ 48, 48 a og
52 a, jf. §§ 47 og 70, i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år, jf. dog stk. 2 og § 56 b
1)
. Et
medlem, der har ret til dagpenge efter § 54, kan modtage dagpenge med satsen efter § 49, stk. 5, i
sammenlagt 1 år inden for en periode på 2 år, jf. dog stk. 2 og § 56 b. Der opnås ret til påbegyndelse af
en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det omfang, der er
nævnt i § 53, stk. 2 og 8.
Stk. 2.
Efter udløbet af perioden i stk. 1 kan et medlem, som har ret til at få forlænget
dagpengeperioden efter § 56, modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1�½ år.
Stk. 3.
Ved deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11, 13 og 14 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager medlemmet dagpenge efter stk. 1.
Stk. 4.
Forbruget af perioderne på 2 år eller 1 år efter stk. 1, 1. og 2. pkt., og perioden på højst 1 år
efter stk. 2 opgøres i timer. Ved forbruget af perioden medregnes
1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge bortset fra dagpenge udbetalt under en
arbejdsfordelingsordning og bortset fra udbetaling af dagpenge under den midlertidige
arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led
i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2022,
2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11-
14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
3) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller
private arbejdsgivere efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
4) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under
uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren,
5) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om
sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3,
6) perioder, hvor medlemmet modtager efterløn,
7) perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge, og
8) perioden efter udløb af den periode, der er nævnt i § 57 b, stk. 2, nr. 2, og indtil medlemmet
dokumenterer, at virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige
forpligtelser dermed er overdraget eller afsluttet, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 1, inden for medlemmets
dagpengeperiode.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0015.png
Stk. 5.
Perioderne på 3 år eller 2 år efter stk. 1, 1. og 2. pkt., og perioden på højst 1�½ år efter stk. 2
opgøres i hele måneder, og der medregnes ikke
1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om
sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
3) perioder med støtte efter barnets lov til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller efter
lov om social service eller barnets lov til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, og
4) perioder under en arbejdsfordelingsordning og perioder under den midlertidige
arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led
i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2022.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
for anvendelsen af denne bestemmelse, herunder regler om, at der under særlige omstændigheder ikke
skal ske indplacering i en dagpengeperiode, og om periodernes varighed og beregning efter stk. 4 og 5.
Stk. 7.
Uanset stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 medregnes perioder efter stk. 4, 2. pkt., ikke i opgørelsen af
forbruget af dagpengeperioderne fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 og fra og
med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021. Stk. 5, nr. 1-3, finder ikke anvendelse i perioderne
fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 og fra og med den 1. januar 2021 til og
med den 30. juni 2021. 1. pkt. omfatter også medlemmer, som havde ret til dagpenge efter stk. 8 den 31.
december 2020.
Stk. 8.
Uanset stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 har et medlem i umiddelbar forlængelse af udløbet af
dagpengeperioden i stk. 1, 1. pkt., og eventuel forlænget dagpengeperiode efter stk. 2 i perioden fra og
med den 1. november 2020 til og med den 31. oktober 2021 ret til dagpenge inden for en periode på 2
måneder svarende til højst 320,66 timer. Stk. 2 og 5 finder ikke anvendelse efter udløbet af perioden
med dagpenge i 1. pkt. Medlemmer, hvis dagpengeret udløber i perioden fra og med den 1. november
2021 til og med den 30. april 2022 som følge af suspension af dagpengeperioden efter stk. 7 fra og med
den 1. januar 2021 til og med 30. juni 2021, har ret til dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt
i 1. pkt., dog højst til og med den 30. juni 2022.
Beskæftigelseskonto
§ 55 a.
For et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, registreres indberettede
løntimer i henhold til lov om et indkomstregister siden seneste indplacering på en beskæftigelseskonto.
Dette gælder dog ikke medlemmer, som er omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om
adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19. Kun
løntimer m.v., som kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, jf. §
53, stk. 15, kan registreres på beskæftigelseskontoen. Der kan registreres løntimer på
beskæftigelseskontoen frem til det tidspunkt, hvor retten til dagpenge er bortfaldet, som følge af at
perioderne efter § 55, stk. 1, 2 og 8, er udløbet.
Stk. 2.
Registrerede timer på beskæftigelseskontoen bortfalder ved genoptjening af retten til
dagpenge, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
om beskæftigelseskontoen efter denne bestemmelse, herunder om, hvilke løntimer der skal registreres
på beskæftigelseskontoen, om, hvordan løntimer på beskæftigelseskontoen kan medregnes ved
opfyldelse af et nyt beskæftigelseskrav, og om nedskrivning af timer på beskæftigelseskontoen ved
reduktion af dagpengeperioden, jf. § 56 b.
Fleksibel genoptjening
§ 56.
Et medlem, hvis dagpengeperiode efter § 55, stk. 1, er udløbet, har ret til at få forlænget
dagpengeperioden på baggrund af løntimer, som er registreret på beskæftigelseskontoen, jf. § 55 a, stk.
1.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0016.png
Stk. 2.
Et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode efter stk. 1 er udløbet, har ret til at få forlænget
dagpengeperioden på baggrund af løntimer på beskæftigelseskontoen, som er registreret siden seneste
opgørelse af den forlængede dagpengeperiode.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperiode efter stk. 1 og 2 giver hver indberettet
løntime ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3 timer, jf. dog § 55, stk. 2.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
om forlængelsen af dagpengeperioden efter denne bestemmelse, herunder om arbejdsløshedskassernes
administration af forlængelsen af dagpengeperioden, om, at beskæftigelseskontoen nedskrives i forhold
til det faktiske forbrug af dagpenge, og om, at den periode, inden for hvilken et medlem har ret til at
modtage dagpenge, forlænges med hele måneder.
Karens hver fjerde måned
§ 56 a.
For et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1 og 2, nedsættes
dagpengene hver fjerde måned, jf. dog stk. 2 og 4-7, med et beløb svarende til 1 dags dagpenge for
medlemmet, jf. § 48, jf. §§ 47 og 70. 4-månedersperioderne regnes fra og med den måned, hvor
medlemmet påbegynder dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1. Nedsættelsen sker ved udbetalingen af
dagpenge for den fjerde måned.
Stk. 2.
Der sker ikke nedsættelse efter stk. 1, hvis medlemmet for perioden på de 4 måneder, jf. dog
stk. 5 og 7,
1) som fuldtidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 148 løntimer i henhold til lov om
et indkomstregister eller
2) som deltidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 97 løntimer i henhold til lov om et
indkomstregister.
Stk. 3.
Ved opgørelsen efter stk. 2 finder § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Der sker ikke nedsættelse efter stk. 1, hvis medlemmet ikke modtager dagpenge i den måned,
hvor nedsættelsen skulle være sket, jf. dog stk. 5 og 7. Har medlemmet i måneden modtaget
førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension, har deltaget i tilbud om
ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller har afviklet karantæne, skal
der dog ske nedsættelse i den førstkommende måned, hvor medlemmet modtager dagpenge. En
nedsættelse efter 2. pkt., som ikke er afviklet, bortfalder, når der påbegyndes en ny dagpengeperiode
efter § 55, stk. 1.
Stk. 5.
De angivne perioder i stk. 1 og 2 på 4 måneder forlænges med antallet af måneder, hvor
medlemmet har modtaget
1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller
3) støtte efter barnets lov til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller efter lov om social
service eller barnets lov til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Stk. 6.
Uanset stk. 5 kan der ikke ske forlængelse, hvis medlemmet i samme måned har modtaget
dagpenge bortset fra dagpenge udbetalt efter § 62, stk. 3.
Stk. 7.
De angivne perioder i stk. 1 og 2 på 4 måneder forlænges med antallet af måneder, hvor
medlemmet i hele måneden har deltaget i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7. Der vil herunder blive fastsat regler om opgørelse og
beregning af nedsættelsen efter stk. 1, om opgørelse af beskæftigelse, herunder om, at oplysninger om
beskæftigelse, som ikke er indberettet til indkomstregisteret på tidspunktet for beregningen af
nedsættelsen, kan medregnes, og om eventuel efterregulering. Der kan derudover fastsættes regler om
forhold, der kan have indflydelse på, hvornår opgørelsen af nedsættelsen skal ske.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0017.png
Stk. 9.
Uanset stk. 1, 2. pkt., medregnes perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31.
august 2020 og fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021 ikke i opgørelsen af 4-
månedersperioden. Stk. 5, nr. 1-3, finder ikke anvendelse i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og
med den 31. august 2020 og fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021. Løntimer, som
er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i perioden fra og med den 1. marts
2020 til og med den 31. august 2020 og fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021,
medregnes ved opgørelsen efter stk. 2.
Stk. 10.
Uanset stk. 1, 2. pkt., medregnes dagpenge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning til og
med den 31. marts 2022 ikke i opgørelsen af 4-månedersperioden. Tilsvarende gælder for udbetaling af
dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af
midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19. Stk. 5, nr. 1-3, finder ikke anvendelse i
perioden nævnt i 1. og 2. pkt. Løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, medregnes ved opgørelsen efter stk. 2.
Afkortning af dagpengeperioden ved omfattende brug af dagpengesystemet
§ 56 b.
Har et medlem modtaget dagpenge i sammenlagt 4 år inden for de seneste 8 år, afkortes den
periode, som medlemmet kan modtage dagpenge, jf. § 55, stk. 1 og 2, med 1 måned. Perioder med
dagpenge, som har ligget til grund for en afkortning efter 1. pkt., skal ikke medregnes ved opgørelsen af
en ny periode på 4 år inden for de seneste 8 år.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
om anvendelsen af bestemmelsen, herunder om, hvilke perioder der medregnes ved opgørelsen af
dagpengeforbruget, om opgørelse af perioden på 8 år, om administrationen af afkortningen af
dagpengeperioden, om nedskrivning af timer på beskæftigelseskontoen ved reduktion af
dagpengeperioden og om bortfald af en udestående afkortning af dagpengeperioden efter 5 år.
Udbetaling af dagpenge
§ 57.
Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11 b. Dagpenge kan
ikke udbetales for ledighedsperioder, hvor medlemmet er berettiget til en dagpengegodtgørelse fra
arbejdsgiveren, jf. § 84, medmindre andet følger af regler fastsat af beskæftigelsesministeren i medfør af
§ 84, stk. 10.
Stk. 2.
Et medlem, der anmelder tab af løn m.v. over for Lønmodtagernes Garantifond, har ret til
dagpenge eller efterløn som lån imod overdragelse af kravet til arbejdsløshedskassen som sikkerhed.
Dækker Lønmodtagernes Garantifond kun tabet for en del af en opsigelsesperiode, er retten til dagpenge
eller efterløn i resten af perioden betinget af, at medlemmet overdrager sit krav mod døds- eller
konkursboet til arbejdsløshedskassen til hel eller delvis dækning af de udbetalte dagpenge eller efterløn.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler.
Stk. 3.
En selvstændig erhvervsdrivende, jf. § 57 a, anses for ledig, når virksomheden er ophørt, jf. §
57 b.
Stk. 4.
Udbetaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis den ledige er tilmeldt som jobsøgende hos
jobcenteret. Tilmeldingen skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal opretholde kontakten
med jobcenteret i hele ledighedsperioden.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende kontakt til jobcenteret, samt i hvilke tilfælde
manglende tilmelding ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser.
Stk. 6.
Uanset stk. 3 kan medlemmer, der driver selvstændig virksomhed efter § 57 a, stk. 1 og 5, og
som har optjent ret til dagpenge og er omfattet af myndighedernes forbud mod drift af selvstændig
virksomhed som følge af covid-19, frem til og med den 31. oktober 2020 ophøre midlertidigt med drift
af selvstændig virksomhed og modtage dagpenge. Det er en betingelse for modtagelsen af dagpenge
efter 1. pkt., at det midlertidige ophør skyldes forbud mod at holde åbent som følge af covid-19.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0018.png
Medlemmet skal oplyse på tro og love, at betingelserne i 2. pkt. er opfyldt. Det er en betingelse, at
personen ikke modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst under en
kompensationsordning for selvstændige m.v., som er relateret til covid-19 via en af Erhvervsministeriets
kompensationsordninger. Uanset § 63, stk. 2, kan medlemmet modtage dagpenge fra tidspunktet for det
midlertidige ophør. Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 7.
Den selvstændige erhvervsdrivende kan kun ophøre midlertidigt én gang inden for den angivne
periode, jf. stk. 6. Ved genopstart af virksomheden bortfalder retten til dagpenge, medmindre
medlemmet ophører efter § 57 b. Medlemmet må ikke arbejde i virksomheden ud over at foretage
almindeligt tilsyn med virksomheden, mindre reparationer, oprydning, forberedelser til genåbning
foranlediget af anbefalinger fra sundhedsmyndighederne og administrativt arbejde i forbindelse med
udbetaling af løn og indbetaling og udbetaling af tilgodehavende og forfaldne regninger. Medgåede
timer herved medfører fradrag i dagpengene efter reglerne i denne paragraf og regler udstedt i medfør
heraf.
Stk. 8.
Uanset stk. 3 kan følgende medlemmer, som driver selvstændig virksomhed efter § 57 a, stk. 1
og 5, frem til og med den 30. september 2021 ophøre midlertidigt med drift af selvstændig virksomhed
og modtage dagpenge i denne periode:
1) Medlemmer, som har optjent ret til dagpenge efter § 53, stk. 2 eller 8, og som modtager eller har
modtaget kompensation via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger for selvstændige og
freelancere m.v. eller Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning for kunstnere med
kombinationsindkomster inden for de sidste 3 måneder før disse ordningers udløb.
2) Medlemmer, som er omfattet af § 53, stk. 26.
Stk. 9.
For medlemmer omfattet af stk. 8 er det en betingelse, at medlemmet ikke samtidig modtager
kompensation for tabt omsætning eller indkomst under en kompensationsordning for selvstændige m.v.,
som er relateret til covid-19, via en af Erhvervs- eller Kulturministeriets kompensationsordninger.
Uanset § 63, stk. 2, kan medlemmet modtage dagpenge fra tidspunktet for det midlertidige ophør. Stk. 7
finder tilsvarende anvendelse.
§ 57 a.
En aktivitet anses for selvstændig virksomhed, hvis et medlem er personligt beskæftiget med
en virksomhed og et eller flere af følgende forhold er opfyldt:
1) Aktiviteten er registreret med cvr-nummer eller SE-nummer, medmindre indkomst fra aktiviteten
beskattes som lønindkomst.
2) Overskud eller underskud fra aktiviteten beskattes som selvstændig erhvervsvirksomhed.
3) Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager løn udbetalt som A-indkomst fra et selskab, hvor
medlemmet har afgørende indflydelse. Et medlem har afgørende indflydelse i et selskab, hvis
medlemmet eller medlemmets ægtefælle eller nærmeste familie ejer mindst 50 pct. eller en
bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet.
4) Aktiviteten er udført af medlemmet som medarbejdende ægtefælle uden lønaftale efter
kildeskatteloven.
5) Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager B-indkomst, der indgår i en virksomhed.
Stk. 2.
Et medlems selvstændige virksomhed, jf. stk. 1, anses ved medlemmets indplacering i
dagpengeperioden som selvstændig bibeskæftigelse, når medlemmet
1) i de seneste 6 måneder forud for ledigheden i gennemsnit pr. måned har fået indberettet mindst 80
løntimer som fuldtidsforsikret eller 53 løntimer som deltidsforsikret til indkomstregisteret, jf. lov om
et indkomstregister, jf. stk. 3, og
2) har fået indberettet mindst 1 løntime til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i 5 af de
seneste 6 måneder forud for ledigheden, jf. dog stk. 4.
Stk. 3.
Ved opgørelsen efter stk. 2 medregnes perioder, hvor medlemmet har været under uddannelse,
og hvor uddannelsen har givet ret til dagpenge på dimittendvilkår, jf. § 54.
Stk. 4.
Kan et medlems arbejdstid ikke kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der
ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller medlemmet har modtaget B-
indkomst som lønmodtager, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0019.png
indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, omregnes indkomsten til
arbejdstimer med den omregningssats, som fremgår af § 53, stk. 12.
Stk. 5.
Et medlems aktivitet efter stk. 1 anses som selvstændig hovedbeskæftigelse, når aktiviteten
ikke er omfattet af stk. 2.
Stk. 6.
Et medlems aktivitet efter stk. 1 anses for formueforvaltning, når der ikke eller kun i meget
begrænset omfang er personlig beskæftigelse forbundet med aktiviteten. Formueforvaltning kan ikke
give rettigheder efter loven.
Stk. 7.
Et medlems aktivitet anses som fritidsbeskæftigelse, når aktiviteten hverken er
lønmodtageraktivitet eller aktiviteter omfattet af stk. 1, 2, 5 eller 6. Fritidsbeskæftigelse kan ikke give
rettigheder efter loven.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
om anvendelsen af stk. 1-7, herunder om definitionen af selvstændig virksomhed, om sondringen af, om
en aktivitet er selvstændig hoved- eller bibeskæftigelse, og hvilke aktiviteter der anses for
formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse. Der kan endvidere fastsættes regler om, under hvilke
betingelser en aktivitet kan skifte karakter i optjeningsperioden, jf. § 53, og i dagpengeperioden, jf. § 55,
og ændringens betydning for medlemmets rettigheder.
Ophør med drift af selvstændig virksomhed og jobsøgningsperiode
§ 57 b.
Dagpenge til et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed omfattet af § 57 a, stk. 5, kan
kun udbetales, hvis medlemmet er ophørt med at drive virksomhed.
Stk. 2.
Et medlem anses for ophørt med en virksomhed, jf. § 57 a, stk. 1, når et af følgende forhold er
opfyldt:
1) Virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser er
dermed overdraget eller afsluttet. Det skal være dokumenteret, at driftsmidler og varelager er
afskrevet, solgt, overdraget eller hjemtaget.
2) Medlemmet erklærer på tro og love ikke at drive virksomheden, ud over hvad der kan anses for
afvikling, og medlemmet er inden for 6 måneder fra tidspunktet for det erklærede ophør registreret
som ophørt hos Erhvervsstyrelsen.
3) Medlemmet udtræder som medejer af en virksomhed, og det er registreret hos Erhvervsstyrelsen,
at medlemmet ikke længere er ejer.
4) Medlemmet udtræder af et selskab med flere ejere, ændringerne i ejerforholdene er registreret hos
Erhvervsstyrelsen, og medlemmet har ikke længere afgørende indflydelse i selskabet, jf. § 57 a, stk.
1, nr. 3, 2. pkt.
5) Medlemmet omdanner et selskab til et holdingselskab (kapitalselskab) ved at dokumentere, at
formålsparagraffen for selskabet er ændret til formueforvaltning.
6) Virksomheden er gået konkurs eller solgt på tvangsauktion.
7) Virksomheden er bortforpagtet eller udlejet ved en skriftlig og gensidigt uopsigelig kontrakt i
mindst 3 år.
8) Medlemmet erklærer som medarbejdende ægtefælle på tro og love at være udtrådt af ægtefællens
virksomhed.
9) Medlemmet har som medejende ægtefælle dokumenteret, at medlemmet ikke længere er
registreret som ejer, jf. nr. 3.
Stk. 3.
Et medlem, der er ophørt med at drive virksomhed efter stk. 1, mister retten til dagpenge i en
jobsøgningsperiode på 6 måneder, hvis medlemmet i denne periode påbegynder ny selvstændig
virksomhed, jf. § 57 a, stk. 1, eller indtræder i en virksomhed eller et selskab. Perioden løber fra det
tidspunkt, hvor medlemmet anses for ophørt med virksomheden, jf. stk. 2. 1. og 2. pkt. finder
tilsvarende anvendelse på medarbejdende og medejende ægtefæller, der genindtræder i ægtefællens
virksomhed. 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den virksomhed, medlemmet er ophørt fra, er gået
konkurs.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0020.png
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
om stk. 1-3, herunder om, hvornår et medlem anses for ophørt med drift af selvstændig virksomhed,
dokumentation for ophør, hvad der forstås ved registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen, tidspunktet
for ophør, jobsøgningsperioden og opstart af ny virksomhed.
§ 58.
Efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om
1) udbetaling af dagpenge for søgnehelligdage,
2) retten til dagpenge for et medlem,
a) som under ledighed har beskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller
b) som er beskæftiget i en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem
arbejdsgiver og lønmodtagere,
3) hvilken betydning arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde, og indtægt skal have for størrelsen
af
a) dagpenge, der udbetales efter § 52 a eller § 55, samt
b) ydelser, der udbetales i henhold til lov om børnepasningsorlov.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om udbetaling af dagpenge til et medlem, som
bliver ledig på Færøerne, i Grønland eller i udlandet.
§ 59.
Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår
arbejde af kortere varighed eller driver selvstændig virksomhed af den art, der er nævnt i § 57 a, stk. 2,
kan der udbetales supplerende dagpenge. Et ledigt medlem kan modtage dagpenge under opstart af
selvstændig virksomhed, jf. § 57 a.
Stk. 2.
Udbetaling af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid,
herunder timer oplyst på tro og love, som er anvendt på selvstændig virksomhed i den pågældende
periode, og 160,33 timer. Inden for områder, hvor udbetaling af supplerende dagpenge ikke kan ske på
grundlag af arbejdstiden, sker udbetalingen, ved at indtægten ved arbejdet omregnes til timer, jf. § 52.
Stk. 3.
Særregler om supplerende dagpenge kan fastsættes for arbejdsområder, hvor forholdene
muliggør, at et ledigt medlem opnår særlig høj arbejdsløn i en begrænset arbejdstid.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.
§ 60.
Når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30
uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge
efter § 59, stk. 1, udløber retten til supplerende dagpenge, jf. dog stk. 3. Et medlem arbejder på nedsat
tid i en uge, når arbejdstiden er kortere end 37 timer. En uge indgår dog ikke i opgørelsen efter 1. pkt.,
hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 37 timer vedrørende ugen. For et
medlem, der driver selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, indgår uger i måneder, hvor medlemmet har fået
udbetalt dagpenge, i opgørelsen efter 1. pkt., uanset om der har været fradrag i dagpengene for den
selvstændige virksomhed. Starter et medlem en ny virksomhed op på et tidspunkt i løbet af en måned,
indgår hele måneden i opgørelsen efter 1. pkt. Måneder, hvori der ikke udbetales dagpenge, tæller ikke
med i opgørelsen efter 1. pkt. Måneden opgøres i uger, jf. 1. pkt. En uge, der løber hen over et
månedsskifte, indgår i tidsbegrænsningen i den måned, hvori ugen afsluttes.
Stk. 2.
Er retten til supplerende dagpenge udløbet, kan der uanset stk. 1 udbetales supplerende
dagpenge efter § 59, stk. 1, for 1 måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid. Dog medfører 1 uge,
hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.
Stk. 3.
Et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 1, har ret til at få forlænget den
periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op
til 12 uger. Forlængelsen sker på baggrund af:
1) Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, som i de seneste 12 måneder er indberettet til
indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister og ikkeindberetningspligtig B-indkomst
som oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til timer. Ved opgørelsen af den
forlængede ret til supplerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire ugeindberetninger eller to
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0021.png
14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 7, ret til yderligere 4 uger, hvor
medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.
2) Måneder, hvor et medlem driver selvstændig virksomhed efter § 57 a og ikke har modtaget
dagpenge inden for de seneste 12 måneder. Hver måned giver ret til forlængelse af perioden med
supplerende dagpenge med 4 uger. Det er en betingelse, at virksomheden har været registreret i
offentlige registre i 6 måneder på tidspunktet for udløb af perioden i stk. 1.
Stk. 4.
Forlængelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge efter stk. 3 kan ikke ske som en
kombination af løntimer og B-indkomst efter stk. 3, nr. 1, og perioder med drift af selvstændig
virksomhed efter stk. 3, nr. 2.
Stk. 5.
Et medlem, hvis forlængede periode med ret til supplerende dagpenge efter stk. 3 er udløbet,
har ret til yderligere forlængelse inden for den maksimale forlængelsesperiode i stk. 3, 1. pkt., hvis
betingelserne i stk. 3, jf. stk. 4, i øvrigt er opfyldt siden seneste opgørelse af perioden med ret til
forlængelse af supplerende dagpenge.
Stk. 6.
Et medlem er ikke omfattet af tidsbegrænsning og udløb af retten til supplerende dagpenge,
herunder udløb af en forlænget periode med supplerende dagpenge, efter stk. 1 og 3, hvis medlemmet
udelukkende arbejder på nedsat tid
1) som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse eller
2) som brandmand.
Stk. 7.
Retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes. Genoptjening af retten til supplerende
dagpenge er betinget af, at et medlem
1) som lønmodtager har fået indberettet mere end 146 løntimer i hver af seks månedsindberetninger,
mere end 34 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i hver af 13 14-
dagesindberetninger, jf. § 53, stk. 12, i henhold til lov om et indkomstregister inden for 12
sammenhængende måneder eller
2) har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed,
jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i 1 indkomstår udgør mindst 223.428 kr. (2017) og i det pågældende år
ikke har modtaget dagpenge.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
om anvendelsen af stk. 1-7. Der kan herunder fastsættes regler om arbejdsforhold, hvor der arbejdes
periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, og
om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge
udløber. Der kan desuden fastsættes regler om betydningen af drift af selvstændig virksomhed,
sammenlægning af forbrug af perioder som lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende og om
medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, jf. § 53, stk. 3, nr. 2, og stk. 9,
nr. 2.
Stk. 9.
Uanset stk. 1, 1. pkt., og stk. 3 indgår udbetaling af supplerende dagpenge i perioden fra og
med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 og fra og med den 1. januar 2021 til og med den
30. juni 2021 ikke i opgørelsen af forbrug af retten til supplerende dagpenge. 1. pkt. omfatter også
medlemmer, som havde ret til dagpenge efter stk. 10 den 31. december 2020.
Stk. 10.
Ved opgørelsen af perioderne i stk. 1, 1. pkt., og stk. 3 medregnes udbetaling af dagpenge
efter § 55, stk. 8, 1. pkt., ikke. Medlemmer, som er omfattet af suspensionen efter stk. 9, og hvis ret til
dagpenge udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 30. april 2022, har ret til
supplerende dagpenge i den periode, hvor medlemmet har ret til dagpenge efter § 55, stk. 8, dog højst til
og med den 30. juni 2022.
§ 61.
Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes, at han er omfattet af strejke
eller lockout (konflikt).
Stk. 2.
Som omfattet af konflikt anses:
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0022.png
1) et medlem af en kasse inden for hvis faglige område konflikt er iværksat, når medlemmet ved
konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den konfliktberørte virksomhed,
2) et medlem, der ved konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den konfliktberørte virksomhed, og
hvis lønvilkår må antages at ville blive direkte påvirket af konfliktens udfald.
Stk. 3.
Hvis mindst 65 pct. af de medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ikke modtager ydelser
fra kassen, bortset fra nedsatte dagpenge, efter stk. 2 anses for omfattet af en ikke overenskomststridig
konflikt, skal der lukkes for udbetaling af dagpenge til arbejdsløshedskassens medlemmer.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-3.
§ 62.
Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf.
dog stk. 3 og 4. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet
1) er aktivt arbejdssøgende, herunder registrerer jobsøgningsaktiviteter i joblog på Jobnet eller i
arbejdsløshedskassens digitale joblog,
2) kan og vil overtage arbejde med dags varsel,
3) kan og vil deltage i samtaler og aktiviteter i arbejdsløshedskassen, herunder selv booker samtaler
med arbejdsløshedskassen,
4) kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i samtaler i arbejdsløshedskassen, i jobcenteret og hos
en anden aktør, og i aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
5) giver jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan henvises til arbejde og
gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og
6) har bopæl og opholder sig i Danmark.
Stk. 2.
Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,
1) som er sygt, jf. dog stk. 3, eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang,
2) som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne,
3) som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig
frihedsberøvelse,
4) som forsørges på institution, eller
5) som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Stk. 3.
Uanset stk. 2 kan der udbetales dagpenge under de første 14 dages sygdom til et medlem, som
er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret forud herfor, jf. § 57, stk. 4. Medlemmet skal melde sig
syg hos arbejdsløshedskassen på første sygedag. Udbetaling er betinget af, at medlemmet ikke arbejder
på nedsat tid og ville være berettiget til dagpenge, hvis medlemmet ikke var sygt. I perioden med
sygdom skal medlemmet ikke være tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret efter § 57, stk. 4, og
medlemmet skal ikke være aktivt arbejdssøgende eller stå til rådighed for arbejde eller en aktiv indsats
efter stk. 1. Ydelsen udbetales for hele dage.
Stk. 4.
Et medlem, som har ret til at få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, og som efter
repatrieringslovens § 6 har fået tilladelse til at deltage i praktik eller uddannelsesforløb eller i
rekognosceringsrejser til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har
nær familiemæssig tilknytning, med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering, anses for at
opfylde rådighedsbetingelserne i stk. 1 under sin deltagelse heri.
Stk. 5.
Politiet skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis politiet træffer
afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v.
over for et medlem, som politiet har formodning om modtager dagpenge eller feriedagpenge, fordi der
er grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller
forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den
offentlige orden. Politiet skal endvidere underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis
afgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. senere omgøres eller
ophæves. Anklagemyndigheden skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis
anklagemyndigheden får formodning om, at et medlem, der ved endelig dom findes at have overtrådt
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0023.png
straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske
statsborgere m.v., modtager eller har modtaget dagpenge eller feriedagpenge.
Stk. 6.
Kriminalforsorgen skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis et
medlem, der modtager dagpenge, undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning,
herunder varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold.
Stk. 7.
Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
når myndigheden får formodning om, at et medlem modtager dagpenge, hvis
1) medlemmet bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor
a) medlemmet er varetægtsfængslet,
b) politiet eftersøger medlemmet med henblik på varetægtsfængsling eller
c) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse, eller
2) medlemmet bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor medlemmet er
idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse.
Stk. 8.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal videregive underretninger, jf. stk. 5-7, til
medlemmets arbejdsløshedskasse.
Stk. 9.
Arbejdsløshedskassen skal som følge af en dom, jf. stk. 5, 3. pkt., træffe afgørelse om
tilbagebetaling af dagpenge eller feriedagpenge, som medlemmet har modtaget under ophold i udlandet,
for den periode, som dommen omfatter. Dette gælder, uanset om arbejdsløshedskassen tidligere har
truffet afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge eller feriedagpenge for samme periode.
Stk. 10.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-3. Der kan herunder fastsættes nærmere bestemmelser
om
1) de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for
arbejdsmarkedet,
2) medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, jobcenteret og andre aktører i forbindelse med
den aktive beskæftigelsespolitik,
3) tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret og
4) dagpengemæssige konsekvenser af medlemmets manglende sygemelding på første sygedag efter
stk. 3, og i hvilke tilfælde dette ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser, om registreringer i
forbindelse med sygemeldingen og om afgrænsningen af arbejde på nedsat tid.
§ 62 a.
Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som deltager i uddannelse.
Stk. 2.
Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved deltagelse i uddannelse, hvis undervisningens
varighed er under 20 timer om ugen og uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov
om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som heltidsuddannelse. 1. pkt. finder dog ikke
anvendelse på ph.d.-uddannelser, akademiske erhvervsoverbygningsuddannelser og
erhvervskandidatuddannelser omfattet af lov om universiteter og lov om videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner. Dagpengeretten kan ligeledes bevares ved deltagelse i enkeltfagsundervisning
på gymnasialt niveau under 20 timer om ugen og i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10.
klassetrin. Dagpengeretten bevares endvidere under deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet
modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Stk. 3.
Dagpenge må dog ikke udbetales, hvis et medlem afbryder et arbejdsforhold for at deltage i
uddannelse eller undlader at afbryde uddannelsen for at påtage sig arbejde.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
om de spørgsmål, der er nævnt i stk. 1-3, herunder om medlemmets pligt til at underrette jobcenteret om
deltagelse i undervisningen.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0024.png
§ 62 b.
Uanset bestemmelsen i § 62 a, stk. 1, kan et medlem, som er fyldt 25 år, få udbetalt dagpenge
under deltagelse i uddannelse på betingelse af,
1) at medlemmet umiddelbart før ledigheden har deltaget i uddannelsen i mindst 2 år, samtidig med
at medlemmet har været i beskæftigelse,
2) at undervisningen foregår efter kl. 16 eller på lørdage og søn- og helligdage, og
3) at medlemmet ikke er selvforskyldt ledig, jf. §§ 63 og 63 a.
Stk. 2.
Dagpenge kan i resten af studietiden udbetales for en periode på sammenlagt 444 timer for et
fuldtidsforsikret medlem og 360 timer for et deltidsforsikret medlem.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1 og 2.
§ 62 c.
Uanset § 62 a, stk. 1, kan et medlem få udbetalt dagpenge under deltagelse i uddannelse til og
med den 31. marts 2022, hvis deltagelsen i uddannelsen er aftalt mellem medlemmet og arbejdsgiveren,
i forbindelse med at medlemmet er omfattet af en arbejdsfordelingsordning. 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse for medlemmer, som er omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om
adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.
Stk. 2.
Dagpenge kan kun udbetales for dage, hvor medlemmet efter arbejdsfordelingen er ledig. Der
kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse
og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens
voksenuddannelsesstøtte. Retten til dagpenge under uddannelsen ophører, når medlemmet ikke længere
er omfattet af arbejdsfordeling, medmindre medlemmet fortsat har ret til dagpenge efter § 62 a eller § 62
b.
Stk. 3.
Dagpenge må ikke udbetales, hvis medlemmet afbryder et arbejdsforhold for at deltage i
uddannelsen eller undlader at afbryde uddannelsen for at påtage sig et arbejde, som medlemmet er
henvist til af jobcenteret eller arbejdsløshedskassen.
§ 63.
Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,
1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, som pågældende er henvist til
af jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 4 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,
3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet,
4) at medlemmet under en jobsamtale uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til at indgå
aftaler om tilbud eller uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller at følge op
på indgåede aftaler om beskæftigelsesindsatsen eller kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v.,
5) at medlemmet uden fyldestgørende grund udebliver fra, afslår eller ophører i tilbud eller
uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., eller
6) at medlemmet ikke har søgt job i en kalendermåned, hvor der har været mindst 50 pct. ledighed, i
perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse ved ophør af selvstændig virksomhed, jf. §
57, stk. 3, jf. § 57 b, eller ved udtræden af medarbejdende ægtefæller med lønaftale. I disse tilfælde
udbetales dagpenge ikke for de første 3 uger efter ophøret, dog før 1 uge ved konkurs eller
tvangsauktion efter § 57 b, stk. 2, nr. 6. Ved ophør på tro og love efter § 57 b, stk. 2, nr. 2, er perioden 2
måneder. 2. og 3. pkt. finder ikke anvendelse på medlemmer, der
1) ophører med selvstændig bibeskæftigelse, jf. § 57 a, stk. 2, eller
2) er indplaceret i en dagpengeperiode uden aktuelt at modtage dagpenge og igen anmoder om at få
dagpenge.
Stk. 3.
Et medlem, som modtager dagpenge efter ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57 b, kan
maksimalt ophøre med en ny virksomhed én gang inden for hver dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1 og 2.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0025.png
Herefter er medlemmet udelukket fra at modtage dagpenge. Et medlem, som har genoptjent retten til
dagpenge efter § 53, stk. 8, kan ophøre med en ny virksomhed med ret til dagpenge, hvis medlemmet
opfylder betingelserne i § 60, stk. 7, nr. 1 eller 2, uden samtidig modtagelse af dagpenge.
Stk. 4.
Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger. Er
medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for den selvforskyldte ledighed blevet selvforskyldt
ledig, jf. stk. 1, nr. 1-5, bortfalder retten til dagpenge. Dagpengeretten er bortfaldet, indtil medlemmet
1) som fuldtidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 300
løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, i en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder, ved
månedsindberetninger eller 276 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, inden for en sammenhængende
periode, der dækker 12 uger, ved uge- eller 14-dagesindberetninger,
2) som deltidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 150
løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, i en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder, ved
månedsindberetninger eller 138 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, inden for en sammenhængende
periode på 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger, eller
3) har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed,
jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i 1 indkomstår udgør mindst 223.428 kr. (2017), og i det pågældende år
ikke har modtaget dagpenge. For et deltidsforsikret medlem skal beløbet udgøre mindst 148.956 kr.
(2017).
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4. Der kan herunder fastsættes regler om, at visse perioder,
for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen
af beskæftigelseskravet i stk. 4. Der kan desuden fastsættes regler om betydningen af drift af
selvstændig virksomhed, om medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag,
og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, jf. § 53, stk. 3,
nr. 2, og stk. 9, nr. 2, om, at medlemmet kun kan ophøre med en selvstændig virksomhed én gang i hver
dagpengeperiode, og om karensperioderne på henholdsvis 3 uger og 6 måneder.
§ 63 a.
Der kan ikke udbetales dagpenge til et medlem, som udebliver fra en samtale eller aktivitet,
som jobcenteret, en anden aktør eller arbejdsløshedskassen har indkaldt til. Når et medlem selv har
booket en samtale, sidestilles medlemmets booking med en indkaldelse. Dagpenge kan tidligst
udbetales, når medlemmet har henvendt sig om udeblivelsen til den, der har indkaldt til samtalen eller
aktiviteten.
Stk. 2.
Der kan ikke udbetales dagpenge til et medlem, som udebliver fra et tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, som medlemmet er begyndt på. Dagpenge kan tidligst udbetales, når
medlemmet igen deltager i tilbuddet.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet de nærmere
regler for anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1 og 2.
§ 64.
(Ophævet)
§ 65.
En arbejdsløshedskasse skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til medlemmer, der
retter henvendelse om spørgsmål inden for arbejdsløshedskassens sagsområde, jf. § 30.
Stk. 2.
Modtager en arbejdsløshedskasse en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens
sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette arbejdsløshedskasse eller
forvaltningsmyndighed.
Stk. 3.
Ved ledighedens indtræden skal arbejdsløshedskassen informere medlemmet om betydningen
af pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. §§ 62-63 a.
Stk. 4.
Arbejdsløshedskassen skal påse, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og har
pligt til at foretage en vurdering af medlemmets rådighed.
Stk. 5.
Det påhviler medlemmet at medvirke ved tilvejebringelsen af de oplysninger, der er
nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0026.png
Stk. 6.
Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-5 fastsættes af
beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Der kan herunder fastsættes regler
om pligt til at yde vejledning og bistand, selv om medlemmet ikke har rettet henvendelse til
arbejdsløshedskassen.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
om arbejdsløshedskassens udveksling af information med jobcenteret eller anden aktør og om
arbejdsløshedskassens pligt til at videregive oplysninger til jobcenteret eller til statistisk brug.
§ 65 a.
Arbejdsløshedskassen skal sørge for, at sager, der behandles i kassen, er oplyst i tilstrækkeligt
omfang, til at kassen kan træffe afgørelse.
Stk. 2.
Et medlem, der søger om eller modtager ydelser fra arbejdsløshedskassen, skal efter kassens
anmodning medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige, for at arbejdsløshedskassen kan
afgøre, om medlemmet har ret til ydelserne.
Stk. 3.
Medlemmet har pligt til at give arbejdsløshedskassen oplysning om ethvert forhold, der kan
have betydning for medlemmets ret til ydelser.
Stk. 4.
Arbejdsløshedskassen skal høre medlemmet, hvis medlemmet ikke er bekendt med, at kassen
er i besiddelse af, eller at kassen vil benytte bestemte oplysninger, som er til ugunst for medlemmet, og
som vil indgå i kassens oplysningsgrundlag i en afgørelse om medlemmets ret til ydelser.
Arbejdsløshedskassen skal oplyse medlemmet om baggrunden for høringen og om, at der træffes
afgørelse på det foreliggende grundlag, hvis medlemmet ikke medvirker til sagens oplysning inden for
en nærmere angivet frist.
Stk. 5.
Hvis der udbetales ydelser til medlemmet på tidspunktet for høringen efter stk. 4, skal
arbejdsløshedskassen fortsætte med at udbetale ydelserne, indtil der træffes en afgørelse, som er meddelt
medlemmet. Ydelserne skal udbetales med forbehold for, om medlemmet har ret til dem. Kassen skal
oplyse medlemmet om, at udbetalingen sker med dette forbehold, og at ydelserne skal tilbagebetales,
hvis der træffes afgørelse om, at medlemmet ikke har haft ret til ydelserne, jf. § 86, stk. 1.
Stk. 6.
Hvis medlemmet ikke medvirker til en sags oplysning, træffer arbejdsløshedskassen afgørelse
på det foreliggende grundlag.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-6. Der kan endvidere fastsættes regler om krav til
arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser.
Kapitel 11
Særregler for deltidsforsikrede
§ 66.
Reglerne i dette kapitel finder anvendelse i anerkendte arbejdsløshedskasser, som i henhold til
deres vedtægter kan optage deltidsforsikrede medlemmer, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Medlemmer, der modtager delpension i henhold til lov om delpension, kan optages som
deltidsforsikrede, uanset om det er fastsat i kassens vedtægt. Et fuldtidsforsikret medlem, som overgår
til delpension, skal overflyttes til deltidsforsikring, uanset om muligheden for deltidsforsikring er fastsat
i kassens vedtægt. Retten til at være deltidsforsikret bevares, selvom delpensionen bortfalder. Optager
kassen, i henhold til vedtægten, ikke deltidsforsikrede inden for medlemmets faglige område, er retten
til deltidsforsikring dog betinget af, at medlemmet erklærer sig villig til i tilfælde af ledighed at tage
beskæftigelse uden for kassens faglige område.
Stk. 3.
Fuldtidsforsikrede medlemmer, som efter overgang til efterløn alene har ret til efterløn efter §
74 l, stk. 2, kan efter anmodning overflyttes til deltidsforsikring ved overgangen til efterløn eller senere.
Overflytningen får tidligst virkning fra den dag, hvor kassen har modtaget medlemmets skriftlige
anmodning.
§ 67.
Som deltidsbeskæftigelse betragtes beskæftigelse, hvis varighed
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0027.png
1) for månedslønnede er højst 130 timer om måneden og
2) for uge- og 14-dageslønnede højst 30 timer om ugen beregnet som et gennemsnit for 4 uger.
§ 68.
Et fuldtidsforsikret medlem, som har deltidsbeskæftigelse, og som skriftligt anmoder kassen om
at blive overflyttet til deltidsforsikring, skal overflyttes til deltidsforsikring. Overflytningen kan tidligst
få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen modtager medlemmets anmodning.
Stk. 2.
Et fuldtidsforsikret ledigt medlem, der alene ønsker at påtage sig deltidsarbejde, kan efter
anmodning herom overflyttes til deltidsforsikring.
Stk. 3.
Et deltidsforsikret medlem skal overflyttes til fuldtidsforsikring, hvis pågældende
1) i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mere end 390 løntimer, jf. dog § 53,
stk. 12, i en sammenhængende periode på 3 måneder ved månedsindberetninger eller mere end 360
løntimer i en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger, jf. dog §
53, stk. 12, eller
2) ikke er omfattet af nr. 1 og driver selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, hvis de samlede aktiviteter
som lønmodtager eller selvstændig virksomhed efter § 53, stk. 9, nr. 1-3, jf. stk. 10, i perioderne
nævnt i nr. 1 overstiger omfanget af beskæftigelsen i § 67.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
om bestemmelserne i stk. 1-3, herunder regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i stk. 3,
om omregning af overskud af selvstændig virksomhed eller B-indkomst til timer, jf. § 53, stk. 12, og
om, at overflytning af medlemmer omfattet af stk. 3, nr. 2, finder sted, når der foreligger et afsluttet
årsregnskab.
§ 69.
(Ophævet)
§ 70.
Dagpengenes størrelse for deltidsforsikrede medlemmer er højst 2/3 af det beløb, der er fastsat
efter § 47, stk. 1, 4. pkt. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 2.
Alle afledte satser for deltidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1, 2.
pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb.
§ 71.
(Ophævet)
§ 72.
(Ophævet)
§ 73.
Når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i 130 timer om måneden, kan der ikke
udbetales dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af mindre omfang eller driver medlemmet selvstændig
virksomhed af den art, der er nævnt i § 57 a, stk. 2, kan der udbetales supplerende dagpenge. Et ledigt
medlem kan modtage dagpenge under opstart af selvstændig virksomhed, jf. § 57 a. Udbetaling af
supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og
130 timer. Inden for områder, hvor udbetaling af supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag af
arbejdstiden, sker udbetalingen, ved at indtægten ved arbejdet omregnes til timer, jf. § 52.
Stk. 2.
Når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30
uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge
efter stk. 1, udløber retten til supplerende dagpenge. Et medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når
arbejdstiden er kortere end 30 timer. En uge indgår dog ikke i opgørelsen efter 1. pkt., hvis der er
foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 30 timer vedrørende ugen. For et medlem, der
driver selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, indgår uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt
dagpenge, i opgørelsen efter 1. pkt., uanset om der har været fradrag i dagpenge for den selvstændige
virksomhed. Når et medlem starter en ny virksomhed op i løbet af en måned, indgår hele måneden også
i opgørelsen. Måneder, hvor der ikke udbetales dagpenge, tæller ikke med i opgørelsen. Måneden
opgøres i uger, jf. 1. pkt. En uge, der løber hen over et månedsskifte, indgår i opgørelsen i den måned,
hvor ugen afsluttes.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0028.png
Stk. 3.
Er retten til supplerende dagpenge udløbet, kan der uanset stk. 2 udbetales supplerende
dagpenge efter stk. 1 for en måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid. Dog medfører en uge, hvor et
medlem har arbejdet, fradrag med mindst 30 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.
Stk. 4.
Et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 2, har ret til at få forlænget den
periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge, med op
til 12 uger. Forlængelsen sker på baggrund af:
1) Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, som i de seneste 12 måneder er indberettet til
indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. Ikkeindberetningspligtig B-indkomst
skal være oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til timer. Ved opgørelsen af
den forlængede ret til supplerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire ugeindberetninger og
to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 8, ret til yderligere 4 uger, hvor
medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.
2) Måneder, hvor et medlem omfattet af § 57 a om drift af selvstændig virksomhed ikke har modtaget
dagpenge inden for de seneste 12 måneder. Hver måned giver ret til forlængelse af perioden med
supplerende dagpenge med 4 uger. Det er en betingelse, at virksomheden har været registreret i
offentlige registre i 6 måneder på tidspunktet for periodens udløb. Der kan i alt forlænges med 12
uger.
Stk. 5.
Forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge efter stk. 4 kan ikke ske som en
kombination af løntimer og B-indkomst efter stk. 4, nr. 1, og perioder med drift af selvstændig
virksomhed efter stk. 4, nr. 2.
Stk. 6.
Et medlem, hvis forlængede periode med ret til supplerende dagpenge efter stk. 4 er udløbet,
har ret til yderligere forlængelse inden for den maksimale forlængelsesperiode i stk. 4, 1. pkt., hvis
betingelserne i stk. 4, jf. stk. 5, i øvrigt er opfyldt siden seneste opgørelse af perioden med ret til
forlængelse af supplerende dagpenge.
Stk. 7.
Et medlem er ikke omfattet af tidsbegrænsning og udløb af retten til supplerende dagpenge,
herunder udløb af en forlænget periode med supplerende dagpenge, efter stk. 2 og 4, hvis medlemmet
udelukkende arbejder på nedsat tid
1) som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse eller
2) som brandmand.
Stk. 8.
Retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes. Genoptjening er betinget af, at et medlem
1) som lønmodtager har fået indberettet mere end 118 løntimer i hver af 6 månedsindberetninger,
mere end 27 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 54 løntimer i hver af 13 14-
dagesindberetninger, jf. dog § 53, stk. 11, i henhold til lov om et indkomstregister inden for 12
sammenhængende måneder eller
2) har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed,
jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i 1 indkomstår udgør mindst 148.956 kr. (2017), og i det pågældende år
ikke har modtaget dagpenge.
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
om anvendelsen af stk. 1-8. Der kan herunder fastsættes regler om arbejdsforhold, hvor der arbejdes
periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, og
om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge
udløber. Der kan desuden fastsættes regler om betydningen af drift af selvstændig virksomhed og
medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtig til indkomstregisteret.
Stk. 10.
Uanset stk. 2, 1. pkt., og stk. 4 indgår udbetaling af supplerende dagpenge i perioden fra og
med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 og fra og med den 1. januar 2021 til og med den
30. juni 2021 ikke i opgørelsen af forbrug af retten til supplerende dagpenge. 1. pkt. omfatter også
medlemmer, som havde ret til dagpenge efter stk. 11 den 31. december 2020.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0029.png
Stk. 11.
Ved opgørelsen af perioderne i stk. 2, 1. pkt., og stk. 4 medregnes udbetaling af dagpenge
efter § 55, stk. 8, 1. pkt., ikke. Medlemmer, som er omfattet af suspensionen efter stk. 10, og hvis ret til
dagpenge udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 30. april 2022, har ret til
supplerende dagpenge i den periode, hvor medlemmet har ret til dagpenge efter § 55, stk. 8, dog højst til
og med den 30. juni 2022.
Kapitel 11 a
Efterløn
Betingelser for ret til efterløn
§ 74.
Efterlønsalderen er 60 år.
Stk. 2.
Efterlønsalderen er dog
1) 60�½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til og med den 30. juni 1954,
2) 61 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til og med den 31. december 1954,
3) 61�½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til og med den 30. juni 1955,
4) 62 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1955,
5) 62�½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956,
6) 63 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958,
7) 63�½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, og
8) 64 år for personer, der er født efter den 30. juni 1959, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
For personer, der er født efter den 31. december 1962, er efterlønsalderen 3 år før
folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.
§ 74 a.
Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. dog § 74 o, som
1) har nået efterlønsalderen, jf. § 74,
2) har været medlem i mindst 30 år, jf. dog stk. 2-6,
3) har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, i 30 år, og senest fra medlemmet er fyldt 30 år, jf. dog
stk. 2-6,
4) vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed, jf. dog stk. 8-11,
5) har fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf. § 74 j, stk. 3, 4, 8 og 9, og
6) har bopæl her i riget eller i et andet EØS-land.
Stk. 2.
Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1,
nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når
efterlønsalderen, jf. § 74. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år.
Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, uafbrudt fra den 1. april 1999.
Stk. 3.
Medlemmer, der er født før den 1. januar 1959, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet om
medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og
indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når
efterlønsalderen, jf. § 74. Perioden med medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag skal dog mindst
udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer, som har indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr.
3, uafbrudt fra den 1. april 1999, er det tilstrækkeligt, at medlemsperioden udgør mindst 20 år inden for
de sidste 25 år.
Stk. 4.
Medlemmer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 31. december 1975, kan
opfylde kravet om medlemskab og efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og
indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. januar 2008 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når
efterlønsalderen, jf. § 74. Perioden med medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag skal mindst
udgøre 25 år. For medlemmer født før den 1. juli 1964, som har været uafbrudt medlem og betalt
efterlønsbidrag siden den 1. juli 1999, er det dog tilstrækkeligt, at perioden udgør mindst 20 år inden for
de sidste 25 år.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0030.png
Stk. 5.
Et medlem, der er omfattet af stk. 4, 1. og 2. pkt., skal højst indbetale efterlønsbidrag i
sammenlagt 30 år. Hvis medlemmet inden den 1. januar 2008 har indbetalt efterlønsbidrag for perioder
forud for det fyldte 35. år, får medlemmet et tilsvarende antal bidragsfrie perioder. Det samme gælder,
hvis et medlem fra det fyldte 35. år har indbetalt efterlønsbidrag i perioden fra den 1. januar 2007 til den
31. december 2007.
Stk. 6.
Medlemmer, der er født i perioden fra den 1. januar 1976 til den 31. december 1977, kan
opfylde kravet om medlemskab og efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved medlemskab og indbetaling
af efterlønsbidrag i 30 år, og senest fra medlemmet er fyldt 32 år.
Stk. 7.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan undtagelsesvis tillade, at der
ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene
i stk. 2-4 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet efterbetaler bidrag til
arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsbidrag for den pågældende periode.
Stk. 8.
Et medlem, der efter det fyldte 50. år mister dagpengeretten ved udløbet af perioden i § 55, stk.
1 og 2, og som ved fortsat indbetaling af medlems- og efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet for
ret til efterløn på det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, har ret til efterløn, selv
om arbejdskravet efter § 53 ikke er opfyldt.
Stk. 9.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i særlige tilfælde tillade, at et
medlem, der har ret til efterløn efter stk. 8, og som på grund af sygdom ikke har kunnet overgå på den
dag, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, kan overgå på et senere tidspunkt, selv om
medlemmet på overgangstidspunktet ikke opfylder betingelserne i stk. 8. Tilladelsen er betinget af, at
medlemmet på overgangstidspunktet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at medlemmet har
indgivet ansøgning om dispensation til arbejdsløshedskassen senest 1 uge efter raskmeldingen.
Stk. 10.
Et medlem har ret til efterløn, selv om medlemmet på tidspunktet for overgang til efterløn
ikke opfylder rådighedskravet efter § 62, fordi den pågældende efter barnets lov modtager støtte til
pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller efter lov om social service eller barnets lov
modtager plejevederlag for pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Stk. 11.
Et medlem, der modtager dagpenge, jf. § 62, stk. 3, anses ikke for at opfylde betingelsen i stk.
1, nr. 4. Tilsvarende gælder for et medlem, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de
første 14 dages sygdom.
Stk. 12.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere
regler om bidragsfrie perioder efter stk. 5.
Efterlønsbevis
§ 74 b.
Arbejdsløshedskassen skal med virkning fra det tidspunkt, hvor et medlem opfylder
betingelserne i § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 5 og 6, udstede et efterlønsbevis til medlemmet, medmindre
medlemmet samtidig overgår til efterløn.
Stk. 2.
Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til efterløn, selv om
medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 2, nr. 1 og
3, og stk. 3. Medlemmet skal på overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i § 74 a, dog
bortset fra stk. 1, nr. 2 og 3.
Stk. 3.
Medlemmet har ret til at få beregnet efterløn på grundlag af mindst det beregningsgrundlag, jf.
§ 48, som medlemmet havde på det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset fik virkning, hvis medlemmet
senest 3 måneder efter at have modtaget efterlønsbeviset anmoder arbejdsløshedskassen herom.
Beregningsgrundlaget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
om anvendelsen af denne bestemmelse.
Overgang til efterløn
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0031.png
§ 74 c.
Overgang til efterløn kan ske fra beskæftigelse, ledighed eller delpension. Et medlem, der
driver selvstændig virksomhed inden overgangen til efterløn, og som ikke viderefører virksomheden
efter reglerne i §§ 74 f og 74 g, kan først overgå til efterløn, når virksomheden er ophørt, jf. § 57 b, stk.
2. Ved bortforpagtning eller udlejning er det en betingelse, at dette sker ved en skriftlig og gensidig
uopsigelig kontrakt, der dækker medlemmets efterlønsperiode.
Stk. 2.
Efterløn ydes efter skriftlig ansøgning, som skal indgives til medlemmets arbejdsløshedskasse,
inden retten til dagpenge ophører. For medlemmer omfattet af § 74 a, stk. 8, skal ansøgningen indgives,
inden medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor kassen
har modtaget ansøgningen.
Stk. 3.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i særlige tilfælde tillade, at et
medlem, der ikke har ansøgt rettidigt, jf. stk. 2, kan overgå til efterløn. Beskæftigelsesministeren kan
efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at et medlem kan overgå til efterløn, selv
om der ikke er sket en indberetning af værdien af pensionsformuen, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 5.
Stk. 4.
Et medlem, der ønsker at overgå til efterløn som fuldtidsforsikret, jf. § 74 l, stk. 4, fra
delpension efter lov om delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald.
Stk. 5.
Et medlem, som modtager ydelser efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, bortset
fra invaliditetsydelse, eller som er omfattet af reglerne om fleksjob i kapitel 20 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, kan ikke samtidig modtage efterløn.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere
regler om overgang til efterløn, herunder om overgang til efterløn efter bortfald af delpension efter lov
om delpension.
§ 74 d.
Et medlem, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke genindtræde i ordningen.
Beskæftigelsesministeren kan dog efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at der
i særlige tilfælde kan ske genindtræden i efterlønsordningen.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
om medlemmets indplacering i perioden efter § 55, stk. 1, efter udtræden af efterlønsordningen.
Arbejde i efterlønsperioden
§ 74 e.
En efterlønsmodtager kan mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning, jf.
dog stk. 6 . Arbejdet må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af
medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af medlemmet eller af medlemmets
ægtefælle.
Stk. 2.
Fradrag i efterlønnen for arbejde efter stk. 1 foretages efter samme regler, som gælder for
fradrag i dagpenge, herunder reglerne om supplerende dagpenge, jf. §§ 58 og 59 og § 73, stk. 1 og 8, jf.
dog stk. 3.
Stk. 3.
Inden for de første 30.000 kroners arbejdsindtægt (2007-niveau) i et kalenderår foretages
fradrag for arbejde med kontrollabel arbejdstid, hvor timelønnen ligger under den til enhver tid
gældende omregningssats, jf. § 52, for det antal timer, der fremkommer ved at dividere indtægten med
den til enhver tid gældende omregningssats. Hvis timelønnen er under et beløb svarende til højeste
dagpenge på timebasis, jf. § 47, ansættes den dog til dette beløb. For arbejdsindtægter ud over 30.000
kr. i et kalenderår foretages fradrag efter stk. 2. Beløbet i 1. og 3. pkt. reguleres med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der udbetales ikke efterløn, hvis den
faktiske arbejdstid overstiger 128 timer om måneden for fuldtidsforsikrede eller 104 timer om måneden
for deltidsforsikrede.
Stk. 4.
Beløbsgrænsen i stk. 3 nedsættes forholdsmæssigt i de kalenderår, hvor medlemmet indtræder
i eller udtræder af efterlønsordningen.
Stk. 5.
Fradraget efter stk. 2 og 3 foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension, jf. § 74 j.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0032.png
Stk. 6.
En efterlønsmodtagers arbejde inden for sundhedsvæsenet, som er omfattet af 4.-6. pkt.,
medfører ikke fradrag i efterlønnen i perioden fra den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2024.
Det er en betingelse, at medlemmet er overgået til efterløn ved påbegyndelsen af arbejdet. For arbejde,
som er påbegyndt før den 1. januar 2023, er det alene merarbejde, der ikke medfører fradrag i
efterlønnen. Fritagelse for fradrag i efterlønnen omfatter alt arbejde på offentlige sygehuse, i
regionsdrevet lægevagt og præhospital ambulancetjeneste, i praksissektoren og inden for den
kommunale sundheds- og ældrepleje samt på privathospitaler, der udfører opgaver under regionale
udbud eller det udvidede frie sygehusvalg. Fritagelsen gælder arbejde inden for både psykiatrien og
somatikken. Fritagelsen omfatter også arbejde med at levere kommunale og regionale sundhedsydelser,
som udføres af ansatte hos private leverandører.
Stk. 7.
Arbejde i efterlønsperioden kan ikke medregnes ved optjening af indkomst- og
beskæftigelseskravet, jf. § 53, og kan ikke danne grundlag for overflytning fra deltids- til
fuldtidsforsikring, jf. § 68.
§ 74 f.
Et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart
inden overgangen til efterløn, kan drive selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, hvis arbejdstiden i
virksomheden nedsættes til og altid udgør 80,17 timer pr. måned. Det er en betingelse, at medlemmet i
hver måned i de 3 seneste hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn har haft mindre
end 30 løntimer. Ved opgørelsen af løntimer finder § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, og stk. 10 og 12, tilsvarende
anvendelse. Arbejdstidsnedsættelsen skal dokumenteres.
Stk. 2.
Et medlem kan i efterlønsperioden drive selvstændig virksomhed, der alene er baseret på
medlemmets egen arbejdskraft, jf. dog stk. 3, hvis medlemmet har drevet selvstændig virksomhed i
mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn. Det er en betingelse, at
medlemmet i hver måned i de 3 seneste hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn har
haft mindre end 30 løntimer. Ved opgørelsen af løntimer finder § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, og stk. 10 og 12,
tilsvarende anvendelse. Arbejdstiden i virksomheden skal nedsættes til højst 962 timer pr. kalenderår, og
virksomhedens skattepligtige indkomst må ikke overstige halvdelen af et gennemsnit af den
skattepligtige indkomst i virksomheden i de seneste 3 år inden overgangen til efterløn. Der kan ikke
tages hensyn til afskrivninger i efterlønsperioden, der pr. år overstiger de gennemsnitlige årlige
afskrivninger i 3-års-perioden.
Stk. 3.
En virksomhed efter stk. 2 kan dog drives sammen med ægtefællen, hvis det dokumenteres, at
den ene eller begge ægtefæller nedsætter deres arbejdstid. I særlige tilfælde kan direktøren for Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering tillade, at et medlem kan drive selvstændig virksomhed med én
ansat.
Stk. 4.
Medlemmet skal over for arbejdsløshedskassen dokumentere, at betingelserne for drift af
selvstændig virksomhed i efterlønsperioden er opfyldt.
Stk. 5.
Arbejde i en virksomhed efter stk. 1 medfører fradrag i efterlønnen med 80,17 timer pr. måned.
Arbejde i en virksomhed efter stk. 2 medfører fradrag i efterlønnen time for time, dog med mindst52
timer pr. måned. Der kan højst udbetales efterløn for 962 timer i et kalenderår. Medlemmet skal løbende
oplyse arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden. Medlemmet skal på en årlig
efterlønserklæring oplyse kassen om virksomhedens regnskab og regnskabsår, skattepligtige indkomst
og eventuel ægtefælledeltagelse.
Stk. 6.
Overstiger medlemmets timeforbrug i virksomheden det tilladte antal timer pr. måned eller i
kalenderåret, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om
tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra
begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdet i virksomheden ikke
vil overstige det tilladte antal timer i et kalenderår.
Stk. 7.
Den skattepligtige indkomst ved den selvstændige virksomhed efter stk. 2 må ikke overstige
halvdelen af den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de seneste 3 år inden overgangen til efterløn.
Der kan ikke tages hensyn til afskrivninger i efterlønsperioden, der pr. år overstiger de gennemsnitlige
årlige afskrivninger i 3-års-perioden. Overstiger den skattepligtige indkomst dette beløb, skal beløb
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0033.png
herudover modregnes eller tilbagebetales krone for krone. Hvis den gennemsnitlige skattepligtige
indkomst i de 3 forudgående år har været mindre end 80.755 kr. (2007-niveau), modregnes der kun for
indkomst, der overstiger den hidtidige skattepligtige indkomst. Hvis den gennemsnitlige skattepligtige
indkomst har været mellem 80.755 og 161.511 kr. (2007-niveau), modregnes der kun for skattepligtig
indkomst ud over 80.755 kr. (2007-niveau). Beløbene reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov
om en satsreguleringsprocent.
Stk. 8.
Selvstændig virksomhed i efterlønsperioden medregnes ikke til opfyldelse af indkomst- og
beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2 og 8.
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
om beregning af virksomhedens skattepligtige indkomst, herunder om beregning af virksomhedens
gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de seneste 3 år umiddelbart inden overgangen til efterløn, og
om modregning i efterlønnen for skattepligtig indkomst ud over det tilladte omfang. Der fastsættes
endvidere regler om, at de anførte timetal og indkomstbegrænsninger nedsættes forholdsmæssigt ved
overgang til efterløn i løbet af et kalenderår, samt om suspension af efterløn til et medlem, som driver
selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.
§ 74 g.
Et medlem kan efter tilladelse fra arbejdsløshedskassen drive selvstændig virksomhed som
bibeskæftigelse i efterlønsperioden, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan
holdes under 400 timer pr. år. Virksomhedens indtægt må ikke overstige 61.873 kr. pr. år (2007-niveau).
Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Hvis
virksomheden drives som interessentskab, medregnes alene medlemmets personlige arbejdstid i
virksomheden, og indtægten opgøres alene i forhold til medlemmets ideelle andel af virksomheden.
Stk. 2.
Arbejde i virksomheden fradrages i efterlønnen time for time. Medlemmet skal løbende oplyse
arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden og om virksomhedens indtægt. Ved
kalenderårets afslutning skal medlemmet på en årlig efterlønserklæring oplyse arbejdsløshedskassen om
virksomhedens regnskab og regnskabsår og indtægt.
Stk. 3.
Overstiger medlemmets timeforbrug i virksomheden det tilladte antal timer i kalenderåret, skal
arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den
udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det
følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdet i virksomheden ikke vil overstige det
tilladte antal timer i et kalenderår.
Stk. 4.
Overstiger indtægten i virksomheden det efter stk. 1 tilladte omfang, skal arbejdsløshedskassen
indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i
kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår,
hvis medlemmet sandsynliggør, at virksomhedens indtægt ikke vil overstige det tilladte omfang.
Stk. 5.
Selvstændig virksomhed i efterlønsperioden medregnes ikke til opfyldelse af indkomst- og
beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2 og 8.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
om udførelse af en enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed, og om
anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om definition af indtægt og om, at der kan ske opgørelse
af indtægt efter virksomhedens regnskabsår i stedet for kalenderåret, og om, at de anførte timetal og
indkomstbegrænsninger nedsættes forholdsmæssigt ved overgang til efterløn i et kalenderår. Der
fastsættes endvidere regler om suspension af efterløn til et medlem, som driver selvstændig virksomhed
som hovedbeskæftigelse.
§ 74 h.
(Ophævet)
§ 74 i.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
om, hvilken betydning arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde, og indtægter i efterlønsperioden eller
indtægter, som kommer til udbetaling i forbindelse med overgangen til efterløn, skal have for
efterlønnens størrelse.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0034.png
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
om fritagelse for fradrag i efterløn efter § 74 e, stk. 6, herunder definition af arbejde inden for
sundhedsvæsenet og krav til dokumentation heraf og definition af merarbejde.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte særlige regler
om kontrol af arbejde og indtægter for efterlønsmodtagere, som har bopæl, arbejde eller indtægter i
Grønland, på Færøerne eller i et andet EØS-land, samt om kontrol med, om efterlønsmodtageren i øvrigt
opfylder betingelserne for ret til efterløn.
Fradrag for pension
§ 74 j.
Et medlems pensionsordninger medfører fradrag i efterlønnen efter reglerne i stk. 2-13, jf. dog
§ 74 k. Fradraget foretages, inden der foretages fradrag for arbejde m.v., jf. §§ 74 e-74 i.
Stk. 2.
Reglerne i stk. 3-13 gælder for ordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, dog
ikke pensioner omfattet af § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra c-f. Reglerne gælder også for opsparing fra
Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Reglerne gælder endvidere for tilsvarende udenlandske
pensionsordninger.
Stk. 3.
Et medlem skal have opgjort værdien af alle sine pensionsordninger på tidspunktet,
umiddelbart før medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Opgørelsen foretages af arbejdsløshedskassen
på grundlag af oplysninger, jf. stk. 4, om de i stk. 2, 1. og 2. pkt., nævnte ordninger samt på grundlag af
erklæring afgivet af medlemmet om værdien umiddelbart før det tidspunkt, hvor medlemmet når
efterlønsalderen, jf. § 74, af de i stk. 2, 3. pkt., nævnte pensioner, pensioner omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, samt pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2,
nr. 2-4, og § 2, stk. 3-5. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyses et beregnet
årligt livsvarigt pensionsbeløb ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen,
jf. § 74. For alle øvrige pensionsordninger oplyses depotet. Medlemmet har endvidere pligt til over for
arbejdsløshedskassen at erklære, om oplysninger, der er indberettet efter stk. 4, er fyldestgørende.
Stk. 4.
Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder,
der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af stk. 2, 1. og 2. pkt., har pligt til at foretage
indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder kort før det tidspunkt, hvor medlemmet når
efterlønsalderen, jf. § 74. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes et
beregnet årligt livsvarigt pensionsbeløb ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor medlemmet når
efterlønsalderen, jf. § 74. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere bestemmelser
om indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen, fastsættes af skatteministeren efter
forhandling med beskæftigelsesministeren. Reglerne om redegørelse for indeholdelsen efter
skatteindberetningsloven § 9 og § 11, stk. 1, jf. § 59, stk. 1, nr. 3, og kildeskattelovens §§ 85 og 86
finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter 1. pkt. Indberetning sker elektronisk til
Skatteforvaltningen, som stiller oplysningerne til rådighed for arbejdsløshedskasserne vedrørende deres
egne medlemmer.
Stk. 5.
Ved indberetning af depotet, jf. stk. 4, 3. pkt., af aldersforsikring efter
pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og
supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A skal pengeinstitutter,
livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. foretage en bruttoficering af depotet, jf. dog 3. pkt. Den
del af ordningen, som hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter den 31. december 1979, og afkast, der
vedrører tiden efter denne dag, bruttoficeres ved at dividere depotværdien af den del med 0,627, mens
resten bruttoficeres ved at dividere med 0,767, jf. dog 3. pkt. Den del af ordningen, som hidrører fra en
arbejdstagers egne indbetalinger før den 1. januar 1972, og afkastet heraf bruttoficeres ikke. 1. og 2. pkt.
finder tilsvarende anvendelse for LD-aldersopsparing efter § 2 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Stk. 6.
For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger foretages der fradrag med
udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af det indberettede beregnede livsvarige årlige
pensionsbeløb, jf. stk. 3, 3. pkt. og stk. 4, 2. pkt. For alle øvrige ordninger beregner
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0035.png
arbejdsløshedskassen et årligt pensionsbeløb som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 4, 3. pkt.
Fradraget foretages herefter med 80 pct. af det beregnede årlige pensionsbeløb, jf. dog stk. 10 og 12.
Fradrag efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i efterlønsperioden.
Stk. 7.
Løbende udbetaling af pension, inklusive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold, medfører
uanset stk. 6 fradrag i efterlønnen fra det tidspunkt, hvor den kommer til udbetaling. Fradraget udgør 64
pct. af det udbetalte pensionsbeløb, jf. dog stk. 11 og 12.
Stk. 8.
Et medlem, som efter det tidspunkt, hvor medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74,
indbetaler på en pensionsordning omfattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven, skal løbende have
opgjort værdien heraf ved enhver indbetaling til ordningen. Principperne i stk. 3 finder tilsvarende
anvendelse. Pensionsopgørelsen indgår i beregningen efter stk. 6. Arbejdsløshedskassen har pligt til at
foretage omberegningen efter stk. 6 i forbindelse med hver yderligere indbetaling på pensionsordningen.
Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for medlemmer, der er omfattet af stk. 10.
Stk. 9.
Ved indbetaling på en pensionsordning, som er omfattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven,
efter det tidspunkt, hvor medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74, har pengeinstitutter,
livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v., jf. stk. 4, 1. pkt., pligt til at foretage indberetning ved
hver indbetaling frem til det tidspunkt, hvor retten til efterløn ophører, jf. § 75 a. Principperne i stk. 4
finder tilsvarende anvendelse. Medlemmet har en tilsvarende pligt til over for arbejdsløshedskassen at
oplyse om indbetalinger på disse pensionsordninger.
Stk. 10.
For medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, foretages der fradrag for
pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80
pct. af det indberettede beregnede livsvarige årlige pensionsbeløb, jf. stk. 3, 3. pkt. og stk. 4, 2. pkt. For
alle øvrige ordninger beregner arbejdsløshedskassen et årligt pensionsbeløb som 5 pct. af det
indberettede depot, jf. stk. 4, 3. pkt. Inden fradraget i efterlønnen beregnes, fratrækkes et bundfradrag i
det samlede årlige pensionsbeløb på 14.200 kr. (2012-niveau). Bundfradraget reguleres med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste
kronebeløb, der kan deles med 100. Fradraget foretages herefter med 60 pct. af den del af
beregningsgrundlaget, der overstiger bundfradraget. Fradrag efter denne bestemmelse foretages, uanset
om pensionen udbetales i efterlønsperioden.
Stk. 11.
For medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, medfører løbende udbetaling af pension,
inklusive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold, uanset stk. 10 fradrag i efterlønnen fra det tidspunkt,
hvor den kommer til udbetaling. Fradraget udgør 50 pct. af det udbetalte pensionsbeløb, jf. dog stk. 12.
Stk. 12.
Et medlem, der er født før den 1. januar 1956, og som tidligst overgår til efterløn, 2 år efter at
efterlønsbeviset har virkning, skal alene have foretaget fradrag efter stk. 11. Det er en betingelse, at
medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog
mindst 2.496 timer. Ved opfyldelsen af løntimekravet finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, tilsvarende
anvendelse. Ved opgørelsen af løntimekravet kan der højst medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr.
(2017) for fuldtidsforsikrede og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. For perioder, som dækker
mindre end 1 år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes efter 3. pkt., forholdsmæssigt.
Fradraget udgør 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået
udbetalt delpension efter lov om delpension.
Stk. 13.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om fradrag for pensioner og om opgørelse af beskæftigelse efter stk. 12.
Stk. 14.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningsforudsætninger
med hensyn til fradrag for pension i efterlønnen.
§ 74 k.
Pensionsopgørelsen, jf. § 74 j, tillægges pensionsbeløb, som i overensstemmelse med den
pågældende pensionsordnings aldersvilkår er udbetalt efter medlemmets fyldte 60. år, men inden
efterlønsalderen, jf. § 74. Reglerne i § 74 j, stk. 2-12, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Reglerne i stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse for udbetaling af pension, i det omfang
pensionen har medført fradrag i anden offentlig forsørgelsesydelse.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0036.png
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
om anvendelsen af denne bestemmelse.
Efterlønnens størrelse
§ 74 l.
Til et medlem, der har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15
år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, ydes efterløn med et beløb, der svarer
til den dagpengesats, medlemmet efter § 47 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på
overgangstidspunktet, jf. dog stk. 3, § 74 b, stk. 3, og § 75.
Stk. 2.
Til et deltidsforsikret medlem og til et fuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylder
betingelserne i stk. 1, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, som medlemmet efter
§ 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog stk. 3, § 74 b, stk. 3,
og § 75.
Stk. 3.
For medlemmer, der er født før den 1. juli 1959, ydes efterlønnen med et beløb, der svarer til
den dagpengesats, medlemmet efter § 47 eller § 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på
overgangstidspunktet, dog højst et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb for
henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. dog stk. 5-8, § 74 b, stk. 3, og § 75.
Stk. 4.
Et medlem, der overgår til efterløn fra delpension, har ret til efterløn efter stk. 3, hvis
medlemmet ved overgangen til delpension opfyldte betingelserne i stk. 1.
Stk. 5.
Et medlem, der er født før den 1. januar 1956, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis
medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse,
at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog
mindst 2.496 løntimer.
Stk. 6.
Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, har ret til
efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 18 måneder efter, at
efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 2.340
løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.872 løntimer.
Stk. 7.
Et medlem, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, har
ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 12 måneder efter, at
efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 1.560
løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.248 løntimer.
Stk. 8.
Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, har ret til
efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 6 måneder efter, at efterlønsbeviset
har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 780 løntimer eller som
deltidsforsikret medlem dog mindst 624 løntimer.
Stk. 9.
Ved opfyldelsen af løntimekravet i stk. 5-8 finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, tilsvarende
anvendelse. Ved opgørelsen af løntimekravet kan der højst medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr.
(2017) for fuldtidsforsikrede og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. For perioder, som dækker
mindre end 1 år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes efter 2. pkt., forholdsmæssigt.
Stk. 10.
For et medlem, der er omfattet af § 74 a, stk. 8, beregnes efterlønnens størrelse på grundlag af
lønindtægt, der er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister for de indberetningsperioder, som
danner grundlag for en beregningsperiode, jf. stk. 11 og 12.
Stk. 11.
Beregningsperioden omfatter de seneste sammenhængende indberetningsperioder forud for
ledigheden, som dækker 3 måneder ved månedsindberetninger og 12 uger ved uge- eller 14-
dagesindberetninger inden for de seneste 5 år før efterlønsalderen, jf. § 74.
Stk. 12.
For beregningsperioden skal der ved månedsindberetninger være indberettet mindst 320
løntimer og ved ugeindberetninger eller 14-dagesindberetninger mindst 296 løntimer for
fuldtidsforsikrede. For deltidsforsikrede skal der ved månedsindberetninger være indberettet mindst 195
løntimer og ved ugeindberetninger eller 14-dagesindberetninger mindst 180 løntimer.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0037.png
Stk. 13.
Har et medlem, der er omfattet af § 74 a, stk. 8, ikke indtægt, der kan benyttes til beregning af
efterlønnens størrelse, og ikke inden for de seneste 5 år før efterlønsalderen, jf. § 74, fået udbetalt
arbejdsløshedsdagpenge med en tidligere beregnet sats, udgør efterlønnen et beløb, der svarer til 82 pct.
af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 eller 70.
Stk. 14.
Et medlem, der har været berettiget til seniorjob i mere end 5 år efter lov om seniorjob, får
beregnet efterløn efter stk. 3 med udgangspunkt i den senest udbetalte dagpengesats, medmindre der i
seniorjobperioden er beskæftigelse, der kan danne grundlag for en ny beregning, jf. stk. 10-12.
Stk. 15.
Det er en betingelse for at få beregnet efterløn efter stk. 5-7, at medlemmet ikke har fået
udbetalt delpension efter lov om delpension.
Stk. 16.
Beløbene i stk. 1-3 reguleres en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages
derudover en procentsats, som for finansårene 2020-2023 udgør 0,75. Efterlønnen afrundes til nærmeste
hele kronebeløb.
Stk. 17.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om beregning af efterlønnen og om opgørelse af beskæftigelse efter stk. 5-14.
Præmieordning
§ 74 m.
Et medlem, som ikke er overgået til efterløn, kan optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8,
fra det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset har virkning, jf. dog stk. 3-7.
Stk. 2.
Et medlem kan alene optjene ret til skattefri præmie efter overgangen til efterløn, hvis
medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse,
at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog
mindst 2.496 løntimer.
Stk. 3.
Et medlem, der er født før den 1. januar 1956, kan tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf.
stk. 8, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en
betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer eller som deltidsforsikret
medlem dog mindst 2.496 løntimer.
Stk. 4.
Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, kan
tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst 18
måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har
haft mindst 2.340 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.872 løntimer.
Stk. 5.
Et medlem, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, kan
tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst 12
måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har
haft mindst 1.560 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.248 løntimer.
Stk. 6.
Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, kan
tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst 6
måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har
haft mindst 780 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 624 løntimer.
Stk. 7.
Ved opfyldelsen af løntimekravet i stk. 2-6 finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, tilsvarende
anvendelse. Ved opgørelsen af løntimekravet kan der højst medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr.
(2017) for fuldtidsforsikrede og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. For perioder, som dækker
mindre end 1 år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes efter 2. pkt., forholdsmæssigt.
Stk. 8.
Optjening af skattefri præmie er betinget af, at medlemmet, efter at betingelserne i stk. 1-6 er
opfyldt, har haft mindst 481 løntimer. Ved opfyldelsen af løntimekravet i 1. pkt. finder § 53, stk. 9, nr.
1-3, og stk. 12, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af løntimekravet kan der højst medregnes en
årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede.
For perioder, som dækker mindre end 1 år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes efter
3. pkt., forholdsmæssigt.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0038.png
Stk. 9.
Det er en betingelse for optjening af ret til en skattefri præmie, at medlemmet ikke har fået
udbetalt delpension efter lov om delpension, og at efterlønsbidraget ikke er tilbagebetalt til medlemmet.
Stk. 10.
Et medlem kan optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, indtil det tidspunkt, hvor
medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller afgår ved døden.
Stk. 11.
For medlemmer, der opfylder betingelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsikrede, jf. § 74
l, stk. 1, udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 47, jf. dog § 75. For
deltidsforsikrede medlemmer og fuldtidsforsikrede medlemmer, der ikke opfylder betingelserne i § 74 l,
stk. 1, udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 70, jf. dog § 75. Præmien
ydes for hver 481 timer, dog højst for 12 gange 481 timer.
Stk. 12.
Et medlem, som indtil optjeningsperiodens afslutning, jf. stk. 10, har været uafbrudt
fuldtidsbeskæftiget, i 3 år efter at betingelserne i stk. 1-6 er opfyldt, kan medregne 5.772 timer til
optjening af skattefri præmie.
Stk. 13.
Der kan højst medregnes 5.772 timer til optjening af præmie med fradrag for timer, hvor
medlemmet har fået udbetalt efterløn eller dagpenge. For hver måned, der er udbetalt tidlig pension efter
lov om social pension, fradrages der 160,33 timer i de 5.772 timer, som er nævnt i 1. pkt. Timer med
dagpenge, som medlemmet modtager, jf. § 62, stk. 3, fradrages ikke i de 5.772 timer, som er nævnt i 1.
pkt. For medlemmer, der har fået omregnet arbejdsindtægten til timer efter § 74 e, stk. 3, nedsættes
antallet af timer med efterløn eller dagpenge med forskellen mellem den faktiske og den beregnede
arbejdstid.
Stk. 14.
Arbejdsløshedskassen opgør arbejdets omfang, beregner præmiens størrelse og udbetaler
præmiebeløbet.
Stk. 15.
Krav på præmien kan ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning. Der kan
dog foretages modregning med eventuelle statslige tilgodehavender.
Stk. 16.
For en person, som i perioder efter efterlønsbevisets virkning på grund af beskæftigelse i et
andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale
sikringsordninger ikke har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse og samtidig ikke har fået
udbetalt efterløn efter § 74 o, reduceres den skattefri præmie opgjort efter stk. 1-14. Reduktionen
beregnes for de nævnte perioder med et beløb, der svarer til bidraget til arbejdsløshedsforsikringen efter
§ 77, stk. 2 og 3, og med et beløb til administration, der pr. år udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en
dag, jf. § 47. Beløbene opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tidspunktet for præmiens
udbetaling.
Stk. 17.
Den arbejdsløshedskasse, der udbetaler præmien til en person omfattet af stk. 16, modtager et
bidrag til administration svarende til det beløb til administration, som er fastsat i stk. 16. Bidraget
udbetales af Beskæftigelsesministeriet.
Stk. 18.
Reglerne i stk. 16 og 17 finder tilsvarende anvendelse på personer, der på grund af arbejde på
Færøerne ikke har bevaret medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af 1. november
1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring
2)
,
og som ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 o.
Stk. 19.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om administrationen af denne bestemmelse, om opgørelsen af arbejde efter stk. 1-13 og om
udbetaling af præmien.
Udbetaling af efterløn
§ 74 n.
Efterløn udbetales bagud månedsvis. § 46, stk. 1 og 5 og stk. 6, 1. pkt., finder tilsvarende
anvendelse på udbetaling af efterløn.
Stk. 2.
Ved ophør på tro og love efter § 74 c, stk. 1, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 2, kan der ikke udbetales
efterløn i indtil 2 måneder efter overgangen til efterløn. Er virksomheden ikke registreret som ophørt
hos Erhvervsstyrelsen inden for 6 måneder efter det angivne ophørstidspunkt, kan medlemmet ikke få
udbetalt efterløn, før virksomheden er registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0039.png
Stk. 3.
Efterløn kan ikke udbetales til medlemmer, der opholder sig i lande uden for EØS-området,
Grønland og Færøerne i længere tid, eller som tager bopæl der. Nærmere regler herom fastsættes af
beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.
Stk. 4.
Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, der arbejder i lande uden for EØS-området,
Grønland og Færøerne, medmindre arbejdet udføres som udsendt for en dansk arbejdsgiver.
Stk. 5.
Efterløn kan ikke udbetales, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af et medlems pas i
medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at
den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens
sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Efterløn kan
udbetales på ny, når medlemmet har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos
politiet.
Stk. 6.
Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til
danske statsborgere m.v., eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den
del af efterlønnen, der ikke er udbetalt, jf. stk. 5, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af efterløn var
opfyldt i perioden.
Stk. 7.
Et medlem har ikke ret til at få udbetalt efterløn for en periode, hvor medlemmet ved endelig
dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for
forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor medlemmet ved endelig
dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om
pas til danske statsborgere m.v.
Stk. 8.
Politiet skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis politiet træffer
afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v.
over for et medlem, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om samtidig modtager
efterløn. Politiet skal endvidere underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis afgørelsen
efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. senere omgøres eller ophæves.
Anklagemyndigheden skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis
anklagemyndigheden får formodning om, at et medlem, der ved endelig dom findes at have overtrådt
straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske
statsborgere m.v., modtager eller har modtaget efterløn.
Stk. 9.
Arbejdsløshedskassen skal som følge af en dom, jf. stk. 7, træffe afgørelse om tilbagebetaling
af efterløn, som medlemmet har modtaget under ophold i udlandet, for den periode, som dommen
omfatter. Dette gælder, uanset om arbejdsløshedskassen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling
af efterløn for samme periode.
Stk. 10.
Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som ved domstolsafgørelse eller administrativ
afgørelse er berøvet sin frihed.
Stk. 11.
Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i
landet i tilfælde, hvor
1) den pågældende er varetægtsfængslet,
2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller
3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 12.
Efterløn kan endvidere ikke udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig
straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.
Stk. 13.
Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 11, ikke af en domfældelse, efterbetales efterløn, der
ikke er udbetalt, mens medlemmet var frihedsberøvet eller unddrog sig strafforfølgning. Efterlønnen
efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis medlemmet afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.
Stk. 14.
Kriminalforsorgen skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis et
medlem, der modtager efterløn, undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning,
herunder varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0040.png
Stk. 15.
Når politiet eller kriminalforsorgen får formodning om, at et medlem, der bevidst unddrager
sig strafforfølgning, jf. stk. 11, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 12, samtidig modtager efterløn, skal
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering underrettes om unddragelsen.
Stk. 16.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal videregive underretninger, jf. stk. 14 og 15,
til medlemmets arbejdsløshedskasse.
Stk. 17.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om
retten til efterløn, hvis medlemmet er omfattet af strejke eller lockout (konflikt).
Stk. 18.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om fravigelse af medlemmets pligt til at indsende oplysninger, jf. § 46, stk. 5, 2. pkt.
Stk. 19.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelsen af stk. 1, herunder om acontoudbetaling, efterlønnens disposition ved udgangen
af måneden, tidspunktet m.v. for kvartalsvis efterregulering af efterløn og undtagelse fra opfølgning
under særlige omstændigheder.
§ 74 o.
Efterlønsmodtagere, der på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne
i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger ikke kan bevare deres
medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse, bevarer retten til efterløn efter dette kapitel. Det samme
gælder efterlønsmodtagere, der på grund af arbejde på Færøerne ikke kan bevare deres medlemskab af
en dansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og
Færøernes landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring
3)
.
Stk. 2.
Efterlønsmodtagerens hidtidige arbejdsløshedskasse administrerer udbetaling m.v. af efterløn
mod et bidrag til administration, der udbetales af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Bidraget
udgør årligt et beløb på 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47.
Stk. 3.
Efterlønnens størrelse for et år reduceres med et beløb svarende til bidraget til
arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2 og 3, samt et bidrag til administration, der pr. år udgør 1,5
gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47.
Stk. 4.
Efterlønsmodtagere, der har modtaget efterløn på Færøerne eller i et andet EØS-land efter stk.
1, og som igen tager bopæl i Danmark, skal uanset bestemmelserne i § 41 optages i den
arbejdsløshedskasse, som de var medlemmer af umiddelbart forud for overflytningen til
arbejdsløshedsforsikringen på Færøerne eller i et andet EØS-land. Dette gælder dog ikke, hvis
efterlønsmodtageren fortsat er beskæftiget på Færøerne eller i et andet EØS-land og derfor er omfattet af
arbejdsløshedsforsikringen dér.
Stk. 5.
Reglerne i kapitel 13 om tilbagebetaling og sanktioner samt reglerne om klageadgang i kapitel
16 finder tilsvarende anvendelse i forhold til efterlønsmodtagere, der er omfattet af stk. 1.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om
anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5.
Medlemmer, som har været tilmeldt fleksydelsesordningen
§ 74 p.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere
regler om anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel for medlemmer, som har været tilmeldt
fleksydelsesordningen efter lov om fleksydelse.
Fortrydelsesordning
§ 75.
Et medlem, der har fravalgt at indbetale efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, i et sådant omfang, at
medlemmet ikke vil kunne opfylde kravet om indbetaling af efterlønsbidrag, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 3, kan
få ret til efterløn efter bestemmelserne i §§ 74-74 n, jf. dog stk. 4 og 5, hvis den pågældende
1) har været uafbrudt medlem af en arbejdsløshedskasse
a) senest fra det 24. år, hvis medlemmet er født den 1. januar 1973 eller senere, eller
b) senest fra den 1. januar 1997, hvis medlemmet er født før den 1. januar 1973,
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0041.png
2) har tilmeldt sig efterlønsordningen skriftligt senest 15 år før, medlemmet når efterlønsalderen, jf. §
74, og
3) har indbetalt efterlønsbidrag i mindst 15 år.
Stk. 2.
Medlemmer, der er født i perioden fra den 1. juli 1963 til den 31. december 1970, og som har
fravalgt at indbetale efterlønsbidrag, kan tidligst tilmelde sig efterlønsordningen igen, jf. stk. 1, nr. 2, når
der er forløbet mindst 2 år fra datoen for fravalget. Dette gælder dog ikke, hvis medlemmet efter
fravalget har fået indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt, jf. § 77 a.
Stk. 3.
Et medlem, som er omfattet af stk. 2, 1. pkt., og som på fravalgstidspunktet havde ret til
bidragsfrie perioder, jf. § 74 a, stk. 5, kan tidligst genoptage indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr.
3, når der efter udløbet af perioden i stk. 2, 1. pkt., er forløbet en tid, der svarer til de bidragsfrie
perioder.
Stk. 4.
Efterlønnens størrelse til henholdsvis et fuldtidsforsikret og et deltidsforsikret medlem
fastsættes efter bestemmelserne i § 74 l, dog således at efterlønnen nedsættes i forhold til det antal år,
medlemmet ikke har indbetalt efterlønsbidrag efter § 74 a, stk. 1, nr. 3. Efterlønnen nedsættes med 2 pct.
af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, for hvert års manglende bidragsbetaling. Perioder under 1 år
medregnes i forhold til antal hele måneder.
Stk. 5.
Den skattefri præmie beregnes til henholdsvis et fuldtidsforsikret og et deltidsforsikret medlem
efter § 74 m, dog således at præmien nedsættes i forhold til det antal år, medlemmet ikke har indbetalt
efterlønsbidrag efter § 74 a, stk. 1, nr. 3. Præmien nedsættes med 4 pct. for hvert års manglende
bidragsbetaling. Perioder under 1 år medregnes i forhold til antal hele måneder.
Stk. 6.
Der kan ikke efterbetales manglende bidrag.
Stk. 7.
Et medlem kan ikke tilmeldes efterlønsordningen efter stk. 1, hvis medlemmet har fået udbetalt
efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit efter
1) § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af
efterlønsbidrag m.v.),
2) § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af
fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.),
3) lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og
fleksydelsesbidrag eller
4) lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet de nærmere
regler om anvendelsen af denne bestemmelse.
Efterlønnens ophør
§ 75 a.
Retten til efterløn ophører, når medlemskabet ophører, dog senest ved udgangen af den
måned, hvor efterlønsmodtageren når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller ved den
pågældendes død. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for efterlønsmodtagere, der er omfattet af § 74 o.
§§ 75 b-75 g.
(Ophævet)
Kapitel 11 b
Feriedagpenge
§ 75 h.
Et medlem optjener ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, hvorunder
arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser til medlemmet. Udbetaling af efterløn og godtgørelse efter lov
om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse giver
dog ikke ret til feriedagpenge.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0042.png
Stk. 2.
Et medlem optjener endvidere ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, for
hvilke medlemmet har fået udbetalt dagpenge i henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.
Stk. 3.
Retten til feriedagpenge er betinget af, at medlemmet på ferieafholdelsestidspunktet
1) er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt,
2) ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed og
3) har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn.
Stk. 4.
Uanset bestemmelsen i stk. 3, nr. 1, kan ledige medlemmer, der deltager i uddannelse og
modtager dagpenge efter denne lov, godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens
voksenuddannelsesstøtte, i stedet for disse ydelser vælge at få udbetalt optjente feriedagpenge under
uddannelsesinstitutionens ferielukning og lign.
Stk. 5.
Beregning af feriedagpengeretten efter stk. 1 sker således, at et medlem, der i hele ferieåret har
modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene ret til 5 ugers ferie med
feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning. Ferieåret går fra den 1.
september til og med den 31. august.
Stk. 6.
Optjent ferie med feriedagpenge afholdes i løbet af ferieafholdelsesperioden, som omfatter
ferieåret, hvori retten til feriedagpenge optjenes, og de efterfølgende 4 måneder fra ferieårets udgang til
kalenderårets udgang. De optjente feriedagpenge kan kun afholdes, hvis alt optjent ferie efter ferieloven
er afholdt på ferieafholdelsestidspunktet.
Stk. 7.
Uanset bestemmelserne i stk. 3 og 4 har et medlem ikke ret til feriedagpenge, hvis politiet
træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere
m.v., fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan
indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel
mod den offentlige orden.
Stk. 8.
Omgøres en afgørelse om inddragelse af medlemmets pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov
om pas til danske statsborgere m.v., eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse,
efterbetales de feriedagpenge, der er tilbagebetalt af medlemmet eller ikke er udbetalt, jf. stk. 7, hvis de
øvrige betingelser for udbetaling af feriedagpenge var opfyldt i perioden.
Stk. 9.
Uanset bestemmelserne i stk. 3 og 4 har et medlem ikke ret til feriedagpenge for en periode,
hvor medlemmet ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3,
§§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet eller § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor
medlemmet ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat efter § 2
b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.
Stk. 10.
Nærmere regler om feriedagpenge, herunder om beregning af feriedagpengeretten,
feriedagpengenes størrelse, retten til løbende optjening af feriedagpenge, afholdelse af ferie med
feriedagpenge, lediges underretning til jobcenteret om tidspunktet for feriens afholdelse og Udbetaling
Danmarks medvirken efter stk. 2, fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet.
Kapitel 11 c
Særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft
§ 75 i.
Et medlem, der deltager i tilbud om en uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, har ret til at låne et beløb svarende til forskellen mellem 80 pct. af højeste
dagpengesats, jf. §§ 47 og 70, og medlemmets hidtidige dagpengesats med fradrag af 37 pct.
Lånebeløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder ikke for medlemmer, der er omfattet af § 48 a, stk. 2.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0043.png
§ 75 j.
Et medlem, der ønsker at optage et lån efter § 75 i, skal ansøge arbejdsløshedskassen om lånet.
Lånet kan tidligst udbetales fra ansøgningstidspunktet og forudsætter, at medlemmet og
arbejdsløshedskassen underskriver et lånedokument, som angiver de nærmere betingelser for udbetaling
og tilbagebetaling af lånet.
Stk. 2.
Arbejdsløshedskassen godkender medlemmets låneansøgning og administrerer udbetalingen af
lånet. Lånebeløbet udbetales sammen med dagpengene.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om rammerne for lånets størrelse og
udbetaling af lånet.
§ 75 k.
Under deltagelse i tilbuddet om erhvervsuddannelsen forrentes lånet med 4 pct. årligt. Fra og
med dagen efter ophør i tilbuddet forrentes lånet med diskontoen plus 1 pct. Hvis den officielle diskonto
er mindre end minus 1 pct., forrentes gælden med 0,0 pct. Renten tilskrives månedligt.
§ 75 l.
Udbetaling Danmark administrerer tilbagebetalingen af lånet efter ophør af tilbuddet om
erhvervsuddannelsen.
Stk. 2.
Tilbagebetaling af lånet skal normalt begynde 1 år efter udløb af det år, hvor tilbuddet er
ophørt.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om tilbagebetaling af lånet, herunder
hvornår tilbagebetalingen senest skal påbegyndes og afsluttes.
§ 75 m.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om betaling af gebyrer i forbindelse med
opkrævning og tilbagebetaling af lånet.
§ 75 n.
Hvis medlemmet ikke overholder vilkårene for lånet, jf. § 75 j og regler fastsat i medfør af §
75 l, stk. 3, herunder ikke betaler forfaldne ydelser, kan gælden efter påkrav opsiges til skadesløs
betaling.
Stk. 2.
Krav efter stk. 1 administreres af restanceinddrivelsesmyndigheden, der søger det inddrevet
hos medlemmet.
Stk. 3.
Der skal betales rente af misligholdte lån. Renten følger renten for misligholdte studielån som
fastsat i medfør af § 36, stk. 3, i lov om statens uddannelsesstøtte.
Kapitel 12
Økonomi
Indbetaling af medlemsbidrag m.v.
§ 76.
Arbejdsløshedskassen indbetaler til staten for hvert medlem, bortset fra seniormedlemmer, jf. §
44, og medlemmer, der fritages for at betale bidrag efter § 77, stk. 10, et beløb svarende til de bidrag,
der skal indbetales efter § 77, stk. 2-5. Kassen tilvejebringer beløbet ved opkrævning af bidrag fra
medlemmerne.
Stk. 2.
Beløb efter stk. 1 indbetales månedsvis bagud og udgør for hver måned 1/12 af det årlige beløb
afrundet til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Sker indbetaling af beløbet efter stk. 1 ikke rettidigt, skal kassen betale renter af beløbet for
hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen med 1/12 af den aktuelt gældende morarente, der er fastsat
efter rentelovens § 5.
§ 77.
Medlemsbidraget omfatter et obligatorisk bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, et
frivilligt bidrag til efterlønsordningen, jf. stk. 4, et administrationsbidrag, jf. stk. 7, samt et bidrag til
finansiering af indbetalinger til ATP, jf. stk. 8. Medlemsbidraget for seniormedlemmer, jf. § 44,
omfatter kun det administrationsbidrag, der fastsættes i medfør af stk. 7.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0044.png
Stk. 2.
Bidraget til arbejdsløshedsforsikringen udgør på årsbasis 4,8 gange dagpengenes størrelse, jf.
§§ 47 og 70, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
For medlemmer under 25 år, der modtager dagpenge efter § 52 a med 50 pct. af højeste
dagpenge, fastsættes bidraget til arbejdsløshedsforsikringen på årsbasis til 1,8 gange dagpengenes
størrelse, jf. §§ 47 og 70.
Stk. 4.
Bidrag til efterlønsordningen udgør på årsbasis 7 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70,
jf. dog stk. 5. Bidraget opkræves hos medlemmer, som skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at betale
bidrag.
Stk. 5.
For fuldtidsforsikrede medlemmer, som ikke inden folkepensionsalderen, jf. lov om social
pension, vil kunne opnå ret til efterløn efter § 74 l, stk. 1, udgør bidrag til efterlønsordningen på årsbasis
7 gange dagpengenes størrelse, jf. § 70.
Stk. 6.
Bidrag til efterlønsordningen indbetales ikke af følgende grupper:
1) Medlemmer, der har indbetalt efterlønsbidrag i 30 år.
2) Medlemmer, som er overgået til efterløn eller har fået udstedt et efterlønsbevis.
3) Medlemmer, som ikke ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til
efterløn.
4) Medlemmer, som midlertidigt ikke kan tilmelde sig efterlønsordningen, jf. § 75, stk. 2, 1. pkt.
5) Medlemmer, som midlertidigt ikke kan indbetale efterlønsbidrag, jf. § 75, stk. 3.
6) Medlemmer, som har fået udbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit i medfør
af
a) § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af
efterlønsbidrag m.v.),
b) § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af
fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag
m.v.),
c) lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og
fleksydelsesbidrag eller
d) lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022.
Stk. 7.
Kassen kan fastsætte bidrag til dækning af administrationsudgifter.
Stk. 8.
Til dækning af kassens udgifter til finansiering af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
ved udbetaling af dagpenge m.v., jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 2 a, stk. 1 og 3, kan
kassen opkræve et særligt bidrag. Bidraget kan ikke opkræves af efterlønsmodtagere og af medlemmer,
der er fritaget for betaling af bidrag efter stk. 10.
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
for medlemmernes betaling af bidrag efter stk. 2-8, herunder om efterbetaling af bidrag til
efterlønsordningen.
Stk. 10.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om, at medlemmer, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet deres frihed, kan
blive fritaget for at betale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3. Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet ligeledes regler om, at medlemmer under 30 år og
medlemmer, der betaler bidrag til efterlønsordningen, jf. stk. 4, og som deltager i en erhvervsmæssig
uddannelse af den i § 54 nævnte art i nærmere angivne tilfælde efter anmodning kan fritages for betaling
af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, i en periode på sammenlagt højst 5 år. Der kan
endvidere fastsættes regler om, at andre grupper af medlemmer kan fritages for at betale bidrag til
arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, når særlige omstændigheder taler herfor.
Stk. 11.
Det skal fremgå af arbejdsløshedskassens bidragsopkrævning, hvilke bidrag det enkelte
medlem skal indbetale til henholdsvis arbejdsløshedsforsikring, efterlønsordning,
administrationsudgifter og bidrag til dækning af kassens udgifter til finansiering af bidrag til
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0045.png
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom.
§ 77 a.
Et medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag, og som skriftligt fravælger muligheden for at gå
på efterløn, har ret til at få det indbetalte bidrag tilbage, hvis medlemmet anmoder arbejdsløshedskassen
om det, inden retten til efterløn ophører, jf. § 75 a. Bidraget skal overføres til en pensionsordning
omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg, jf.
dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Et medlem kan efter anmodning få indbetalte bidrag udbetalt kontant, hvis
1) medlemmet får tilkendt førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social
pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller
tilsvarende udenlandsk lovgivning,
2) medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74, og
a) skriftligt har fravalgt muligheden for at gå på efterløn eller
b) er ophørt med at indbetale efterlønsbidrag uden at have modtaget et efterlønsbevis eller
efterløn,
3) medlemmet emigrerer og skriftligt har fravalgt muligheden for at gå på efterløn eller
4) tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen, jf. § 47, og medlemmet skriftligt
har fravalgt muligheden for at gå på efterløn.
Stk. 3.
Et medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag, og som har nået folkepensionsalderen uden at
have fået efterløn eller optjent præmie efter § 74 m, skal have det indbetalte bidrag udbetalt kontant.
Stk. 4.
Hvis et medlem dør, inden retten til efterløn er ophørt, jf. § 75 a, har boet efter medlemmet ret
til at få det indbetalte bidrag udbetalt kontant.
Stk. 5.
Tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter §§ 47 og 70, som
medlemmet har indbetalt som efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4. Ved tilbagebetalingen gælder § 49 A, stk.
2-9, i pensionsbeskatningsloven.
Stk. 6.
Beløbet efter stk. 5 fratrækkes 20 dagpengesatser, jf. §§ 47 og 70, for hver måned, der er
udbetalt efterløn til medlemmet.
Stk. 7.
Tilbagebetalingsbeløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på
tilbagebetalingstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor beløbet overføres til en pensionsordning.
Stk. 8.
Aftaler om overdragelse af retten til indbetalte efterlønsbidrag er ugyldige, ligesom indbetalte
bidrag ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning.
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
om tilbagebetaling af efterlønsbidrag efter denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes regler om, at
direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i ganske særlige tilfælde, hvor medlemmet
uden egen skyld mister retten til at overgå til efterløn, kan give tilladelse til, at efterlønsbidraget
tilbagebetales.
§ 78.
Et medlem skal betale medlemsbidrag efter § 77 til de af kassen fastsatte tidspunkter.
Medlemsbidraget skal vedrøre en nærmere angiven periode.
Stk. 2.
Et medlem, der undlader at betale det fulde medlemsbidrag rettidigt, bortset fra frivilligt
efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, slettes som medlem af kassen med virkning fra det tidspunkt, indtil
hvilket medlemmet har betalt bidrag, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Slettelse kan kun finde sted, hvis medlemmet ikke har betalt det skyldige medlemsbidrag
senest 3 uger efter, at kassen skriftligt har rykket medlemmet for restancen. Rykkerskrivelsen skal
afsendes til de medlemmer, der ved den forudgående måneds afslutning ikke har betalt det fulde
medlemsbidrag, der forfalder i denne måned. Skrivelsen skal udtrykkeligt angive, at medlemmet vil
blive slettet, hvis det skyldige medlemsbidrag ikke bliver betalt.
Stk. 4.
Hvis det skyldige medlemsbidrag, jf. stk. 2 og 3, samt senere forfaldent medlemsbidrag betales
senest 4 uger efter, at medlemmet er blevet skriftligt underrettet om slettelsen, hæves slettelsen.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0046.png
Stk. 5.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan bestemme, at fristen efter stk.
3, 1. pkt., forlænges for en kasse eller en gruppe af medlemmer af kassen, når særlige forhold medfører
væsentlige vanskeligheder for medlemmerne ved at overholde fristen.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5, herunder regler om udelukkelse fra ret til dagpenge m.v.
for medlemmer, der har undladt at betale medlemsbidrag rettidigt, og om tilbagebetaling af
medlemsbidrag.
Stk. 7.
Undlader et medlem at betale frivilligt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, rettidigt, skal kassen
rykke medlemmet for restancen. I rykkerbrevet skal det udtrykkeligt anføres, at undladelse af at betale
efterlønsbidraget kan medføre, at medlemmet mister retten til efterløn. Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom.
Stk. 8.
Arbejdsløshedskassen kan i forbindelse med udsendelse af rykkerskrivelse, jf. stk. 3 og 7,
opkræve et restancegebyr. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom.
Refusion
§ 79.
Staten yder hver kasse refusion af de udgifter, som kassen i det foregående regnskabsår har
afholdt efter kapitel 9 og 9 a, § 55, stk. 3, § 57, stk. 2, kapitel 11 a og b, § 75 i, § 77 a og § 84, stk. 6, jf.
dog §§ 38, 79, stk. 3, 80, stk. 1, og 86, stk. 4, samt efter § 175 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
Til dækning af en kasses løbende udgifter til dagpenge m.v. kan der ydes forskudsbetaling
eller acontorefusion. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 3.
Krav på refusion bortfalder, og udbetalte beløb skal tilbagebetales i det omfang, kassen ikke
efter anmodning forelægger dokumentation i overensstemmelse med regler, der fastsættes af
beskæftigelsesministeren.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan tillade, at stk. 3 fraviges, når ganske særlige omstændigheder
taler herfor.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere
regler om, at refusion af udgifter, jf. stk. 1, helt eller delvis bortfalder, hvis en arbejdsløshedskasse har
begået fejl i forbindelse med sagsbehandlingen.
§ 80.
En kasse, hvis offentlige anerkendelse er bortfaldet efter den 1. april 1966, har først ret til
refusion efter § 79, stk. 1, når der er forløbet fulde 4 regnskabsår efter meddelelse af ny anerkendelse,
og der for denne tid er indbetalt beløb til staten efter § 76, stk. 1.
Stk. 2.
Reglen i stk. 1 finder ikke anvendelse på en kasse, hvis tidligere anerkendelse bortfaldt i
henhold til § 37 som følge af, at antallet af medlemmer af kassen var lavere end fastsat i § 32, nr. 2.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at reglen i stk. 1 ikke finder anvendelse på en kasse,
hvis tidligere anerkendelse bortfaldt i henhold til § 36 eller § 38.
§ 81.
Hver kasse skal inden 15. marts tilsende direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering:
1) revideret regnskab for det sidst forløbne regnskabsår,
2) beretning om kassens virksomhed i samme tidsrum samt
3) andre oplysninger, herunder eventuelt en fortegnelse over kassens medlemmer, som direktøren
anser for nødvendige for beregningen af de udgifter, som kassen har afholdt efter kapitel 9 og 9 a, §
55, stk. 3, kapitel 11 a og b, § 75 i, og § 77 a, og af de indbetalingspligtige beløb efter § 76, jf. § 77
samt efter § 175 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
Kassens regnskabsår er kalenderåret, medmindre beskæftigelsesministeren tillader afvigelse
herfra.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0047.png
§ 82.
Kassens indtægt og formue skal holdes afsondret fra andre foreningers midler og må hverken
som lån eller gave tilflyde andre foreninger eller anvendes i andet uvedkommende øjemed.
Finansiering af udgifterne til dagpenge
§ 82 a.
(Ophævet)
Bidrag fra arbejdsgivere
§ 83.
Arbejdsgiverne skal bidrage til nedbringelse af statens udgifter til arbejdsløshedsforsikringen.
Nærmere regler herom fastsættes ved lov.
§ 84.
Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og
tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Seniormedlemmer, jf. §
44, er ikke omfattet af 1. pkt. Dagpengegodtgørelsen fastsættes som dagpengebeløbet pr. dag opgjort
efter § 47, stk. 2, for fuldtidsforsikrede. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en
dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 3. pkt. omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4
timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.
Stk. 2.
Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har
været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.
Stk. 3.
Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,
1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages
sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, eller afholdes ferie i
tilslutning til arbejdsophøret,
2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet,
3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er
nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller
4) hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold
til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person kan højst
indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.
Stk. 5.
Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2.
lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af
en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1. Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter
medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode medlemmet om at afgive en erklæring efter 1.
pkt. Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er afgivet
til arbejdsgiveren senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.
Stk. 6.
Hvis dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har arbejdsløshedskassen efter
anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen
finder, at medlemmet utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med
henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse
inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist,
og finder kassen fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til medlemmet. § 86
finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.
Stk. 7.
Samtidig med udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med en
begrundet indstilling til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, der træffer afgørelse i sagen, jf. stk. 8.
Finder Beskæftigelsesudvalget, at medlemmet er berettiget til dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren
indbetale godtgørelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering inden for en nærmere angivet
frist, som fastsættes af Beskæftigelsesudvalget.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0048.png
Stk. 8.
Tvivlsspørgsmål om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg. Beskæftigelsesudvalgets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 9.
Krav mod arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg af
omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis kravet ikke betales inden for den
fastsatte frist.
Stk. 10.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om
anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen
kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere
regler om betaling af gebyr for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs og Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekrutterings behandling af sager efter stk. 7 og 8.
Stk. 11.
Uanset stk. 1 skal arbejdsgiveren ikke betale dagpengegodtgørelse til medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, som er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om
adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19. I stedet
betaler arbejdsgiveren godtgørelse til medlemmet for hver påbegyndt måned med arbejdsfordeling.
Beløbet fastsættes som tre gange dagpengegodtgørelsen opgjort efter stk. 1, 5. pkt. Arbejdsgivere, der
pr. 31. august 2020 havde en igangværende arbejdsfordeling, og som bliver omfattet af den midlertidige
arbejdsfordeling nævnt i 1. pkt. inden udgangen af september 2020, betaler ikke godtgørelse for den
første måned under den midlertidige arbejdsfordeling, og for resten af 2020 betaler arbejdsgiveren to
gange dagpengegodtgørelser pr. måned. Dækker arbejdsfordelingen ikke en hel måned, udbetales
godtgørelsen i forhold til antallet af dage, medlemmet er omfattet af arbejdsfordelingen i den
pågældende måned. Der afrundes til nærmeste halve godtgørelsesdag, jf. stk. 1, 4. pkt. Stk. 3 og 5-8 og
§ 90 a, stk. 2, finder anvendelse, dog således at godtgørelsen udbetales sammen med lønudbetalingen
for den måned, for hvilken godtgørelsen ydes. For ugelønnede og 14-dageslønnede udbetales
godtgørelsen snarest muligt, dog senest ved virksomhedens anden lønudbetaling efter de ledighedsdage,
som der ydes dagpengegodtgørelse for.
Stk. 12.
Uanset stk. 1, 1. pkt., skal arbejdsgiveren ikke betale godtgørelse til medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet af en hjemsendelse eller arbejdsfordeling etableret efter
overenskomst eller kollektiv aftale fra og med lovens ikrafttræden til og med den 18. marts 2021.
Kapitel 12 a
Indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspension og den obligatoriske pensionsordning
Bidrag til den obligatoriske pensionsordning
§ 85.
For medlemmer, som modtager dagpenge eller feriedagpenge, dagpenge efter artikel 64 eller 65
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de
sociale sikringsordninger eller efterløn, indbetales et bidrag til den obligatoriske pensionsordning til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2.
Bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 85 a, på grundlag af ydelsen til
medlemmet efter fradrag for arbejde, indtægter og pensioner samt medlemmets eget ATP-bidrag efter §
85 c. Bidraget for 1 måned afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Bidraget til den obligatoriske pensionsordning fradrages ikke i ydelsen. Bidraget til den
obligatoriske pensionsordning betales af staten.
§ 85 a.
Bidraget til den obligatoriske pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0049.png
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
§ 85 b.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af bidrag til den obligatoriske
pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og om
tilbagebetaling af bidrag.
Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
§ 85 c.
For medlemmer, som modtager dagpenge efter denne lov eller dagpenge efter artikel 64 eller
65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale
sikringsordninger, indbetales der, jf. § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, et bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, der udgør det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time,
der udbetales dagpenge for.
Stk. 3.
Bidraget efter stk. 1 for dagpengemodtagere betales af dagpengemodtageren med 1/3, af
arbejdsløshedskassen med 1/3 og af arbejdsgivere, som er omfattet af stk. 12, med 1/3, jf. dog stk. 5.
Stk. 4.
ATP-bidraget for medlemmer, der modtager dagpenge efter artikel 64 eller 65 i forordning
(EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, betales af dagpengemodtageren med
en tredjedel, arbejdsløshedskassen med en tredjedel og arbejdsgivere omfattet af stk. 12 med en
tredjedel.
Stk. 5.
Bidraget efter stk. 1 for dagpengemodtagere betales af dagpengemodtageren med 1/3 og af
staten med 2/3, når dagpengemodtageren deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11, 13 eller 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 6.
Hver bidragsandel efter stk. 3-5 for 1 måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 7.
Arbejdsløshedskassen fratrækker medlemmets del af bidraget ved udbetalingen af dagpengene
med henblik på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.
Stk. 8.
Arbejdsløshedskassens andel af bidraget, jf. stk. 3 og 4, fastsættes som et bidrag pr. medlem,
og bidragets størrelse beregnes af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter
nærmere af beskæftigelsesministeren fastsatte regler.
Stk. 9.
Statens andel af bidraget, jf. stk. 5, indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert
kvartals udløb.
Stk. 10.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidrag efter stk. 3-9 og 14 samt om indberetning
herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 11.
Indbetaler kassen ikke bidrag rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 3-5, og regler udstedt i
medfør af § 17, stk. 8, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.
Stk. 12.
Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 3 og 4, skal private arbejdsgivere,
der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet
om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på Færøerne og i Grønland.
Stk. 13.
Private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., og som alene
er registreret efter momsloven som følge af køb af varer, som er nævnt i § 46, stk. 1, nr. 8-10, i
momsloven, i Danmark eller inden for det øvrige EU, kan efter ansøgning til Arbejdsmarkedets
Tillægspension fritages for pligt til at betale finansieringsbidrag efter stk. 12.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0050.png
Stk. 14.
Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår
opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.
Stk. 15.
Finansieringsbidrag efter stk. 14 kan opkræves sammen med de øvrige bidrag, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan indgå i den
fælles opkrævning.
Stk. 16.
Finansieringsbidraget fra arbejdsgivere fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling
fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger,
herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse.
Stk. 17.
De private arbejdsgiveres finansieringsbidrag efter stk. 16 nedsættes med et beløb, der årligt
fastsættes af beskæftigelsesministeren. Staten dækker udgiften til den årlige nedsættelse af
finansieringsbidraget.
Stk. 18.
Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af den
samlede indberetning af bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren
i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag
vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver
gang arbejdsgiveren indberetter et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 19.
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og
andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage
opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag og renter, herunder oplysninger om
indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag
er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.
Stk. 20.
Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdagen
betale renter af finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i
renteloven.
Stk. 21.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag og renter og
omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.
Stk. 22.
Afgørelser om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og
opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for
Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 23.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregningsperioder, opkrævning,
modregning og betaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 15. Der
kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag og regler
om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling og eftergive
finansieringsbidrag og renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.
Stk. 24.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ansøgning om fritagelse efter stk. 13,
herunder om dokumentation og tilbagebetaling af bidrag.
§ 85 d.
For medlemmer, som modtager efterløn, og som ønsker at betale bidrag til ATP, indbetales
det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 b i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time,
der udbetales efterløn for.
Stk. 3.
Efterlønsmodtageren betaler bidraget. Bidraget for en måned nedrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
Stk. 4.
Arbejdsløshedskassen fratrækker bidraget ved udbetalingen af efterløn til medlemmet med
henblik på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidrag efter stk. 3 og 4 samt om indberetning herom
til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0051.png
Stk. 6.
Indbetaler arbejdsløshedskassen ikke bidrag rettidigt, finder reglerne i§ 17, stk. 3-5, og regler
udstedt i medfør af § 17, stk. 8, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.
Stk. 7.
For personer, som modtager efterløn i medfør af § 74 o, og som ikke er medlemmer af en
dansk arbejdsløshedskasse, finder reglerne i denne bestemmelse tilsvarende anvendelse.
Kapitel 12 b
Regulering af udbetalinger
§ 85 e.
Sker der ændringer i et medlems indkomstregisteroplysninger efter tidspunktet for eventuel
regulering, jf. § 46, stk. 6, som har betydning for medlemmets ret til ydelser for perioden, skal der ske
en regulering af den udbetalte ydelse for perioden.
Stk. 2.
Skal en ydelse reguleres, jf. stk. 1 eller § 46, stk. 6, skal arbejdsløshedskassen give meddelelse
til medlemmet om den forventede regulering. Meddelelsen skal indeholde en begrundelse for
reguleringen og en vejledning om adgangen til at gøre indsigelse inden for en nærmere angivet frist. Gør
medlemmet ikke indsigelse inden for fristen, gennemfører arbejdsløshedskassen reguleringen.
Stk. 3.
Når en regulering, jf. stk. 1 eller § 46, stk. 6, helt eller delvis skyldes, at medlemmet på
tidspunktet for indberetningen har arbejdet flere timer, end medlemmet indberettede, skal
arbejdsløshedskassen vurdere, om medlemmet med forsæt til at opnå en ydelse med urette har givet
kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelser.
Arbejdsløshedskassen skal i givet fald træffe afgørelse om tilbagebetaling efter reglerne i § 86, stk. 1, og
§ 87.
Stk. 4.
Er det i 3 på hinanden følgende måneder ikke muligt at gennemføre en regulering, jf. stk. 1
eller § 46, stk. 6, skal arbejdsløshedskassen opkræve beløbet efter de regler, der er udstedt i medfør af §
86, stk. 10 og 11. Beløbet forrentes ikke.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om
administrationen af stk. 1-4.
Kapitel 13
Tilbagebetaling og sanktioner
§ 86.
Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, herunder
ydelser, som er udbetalt med forbehold, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet
kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne,
eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.
Godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.
Stk. 2.
Et medlem, som har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, og som senere
modtager løn, pension eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne fra kassen, skal
betale ydelsesbeløbet tilbage, i det omfang tidligere modtagelse af de pågældende indtægter ville have
medført, at ydelserne fra kassen ikke kunne udbetales med rette til medlemmet. Forudbetalte
feriedagpenge skal tilbagebetales, hvis betingelserne for retten til feriedagpengene efterfølgende ikke
opfyldes.
Stk. 3.
Beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 1, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter
rentelovens § 5. Renten beregnes fra udbetalingstidspunktet. Der tillægges dog ikke rente, hvis
tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 20 gange dagpengesatsen, jf. § 47, stk. 2, på
opgørelsestidspunktet.
Stk. 4.
Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 12, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav
på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage
fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold, eller
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0052.png
udbetalingen er sket med forbehold. Tilbagebetaling skal ske, uanset om staten har lidt økonomisk tab.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan dog i ganske særlige tilfælde give
tilladelse til, at kassen helt eller delvis får ret til refusion, hvis staten ikke har lidt et økonomisk tab af
samme størrelse som det fejludbetalte beløb. Direktørens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 5.
Skyldes en kasses fejlagtige udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en anden
kasse, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bestemme, at denne kasse skal
være ansvarlig for fejludbetalingen.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om
administrationen af stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5 og beskæftigelsesministeren kan herunder bestemme,
at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes
medlemmets svigagtige forhold.
Stk. 7.
Renter, jf. stk. 3, tilfalder statskassen, hvis arbejdsløshedskassen har krav på refusion for det
fejludbetalte beløb. Det samme gælder renter af beløb, for hvilke kassen ikke har krav på refusion, indtil
det tidspunkt, hvor kassen har tilbagebetalt refusionsbeløbet. Renter, der påløber efter dette tidspunkt,
tilfalder arbejdsløshedskassen.
Stk. 8.
Tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 og 2 med påløbne renter kan ske ved hel eller delvis
modregning i den løbende udbetaling af dagpenge og andre ydelser samt i andre krav, medlemmet har
mod kassen. Modregning kan også ske, efter at medlemmet har skiftet arbejdsløshedskasse.
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om,
at et medlem, der ikke har tilbagebetalt beløb efter stk. 1 eller 2 med påløbne renter inden en frist, som
kassen har fastsat, skal slettes som medlem af kassen. Beskæftigelsesministeren kan endvidere efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om genoptagelse i kassen som nyt medlem.
Stk. 10.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere
regler om kassernes opkrævning af beløb, som skal betales tilbage efter stk. 1 og 2 med påløbne renter,
herunder om, at kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb skal
betales tilbage, hvis disse regler ikke overholdes.
Stk. 11.
Beløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, kan med tillæg af påløbne renter og
omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis kassen har ret til refusion fra
statskassen.
Stk. 12.
Modtageren af en skattefri præmie efter § 74 m, skal betale præmiebeløbet tilbage, hvis
beløbet er modtaget med urette og udbetalingen skyldes medlemmets eller modtagerens urigtige
oplysninger eller fortielser, eller hvis modtageren i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af
beløbet var uberettiget. Tilsvarende gælder, hvis tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. § 77 a, er sket
med urette. Stk. 3-11 finder tilsvarende anvendelse på tilbagebetaling efter denne bestemmelse.
§ 86 a.
(Ophævet)
§ 87.
Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan kassen pålægge
medlemmet en effektiv karantæne på mindst 74 og højst 962 timer. Er medlemmet tidligere pålagt en
sanktion for svig, kan kassen slette den pågældende som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er
begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag. Et medlem, som
slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.
Stk. 2.
Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at
medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.
Stk. 3.
En effektiv karantæne indebærer, at retten til ydelser, jf. dog stk. 5, bortfalder for et antal
timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen. Er karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens
ikrafttræden, bortfalder den.
Stk. 4.
Bliver kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort sig skyldig i
en forseelse over for kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen høre medlemmet og træffe afgørelse i sagen, jf. §
65 a.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0053.png
Stk. 5.
Godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af stk. 3 og 4.
Stk. 6.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan pålægge en kasse at indgive
politianmeldelse mod et medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for kassen.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
om anvendelse af stk. 1-6.
§ 87 a.
Et medlem er udelukket fra at få udbetalt dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en periode på
3 år, hvis medlemmet ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk.
3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et
udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og medlemmet
for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:
1) Dagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter denne lov.
2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.
3) Dagpenge efter barselsloven.
4) Pension efter lov om social pension.
5) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension.
6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
7) Integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp,
kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i
jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
8) Fleksløntilskud efter §§ 123 og 124 eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 126 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.
10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor medlemmet løslades efter afsoning af ubetinget
fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom,
jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 1. Hvis medlemmet idømmes
bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse om, at et medlem, der har modtaget dagpenge,
feriedagpenge eller efterløn, som medlemmet ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale
ydelsesbeløbet tilbage.
§ 87 b.
Et medlem er udelukket fra at få udbetalt dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en periode på
3 år, hvis medlemmet ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244,
stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor medlemmet har udstået fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse om, at et medlem, der har modtaget dagpenge,
feriedagpenge eller efterløn, som medlemmet ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale
ydelsesbeløbet tilbage.
Kapitel 14
Statens tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser, administration af forsikringssystemet m.v.
§ 88.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn med de anerkendte
arbejdsløshedskasser. Tilsynet omfatter kassernes administration, udbetalingstilrettelæggelse,
egenkontrol, økonomi, regnskaber og revision samt kassernes medlemmer. Direktøren er endvidere
kasserne behjælpelig med oplysning og vejledning.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0054.png
Stk. 2.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører et særligt tilsyn med
arbejdsløshedskassernes administration af reglerne om rådighed og selvforskyldt ledighed, jf. §§ 62, 63
og 63 a.
Stk. 3.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan ændre en
arbejdsløshedskasses afgørelser om medlemmernes rettigheder og pligter efter denne lov eller pålægge
kassen at træffe afgørelse om disse forhold. Kassens afgørelser kan ændres såvel til gunst som til ugunst
for medlemmerne.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
om kassernes administration, udbetalingstilrettelæggelse, egenkontrol, økonomi, regnskaber og revision
samt om tilsynet efter stk. 1 og 2, herunder om arbejdsløshedskassernes pligter og om direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings adgang til at udstede påbud til arbejdsløshedskasserne om
ændring af deres administration.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
om krav til arbejdsløshedskassernes it-systemer, herunder om udvikling og vedligeholdelse af kassernes
it-systemer og om, at data stilles fuldstændigt og nøjagtigt til rådighed for det it-baserede datagrundlag i
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter de regler, der fastsættes herom, jf. § 100 a, stk. 3, og
til beskrivelserne af kassernes forretningsgange.
Stk. 6.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan fastsætte, på hvilken måde og
inden for hvilke frister de nødvendige oplysninger til gennemførelse af tilsynet samt til fremskaffelse af
oplysninger til statistik og analyse skal gives.
Stk. 7.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afgiver to gange om året rapport
om sin tilsynsvirksomhed til Tilsynsrådet, jf. § 26 c i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
§ 89.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har som led i tilsynet med
arbejdsløshedskassernes økonomi, regnskaber og revision ret til at gøre sig bekendt med alle
dokumenter og oplysninger m.v., der vedrører disse forhold.
Stk. 2.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan foretage regnskabs- og
kasseeftersyn i kasserne.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om,
under hvilke betingelser en kasse kan administreres af eller sammen med en faglig organisation, samt
nærmere regler om administrationen.
Stk. 4.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan godkende, at to eller flere
arbejdsløshedskasser etablerer hel eller delvis fælles administration. Til godkendelsen kan der knyttes
vilkår, herunder med henblik på at sikre direktørens tilsyn med de pågældende arbejdsløshedskasser, jf.
stk. 1 og 2 og § 88.
§ 90.
Når forholdene inden for en arbejdsløshedskasses område gør det påkrævet, kan direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter forhandling med Beskæftigelsesrådet give kassen
påbud om at iværksætte særlige foranstaltninger med henblik på at forhindre misbrug af reglerne om
dagpenge m.v.
§ 90 a.
En arbejdsgiver har pligt til skriftligt, f.eks. på lønsedlen, at give et medlem oplysninger om
arbejdstimer, udbetalt løn m.v. til brug for administrationen af forsikringssystemet.
Stk. 2.
En arbejdsgiver har pligt til at påføre lønsedlen oplysninger om udbetaling af
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag fra det tidspunkt, hvor der første gang i et kalenderår
foretages udbetaling til medlemmet. Det skal herefter fremgå af lønsedlen, hvor mange gange
arbejdsgiveren har udbetalt dagpengegodtgørelse i kalenderåret. Hvis der ikke er udbetalt
dagpengegodtgørelse, jf. § 84, skal arbejdsgiveren skriftligt oplyse om grunden hertil.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere
regler om bestemmelserne i stk. 1 og 2.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0055.png
§ 90 b.
Administrationen af forsikringssystemet skal i videst muligt omfang ske på grundlag af
relevante registeroplysninger, herunder på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid m.v., der
fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, Det Centrale Virksomhedsregister og
skattemyndighedernes registre med relevante og nødvendige oplysninger om momsangivelser, om B-
indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til indkomstregisteret, og
om over- eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.
Stk. 2.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan til brug for administrationen af
forsikringssystemet få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov
om et indkomstregister, Det Centrale Virksomhedsregister og skattemyndighedernes registre med
relevante og nødvendige oplysninger om momsangivelser, om B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til indkomstregisteret, og om over- eller underskud ved
selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.
Stk. 3.
Arbejdsløshedskasserne har, i det omfang det er nødvendigt til brug for administrationen af
forsikringssystemet, uden samtykke
1) terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et
indkomstregister,
2) adgang til oplysninger om beskyttede navne og adresser, om statsborgerskab og om slægtskab, for
så vidt angår børn i Det Centrale Personregister,
3) terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger hos skattemyndighederne om
momsangivelser,
4) terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger om aktuelle og tidligere
ejerforhold hos Erhvervsstyrelsen,
5) terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger hos skattemyndighederne om
B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til
indkomstregisteret, og om over- eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen og
6) adgang til oplysninger om selvstændig virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister.
Stk. 4.
Arbejdsløshedskassernes adgang til Det Centrale Personregister, jf. stk. 3, nr. 2, er underlagt
Økonomi- og Indenrigsministeriets standardvilkår for dataleverancer til private.
Stk. 5.
Oplysninger som nævnt i stk. 3 kan indhentes for arbejdsløshedskassens nuværende og
tidligere medlemmer og for perioder, som vedrører en aktuel medlemsskabsperiode, og perioder, der
ligger forud herfor. Arbejdsløshedskasserne kan benytte oplysningerne til registersamkøring i
kontroløjemed. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens §§
152 og 152 c-152 f finder anvendelse.
Stk. 6.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan til brug for behandlingen af konkrete klagesager og
tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse efter denne lov få terminaladgang til de registre, som er nævnt
i stk. 3.
§ 90 c.
Arbejdsløshedskasserne kan til brug for administrationen af forsikringssystemet uden
samtykke få adgang til oplysninger fra Feriekonto om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse,
tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetalinger af feriepenge vedrørende nuværende og tidligere
medlemmer. Oplysningerne kan indhentes for perioder, som vedrører en aktuel medlemskabsperiode, og
perioder, der ligger forud herfor. Adgangen til oplysningerne skal ske via den elektroniske adgang, som
Feriekonto stiller til rådighed.
Stk. 2.
Arbejdsløshedskasserne kan benytte oplysningerne til registersamkøring i kontroløjemed.
Stk. 3.
Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens §§ 152 og
152 c-152 f finder anvendelse.
Stk. 4.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan til brug for tilsynet med
arbejdsløshedskasserne uden indhentelse af samtykke få elektronisk adgang til oplysninger fra
Feriekonto om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie og
udbetalinger af feriepenge. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan benytte
oplysningerne til registersamkøring i kontroløjemed.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0056.png
§ 91.
En arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af
forsikringssystemet, herunder om
1) hvilke lønmodtagere han har beskæftiget i et nærmere angivet tidsrum og disses
beskæftigelsesperioder inden for dette tidsrum,
2) hvorvidt han har beskæftiget bestemte medlemmer af en kasse inden for et nærmere angivet
tidsrum,
3) hvilken løn der er udbetalt til bestemte medlemmer af en kasse inden for et nærmere angivet
tidsrum,
4) årsagen til et medlems arbejdsophør og
5) udbetaling af dagpengegodtgørelse i henhold til § 84.
Stk. 2.
De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan indhentes af direktøren for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering og for så vidt angår nuværende og tidligere medlemmer vedkommende
arbejdsløshedskasse. Oplysningerne kan indhentes for perioder, som vedrører en aktuel
medlemskabsperiode, og perioder, der ligger forud herfor.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om
administrationen af reglerne i stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig
digital registrering af oplysninger (logbog) om de personer, der er beskæftiget hos den pågældende
arbejdsgiver. Registreringen skal ske senest ved arbejdsdagens påbegyndelse.
Stk. 5.
Et pålæg om at føre logbog skal iværksættes, senest 3 hele hverdage efter at arbejdsgiveren har
modtaget et skriftligt pålæg.
Stk. 6.
Et pålæg om at føre logbog gives for en periode på 12 måneder ad gangen.
Stk. 7.
Registrering af oplysningerne skal ske i indkomstregisteret, jf. § 3 i lov om et
indkomstregister. Følgende oplysninger skal registreres for hver enkelt beskæftiget:
1) Dato.
2) Navn og cpr-nummer.
3) Det beløb, der udbetales til eller godskrives den beskæftigede.
4) Starttidspunkt og forventet sluttidspunkt for beskæftigelsen den pågældende dag.
Stk. 8.
Pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter skal på begæring af direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering give oplysninger om bestemte dagpenge-, og
efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang, pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller
pengeinstituttet er i besiddelse af de ønskede oplysninger.
Stk. 9.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan uden samtykke forlange at få
nødvendige oplysninger fra pengeinstitutter om bestemte dagpenge- eller efterlønsmodtageres
hævninger eller indsættelser foretaget i udlandet. Oplysninger kan indhentes, når der er en begrundet
formodning for, at et medlem af en arbejdsløshedskasse i forbindelse med et udlandsophold uberettiget
har modtaget dagpenge eller efterløn fra kassen, og oplysninger om et udlandsophold ikke kan indhentes
på anden måde. Oplysningerne kan videregives til kassen, som kan sammenstille disse med øvrige
oplysninger, som kassen er i besiddelse af, med henblik på kontrol af, om der er sket fejludbetaling.
Stk. 10.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan til brug for behandlingen af sager indhente
oplysninger efter reglerne i stk. 1, 8 og 9.
Stk. 11.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan til brug ved administrationen
af denne lov indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, herunder
oplysninger om enkeltpersoners indkomst-, moms-, ejer-, bopæls- og adresseforhold i elektronisk form,
bl.a. med henblik på registersamkøring i kontroløjemed. Oplysningerne kan videregives til en
arbejdsløshedskasse for så vidt angår vedkommende arbejdsløshedskasses nuværende og tidligere
medlemmer. Oplysningerne kan videregives for perioder, som vedrører en aktuel medlemskabsperiode,
og perioder, der ligger forud herfor. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke
oplysninger der kan videregives. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne.
Straffelovens § 152 og §§ 152 c-f finder anvendelse.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0057.png
Stk. 12.
Reglerne i stk. 1, 2 og 8-11 finder anvendelse, i det omfang oplysningerne ikke kan indhentes
fra indkomstregisteret, jf. § 90 b, eller andre offentlige registre, som arbejdsløshedskasserne har adgang
til.
Stk. 13.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om,
hvilket dokumentationsmateriale der skal foreligge i forbindelse med kassernes administration af
bestemmelserne i denne lov. Der kan herunder fastsættes regler om, at udbetaling af dagpenge ikke må
finde sted, forinden der er tilvejebragt den fornødne dokumentation.
§ 91 a.
Hvis det skønnes nødvendigt for at indhente de i § 91, stk. 1, nævnte oplysninger, kan
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til enhver tid uden retskendelse foretage eftersyn i lokaler
m.v. samt på arbejdssteder uden for virksomhedens lokaler, der benyttes af en virksomhed, og efterse
virksomhedens registreringer om ansattes løn- og arbejdsforhold, uanset om disse oplysninger
opbevares på papir eller på edb-medier. Materiale af betydning for videre kontrol skal efter anmodning
udleveres eller indsendes til styrelsen. Styrelsen kan ikke uden retskendelse foretage eftersyn i private
hjem.
Stk. 2.
Styrelsen skal forevise legitimation, inden eftersynet begynder.
Stk. 3.
Virksomhedens indehavere og ansatte skal være styrelsen behjælpelige ved eftersynet.
Stk. 4.
Personer, der træffes i beskæftigelse ved eftersynet efter stk. 1, skal efter anmodning oplyse
navn, adresse og fødselsdato, ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesforhold, samt om de aktuelt
modtager ydelser fra en arbejdsløshedskasse.
Stk. 5.
Politiet yder styrelsen bistand. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.
§ 91 b.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan føre tilsyn på offentlige steder, hvor der er
en formodning om at antræffe personer, som har været udrejst af Danmark. Formålet med tilsynet er at
konstatere, om personer under opholdet i udlandet uberettiget kan have modtaget dagpenge, jf. § 62.
Stk. 2.
En person, der bliver kontrolleret i forbindelse med tilsynet, skal efter anmodning
dokumentere navn, adresse og cpr-nummer. Kontrollen sker ved opslag i indkomstregisteret.
Stk. 3.
Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i forbindelse med tilsynet får en
formodning om overtrædelse af rådighedsreglerne, jf. § 62, kan styrelsen uden retskendelse sikre sig
kopi af personens pas og rejsedokumenter.
Stk. 4.
Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i forbindelse med tilsynet får en
formodning om, at en person under opholdet i udlandet uberettiget kan have modtaget kontanthjælp,
ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller sygedagpenge efter
lov om sygedagpenge, kan styrelsen uden retskendelse sikre sig kopi af personens pas og
rejsedokumenter. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal snarest videregive kopierne til
personens opholdskommune.
Stk. 5.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal i forbindelse med tilsyn bære synlig
legitimation.
§ 92.
Beskæftigelsesrådet, der er nedsat efter lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., er rådgivende for direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering i spørgsmål om arbejdsløshedsforsikringen.
§ 92 a.
Tilsynsrådet, der er nedsat efter lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., er rådgivende for beskæftigelsesministeren og direktøren for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering i spørgsmål om styrelsens tilsynsvirksomhed om
arbejdsløshedsforsikringen, om arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen og om
styrelsens øvrige tilsyn.
Kapitel 15
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0058.png
Andre bestemmelser
§ 93.
(Ophævet)
§ 94.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og personalet i Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering og i jobcentrene må ikke være ansat eller have lønnet hverv i en
anerkendt arbejdsløshedskasse.
§ 94 a.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tavshedspligt for oplysninger i sager om ret
til dagpenge til medlemmer, der nægter at medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel.
Stk. 2.
Fastsættes der efter stk. 1 regler om tavshedspligt, finder straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 e
tilsvarende anvendelse på overtrædelse af sådanne regler.
§ 95.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om ret
til medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og om ret til dagpenge, feriedagpenge og efterløn
for personer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, på Færøerne eller i
Grønland.
§ 96.
(Ophævet)
§ 97.
(Ophævet)
Afsnit III a
Midlertidige aktiveringsordninger for ledige
Kapitel 15 a
§§ 97 a-97 c.
(Ophævet)
Kapitel 15 b
§§ 97 d-97 k.
(Ophævet)
Afsnit IV
Fælles bestemmelser
Kapitel 16
Klageadgang
§ 98.
Klage over arbejdsløshedskassernes afgørelser efter denne lov kan af den, afgørelsen vedrører,
indbringes for direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering inden 4 uger efter, at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen sendes til kassens hovedledelse, der skal vurdere
sagen på ny. Fastholder kassens hovedledelse helt eller delvis afgørelsen, videresender denne klagen
sammen med sagens akter til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Nærmere
regler udarbejdes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.
Stk. 2.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan se bort fra overskridelse af
klagefristen i stk. 1, når der er særlig grund hertil. Afgørelsen herom kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0059.png
§ 99.
Klage over direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om
medlemmers rettigheder og pligter efter denne lov kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Det samme gælder direktørens afgørelser efter § 86, stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5, samt efter EF-
forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger.
Stk. 2.
Klagen sendes til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der vurderer
sagen på ny. Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til
Beskæftigelsesudvalget, og klageren underrettes samtidig herom. Beskæftigelsesudvalgets afgørelser
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
Alle øvrige afgørelser, der træffes af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering i henhold til denne lov, kan indbringes for beskæftigelsesministeren inden 4 uger efter, at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. dog stk. 4. Klagen sendes til direktøren for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller
delvis, sendes klagen til Beskæftigelsesministeriet, og klageren underrettes samtidig herom.
Stk. 4.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser i anledning af klage
over en kasses sagsbehandling kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 5.
Chefen for Ankestyrelsen og beskæftigelsesministeren kan se bort fra klagefristen i stk. 1 og 3,
når der er særlig grund hertil.
§ 100.
Afgørelser truffet af Udbetaling Danmark, jf. kapitel 11 c, kan af den, som afgørelsen
vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klagen skal indbringes, inden 4 uger
efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Kapitel 16 a
Oprettelse af registre
§ 100 a.
Beskæftigelsesministeren opretter et eller flere registre, der føres ved hjælp af elektronisk
databehandling.
Stk. 2.
Registrene har til formål at danne grundlag for
1) gennemførelse af det tilsyn, som staten i henhold til kapitel 14 skal føre med de anerkendte
arbejdsløshedskasser,
2) udarbejdelse af en arbejdsmarkedsstatistik og
3) arbejdsløshedskassernes og jobcentrenes administration af arbejdsmarkedslovgivningen.
Stk. 3.
For at sikre, at de it-systemer, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen og i forbindelse med
arbejdsløshedskassernes administration af dagpenge m.v., udgør et sammenhængende system og et
grundlag for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsyn med arbejdsløshedskassernes
administration, fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om følgende:
1) Hvilke oplysninger arbejdsløshedskasserne og medlemmerne skal indberette til de registre, der er
oprettet i medfør af stk. 2.
2) Hvilke oplysninger arbejdsløshedskasserne skal indberette til brug for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings tilrettelæggelse af tilsynet med arbejdsløshedskassernes
administration.
3) På hvilken måde og inden for hvilke frister oplysningerne efter nr. 1 og 2 skal indberettes.
4) Hvilke oplysninger der skal vises om forbrug af dagpengeret, optjening af timer m.v. på Jobnet og
i arbejdsløshedskassernes selvbetjeningsløsninger, og om vilkår herfor.
5) Arbejdsløshedskassernes forpligtelser og anvendelse af ensartede definitioner, fælles standarder og
it-servicer.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0060.png
Kapitel 16 b
Digital kommunikation
§ 100 b.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om
digital kommunikation mellem medlemmet og arbejdsløshedskassen, herunder om, at medlemmet og
arbejdsløshedskassen har pligt til at anvende digital kommunikation, når kassen har indført det.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om
digital kommunikation mellem arbejdsløshedskasserne, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Stk. 3.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
Ydelsesmæssige konsekvenser ved manglende digital kommunikation med jobcenteret m.v.
§ 100 c.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om
dagpengemæssige konsekvenser for et medlem ved manglende digital kommunikation med jobcenteret
og andre, der varetager en beskæftigelsesindsats, når der er fastsat regler om pligt til at anvende digital
kommunikation i medfør af § 184 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Kapitel 16 c
Forsøg
§ 100 d.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler,
som fraviger reglerne i denne lov eller regler fastsat i medfør af loven, med henblik på at gennemføre
forsøg og udviklingsaktiviteter med arbejdsløshedskassernes administration af reglerne. Der kan ikke
gennemføres forsøg og udviklingsaktiviteter med medlemmernes rettigheder og pligter. Der kan dog
gennemføres forsøg og udviklingsaktiviteter med arbejdsløshedskassernes administration af de pligter,
der er fastsat i forhold til medlemmerne.
Stk. 2.
Forsøg og udviklingsaktiviteter skal have til formål at understøtte, at arbejdsløshedskasserne
kan yde en professionel service over for medlemmerne, herunder ved brug af nye metoder i
opgaveløsningen, som kan være med til at hjælpe medlemmerne hurtigere ud af ledighed, og som kan
være med til at fremme en fokuseret og mere enkel administration af reglerne. Ved gennemførelsen af
forsøg og udviklingsaktiviteter skal der tages højde for medlemmernes retssikkerhed.
§ 100 e.
(Ophævet)
Kapitel 17
Straffebestemmelser
§ 101.
Forsømmer en arbejdsgiver at opfylde de pligter, som påhviler ham efter § 91 eller § 91 a,
straffes han med bøde.
Stk. 2.
For overtrædelser efter stk. 1 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 102.
Forsømmer en arbejdsgiver sin pligt til at betale dagpengegodtgørelse efter § 84 eller de
pligter, som påhviler ham efter § 90 a, straffes han med bøde.
Stk. 2.
For overtrædelser efter stk. 1 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 102 a.
(Ophævet)
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0061.png
§ 103.
(Ophævet)
Afsnit V
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
Kapitel 18
§ 104.
Loven træder i kraft den 1. april 1970.
Stk. 2.
Lov om arbejdsanvisning og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 28.
april 1969, ophæves med den undtagelse, der følger af § 109, stk. 2.
Stk. 3.
Lov nr. 249 af 13. juni 1968 om privat arbejdsanvisning m.v., bortset fra § 1, stk. 1, og § 7, stk.
3, ophæves. I § 1, stk. 1, ændres »arbejdsnævnet« til: »Landsarbejdsnævnet«.
Stk. 4.
(Udelades)
§ 104 a.
(Ophævet)
§ 105.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§§ 106-118.
(Udelades)
Lov nr. 1365 af 28. december 2011 (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og
tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.)
4)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2012, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 14, træder i kraft den 1. januar 2013 og finder anvendelse for personer, der tilmelder
sig efterlønsordningen den 1. januar 2013 eller senere.
Stk. 3.
For pensionsordninger oprettet før den 1. maj 2007 opretholdes tidspunktet for tidligste
udbetaling af ordningen efter de regler, som fremgår af lovbekendtgørelse nr. 1120 af 20. december
2006 om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven).
Stk. 4.
§§ 3 og 4 finder anvendelse for tjenestemænd, der er ansat den 1. januar 2007 eller senere, jf.
dog stk. 5. For tjenestemænd, der er ansat inden den 1. januar 2007, finder de før den 1. juli 2009
gældende regler anvendelse.
Stk. 5.
For tjenestemænd, der er ansat den 1. januar 2007 eller senere, finder de før den 1. juli 2009
gældende regler fortsat anvendelse, hvis den pågældende overgår direkte fra en ansættelse med ret til
tjenestemandspension, jf. § 2, stk. 1 og 2, i lov om tjenestemandspension, og denne ansættelse er sket
inden den 1. januar 2007.
Lov nr. 922 af 18. september 2012 (Afskaffelse af fradragsret m.v. for indbetalinger til
kapitalpension)
5)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 13
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
6)
.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0062.png
Stk. 2.
Loven har virkning fra og med indkomstsåret 2013, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3.
For skattepligtige med bagudforskudt indkomstår 2013 har §§ 1-9 virkning fra og med
indkomståret 2014, jf. dog 2. pkt. De pågældende kan med virkning for indkomståret 2013 foretage
indskud som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., fra og med den 1. januar 2013. For
sådanne indskud har §§ 1-9 virkning fra og med indkomståret 2013.
Stk. 4.
For indbetalinger, som en arbejdsgiver foretager, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, og som
medregnes under beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, finder
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, og § 29 A, stk. 2, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1246 af
15. oktober 2010 fortsat anvendelse, i det omfang der er tale om obligatoriske indbetalinger ifølge en
kollektiv overenskomst indgået senest den 31. december 2012. 1. pkt. gælder til og med det indkomstår,
hvor næste overenskomstfornyelse sker, dog ikke senere end indkomståret 2016.
Stk. 5.
Ved overførsel eller konvertering efter pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 9, og § 29
A, stk. 1, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 19, henholdsvis affattet ved denne lovs § 1, nr. 24, jf.
pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 33, betales i 2013 en afgift
på 37,3 pct. Ved beregning af afgift som nævnt i 1. pkt. for en ordning, hvortil der efter
pensionsbeskatningslovens § 41 den 14. august 2012 eller senere er overført beløb fra en konto i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, anvendes reglen i
pensionsbeskatningslovens § 14 A, stk. 1, dog på den del af overførslen, der hidrører fra det fra
Lønmodtagernes Dyrtidsfond overførte beløb. Ved overførsler eller konverteringer i 2013 omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 26 A udgør afgiften i pensionsbeskatningslovens § 26 A, stk. 1, 1. pkt., for
den samlede værdi af policen eller kontoen pr. 31. december 1979 23,31 pct., jf. dog § 27, stk. 1, nr. 2-5.
Stk. 6.
Ved udbetaling i 2013 fra kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed
som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 1-8, og § 27 og supplerende engangsydelser
som nævnt i § 29 A, stk. 1, betales en afgift på 37,3 pct. Ved beregning af afgift som nævnt i 1. pkt. for
en ordning, hvortil der efter pensionsbeskatningslovens § 41 den 14. august 2012 eller senere er overført
beløb fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, anvendes reglen i pensionsbeskatningslovens § 14 A, stk. 1, dog på den del af
udbetalingen, der hidrører fra det overførte beløb. Af den del af udbetalingen i 2013 af kapitalpension,
der vedrører den samlede værdi af policen eller kontoen pr. 31. december 1979, udgør afgiften i
pensionsbeskatningslovens § 26 A, stk. 1, 1. pkt., 23,31 pct., jf. dog § 27, stk. 1, nr. 2-5. Ved udbetaling
i 2013 fra kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed i tilfælde, der ikke omfattes af §§ 25 og 27,
og af supplerende engangsydelse, der ikke omfattes af § 29 A, betales en afgift på 49,84 pct. Ved
udbetaling efter den tidligere ejers død udgør afgiften som nævnt i 4. pkt. 37,3 pct.
Stk. 7.
Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant og ved andre dispositioner m.v. i
2013, der medfører, at en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed ikke længere opfylder
betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, betales en afgift på 49,84 pct. af det beløb, som på
tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af
kapitalværdien af fripolice el.lign., jf. dog pensionsbeskatningslovens § 30 B.
Stk. 8.
Ved opgørelsen af en kommunes slutskat og kirkeskat for indkomståret 2013 efter § 16 i lov
om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de
ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2013, der følger af ændringen i
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8.
Stk. 9.
Den beregnede korrektion af kommunens og kirkens slutskat efter stk. 8 fastsættes af
økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2013, der
foreligger pr. 1. maj 2015.
Lov nr. 1569 af 15. december 2015 (Ændring af investeringsregler som følge af solvens II, undtagelse
af investeringsdel fra lov om offentlighed i forvaltningen, fritagelse for betaling af finansieringsbidrag
m.v.)
7)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0063.png
§9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udelades)
§ 10
Stk. 1.
§§ 4-8 har virkning for pligt til betaling af finansieringsbidrag, der er indtrådt den 1. juli 2014
eller senere.
Stk. 2.
Det er en betingelse for, at der kan gives fritagelse for pligt til at betale finansieringsbidrag, jf.
§§ 4-8, for perioden fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016, at der er indgivet ansøgning
herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension inden den 30. september 2016. Indbetalte bidrag
tilbagebetales med det indbetalte beløb.
Lov nr. 624 af 8. juni 2016 (Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af
dagpenge m.v.)
8)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 14
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 2. januar 2017, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 1, nr. 4-10, 14-16, 18, 19, 21-28, 30-33, 37, 38, 41-43, 50, 52-56, 62-65, 67-69, 71, 73-75,
77-84, 86, 87, 90, 91, 95, 98-103 og 109-112, og § 13 træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 3.
§§ 55 a, 56 a og 56 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som indsat ved denne lovs § 1, nr.
49, træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 57, 70, 93, 97 og
104.
9)
§ 15
Stk. 1.
§ 1, nr. 34, finder anvendelse for uddannelser, der afsluttes den 2. januar 2017 eller senere.
Stk. 2.
§ 1, nr. 39, og § 56 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr.
49, finder anvendelse for medlemmer, som har ret til dagpenge den 1. januar 2017 eller senere.
Stk. 3.
§ 1, nr. 59 og 66, finder ikke anvendelse for medlemmer, der afslår eller opsiger et arbejde
eller tilbud forud for den 2. januar 2017.
Stk. 4.
§ 1, nr. 6, 7, 83 og 99, finder anvendelse for udbetaling af dagpenge og efterløn for
ydelsesperioder fra den 1. juli 2017.
Stk. 5.
§ 1, nr. 9 og 10, finder ikke anvendelse for medlemmer, som er indplaceret i en
dagpengeperiode forud for den 1. juli 2017. For medlemmer, som er indplaceret i en dagpengeperiode
forud for den 1. juli 2017, foretages der ikke en genberegning af dagpengesatsen.
Stk. 6.
§ 1, nr. 14, finder ikke anvendelse for medlemmer, som er indplaceret i en dagpengeperiode
forud for den 1. juli 2017.
Stk. 7.
§ 1, nr. 23-28, finder anvendelse for medlemmer, som indplaceres i en ny dagpengeperiode
den 1. juli 2017 eller senere.
Stk. 8.
§ 1, nr. 30, finder anvendelse for medlemmer, som indplaceres i en ny dagpengeperiode den 1.
juli 2017 eller senere.
Stk. 9.
§ 2, nr. 3, finder ikke anvendelse på tilbud om ansættelse med løntilskud, der er påbegyndt før
den 2. januar 2017. For sådanne tilbud finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 10.
§ 5, nr. 1-4, og § 6, nr. 1-4, finder ikke anvendelse for personer med første syge- eller
barselsfraværsdag den 1. januar 2017 eller tidligere.
Stk. 11.
§ 10 har virkning for indberetninger til indkomstregisteret vedrørende januar 2017 og senere.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0064.png
§ 16
Stk. 1.
For medlemmer, som den 1. juli 2017 har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. kapitel 9
b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., finder de hidtil gældende regler i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., dog undtaget § 52 h, stk. 2, og § 52 l og de med hjemmel heri fastsatte
regler, fortsat anvendelse. For personer, der er omfattet af 1. pkt., finder de hidtil gældende regler i § 74
a, stk. 11-13, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fortsat anvendelse.
Stk. 2.
For personer, der er omfattet af stk. 1, finder den hidtil gældende regel i § 74 l, stk. 1, 2. pkt., i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fortsat anvendelse.
Stk. 3.
Et medlem, som forud for den 2. januar 2017 er indplaceret i en dagpengeperiode efter § 55,
stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som var omfattet af de hidtil gældende regler om
begrænset dagpengeret for medlemmer, som modtager pension efter lov om social pension, lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende udenlandsk
lovgivning, omfattes fra og med den 2. januar 2017 af de almindelige regler om dagpengeperiodens
længde, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Et medlem skal selv søge om dagpenge efter
lovens ikrafttræden, hvis medlemmets begrænsede dagpengeret er udløbet før den 2. januar 2017.
Stk. 4.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fastsætter nærmere regler om
opgørelsen af den udbetalingsperiode, som starter mandag den 19. juni 2017 og slutter fredag den 30.
juni 2017. I denne periode ydes der dagpenge og efterløn for op til 37 timer pr. uge for
fuldtidsforsikrede. For deltidsforsikrede ydes der dagpenge og efterløn for op til 30 timer pr. uge.
Beskæftigelse lørdag den 1. juli eller søndag den 2. juli 2017 medfører fradrag i udbetalingen af
dagpenge for juli måned 2017.
Stk. 5.
For medlemmer, som den 1. juli 2017 har ret til dagpenge, skal uforbrugte uger med ret til
dagpenge omregnes til timer til brug for anvendelsen af § 55, stk. 4, 1. pkt., i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved denne lovs § 1, nr. 41. Omregningen sker, ved at
uforbrugte uger pr. 3. juli 2017 ganges med 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for
deltidsforsikrede. Den periode, inden for hvilken dagpengeperioden skal være forbrugt, er ikke omfattet
af omregningen i 1. og 2. pkt. For medlemmer, som den 1. juli 2017 er omfattet af § 52 a, stk. 2, 1. pkt.,
og stk. 3 og 4, og § 52 e, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., omregnes uforbrugte uger af de
angivne perioder efter 2. pkt.
Stk. 6.
For medlemmer, der har påbegyndt en dagpengeperiode efter § 55, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. før den 1. juli 2017, medregnes kun måneder og indberettede løntimer
m.v. fra og med den 1. juli 2017 ved opgørelsen af, om der skal ske nedsættelse af medlemmets
dagpenge, jf. § 56 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 49.
Stk. 7.
Ved opgørelsen af, om den periode, hvor et medlem kan modtage dagpenge, skal afkortes, jf. §
56 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 49, medregnes perioder
med dagpenge forud for den 1. juli 2017, jf. den hidtil gældende regel i § 55. Opgørelsen af
dagpengeforbruget forud for den 1. juli 2017 sker på baggrund af indberettede oplysninger om
udbetaling af dagpenge m.v. fra arbejdsløshedskassen i henhold til lov om et indkomstregister og
oplysninger om ansættelse med løntilskud i det fælles it-baserede datagrundlag. Opgørelsen af
dagpengeforbruget på baggrund af oplysninger i indkomstregisteret sker, ved at det indberettede
dagpengebeløb deles med satsen for højeste dagpenge for 1 time i det pågældende år, og opgørelsen af
dagpengeforbruget på baggrund af oplysninger om ansættelse med løntilskud i det fælles it-baserede
datagrundlag sker, ved at antallet af uger ganges med 37 timer. Opgørelsen af et medlems
dagpengeforbrug for den dagpengeperiode, medlemmet er indplaceret i den 1. juli 2017, jf. den hidtil
gældende regel i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., sker dog på baggrund af
arbejdsløshedskassens opgørelse af det faktiske dagpengeforbrug.
Stk. 8.
Overskydende timer opgjort efter de hidtil gældende regler i § 59, stk. 2, stk. 4, 2. pkt., og stk.
5, og § 73, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som ikke er afviklet eller bortfaldet forud for
den 1. juli 2017, bortfalder denne dato.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0065.png
Stk. 9.
For medlemmer, som ikke har opbrugt retten til supplerende dagpenge den 1. juli 2017,
medregnes uger, hvor medlemmet har modtaget supplerende dagpenge efter de hidtil gældende regler, i
opgørelsen af tidsbegrænsningen efter § 60, stk. 1, og § 73, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 55 og 67.
Stk. 10.
For medlemmer, som skifter status som forsørger efter § 49, stk. 5 og 6, og § 52 a, stk. 4, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved denne lovs § 1, nr. 11, 12 og 20, i perioden fra
den 2. januar 2017 til og med den 30. juni 2017, sker skiftet af ydelsessats fra den efterfølgende uge.
Stk. 11.
Til personer med første syge- eller barselsfraværsdag den 1. januar 2017 eller tidligere sker
udbetalingen af sygedagpenge fra kommunen eller barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark indtil
afslutningen af den igangværende fraværsperiode med den sats, der følger af de hidtil gældende regler i
§ 51, stk. 1 og 2, i lov om sygedagpenge eller de hidtil gældende regler i § 36, stk. 1 og 2, i barselsloven.
Satsen kan ændres efter de regler, der fastsættes af beskæftigelsesministeren i medfør af § 51, stk. 4, i
lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 5, nr. 4, eller § 36, stk. 4, i barselsloven som affattet
ved denne lovs § 6, nr. 4.
Lov nr. 1718 af 27. december 2016 (Tidspunkt for skift af dagpengesats for unge under 25 år og
ph.d.-studerendes ret til arbejdsløshedsdagpenge)
10)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 2. januar 2017, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. juli 2017.
§3
Stk. 1.
Lovens § 1, nr. 3, finder ikke anvendelse på medlemmer, som forud for den 2. januar 2017
modtager dagpenge under deltagelse i en ph.d.-uddannelse, hvis uddannelsen gennemføres som en
deltidsuddannelse med et timetal på under 20 timer om ugen. For sådanne medlemmer finder de hidtil
gældende regler i § 62 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fortsat anvendelse.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 3, finder ikke anvendelse på medlemmer, som fra den 2. januar 2017 til og med
den 30. juni 2017 overgår til at modtage dagpenge under deltagelse i en ph.d.-uddannelse, hvis
uddannelsen gennemføres som en deltidsuddannelse med et timetal på under 20 timer om ugen. For
sådanne medlemmer finder de hidtil gældende regler i § 62 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
fortsat anvendelse i perioden fra den 2. januar 2017 til og med den 30. juni 2017. 1. og 2. pkt. omfatter
medlemmer, som er indplaceret i eller som indplaceres i en dagpengeperiode, jf. § 55 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., i den omtalte periode.
Lov nr. 674 af 8. juni 2017 (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til
fremmedkrigere)
11)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 17
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
12)
.
Stk. 2.
Lovens §§ 2-16 finder ikke anvendelse for afgørelser om inddragelse af pas, der er truffet
inden lovens ikrafttræden, og domme, der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
(Udelades)
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0066.png
Lov nr. 1670 af 26. december 2017 (Et nyt dagpengesystem for fremtidens
arbejdsmarked)
13)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 1, nr. 43 og 62, træder i kraft den 1. marts 2018.
Stk. 3.
§ 1, nr. 1-5, 7-14, 16-19, 21-28, 30-42, 46-48, 51-56, 60, 61 og 64-102, træder i kraft den 1.
oktober 2018.
Stk. 4.
Regler fastsat i medfør af § 53, stk. 12, § 56 a, stk. 7, § 57, stk. 6, § 59, stk. 3, § 60, stk. 4, §
63, stk. 4, og § 73, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 21.
juni 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 53, stk. 19,
§ 56 a, stk. 8, § 57 a, stk. 8, § 57 b, stk. 4, § 59, stk. 4, § 60, stk. 7, § 63, stk. 5, og § 73, stk. 8, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
§4
Stk. 1.
§ 1, nr. 9, finder ikke anvendelse for medlemmer, der er indplaceret forud for den 1. oktober
2018.
Stk. 2.
§ 53, stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17,
om en ny omregningssats finder anvendelse på omregning af indtægt m.v. den 1. oktober 2018 eller
senere, uanset om indtægten m.v. er indberettet til indkomstregisteret eller i øvrigt er erhvervet forud for
denne dato.
Stk. 3.
For medlemmer, som modtager dagpenge samtidig med drift af selvstændig bibeskæftigelse
før uge 40 i 2018, indgår disse perioder ikke i opgørelsen af tidsbegrænsningen for ret til supplerende
dagpenge.
Stk. 4.
Personer, der indtil den 1. oktober 2018 har drevet selvstændig virksomhed, kan medregne
uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang til opfyldelse af udskydelsesreglerne i § 74 j, stk.
12, § 74 l, stk. 5-7, og § 74 m, stk. 2-6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved denne
lovs § 1, nr. 75-78 og 81-85, og til optjening af skattefri præmie, jf. § 74 m, stk. 8, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved denne lovs § 1, nr. 87 og 88.
Lov nr. 1555 af 19. december 2017 (Konsekvensændringer som følge af skattekontrolloven og
skatteindberetningsloven, gennemførelse af ændringsdirektiv om skattemyndighedernes adgang til
oplysninger indberettet efter hvidvaskregulering m.v.)
14)
, indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelse:
§ 38
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019 og har virkning fra og med indkomståret 2018, jf. dog
stk. 2-4.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
(Udelades)
Stk. 4.
Lovens § 1, nr. 2, 5 og 6, § 2, nr. 4 og 8, § 3, nr. 2, 5 og 6, § 4, nr. 6, 7, 12, 14-16 og 18, § 14,
nr. 1-6, § 19, nr. 1, § 27, § 28, nr. 2, og §§ 29-33 finder ikke anvendelse på indberetninger vedrørende
kalenderåret 2018 eller tidligere. For sådanne indberetninger finder den hidtil gældende
skattekontrollov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med senere ændringer, og
forskrifter udstedt i medfør heraf anvendelse.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0067.png
Stk. 5.
(Udelades)
Lov nr. 701 af 8. juni 2018 (Konsekvensændringer af ydelseslovgivningen som følge af indførelse af
samtidighedsferie i ferieloven, kompensation af private arbejdsgivere ved indførelse af
samtidighedsferie m.v.)
15)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1-4, § 2, nr. 1 og 2, og §§ 5-7 træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 3.
§ 1, nr. 6, § 2, nr. 3, § 3 og § 4, nr. 5, træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 4.
§ 1, nr. 5, og § 4, nr. 1-4, træder i kraft den 1. september 2020.
Lov nr. 739 af 8. juni 2018 (Styrkede incitamenter til at repatriere samt systematisk kommunal
vejledningspligt)
16)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2.
Loven finder anvendelse for udlændinge, som repatrierer med støtte i medfør af
repatrieringsloven den 1. juli 2018 eller senere, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
§ 1, nr. 3, finder ikke anvendelse i sager, hvor ansøgning om hjælp til repatriering er indgivet
før lovens ikrafttræden.
Stk. 4.
§§ 3 og 4 finder ikke anvendelse for personer, der før den 1. juli 2018 efter repatrieringslovens
§ 6 har fået tilladelse til at deltage i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til
hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering.
Lov nr. 745 af 8. juni 2018 (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse
m.v.)
17)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 30
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 20, nr. 2-33, træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 3.
§ 1, § 2, nr. 1 og 2, § 3, nr. 1, § 4, § 5, nr. 4, § 6, nr. 1-3, §§ 7 og 8, § 9, nr. 1-4, §§ 10-12, § 13,
nr. 1-3, § 14, nr. 2, § 15, nr. 2, §§ 16, 18 og 19, § 20, nr. 1, §§ 21-29 og stk. 8 træder i kraft den 1.
august 2019.
Stk. 4-20
(Udelades)
Lov nr. 1430 af 5. december 2018 (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
18)
har følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0068.png
Stk. 2.
§§ 1, 2, 7 og 8 træder i kraft den 1. juli 2020.
Lov nr. 1517 af 18. december 2018 (Dagpenge efter udløb af retten til supplerende dagpenge i et
månedsbaseret dagpengesystem, periodisering af indkomst til opfyldelse af indkomstkravet, undtagelse
fra opfølgning på visse sager efter samkøring af oplysning om løntimer m.m.)
19)
indeholder følgende
ikrafttrædelses- og virkningsbestemmelse:
§2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
20)
.
§3
§ 1, nr. 2-16, har virkning fra den 1. oktober 2018.
Lov nr. 1526 af 18. december 2018 (Karantæneordning i ydelsessystemet for bandekriminelle
m.v.)
21)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 12
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse for domme efter straffelovens § 81 a, der vedrører forhold
begået inden lovens ikrafttræden.
Stk. 3 og 4
(Udelades)
Lov nr. 1710 af 27. december 2018 (Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge
m.v.)
22)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§4
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
§5
Stk. 1.
§ 1, nr. 1-3, finder anvendelse på medlemmer, der indplaceres i en dagpengeperiode, jf. § 55 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., den 1. januar 2019 eller senere, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
For medlemmer, der indplaceres i en dagpengeperiode i perioden fra den 1. januar 2019 til og
med den 31. december 2019, er opholdskravet i § 53 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, sammenlagt mindst 5 år inden for de seneste 12 år.
Stk. 3.
For medlemmer, der indplaceres i en dagpengeperiode i perioden fra den 1. januar 2020 til og
med den 31. december 2020, er opholdskravet i § 53 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, sammenlagt mindst 6 år inden for de seneste 12 år.
Lov nr. 339 af 2. april 2019 (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for
overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af
forskellige overførselsindkomster)
23)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0069.png
§ 15
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Lov nr. 511 af 1. maj 2019 (Akademisk overbygningsuddannelse, særlig anvendelse af adgangsprøver
til universitetsuddannelser, bachelorers ret til optagelse på en kandidatuddannelse m.v.)
24)
indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 4, nr. 2, og § 5, nr. 1, træder i kraft den 1. august 2019.
Stk. 3 og 4
(Udelades)
Lov nr. 551 af 7. maj 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats
m.v.)
25)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 30
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
§ 2, nr. 11 og 52, § 7, nr. 6, § 26, nr. 21, og § 27 træder i kraft den 7. december 2019.
Stk. 4.
§ 1, nr. 1-7, 14-21 og 23, § 2 nr. 1-10, 12-19, 21, 22, 24-49, 51, 53-61, 63-66, 68-83, 85-89 og
91-98, §§ 3-6, § 7, nr. 1-5, 7-14 og 17, §§ 8-25, § 26, nr. 1-20, 22 og 23, og §§ 28 og 29 træder i kraft
den 1. januar 2020.
Stk. 5.
(Udelades)
Lov nr. 1557 af 27. december 2019 (Obligatorisk pensionsordning for personer i fleksjobordningen
m.v. og konsekvensændringer som følge af den forenklede beskæftigelsesindsats m.v.)
26)
indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§8
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Lov nr. 1558 af 27. december 2019 (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og
færre fejludbetalinger m.v.)
27)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 20
Stk. 1
Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-4
(Udelades)
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0070.png
Lov nr. 1559 af 27. december 2019 (Indførelse af seniorpension)
28)
indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 23
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Lov nr. 59 af 28. januar 2020 (Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge m.v.)
29)
indeholder
følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§2
Loven træder i kraft den 1. februar 2020.
§3
Stk. 1.
Et tidligere medlem af en arbejdsløshedskasse kan i perioden fra den 1. februar 2020 til og
med den 31. juli 2020 genoprette medlemskabet fra tidspunktet for udmeldelse af en
arbejdsløshedskasse, hvis vedkommende
1) på grund af manglende opfyldelse af opholdskravet har meldt sig ud eller er blevet slettet som
medlem som følge af manglende betaling af medlemsbidrag i perioden fra den 1. januar 2019 til den
1. februar 2020 og
2) efter de hidtil gældende regler på et tidspunkt i perioden fra den 1. januar 2019 til den 1. februar
2020 ikke opfyldte opholdskravet efter § 53 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 5,
stk. 2 og 3, i lov nr. 1710 af 27. december 2018 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
lov om sygedagpenge og barselsloven.
Stk. 2.
Det er en betingelse for genopretning af medlemsskabet, at vedkommende
1) har meldt sig ud af en arbejdsløshedskasse
a) fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019 og har haft bopælsregistreringer her i riget i
mindre end 5 år inden for de seneste 12 år i Det Centrale Personregister eller
b) fra den 1. januar 2020 til den 1. februar 2020 og har haft bopælsregistreringer her i riget i
mindre end 6 år inden for de seneste 12 år i Det Centrale Personregister,
2) på tro og love erklærer, at vedkommende efter de hidtil gældende regler på et tidspunkt i perioden
fra den 1. januar 2019 til den 1. februar 2020 ikke opfyldte opholdskravet efter § 53 a i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 5, stk. 2 og 3, i lov nr. 1710 af 27. december 2018 om ændring af
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, og
3) efterbetaler medlemsbidrag efter § 77, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., herunder
eventuelt bidrag til efterlønsordningen, for den periode, hvor vedkommende har været udmeldt.
Stk. 3.
§ 41, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder ikke anvendelse for
personer omfattet af stk. 1.
Stk. 4.
For medlemmer, der har fået genoprettet deres medlemskab efter stk. 1, kan der udbetales
dagpenge fra den 1. i den måned, hvor anmodning om genoprettelse af medlemskab er modtaget i
arbejdsløshedskassen, når medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne for ret til dagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 5.
Arbejdsløshedskassen skal vejlede tidligere medlemmer omfattet af stk. 1 om retten til
genoprettelse af medlemskab.
Stk. 6.
Ved genoprettelsen af et medlemsskab efter stk. 1 finder det hidtil gældende § 90 b, stk. 4, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fortsat anvendelse.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0071.png
Lov nr. 274 af 26. marts 2020 (Perioder, der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.)
30)
indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
31)
.
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Stk. 3.
(Ophævet)
32)
Lov nr. 473 af 22. april 2020 (Forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af
covid-19, forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge m.v., og
udvidelse af perioden, hvor der sker en midlertidig forlængelse af sygedagpengeperioden)
33)
indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§6
Stk. 1.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende
34)
.
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Stk. 3.
(Udelades)
Stk. 4.
(Ophævet)
35)
Stk. 5.
(Udelades)
Lov nr. 960 af 26. juni 2020 (Yderligere forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af
arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig ret til dagpenge til selvstændige og yderligere midlertidig
forlængelse af retten til sygedagpenge)
36)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§4
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
37)
.
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Lov nr. 1051 af 30. juni 2020 (Ekstraordinært løft for ledige med ret til en erhvervsuddannelse med
forhøjet dagpengesats på 110 pct. i 2020-2021)
38)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§3
Loven træder i kraft den 1. august 2020.
Lov nr. 1054 af 30. juni 2020 (Justeret uddannelsesløft, udvidet adgang til fagene digital
opgaveløsning og engelsk og bemyndigelse til Rejsegarantifonden)
39)
indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2020, jf. dog stk. 2-4.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0072.png
Stk. 2.
§§ 1 og 2 træder i kraft den 1. august 2020.
Stk. 3 og 4
(Udelades)
Lov nr. 1337 af 11. september 2020 (Midlertidig dagpengeret, højere dagpengemaksimum, beregning
på grundlag af ikkemedlemsperioder, suspension af dagpengeforbrug, bedre uddannelsesmuligheder til
personer omfattet af en arbejdsfordelingsordning og fast arbejdsgiverbidrag m.v.)
40)
indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 14. september 2020.
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Lov nr. 1642 af 19. november 2020 (Forlængelse af dagpengeperioden og retten til sygedagpenge,
genindførelse af forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen og konsekvensrettelse i lov om
seniorjob som følge af dagpengeperiodens forlængelse)
41)
indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 20. november 2020.
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Lov nr. 1964 af 15. december 2020 (Forlængelse af den midlertidige arbejdsfordelingsordning,
forlængelse af suspension af forbrug af dagpenge, undtagelse for automatisk genindplacering,
undtagelse for månedskontrol m.v.)
42)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende
43)
.
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Lov nr. 2202 af 29. december 2020 (Indførelse af ret til tidlig pension)
44)
indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 17
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2.
(Udelades)
§ 18
(Udelades)
§ 19
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0073.png
(Udelades)
§ 20
Stk. 1.
Personer, der inden den 1. januar 2022 er overgået til efterløn eller fleksydelse, har ret til en
kompensation ved overgang fra efterløn eller fleksydelse til tidlig pension. Udbetaling Danmark
beregner og udbetaler kompensationen, som udgør et beløb, der på udbetalingstidspunktet svarer til tre
gange dagpengenes højeste beløb for en dag, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., for hver
hele måned, der er efter overgangen til tidlig pension, indtil den 1. i måneden efter at personen når
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
Stk. 2.
Der kan ikke udbetales kompensation, hvis personen har fået tilbagebetalt sine efterlønsbidrag
eller fleksydelsesbidrag.
Stk. 3.
Der kan ikke udbetales skattefri præmie efter § 74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til
en person, der har fået udbetalt kompensation efter stk. 1.
Stk. 4.
Der svares en afgift på 30 pct. af det beløb, der udbetales efter stk. 1.
Pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 6-9, finder tilsvarende anvendelse for personer, der overgår fra
efterløn eller fleksydelse til tidlig pension.
Stk. 5.
Udbetaling Danmark udbetaler kompensationen, senest 3 måneder efter at personen er
overgået til tidlig pension og har anmodet om udbetaling af kompensation.
Stk. 6.
Udbetaling Danmark underretter personens arbejdsløshedskasse om overgang til tidlig
pension.
Stk. 7.
Staten afholder udgiften til kompensation efter stk. 1.
Lov nr. 57 af 19. januar 2021 (Suspension af dagpengeforbrug og forlængelse af retten til
sygedagpenge som følge af covid-19)
45)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende
46)
.
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Lov nr. 58 af 19. januar 2021 (Suspension af G-dage ved hjemsendelser og arbejdsfordeling som
følge af covid-19)
47)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende
48)
.
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Lov nr. 467 af 20. marts 2021 (Forlængelse af suspension af dagpengeforbrug, 4-månedersperioden
ved opgørelse af karens og forbrug af supplerende dagpenge, forlængelse af retten til sygedagpenge og
forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19 m.v.)
49)
indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§5
Loven træder i kraft den 22. marts 2021.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0074.png
Lov nr. 876 af 12. maj 2021 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og
fleksydelsesbidrag i 2022
50)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 9.
Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Lov nr. 877 af 12. maj 2021 (Forlængelse af suspension af dagpengeforbrug, 4-månedersperioden ved
opgørelse af karens og forbrug af supplerende dagpenge, mulighed for forlængelse af
beregningsperioden for selvstændige erhvervsdrivende med over- eller underskud for indkomståret 2020
og forlængelse af retten til sygedagpenge som følge af covid-19)
51)
indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 14. maj 2021.
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Lov nr. 1190 af 8. juni 2021 (Regulering af ydelsesstruktur og udbetalingstidspunkt af hjælp til
repatriering, indhentelse af udtalelse fra politiet om registreringer i Kriminalregisteret, nægtelse af
repatrieringsstøtte af hensyn til statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller den offentlige orden,
ændring af den kommunale vejledningspligt om repatriering m.v.)
52)
indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§5
Stk. 1
Loven træder i kraft den 1. august 2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-4
(Udelades)
Lov nr. 1238 af 11. juni 2021 (Forlængelse af uddannelsesløftet med forhøjet dagpengesats på 110
pct. til 2022 og undtagelse fra genindplacering i en ny dagpengeperiode for personer omfattet af
uddannelsesløftet)
53)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§3
Loven træder i kraft den 14. juni 2021.
Lov nr. 1438 af 29. juni 2021 (Dagpengeret til selvstændige erhvervsdrivende uden forudgående
medlemskab af en arbejdsløshedskasse, midlertidigt ophør af selvstændig virksomhed, forlængelse af
den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med
covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-
19, og indførelse af periode, der kan ses bort fra ved vurdering af beskæftigelseskravet for ret til syge-
og barselsdagpenge for selvstændige)
54)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§4
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0075.png
Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Lov nr. 2529 af 21. december 2021 (Forlængelse af den midlertidige arbejdsfordelingsordning
m.v.)
55)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende
56)
.
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Lov nr. 2587 af 28. december 2021 (Forlængelse af midlertidig ordning om ret til at få fratrukket
merindtægt som følge af arbejde relateret til covid-19 ved indtægtsregulering af folke-, senior- og
førtidspension m.v. og fritagelse for fradrag i efterløn for merindtægt fra arbejde relateret til covid-
19)
57)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§4
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
§5
En person, der efter overgang til efterløn ansættes i et nyt ansættelsesforhold den 1. marts 2020 eller
senere, fritages for fradrag i efterlønnen for arbejde i perioden fra den 1. januar 2022 til og med den 31.
december 2022, hvis arbejdet er relateret til covid-19.
Lov nr. 371 af 28. marts 2022 (Sanktion for jobparate ledige, der ikke søger job i en hel
kalendermåned)
58)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2022.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 452 af 20. april 2022 (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og negativ social kontrol,
indførelse af regler om fleksibel udbetaling af hjælp til repatriering og hjemrejsestøtte
m.v.)
59)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 16
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. maj 2022, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-3.
(Udelades)
Stk. 4.
§ 3, nr. 1-3, § 4, nr. 3, og §§ 5-11 finder ikke anvendelse for domme for overtrædelser af
straffelovens § 244, stk. 2, der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden.
Stk. 5-8.
(Udelades)
§ 17
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0076.png
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 831 af 14. juni 2022 (Ingen modregning i social pension og efterløn på arbejdspladser, som
varetager opgaver med fordrevne fra Ukraine, og ændring af skæringsdato for udrejse af Ukraine ved
meddelelse af opholdstilladelse)
60)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 16. juni 2022.
Stk. 2.
(Udelades)
§6
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 878 af 21. juni 2022 (Indførelse af et beskæftigelsestillæg, nedsættelse af dagpengeperioden
for dimittender, nedsættelse af dimittendsatsen for ikkeforsørgere, indførelse af et sprogkrav til
modtagere af dimittenddagpenge m.v.)
61)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§4
Stk. 1.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
62)
Stk. 2.
Regler udstedt i medfør af § 54, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar 2022, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt i medfør af § 54, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 1, nr. 5 og 6, i
denne lov.
Lov nr. 295 af 20. marts 2023 (Mere målrettede tilbud, udvidet mulighed for samtaler over video eller
telefon, forenkling af opfølgning ved skærpet tilsyn)
63)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 10
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 22. marts 2023, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 7, nr. 1, og § 8.
64)
Stk. 3.
§ 7, nr. 2, træder i kraft den 1. juli 2023.
________________________________________
Lov nr. 725 af 13. juni 2023 (Fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og
2024)
65)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§2
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0077.png
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Stk. 2.
§ 74 e, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, og
§ 74 i, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, har virkning
fra den 1. januar 2023.
Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af § 74 i, stk. 2 og 3, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt i medfør af § 74 i, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.
________________________________________
Lov nr. 727 af 13. juni 2023 (Øget ansvar til arbejdsløshedskasser for kontaktforløbet i de første 3
måneder, et forenklet kontaktforløb m.v., permanentgørelse af forsøg om jobrettet indsats til unge,
forenkling af krav til vejledning m.v.)
66)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2.
§ 1, nr. 7-12, 19-22, 24-31, 36-38 og 41, § 18 b, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v. som affattet ved dennes lovs § 2, nr. 4, og § 3, nr. 2, finder ikke
anvendelse for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som før lovens ikrafttræden har været indplaceret
i en dagpengeperiode efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som ved lovens ikrafttræden har
været ledige i mindre end 3 måneder, jf. § 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som er ledige
ved lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 3. For disse personer finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3 - 4.
(Udelades)
________________________________________
Lov nr. 753 af 13. juni 2023 (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn,
adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for
godkendelse af plejefamilier m.v.)
67)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 52
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2
–
7.
(Udelades)
Stk. 8.
Ved administrationen af §§ 48, 49, 53, 55, 56 a og 74 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
efter lovens ikrafttræden indgår udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet
forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
indgribende kronisk eller langvarig lidelse, efter den hidtil gældende § 42 i lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022.
Stk. 9.
(Udelades)
§ 53
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2
–
3.
(Udelades)
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0078.png
________________________________________
Lov nr. 1538 af 12. december 2023 (Fælles opkrævning af arbejdsgiverbidrag, udvidet bemyndigelse
til at fastsætte regler om modregningsadgang, nationale særregler for behandling af personoplysninger
m.v.)
68
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 16
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
Loven har virkning for indberettede ATP-bidrag for lønperioder, der ophører efter den 1. januar
2024. Loven har dog også virkning for indberettede ATP-bidrag, der vedrører lønperioder før den 1.
januar 2024, hvis indberetning sker den 15. februar 2024 eller senere.
Stk. 4.
§ 2, nr. 1 og 2, § 3, nr. 2 og 3, § 4, nr. 1 og 2, § 5, nr. 2 og 3, § 6, nr. 2 og 5, § 7, nr. 2, § 8, nr. 2
og 4, § 9, nr. 4 og 7, § 10, nr. 3 og 6, § 11, nr. 4 og 7, § 12, nr. 3 og 6, og § 13, nr. 3 og 6, finder
anvendelse fra og med beregning af arbejdsgiverbidrag for første kvartal 2024 med forfald den 1. juli
2024.
Stk. 5.
Ikkeindbetalte ATP-bidrag, der er indberettet før den 1. januar 2024, vil efter lovens ikrafttræden
danne beregningsgrundlag for bidrag efter § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
som ændret ved denne lovs § 2, nr. 1, § 55, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring som ændret ved denne
lovs § 3, nr. 2, og § 9, stk. 7, i lov om Lønmodtagernes Garantifond som ændret ved denne lovs § 6, nr.
2, og bidrag til finansiering af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 85 c, stk. 19, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved denne lovs § 9, nr. 4, bidrag til finansiering af ATP-
bidrag af sygedagpenge, jf. § 66, stk. 10, i lov om sygedagpenge som ændret ved denne lovs § 10, nr. 3,
bidrag til finansiering af ATP-bidrag af VEU-godtgørelse, jf. § 13, stk. 16, i lov om godtgørelse og
tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse som ændret ved denne lovs § 11, nr. 3
og 4, bidrag til finansiering af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaring, jf. § 80 a, stk.
10, i lov om aktiv socialpolitik som ændret ved denne lovs § 12, nr. 3, og bidrag til finansiering af ATP-
bidrag af dagpenge efter barselsloven, jf. § 45, stk. 10, i barselsloven som ændret ved denne lovs § 13,
nr. 3.
Stk. 6 - 8.
(Udelades)
Stk. 9.
Regler udstedt i medfør af § 85 c, stk. 23, i lov arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved
denne lovs § 9, nr. 7, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. juli 2024. De
hidtil gældende regler udstedt i medfør af § 85 c, stk. 24, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023 som ændret bl.a. ved lov nr. 725 af 13. juni 2023 og senest
ved § 19 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den
1. april 2024.
Stk. 10 - 16.
(Udelades)
Stk. 17.
Regler udstedt i medfør af § 9, stk. 6, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, § 85 c, stk. 17, i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023, § 66, stk. 8, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr.
1179 af 21. september 2023, § 13, stk. 16, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 601 af 22. maj 2019, § 80 a, stk. 8, i lov om aktiv
socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023, og § 45, stk. 8, i barselsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1180 af 21. september 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
regler udstedt i medfør af § 9, stk. 5, jf. lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. denne lovs § 6, nr. 1, §
85 c, stk. 16, i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. denne lovs § 9, nr. 2, § 66, stk. 7, i lov om
sygedagpenge, jf. denne lovs § 10, nr. 1, § 13, stk. 15, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0079.png
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. denne lovs § 11, nr. 3, § 80 a, stk. 7, i lov om aktiv
socialpolitik, jf. denne lovs § 12, nr. 1, og § 45, stk. 7, i barselsloven, jf. denne lovs § 13, nr. 1.
Stk. 18 - 19.
(Udelades)
§ 17
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 6 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Beskæftigelsesministeriet, den
Ane Halsboe-Jørgensen
/ Kirsten Brix Pedersen
Officielle noter
Dagpengeperioden har været midlertidigt forlænget med op til �½ år for personer, hvis dagpengeret udløb i 2. halvår af 2012.
Der henvises til § 1 i lov nr. 267 af 27. marts 2012, jf. note 25.
2)
Aftalen mellem Arbejdsministeriet og Færøernes Landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring af 1. november
1993 er afløst af aftale mellem Beskæftigelsesministeriet og Færøernes Landsstyre om koordination af
arbejdsløshedsforsikring af 20. november 2014.
3)
Der henvises til note 3.
4)
Lovændringen vedrører § 66, stk. 3, § 74, § 74 h, § 74 j, § 74 k, stk. 1, § 74 l, § 74 m, § 75, stk. 1-3 og 7, § 77, stk. 3-6, og §
104 a.
5)
Lovændringen vedrører § 74 a, stk. 1, nr. 5, § 74 j, stk. 1, 2, 5-8 og 11-13, og § 74 k, stk. 1.
6)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 19. september 2012.
7)
Lovændringen vedrører § 52 p, stk. 7, og § 85 c, stk. 10, 12, 13, 15, 16 og 24.
8)
Lovændringen vedrører § 41, stk. 1, § 43, nyt kapitel 8 a, § 49, stk. 5-7, § 52, 1. pkt., § 52 a, stk. 4, § 53, stk. 5, § 54, ny
overskrift efter § 54, § 55, stk. 1, 2 og 4-6, § 56, ny overskrift før § 57, § 63, stk. 1, 3 og 4, § 64, § 71, § 74 a, stk. 8, § 74 k,
stk. 2, § 75 a, § 76, stk. 1, § 77, stk. 1, § 79, stk. 1, § 81, stk. 1, nr. 3, § 84, stk. 1, § 90 b, stk. 1-5, § 90 c, stk. 1, og § 91, stk. 2
og 9.
9)
Dette er sket ved bekendtgørelse nr. 272 af 22. marts 2017. Efter bekendtgørelsen træder § 1, nr. 93, 97 og 104, i kraft den 1.
juli 2017, og § 1, nr. 57 og 70, træder i kraft den 1. januar 2018. Efterfølgende er § 1, nr. 57 og 70 ophævet ved § 2 i lov nr.
1670 af 26. december 2017 (Et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked).
10)
Lovændringen vedrører § 62 a, stk. 2. Ændringerne i § 52 a, stk. 6, og § 52 e, stk. 2, som affattet ved lovens § 1, nr. 1 og 2,
er ikke indarbejdet, da de først træder i kraft den 1. juli 2017.
11)
Lovændringen vedrører §§ 62, 74 n, 75 h, og 87 a.
12)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 9. juni 2017.
13)
Lovændringen vedrører § 41, stk. 4, 2. pkt., § 48, stk. 1, § 48, stk. 3 og 4, § 49, stk. 1-4 og 6, § 50 (ophævet), § 51, § 51 a, §
52, 1. pkt., § 52 a, stk. 2, 3. pkt., § 53, stk. 2 og 3, § 53, stk. 4, 1. og 4. pkt., § 53, stk. 5, § 53, stk. 6-8 og 10-11, § 53, stk. 12,
2. pkt., § 55, stk. 1, 2. pkt., § 55, stk. 4, § 55 a, stk. 1, 2. pkt., § 55 a, stk. 2, § 56 a, stk. 1-3, 5 og 7, § 57, stk. 3 og 6, § 57 a og
b, § 58, stk. 1, nr. 2, § 59, stk. 1, § 60, § 63, stk. 1-4, § 66, stk. 2, 1. pkt., § 67, § 68, stk. 1, 1. pkt., § 68, stk. 3 og 4, § 73, § 74
c, stk. 1, 2. pkt., § 74 e, stk. 2 og 6, § 74 f, stk. 1, 1. pkt., § 74 f, stk. 2, 1. pkt., § 74 f, stk. 5, 1. pkt. og 2. pkt., § 74 f, stk. 6, 1.
pkt., § 74 f, stk. 8, § 74 g, stk. 5, § 74 j, stk. 12, 2. pkt., § 74 l, stk. 5, 2. pkt., § 74 l, stk. 6, 2. pkt., § 74 l, stk. 7, 2. pkt., § 74 l,
stk. 8, 2. pkt., § 74 l, stk. 9, § 74 m, stk. 2, 2. pkt., § 74 m, stk. 3, 2. pkt., § 74 m, stk. 4, 2. pkt., § 74 m, stk. 5, 2. pkt., § 74 m,
stk. 6, 2. pkt., § 74 m, stk. 7, § 74 m, stk. 8, 1. og 2. pkt., § 74 n, § 74 n, stk. 5, 8, 12 og 14-15, § 90 b, stk. 1 og 2, § 90 b, stk. 3
og 6, § 91, stk. 9, 1. pkt., § 91, stk. 10 og § 92 a, stk. 3, 3. pkt.
14)
Lovændringen vedrører § 74 j, stk. 4, 5. pkt.
15)
Lovændringen vedrører § 75 h og § 85 c, stk. 18.
16)
Lovændringen vedrører § 62, stk. 1, 1. pkt., § 62, stk. 4, og § 62, stk. 8 og 9.
17)
Lovændringen vedrører § 41, stk. 2, og § 54, stk. 1.
1)
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0080.png
Lovændringen vedrører § 91, stk. 4-7, 10 og 12.
19)
Lovændringen vedrører § 46, stk. 7, § 52 a, stk. 2, 2. og 3. pkt., § 53, stk. 19, 4. pkt., § 60, stk. 2, § 60, stk. 3, nr. 1, 3. pkt., §
60, stk. 4-7, § 63, stk. 3, 3. pkt., § 73, stk. 3, § 73, stk. 4, nr. 1, 4. pkt., § 73, stk. 5-8, § 74 n, stk. 1, 2. pkt., og § 74 n, stk. 19.
20)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 19. december 2018.
21)
Lovændringen vedrører § 87 b.
22)
Lovændringen vedrører § 53, stk. 1, 2. pkt., § 53, stk. 8, 1. pkt., § 53 a, § 74 a, stk. 1, nr. 4, § 74 a, stk. 1, § 90 b, stk. 4-6.
23)
Lovændringen vedrører § 47, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 47 a, § 74 l, stk. 16, og §§ 85-85 b.
24)
Lovændringen vedrører § 54, stk. 1, 1. pkt., og § 62 a, stk. 2, 2. pkt.
25)
Lovændringen vedrører § 48 a, stk. 1, § 52 a, stk. 3, § 52 a, stk. 4, 1. pkt., § 52 a, stk. 5, § 52 a, stk. 6, 2. pkt., § 55, stk. 3, §
55, stk. 4, nr. 2 og 3, § 56 a, stk. 7, § 57, stk. 4, § 62, stk. 1, nr. 4, § 62 a, stk., 2, 4. pkt., § 63, stk. 1, nr. 1, 4 og 5, § 74 c, stk.
5, § 75 i, stk. 1, 1. pkt., § 79, stk. 1, § 81, stk. 1, nr. 3, § 85 c, stk. 5, § 87 a, stk. 1, nr. 8, § 88, stk. 7, § 92 a og § 100 c.
26)
Lovændringen vedrører § 48, stk. 2.
27)
Lovændringen vedrører § 87 a, stk. 1, nr. 7.
28)
Lovændringen vedrører § 56 a, stk. 4, 2. pkt., og § 77 a, stk. 2, nr. 1.
29)
Lovændringen vedrører § 53, stk. 1 og 8, § 53 a, § 74 a, stk. 1 og 11, og § 90 b, stk. 4-6.
30)
Lovændringen vedrører § 55, stk. 7, § 56 a, stk. 9, § 60, stk. 9, § 73, stk. 10, og § 84, stk. 11.
31)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 26. marts 2020.
32)
Bestemmelsen er ophævet ved § 4, nr. 1, i lov nr. 473 af 22. april 2020 (Forlængelse af 12-månedersperioden i 225-
timersreglen som følge af covid-19, forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge m.v., og
udvidelse af perioden, hvor der sker en midlertidig forlængelse af sygedagpengeperioden). Bestemmelsen havde følgende
ordlyd:
"Stk. 3. § 55, stk. 7, § 56 a, stk. 9, § 60, stk. 9, § 73, stk. 10, og § 84, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1-5, ophæves den 1. marts 2021."
33)
Lovændringen vedrører § 55, stk. 7, § 56 a, stk. 9, § 60, stk. 9, § 73, stk. 10, og § 84, stk. 11.
34)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 22. april 2020.
35)
Bestemmelsen er ophævet ved § 3, nr. 1, i lov nr. 960 af 26. juni 2020 (Yderligere forlængelse af perioder, der ses bort fra
ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig ret til dagpenge til selvstændige og yderligere midlertidig forlængelse af
retten til sygedagpenge). Bestemmelsen havde følgende ordlyd:
"Stk. 4. § 55, stk. 7, § 56 a, stk. 9, § 60, stk. 9, § 73, stk. 10, og § 84, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som
ændret ved denne lovs § 2 ophæves den 1. marts 2021."
36)
Lovændringen vedrører § 53, stk. 20-23, § 55, stk. 7, § 56 a, stk. 9, § 57, stk. 6 og 7, § 60, stk. 9, § 73, stk. 10, og § 84, stk.
11.
37)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 26. juni 2020.
38)
Lovændringen vedrører § 48 a, stk. 3.
39)
Lovændringen vedrører § 48 a, stk. 1, og § 75 i, stk. 1, 1. pkt.
40)
Lovændringen vedrører § 41, stk. 8, § 48, stk. 7, § 50, § 53, stk. 24 og 25, § 55, stk. 4, nr. 1, § 55, stk. 5, nr. 2, 3 og 4, § 56
a, stk. 10, § 57, stk. 6, § 62 c og § 84, stk. 11.
41)
Lovændringen vedrører § 55, stk. 8, § 55 a, stk. 1, 3. pkt., § 60, stk. 10, og § 73, stk. 11.
42)
Lovændringen vedrører § 46, stk. 7, § 49, stk. 3, nr. 2 og 4, § 53, stk. 8, § 53, stk. 17, nr. 3, 4 og 5, § 55, stk. 4, nr.1, § 55,
stk. 5, nr. 4, § 55, stk. 6, § 55 a, stk. 1, 2. pkt., § 56 a, stk. 10, 1. pkt., § 62 c, stk. 1, og § 84, stk. 11, 7. pkt.
43)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 15. december 2020.
44)
Lovændringen vedrører § 56 a, stk. 4, 2. pkt., § 74 m, stk. 13, og § 77 a, stk. 2, nr. 1.
45)
Lovændringen vedrører § 55, stk. 7, 1. og 2. pkt., § 55, stk. 8, 3. pkt., § 56 a, stk. 9, 1., 2. og 3. pkt., § 60, stk. 9, § 60, stk.
10, 2. pkt., § 73, stk. 10, og § 73, stk. 11, 2. pkt.
46)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 19. januar 2021.
47)
Lovændringen vedrører § 84, stk. 12.
48)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 19. januar 2021.
49)
Lovændringen vedrører § 55, stk. 7, 1. og 2. pkt., § 55, stk. 8, 3. pkt., § 56 a, stk. 9, 1., 2., og 3. pkt., § 60, stk. 9, 1. pkt., §
60, stk. 10, 2. pkt., § 73, stk. 10, 1. pkt., og § 73, stk. 11, 2. pkt.
50)
Lovændringen vedrører § 75, stk. 7, og § 77, stk. 6, nr. 6.
51)
Lovændringen vedrører § 49, stk. 8, § 55, stk. 7, 1. og 2. pkt., og stk. 8, 3. pkt., § 56 a, stk. 9, 1., 2., og 3. pkt., § 60, stk. 9,
1. pkt., § 73, stk. 10, 1. pkt., og § 73, stk. 11, 2. pkt.
52)
Lovændringen vedrører 62, stk. 4.
53)
Lovændringen vedrører § 53, stk. 8.
18)
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 110: Ny lovbekendtgørelse om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2829543_0081.png
Lovændringen vedrører § 53, stk. 26, og § 57, stk. 8 og 9.
55)
Lovændringen vedrører § 49, stk. 3, nr. 4, § 53, stk. 17, nr. 5, § 55, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, nr. 4, § 56 a, stk. 10, 1. p kt., og §
62 c, stk. 1.
56)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 21. december 2021.
57)
Lovændringen vedrører § 74 e, stk. 6, og § 74 i, stk. 1.
58)
Lovændringen vedrører § 63, stk. 1, nr. 4-6, og stk. 4, 2. pkt.
59)
Lovændringen vedrører § 87 b, stk. 1.
60)
Lovændringen vedrører § 74 e, stk. 1, 1. pkt. og stk. 6-8, og § 74 i, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2-4.
61)
Lovændringen vedrører § 48, stk. 8-12, § 49, stk. 5, 2. pkt., § 52 a, stk. 4, § 54, stk. 1-4, og § 55, stk. 1, 1. pkt., stk. 4, 1. pkt.
og stk. 5.
62)
Dette er sket ved bekendtgørelse nr. 96 af 30. januar 2023 og bekendtgørelse nr. 360 af 29. marts 2023. Efter
bekendtgørelse nr. 96 af 30. januar 2023 træder § 1, nr. 1-7, og nr. 9 i kraft den 1. maj 2023. Efter bekendtgørelse nr. 360 af
29. marts 2023 træder § 1, nr. 8, i kraft og § 1, nr. 9, ophæves den 1. maj 2023.
63)
Lovændringen vedrører § 55, stk. 5 og § 74 j, stk. 4, 6. og 7. pkt.
64)
Dette er sket ved bekendtgørelse nr. 360 af 29. marts 2023. Efter bekendtgørelsen træder § 7, nr. 1 og § 8 i kraft den 1. maj
2023.
54)
Lovændringen vedrører § 74 e, stk. 1, 1. pkt., og stk. 6 og 7, og § 74 i, stk. 2 og 3.
Lovændringen vedrører § 30 og § 62, stk. 1, nr. 4.
67)
Lovændringen vedrører § 48, stk. 2, 3. pkt., § 49, stk. 3, nr. 3, § 53, stk. 6, 2. pkt., stk. 17, nr. 3, og stk. 18, og § 55, stk. 5,
nr. 3, § 56 a, stk. 5, nr. 3, og § 74 a, stk. 10.
68)
Lovændringen vedrører § 85 c, stk. 11, 15, 16 og 18, 1. pkt., stk. 19, 1. pkt., stk. 20, 1. pkt., stk. 22 og 24 og § 85 d, stk. 6.
65)
66)