Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 11
Offentligt
2764040_0001.png
CMSS Forsknings rapport:
Mobning og chikane
i den danske handelsflåde
sdu.dk
#sdudk
Center for
Maritim Sundhed og Samfund
Esbjerg 2023
Kolofn
Denne rapport præsenterer både de kvantitative og kvalitative
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
2764040_0002.png
Kolofon
Denne rapport præsenterer både de kvantitative og kvalitative re-
sultater fra en undersøgelse af mobning og chikane i den danske
handelsflåde.
Erhvervsministeren har anmodet Søfartsstyrelsen om at gennem-
føre en ekstern undersøgelse af omfanget af mobning og chikane
blandt
søfarende på danske skibe. Denne opgave blev tildelt Center
for Maritim Sundhed og Samfund på Syddansk Universitet. Kom-
missoriet for undersøgelsen
findes
på Erhvervsministeriets hjem-
meside.
Rapporten består af syv kapitler, hvor kun resultaterne
præsenteres efter ønske fra Søfartsstyrelsen.
Et engelsk "Literature review" findes i et separat bilag, indehol-
dende en analyse af andre internationale forskningsstudier inden
for området mobning og chikane.
Dette sker efter ønske fra Søfarts-
styrelsen.
Det er tilladt at citere rapportens resultater under forudsætning af,
at Syddansk Universitet og Center for Maritim Sundhed og Sam-
fund angives
som kilde.
Projekt-konsortiet består af følgende medlemmer:
Seniorforsker og
Centerleder
(Projektleder)
Lisa Loloma Froholdt
Seniorforsker
Sisse Grøn
Professor og Institutleder
Jesper Bo Nielsen
Lektor
Subash Thapa
Seniorforsker
Maj Britt Nielsen
Videnskabelige assistenter
Andrew Fenn
Elin Kragesand
Hansen
Thilde Risager Ubbesen
Grafisk
layout
Grafisk Center,
SDU
Andrew Fenn,
CMSS
Tak til Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen fra det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø for rådgivning.
Ligeledes tak til rapportens korrekturlæsere.
Center for Maritim Sundhed og Samfund
Syddansk Universitet
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
2764040_0003.png
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
01 Sammenfatning af rapportens resultater
02 Introduktion
03 Baggrund
04 Metode
05 Kvantitative resultater fra spørgeskema
Besvarelse af spørgeskema og forståelsesramme
Hvad karakteriserer gruppen af søfarende, der besvarer spørgeskemaet
Udsættelse for trusler om eller reel fysisk vold
Udsættelse for mobning og chikane
Udsættelse for chikane
Tiltag gennem de sidste 12 måneder
1
2
4
7
8
13
13
14
14
15
16
17
06 Kvalitative resultater
Mobning og chikane
Risikofaktorer
Arbejdsmiljø
Igangværende tiltag
Sagshåndtering
18
18
22
24
26
27
07 Opsummerende og konkluderende resultater
08 Referencer
09 Bilag
32
35
37
1
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
2764040_0004.png
01 Sammenfatning af rapportens resultater
Her præsenteres en kort sammenfatning af de kvantitative og derefter de kvalitative resultater. Resultaterne om-
handler udbredelsen af og risikofaktorerne for mobning og chikane i seks forskellige segmenter af den danske han-
delsflåde.
I alt har 3.470
søfarende helt eller delvist besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en besvarelsesprocent på 21,7%.
Dette har muliggjort analyser af undergrupper såsom alder og
skibssegment, hvilket giver god validitet. For at op-
retholde validiteten er tværgående analyser af små undergrupper dog blevet fravalgt.
De kvalitative resultater er baseret på 32 dybdeinterviews med informanter, der enten henvendte sig på baggrund
af en opfordring i spørgeskemaet, ved invitation gennem opslag i de sociale medier, eller blev inviteret af projekt-
gruppen som landbaserede repræsentanter for branchens organisationer og skibssegmenter.
I spørgeskemaet
havde respondenterne
mulighed for at skrive kommentarer i fritekst, og mange har benyttet sig af denne mulighed.
Disse kommentarer er blevet inddraget i det kvalitative materiale, så resultaterne bygger på data fra to typer kilder
og et betydeligt antal personer.
Udbredelse
I spørgeskemaet afrapporteres et betydeligt antal tilfælde af mobning, chikane, uønsket seksuel opmærksomhed,
trusler om vold og reel fysisk vold. De hyppigst udsatte er den yngste aldersgruppe under 31 år, kvinder, ny-
ankomne, juniorofficerer og søfarende fra
fragt-segmentet.
De mindst udsatte er søfarende fra offshore-segmen-
tet, passagerskibe og færger samt søfarende i små besætninger på tværs af segmenter.
Mænd udgør talmæssigt flest ofre for vold, mobning og
chikane,
men da der også er langt flere mænd end kvinder
i erhvervet, rapporterer en større procentdel af de kvindelige ansatte om vold, mobning og chikane.
I to ud af tre tilfælde var udøveren af chikane
og vold en seniorofficer eller teamleder. Udøveren af mobning var i
over halvdelen (60%) af tilfældene en kollega på samme niveau, mens det i 30% af tilfældene var
en seniorofficer,
der
udøvede mobning.
Det samlede antal rapporterede tilfælde af trusler om vold, mobning og chikane har et omfang, der gør det usand-
synligt, at der er tale om enkeltindivider, enkeltrederier eller enkeltsegmenter i branchen. I overensstemmelse med
det samlede omfang, som beskrives i de kvantitative resultater, beretter de kvalitative resultater om en bredt for-
ankret mobbekultur, der har en negativ
indvirkning på en del søfarendes mentale helbred.
Informanter og respondenter savner tydeligere kommunikation fra rederierne om nultolerance over for mobning
og chikane. Desuden efterlyser de søfarende mere håndgribelige
og konkrete redskaber til
daglig brug.
Der er mange blandt både informanter og respondenter, der er rigtig glade for at sejle på danske skibe, og mange,
der ser positivt på de tiltag, der er sat i gang med henblik på at begrænse mobning og
chikane. De blandede be-
sætninger har imidlertid indbygget nogle strukturelle faktorer såsom forskelle i kontrakter herunder udmøn-
stringsperioder. Der nævnes også forskelle i mulighed for forfremmelse. Begge dele kan have indflydelse på udvik-
lingen af mobning og chikane, idet nogle grupper kan være særligt sårbare og undlade at anmelde mobning på
grund af usikre ansættelsesforhold og dermed frygt for at miste jobbet.
For uønsket seksuel opmærksomhed gælder det, at de rapporterede tilnærmelser ofte blev kamufleret som sjov,
hvilket gjorde det vanskeligt at sige fra. Det var især yngre besætningsmedlemmer, som oplevede
uønsket seksuel
opmærksomhed,
og udøveren var oftest en seniorofficer, hvilket er helt i overensstemmelse med de kvantitative
resultater.
Udøveren
tog ofte ikke en afvisning til efterretning; nogle oplevede endda repressalier,
når de sagde fra.
Det er en udbredt strategi at søge at undgå socialt samvær for at mindste risikoen for at opleve uønsket seksuel
opmærksomhed.
Der er rapporteret blandede oplevelser med sagsbehandling efter klager vedrørende uønsket sek-
suel opmærksomhed, men i visse
tilfælde har “victim blaming” været løsningen. Hierarkiet vanskeliggør desuden
klageprocessen.
2
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
2764040_0005.png
Risikofaktorer
De kvalitative resultater fra både respondenter og informanter viser, at faktorerne fordeler sig på fysiske, struktu-
relle og personlige eller kulturelle
faktorer. De vigtigste, som nævnes,
er:
Isolation
Træthed
Savn og lyst
Dårlig ledelse
De nye, de svage og
de anderledes
National kultur eller
personlighed
Arbejdsmiljø
En betydelig andel giver udtryk for tilfredshed, mens andre finder udfordringer i arbejdsmiljøet.
Endelig er
der flere,
der påpeger en række faktorer i arbejdsmiljøet, som bidrager til forekomsten af mobning, chikane og uønsket sek-
suel opmærksomhed.
Det drejer sig for det første om karakteren af de sociale relationer i besætningen. For det
andet er ledelse en faktor, der nævnes i næsten enhver sammenhæng, og der er bred enighed om, at der er behov
for at klæde ledere bedre på til at forebygge mobning, chikane og uønsket seksuel opmærksomhed.
Igangværende tiltag
Rederiernes indsats mod mobning og chikane samt de initiativer, der hidtil er blevet iværksat for at bekæmpe dette,
varierer, men flere foreslår, at mere national regulering vedrørende det psykiske arbejdsmiljø kunne støtte op om
de enkelte rederiers initiativer.
Informanterne efterlyser yderligere støtte samt oplysninger om, hvor de kan finde
hjælp.
Både informanter og re-
spondenter nævner behovet for
bedre uddannelse af officerer inden for ledelse og personaleledelse
både
på STCW-
niveau og i form af livslang læring. Der er
generelt et udbredt ønske om mere uddannelse inden for området, hvilket
gælder fra
uddannelsesinstitutioner til rederiniveau.
Nogle rederier har etableret retningslinjer for anmeldelser, mens der andre steder mangler viden om, hvor eller til
hvem hændelser kan
anmeldes.
Der er desuden mangel på mere og bedre information om klagepolitikker og pro-
cesser for de søfarende. Informanter ønsker mere ensartethed på tværs af flåden med hensyn til håndtering af
mobning og chikane, og det blev rapporteret, at e-læring
ikke er tilstrækkeligt i forhold til ændring af værdier.
3
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
2764040_0006.png
02 Introduktion
Mobning og chikane på arbejdspladsen er komplekse problemstillinger, der kan have alvorlige konsekvenser for de
ansattes fysiske og psykiske helbred.
Arbejdsrelateret mobning og chikane har en betydelig indvirkning på en med-
arbejders helbred og trivsel og kan føre til stress eller
posttraumatisk belastningsreaktion (Mayhew and Chapell
2007). Derudover kan det underminere sammenhængskraften, sikkerheden og effektiviteten i teamwork. Virksom-
heder kan også opleve negative konsekvenser i form af forringet arbejdsmiljø samt potentielle organisatoriske, øko-
nomiske og juridiske konsekvenser.
Forskning viser, at mobning og chikane udgør betydelige udfordringer i den
maritime branche (Stannard et al., 2015; Forsell et al., 2017). Studier dokumenterer, at
de primære udøvere af
mobning og chikane er ledere, overordnede, kolleger og passagerer (Österman and Boström 2022).
En af de fire regulativer inden for international skibsfart er Konventionen for de
søfarendes arbejdsforhold (Maritime Labour
Convention,
2006)
(MLC),
der
trådte i kraft i 2013. MLC var et vigtigt skridt mod etablering af ordentlige ar-
bejdsvilkår for alle søfarende i overensstemmelse med FN’s mål for bæredygtig
udvikling
nr.
8 om anstændige jobs og økonomisk
vækst.
Lande, der har
ratificeret MLC-konventionen,
er forpligtet til at arbejde hen
imod afskaffelse af
diskrimination i ansættelse og
beskæftigelse.
Den 8. januar 2019 trådte ændringerne
fra 2016
til MLC i kraft. Disse ændringer
omhandler beskyttelse
af sundhed og sikkerhed samt forebyggelse af ulykker.
Det forventes, at regeringer og rederier træffer foranstaltninger for bedre at be-
skytte søfarende mod mobning og chikane om bord i overensstemmelse med
retningslinjerne
udgivet af International Transport Workers’ Federation (ITF) og
International Chamber of Shipping (ICS)
(2016).
Rederierne blev pålagt at udar-
bejde politikker og procedurer, der viser deres vilje til at skabe et arbejdsmiljø
frit for mobning, chikane og diskrimination.
Disse politikker bør
også integreres
i skibenes Safety Management System, som er påkrævet i henhold til Internatio-
nal Safety Management Code.
ANSTÆNDIGE JOBS OG
ØKONOMISK VÆKST
Arbejdstagernes rettigheder
skal beskyttes og et sikkert og
stabilt arbejdsmiljø for alle ar-
bejdstagere skal fremmes, her-
under for migrantarbejdere,
især kvindelige migranter, og
dem i usikre beskæftigelsesfor-
hold.
I maj 2022 blev der vedtaget resolutioner vedrørende mobning og chikane af
søfarende, herunder chikane baseret på køn samt seksuelle overgreb, som træder i kraft i 2024 (ILO-News,
2022).
Selvom kønsrelateret chikane er blevet tilføjet
til MLC, har tidligere forskning
peget på, at udfordringerne ved at
håndtere kulturel mangfoldighed i den maritime branche også er forbundet med
mobning og chikane (Knudsen og
Froholdt, 2009; Froholdt, 2007, 2008, 2010; Kavechi, Lane og Sampson, 2002; Østreng, 2006; Theotokas og Progou-
laki, 2007; Nielsen m.fl., 2013; Carol-Dekker og Khan, 2016).
Disse
tilføjelser til MLC
har til formål at sikre et sikkert
og inkluderende arbejdsmiljø for søfarende.
For at styrke de samlede bestræbelser mod mobning og chikane etablerede
flere
danske interessenter tre initiativer
i 2015:
Rederierne skal skabe større
opmærksomhed om udfordringer og løsninger i forbindelse med chikanesager.
Mobning og chikane skal være obligatoriske dele af uddannelsesprogrammet for sikkerhedsorganisationens
medlemmer om bord på skibe.
Der etableres en hotline hos Seahealth.
Det er relevant at følge op på, hvordan disse initiativer er forløbet, og om der kan gøres mere for at styrke dem,
også med henblik på koordinering med
de seneste initiativer med MLC.
Mobning og chikane har for nylig tiltrukket sig opmærksomhed i danske medier i sommeren 2022, hvilket indikerer,
at der er udfordringer, der skal håndteres. Derfor anmodede Erhvervsministeren Søfartsstyrelsen om at få foretaget
en ekstern undersøgelse for at belyse
udbredelsen af mobning og chikane i den danske handelsflåde. Kommissoriet
findes
på ministeriets hjemmeside.
Formålet med denne undersøgelse er først og fremmest at fastslå forekomsten af mobning og chikane ombord på
4
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
2764040_0007.png
danske skibe i dag (2023) og i det seneste år (2022).
Undersøgelsen
omfatter både danske og udenlandske sø-
farende. Dette vil
give en nuanceret kortlægning af de mange former for mobning og chikane, der forekommer i
handelsflåden, herunder uønsket seksuel opmærksomhed og/eller chikane, vold, racisme, diskrimination på bag-
grund af religion, kulturel baggrund
og seksuel orientering.
Denne rapport skal bidrage til at danne grundlag for anbefalinger til yderligere at styrke allerede igangsatte initia-
tiver mod mobning og chikane.
Denne undersøgelse vil også afdække, om der er segmenter, der har specifikke udfordringer
med mobning og chi-
kane.
Disse segmenter er som følger:
Fragtskibe mv., der sejler internationale ruter med en varighed på mere end to dage.
Fragtskibe mv., der sejler korte internationale ruter med en varighed på op til to dage.
Fragtskibe mv. i national fart.
Skibe, der servicerer offshore-installationer.
Passagerskibe i international fart.
Færger til øer og andre passagerskibe på nationale ruter.
De data, der anvendes i denne rapport, er baseret på et spørgeskema samt individuelle
interviews. Denne rapport
evaluerer ikke alle bestræbelser på at bekæmpe mobning og chikane i den danske maritime branche, men dette
kan afdækkes
i yderligere undersøgelser.
Data bruges til at besvare følgende forskningsspørgsmål:
1.
Hvad er forekomsten af mobning og chikane i den danske handelsflåde?
2.
Hvad er risikofaktorerne for mobning og chikane i segmenter af den danske handelsflåde?
3.
Hvilke tilgange anvendes af rederier, herunder ledelse og søfarende, for at takle mobning og chikane og
fremme mental sundhed på arbejdspladsen? Hvordan implementeres disse bestræbelser i praksis? Og hvor-
dan opleves de?
4.
Hvordan har branchen eller andre interessenter håndteret tilfælde af rapporteret eller ikke-rapporteret
mobning og chikane i den danske flåde?
For på bedst mulig måde at kunne forebygge og håndtere mobning og chikane på arbejdspladsen, er det nødvendigt
at dokumentere, hvor udbredt mobning og chikane er, og hvordan det opstår. Dette vil skabe et fælles udgangs-
punkt for yderligere forebyggende arbejde.
For at støtte interessenter i branchen i at
deltage i en vidensbaseret
debat og diskussion om mobning og chikane, er det nødvendigt, at det fælles udgangspunkt er baseret på nuanceret
og uafhængig forskning. Ny forskning kan også medvirke til at nedbryde
barrierer, der hindrer anstændige arbejds-
forhold i den maritime branche, hvilket er en afgørende komponent for kvalitetsskibsfart, og kan bidrage til det
arbejde, der udføres i
forhold til MLC.
Definitioner
Mobning defineres som oplevelsen af vedvarende ubehagelig eller nedværdigende behandling, herunder afvisning,
udelukkelse, sårende drilleri eller enhver form for dårlig behandling. Disse handlinger gentager sig over en periode,
og den person, der er genstand for handlingen, har svært ved at forsvare
sig selv.
En gruppe mennesker eller enkeltpersoner kan således føle sig truet eller intimideret på grund af en anden gruppes
negative eller fjendtlige adfærd.
5
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
2764040_0008.png
Mobning kan involvere misbrug af magt eller position og er ofte vedvarende og uforudsigelig. Det
kan være hævn-
gerrigt, grusomt eller ondsindet. Det kan dog også ske, at en person ikke er klar over, hvilken effekt deres adfærd
har på andre mennesker, eller ikke har nogen intention om at mobbe. Mobning har ikke en juridisk definition, men
baseres på, hvordan
det opfattes af personen eller gruppen.
Chikane, i denne undersøgelse
dækker over situationer, hvor en persons værdighed eller selvrespekt bliver ydmyget
af andre, hvilket skaber en intimiderende, fjendtlig, nedværdigende, ydmygende eller fornærmende
atmosfære.
Chikane kan være baseret på forskellige kategorier såsom race, religion eller tro, kulturel baggrund, køn og seksuel
orientering (EU-direktiver 2000/43
og 2000/78).
Chikane har en juridisk definition, hvilket betyder, at det i mange lande er ulovligt. Chikane defineres som en form
for diskrimination, der har til formål at ydmyge en persons værdighed og skabe et intimiderende, fjendtligt, ned-
værdigende,
ydmygende eller fornærmende miljø (ICS og ITF 2016).
Seksuel chikane er både et videnskabeligt og et juridisk begreb. En af de mest anerkendte konceptuelle rammer i
den videnskabelig litteratur skelner mellem tre typer seksuel chikane: 1) uønsket seksuel
opmærksomhed (f.eks.
uønsket berøring), 2)
tvang (f.eks. jobrelateret pres eller bestikkelse) og
3) kønschikane
(f.eks. negative kommen-
tarer om mænd og kvinder).
Den juridiske definition, som beskrives i EU-direktivet
om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd
og kvinder (direktiv 2002(73/EF)), definerer seksuel chikane som enhver form for verbal, non-verbal
eller fysisk
adfærd af seksuel karakter, der har til formål eller den konsekvens at ydmygemedarbejderens værdighed eller ska-
ber et fjendtligt
og ydmygende miljø.
Chikanøs adfærd er den adfærd, der af modtageren opleves, som chikane.
Forkortelsen BaHDIS, som er navnet på denne undersøgelse, stammer fra den engelske version af undersøgelsen
”Bullying and Harassment in Danish Shipping”.
Tak fra de søfarende
Mange informanter og respondenter har udtrykt deres taknemmelighed overfor Syddansk Universitet for at udføre
BaHDIS-undersøgelsen og har anerkendt, at det både er rettidigt og nødvendigt:
"Tak fordi I, gennem denne undersøgelse, arbejder på at forbedre arbejdet om bord og livet om bord, forbedre
betingelserne om bord, og jeg mener, at de mentale forhold er meget vigtige. Stor tak til jer, for nu føler vi i det
mindste, at der er nogen, der bekymrer sig om os".
Disse reaktioner på undersøgelsen understreger, hvor vigtig den er
for branchen.
6
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
2764040_0009.png
03 Baggrund
Mobning og chikane har fået betydelig opmærksomhed i det danske samfund i de
seneste år. Der var ligeledes
betydelig fokus på disse emner i
den danske handelsflåde i sommeren 2022, hvilket tyder på, at der eksisterer
udfordringer ombord, der kræver opmærksomhed, samt at der er et behov for yderligere forskning, der kan mulig-
gøre en vidensbaseret debat og bidrage til vidensbaserede
beslutninger. Den 15. august 2022 anmodede Erhvervs-
ministeren Søfartsstyrelsen (SFS) om at gennemføre en undersøgelse med henblik på at fastlægge omfanget af
mobning og chikane blandt søfarende ombord på danske skibe. Denne opgave blev betroet Center for
Maritim
Sundhed og Samfund ved Syddansk Universitet.
På grund af det danske folketingsvalg i efteråret 2022 blev arbejdet
med undersøgelsen genoptaget i
februar 2023.
Det er prisværdigt, at den danske flagstat iværksætter en undersøgelse af mobning og chikane i sin handelsflåde,
det viser både vilje til
og et ansvar for at tage fat på disse problemer. Ny forskning kan bidrage til at nedbryde
de
barrierer, der står i vejen for ordentlige
arbejdsvilkår i den globale maritime branche. Dette vil understøtte bestræ-
belserne på at sikre opfyldelse af det ottende FN-mål for bæredygtig udvikling, "Anstændige jobs og økonomisk
vækst", samt andre tiltag såsom den Internationale Labour Organisation (ILO)s konvention
MLC fra 2006 og det
igangværende arbejde i IMO på dette
område.
For at opnå et validt datagrundlag, der kan anvendes til at måle udbredelsen af mobning og chikane i den danske
handelsflåde, indvilligede de danske rederier at sende individuelle e-mails
til alle ansatte søfarende på danske skibe.
Takket være disse
bestræbelser nåede spørgeskemaet ud til 15.994 søfarende ud af det samlede antal på 18.791
søfarende i handelsflåden, hvilket er en bemærkelsesværdig præstation. Dette udgør hovedårsagen til det hidtil
usete og omfattende datagrundlag, der ligger til grund for denne rapport.
Udbredelsen af mobning og chikane i den danske flåde er undersøgt ved spørgsmål vedrørende forskellige katego-
rier: 1) arbejdsmiljø, 2) mobning, 3) chikane, herunder uønsket seksuel opmærksomhed, og 4) ”negative acts” (ne-
gative handlinger) for at uddybe spørgsmål om mobning.
Der blev anvendt tidligere validerede spørgsmål, herunder
elementer fra "The Copenhagen Psychosocial Questionnaire II" (COPSOQII), den korte version af "The Negative Acts
Questionnaire" (NAQ-S), "Questionnaire
for Unwanted Sexual Attention and Harassment in the
Workplace"
(SUSO)
samt andre
relevante målrettede spørgsmål.
De præsenterede data stammer fra et datagrundlag, der både omfatter en spørgeskemaundersøgelse, som
15.994 medarbejdere blev inviteret til at
deltage i, og en interviewundersøgelse som 41 søfarende og landbase-
rede medarbejdere enten blev inviteret til (16 personer), eller frivilligt meldte sig til at deltage i (25 personer). Da-
taene giver mulighed for en bred analyse og kortlægning af mobning og chikane på en unik dansk arbejdsplads til
søs, hvilket kan give interessenter omfattende viden om disse spørgsmål, og kan fungere som udgangspunkt for
det videre forebyggende arbejde. Undersøgelsen
bidrager også til belysning af disse underudforskede emner samt
viden om nogle af de karakteristika og dynamikker, der er på spil, når en medarbejder mobbes eller chikaneres på
arbejdspladsen til søs.
Denne viden vil danne et solidt grundlag for en bedre indsats for at reducere og eliminere
disse problemer på arbejdspladsen
og bidrage til de yderligere nødvendige revisioner af “International Conven-
tion on Standards of Training, Certification and Watchkeeping for
Seafarers”
(STCW) fra 1978
og revideret i 2010,
samt udarbejdelse af materiale og yderligere praktiske redskaber inden for maritim uddannelse og træning til
hjælp for søfarende og rederier i håndteringen af disse emner.
Endelig kan dataene anvendes som udgangspunkt
for maritime arbejdspladser eller flagstater, der ønsker at kort-
lægge udbredelsen
af disse forhold.
7
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
2764040_0010.png
04 Metode
Denne undersøgelse benytter en mixed-methods tilgang og kombinerer et kvantitativt tværsnitsstudie med efter-
følgende kvalitative semi-strukturerede interviews for at undersøge udbredelsen af og risikofaktorerne for mobning
og chikane i seks forskellige segmenter af den danske handelsflåde samt udforske, hvordan rapporterede og ikke-
rapporterede tilfælde håndteres.
Metoderne har individuelle fordele, begrænsninger og tydelige forskelle, men de styrkes, når de bruges sammen.
Den kvantitative tilgang muliggør en undersøgelse af udbredelsen af mobning og chikane, der bidrager til forståel-
sen af årsags- eller korrelationsforhold mellem forskellige variabler ved hjælp af statistiske informationer om møn-
stre i dataene. Denne metode giver svar på "hvordan". Den kvalitative tilgang muliggør derimod en dybdegående
og nuanceret forståelse af forekomsten af mobning og chikane, der belyser komplekse spørgsmål og problemstil-
linger med rige beskrivelser og forklaringer af mønstre i dataene. Denne metode giver svar på "hvorfor".
Samlet set bidrager disse metoder til en omfattende og bredtfavnende forståelse af forskningsspørgsmålene, hvil-
ket muliggør besvarelse af både kvantitative og kvalitative
spørgsmål.
Derved opnås en mere komplet indsigt i,
hvordan mobning og chikane ser ud i den danske handelsflåde.
Undersøgelsens deltagere
Den danske skibsfart består af i alt 779 fartøjer med en bruttotonnage på 23,24 millioner (2022). Baseret på befolk-
ningsdata fra 2022 var der
i alt 18.791
søfarende ansat i danske rederier.
Af denne population udgjorde danske
statsborgere 38,9%, mens 61,1% var internationale søfarende. De undersøgte
rederier beskæftiger søfarende på
forskellige typer
skibe, herunder containerskibe, tankskibe, passagerskibe, offshoreskibe, små nationale færger og
private små færger. Den præcise inddeling findes i afsnittet
”Introduktion”.
Det er værd at bemærke, at kvindelige
søfarendes repræsentation i den samlede flåde
er relativt lav og udgør cirka 3% af det samlede antal søfarende.
Stikprøve og rekruttering
De danske rederier blev kontaktet og informeret om undersøgelsens formål samt anmodet om hjælp til gennemfø-
relse af undersøgelsen. Alle kontaktede rederier
var imødekommende og videresendte efterfølgende en invitati-
onsmail til deres søfarende. Af de i alt 18.791 søfarende modtog 15.994 personer invitationen til
spørgeskemaun-
dersøgelsen.
I sidste ende deltog 3.470
søfarende helt eller delvist i undersøgelsen.
Dette giver en svarprocent på
21,7%.
Heraf
har
3.006 mænd,
404 kvinder og 17 andet angivet køn.
Invitationsmailen indeholdt uddybende information om undersøgelsen og inkluderede en web-adresse, der
guidede deltagerne til en formular, hvor de kunne give deres informerede samtykke samt besvare spørgeskemaet.
Undersøgelsen var åben for svar fra den 13. februar til den 31. marts 2023. For at
sikre størst mulig deltagelse slog
Syddansk Universitet tre gange et opslag op på sociale medier med påmindelse om at deltage. Til brug for nyheds-
breve med videre, modtog rederierne et udkast til en kort tekst som de kunne bruge og tilpasse deres egen kom-
munikation.
Søfartsstyrelsen og Syddansk Universitet samarbejdede om opsætning af information og en film, der
forklarede om undersøgelsen, som blev uploaded
på styrelsens hjemmeside. Til at fremme deltagelse i undersøgel-
sen blev der udsendt materiale såsom film og invitationer via sociale medier.
Da e-mails blev videresendt af rederi-
erne selv, er det meget sandsynligt, at flere søfarende kunne have deltaget i undersøgelsen
men undlod at gøre det
af frygt for manglende anonymitet.
Kvantitative data
Det spørgeskema, der blev anvendt i denne undersøgelse, blev administreret via SurveyXact. For at imødekomme
deltagernes forskellige sprogpræferencer, blev spørgeskemaet udbudt på både engelsk og
dansk. Denne beslutning
blev truffet med
tanke på, at en betydelig del af de søfarende, der arbejder i danske rederier, er af anden nationa-
litet end dansk og er mere fortrolige med at læse og besvare spørgsmål på engelsk.
8
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
For at
sikre kvaliteten i spørgeskemaet blev spørgsmålene i spørgeskemaet diskuteret og revideret flere gange i
samarbejde med Søfartsstyrelsen og den til lejligheden sammensatte følgegruppe, der inkluderede interessenter
fra brancheforeninger, fagforeninger og
en repræsentant fra Kommunernes Landsforening. Revisionerne fokuse-
rede på at holde spørgeskemaet så kort som muligt, på at anvende et passende sprog relevant for den maritime
branche og på at sikre, at sproget var letforståeligt for respondenter, som ikke har engelsk som
deres modersmål.
De afhængige variable inkluderede eksponering for trusler om vold, fysisk vold, mobning, chikane, uønsket seksuel
opmærksomhed, voldtægt og andre negative handlinger.
Trusler om vold og udsættelse for fysisk vold
Målingen af trusler om vold var baseret på spørgsmålet: "Er du blevet udsat for trusler om vold ombord inden for
de sidste 12 måneder?" På samme måde blev udsættelse for fysisk vold vurderet med spørgsmålet: "Er du blevet
udsat for fysisk vold ombord inden for de sidste 12 måneder?" Svarmulighederne for begge spørgsmål omfattede:
"Ja, dagligt", "Ja, ugentligt", "Ja, månedligt", "Ja, et par gange", og "Nej". I den endelige analyse blev svarene "Ja,
dagligt", "Ja, ugentligt", "Ja, månedligt" og "Ja, et par gange" sammenflettet
for at danne
én enkelt kategori beteg-
net som "Ja". Svarkategorierne til den endelige analyse blev dermed "Ingen", "Ja" og "Foretrækker ikke at svare".
Mobning
Målingen af mobning var baseret på spørgsmålet: "Er du blevet udsat for mobning på din nuværende arbejdsplads
ombord inden for de sidste 12 måneder?" Svarmulighederne for dette spørgsmål var "Nej", "Ja, én gang" og "Ja, fra
tid til anden". Til den endelige analyse blev disse svar opdelt i en binær variabel med "Ja" og "Nej".
Definitionen af
mobning er netop, at det er en vedvarende handling, der gentager sig over en periode og for at undgå fejl i forstå-
elsen af dette, er svar kategorien "Én gang" taget med. Således kan den samlede optælling af mobning hændelser
netop være af handlinger der sker
mere end en gang, som definitionen omfatter.
Chikane
Målingen af udsættelse for chikane var baseret på spørgsmålet: "Er du blevet udsat for chikane på din nuværende
arbejdsplads ombord inden for de sidste 12 måneder?" Svarmulighederne for dette spørgsmål var "Ja, dagligt", "Ja,
ugentligt", "Ja, månedligt", "Ja,
et par gange" og "Foretrækker ikke at svare". Disse svarmuligheder blev sam-
menflettet til tre kategorier for den endelige analyse: "Ingen", "Ja" og "Foretrækker ikke at svare".
Uønsket seksuel opmærksomhed
Der blev anvendt 17 spørgsmål fra "Questionnaire for Unwanted Sexual Attention and Harassment in the Work-
place" (SUSO). SUSO er et valideret instrument, der består af 21 spørgsmål relateret til uønsket seksuel opmærk-
somhed (f.eks. uønskede kommentarer om ens krop, tøj eller livsstil), kønschikane (f.eks. negative kommentarer
om mænd og kvinder) og tvang (f.eks.
at blive bedt om at udføre
seksuelle tjenester i bytte for belønninger). Årsa-
gen til kun at inkludere 17 spørgsmål var at minimere antallet af spørgsmål i spørgeskemaet. Respondenterne blev
bedt om at angive hyppigheden af forekomst ved hjælp af svarkategorierne "Aldrig", "Én gang", "2 til 5 gange", "6
til 9 gange" og "10 gange eller mere".
Voldtægt
Denne variabel var baseret på spørgsmålet: "Har du oplevet forsøg på voldtægt eller faktisk voldtægt inden for de
sidste 12 måneder i forbindelse med dit arbejde ombord?" med svarkategorierne "Ingen", "Én gang", "Flere gange"
og "Foretrækker ikke at svare". Disse svar blev opdelt i "Ja" og "Nej" til den endelige analyse.
9
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
2764040_0012.png
Negative handlinger
Til at uddybe mobning, blev der lavet en måling af de negative handlinger, som søfarende oplever, og hertil blev
der anvendt validerede instrumenter. Dette inkluderede
tilladelse til at anvende elementer fra den korte version af
"The Negative Acts Questionnaire" (NAQ-S) udviklet af Einarsen, Raknes, Matthiesen og Hellesøy (1994), der er et
af de mest anvendte spørgeskemaer i forskningen, der bruges til at vurdere forekomsten af mobning og chikane på
arbejdspladser.
Eksempelvis indeholdt spørgeskemaet
elementer som: "Nødvendig information blev tilbageholdt
fra dig, hvilket gjorde dit arbejde vanskeligt inden for de sidste 12 måneder" og "Sladder og rygter blev spredt om
dig inden for de sidste 12 måneder". Spørgeskemaet bestod af i alt 10 spørgsmål, og respondenterne
blev bedt om
at vurdere hyppigheden af forekomst ved hjælp af svarkategorierne "Aldrig", "Nu og da", "Månedligt", "Ugentligt"
og "Dagligt".
Sociodemografiske karakteristika
De uafhængige variable i denne undersøgelse omfattede forskellige sociodemografiske
karakteristika, arbejdsre-
laterede karakteristika og arbejdsmiljø. Sociodemografiske karakteristika omfattede alder, opdelt i kategorierne
"30 eller derunder", "31-40", "41-50" og ">50", og køn, opdelt i kategorierne "mand", "kvinde" og "andre".
Arbejds-
relaterede karakteristika omfattede segmenter, opdelt i kategorier som "Fragt>2 dage", "Fragt<2 dage", "Offshore",
"Passager-international"
og "Færge og passager kort". Størrelsen af besætningsmedlemmer blev opdelt i kategori-
erne "<16", "16-25" og
">25". Arbejdserfaring blev opdelt i kategorierne "0-3",
"4-10", "11-20"
og ">20" år.
Rang/position ombord inkluderede kategorier som "Kadet", "Menig", "Juniorofficer", "Seniorofficer" og "Andet".
Beskæftigelsens karakter omfattede "Fastansættelse", "Midlertidig kontrakt", "Ansættelse via agency", "Enkelt-
rejse kontrakt" og "Andet".
Andre spørgsmål
Derudover indeholdt spørgeskemaet også spørgsmål relateret til arbejdsmiljøet ombord, såsom tilfredshed med
arbejdsforhold og job, tilgængelighed af hjælp og støtte fra seniorofficerer og kolleger samt oplevelser af forbed-
ringer af arbejdsmiljøet inden for de sidste 12 måneder.
Disse spørgsmål
var baseret på spørgeskemaet
Copenha-
gen Psychosocial
Questionnaire II (COPSOQII),
som er udviklet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
(NFA).
Kvalitative data
Alle søfarende i flåden
blev inviteret til at deltage i et interview. Det skete via spørgeskemaet, via invitation fra
Søfartsstyrelsen og via Syddansk Universitets
opslag på sociale medier. 25 personer meldte sig frivilligt og 16 per-
soner blev målrettet udtaget. Der var både søfarende og landbaserede personer i begge grupper. Dette tilsam-
men gav datagrundlaget på 41 personer. De udtagne informanter blev rykket to gange for svar om deltagelse. De
9 informanter som ikke
deltog, fordelte sig på 1,
som havde meldt sig frivilligt og 8 der var udtagne. De gav enten
ingen respons på invitation til at deltage, trak sig fra at deltage frivilligt,
eller foretrak ikke at deltage.
Dette resulterede i deltagelse af 32 personer i undersøgelsen, fordelt på 21 søfarende og 11 landbaserede infor-
manter. 24 personer er fra den frivillige prøveudtagning og 8 personer er fra den målrettede. Figur 1 viser denne
fordeling.
Figur 1:
Datagrundlag og fordeling af interview-informanter
Datagrundlag og deltagere
Frivillige Målrettede
I alt
25
16
41
24
8
32
Fordeling Sø/Land
Land
26
15
21
11
Datagrundlag
Deltagere i alt
10
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
2764040_0013.png
De søfarende var en persongruppe bestående af mænd og kvinder og der var medarbejdere fra alle skibssegmen-
ter på nær segment 6
1
.
Der var en bred aldersspredning og repræsentation af forskellige rang, som det kan ses
nedenfor i Figur 2.
Figur 2:
De søfarende informanters demografiske oplysninger
Note til figur 2. ”Officer” dækker kaptajner og styrmænd
For at sikre repræsentation af interviewdeltagere både i land og til søs, på tværs af handelsflådens
segmenter og
blandt relevante interessenter i branchen, blev der udsendt invitations- og påmindelsesbreve til relevante infor-
manter. Interviews blev gennemført personligt eller online i perioden fra den 2. marts til den 3. maj 2023 (ca. 2
måneder). Med tanke på studiets begrænsede periode fra den 1. februar til den 30. juni 2023, vurderes det som
tilfredsstillende, at 32 informanter har bidraget til det kvalitative datamateriale.
Der blev udarbejdet en interviewguide baseret på spørgeskemaet, og interviewsessionerne tog i gennemsnit om-
kring en time. Formålet med interviewene var at give informanterne mulighed for at uddybe spørgsmålene i spør-
geskemaet og at
opnå en dybere forståelse af kulturen og normerne ombord i de forskellige segmenter.
Dataanalyse
Ved behandlingen af de kvantitative data blev der anvendt deskriptive statistikker til præsentation af variablerne,
herunder procentdele, middelværdier og standardafvigelser. Bivariate analyser omfattede udførelse af khi²-tests
til
sammenligning af proportioner
mellem forskellige grupper. Der blev udført separate
khi²-tests og t- tests for spe-
cifikke undergrupper, f.eks. mænd og kvinder, med henblik på at undersøge forskelle i resultaterne. Signifikans-
niveauet blev fastsat til mindre end 0,05 for at betragte resultaterne
som statistisk signifikante. Dataanalysen blev
udført ved hjælp af Stata 17.0 til Windows.
Den kvalitative analyse af de åbne spørgsmål i spørgeskemaet omfattede flere trin. Først blev personligt identificer-
bare oplysninger renset og anonymiseret.
Derefter blev svarene importeret i NVivo-softwaren,
hvor
specifikke be-
greber eller idéer blev tildelt koder eller tags ved hjælp af tematisk analyse. Tematisk analyse er en metode
til
kodning og
identifikation
af mønstre og temaer i kvalitative
data.
Dette resulterede i et datasæt på 54
sider.
Hvad angår de dybdegående interviews, blev alle optagelser transskriberet og importeret i NVivo-softwaren.
Tema-
tisk analyse blev også anvendt til at analysere
interviewdataene.
Denne kodning resulterede i et omfattende
1
Segment 1: Fragtskibe mv., der sejler internationale ruter med en varighed på mere end to dage.
Segment 2: Fragtskibe mv., der sejler korte internationale ruter med en varighed på op til to dage.
Segment 3: Fragtskibe mv. i national fart.
Segment 4: Skibe, der servicerer offshore-installationer.
Segment 5: Passagerskibe i international fart.
Segment 6: Færger til øer og andre passagerskibe på nationale ruter.
11
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
datasæt på 168 sider, svarende til i alt et kvalitativt datasæt på 222 sider.
Begrænsninger ved undersøgelsen
Det er værd at bemærke, at flere søfarende var bange for at deltage i BaHDIS-undersøgelsen,
og nogle blev opfor-
dret til ikke at deltage i den. BaHDIS-teamet blev kontaktet flere gange på grund af disse bekymringer.
En af de
søfarende rapporterede:
"Jeg spurgte en person, der havde været her i lang tid (om at deltage i BaHDIS-undersøgelsen), og personen sagde,
at jeg ikke skulle gøre det, fordi de overvåger dig. De ved, hvem det er, der svarer".
En anden søfarende henvendte sig og bad om et link til undersøgelsen fra BaHDIS-teamet idet vedkommende hæv-
dede, at det ikke ville være anonymt, hvis de søfarende brugte det
link, der blev sendt ud til skibet.
BaHDIS-teamet
blev også kontaktet af en søfarende, der ønskede at klage over en skævhed i projektet, idet man kun kunne deltage
i undersøgelsen, hvis ens kaptajn havde givet sin tilladelse.
Kaptajnen for den pågældende søfarende havde sagt:
"Ja, ja, jeg slettede det hurtigt. Vi kan trods alt ikke have nogen, der slår ud på alle parametre, der mobber og
udsættes for seksuel chikane. Så du skal vælge".
Den søfarende mente, at denne praksis også fandt sted på andre skibe i handelsflåden. BaHDIS-teamet var ikke be-
kendt med, at ledere havde adgang til alle IT-aktivitetssøgninger
fra skibet, før undersøgelsen blev påbegyndt.
Disse problemer skal betragtes som begrænsninger i undersøgelsen, og det er meget sandsynligt, at flere
søfarende
kunne have deltaget i undersøgelsen, men valgte ikke at gøre det eller undlod af frygt for manglende anonymitet
og mulige repressalier.
12
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
2764040_0015.png
05 Kvantitative resultater fra spørgeskema
Opsummering
En besvarelsesprocent på 21,7%
og i alt 3.470
besvarelser er tilfredsstillende for muligheden for også
at analysere undergrupper baseret på respondenternes
karakteristika.
Der er anvendt på forhånd vali-
derede
spørgerammer.
Nogle tværgående analyser er bevidst blevet fravalgt, da visse undergrupper ville være for små til at
bevare
validitet og anonymitet.
Der er tale om en afrapportering af et betydeligt antal tilfælde af mobning, chikane, såvel som trusler
om og reel fysisk vold.
De hyppigst udsatte er den yngste aldersgruppe under 31 år, kvinderne, dem med kortest
sejltid,
juniorofficerer
og dem fra fragt-segmentet.
Der er relativt færre beskrivelser af mobning, chikane og vold fra
offshore,
passagerskibe og færger samt
fra mindre besætninger (<16 personer).
En større procentdel af de kvindelige ansatte rapporterer om vold, mobning, chikane og uønsket seksuel
opmærksomhed
sammenlignet med mænd. Dog er der på
grund af den skæve kønsfordeling langt flere
mænd, der udsættes for vold, mobning og chikane
end kvinder.
I cirka to ud af tre tilfælde af oplevet chikane og vold var udøveren en
seniorofficer/teamleder.
I cirka 60% af tilfældene af mobning var udøveren en kollega, og i omkring 30% af tilfældene var det en
seniorofficer.
Antallet af tilfælde af trusler om vold, chikane og mobning er så omfattende, at det næppe kan tilskrives
enkeltindivider, enkeltrederier eller specifikke segmenter
i industrien.
Besvarelse af spørgeskema og forståelsesramme
Spørgeskemaet blev sendt til
15.994
ud af de knap
19.000
potentielle modtagere i erhvervet, svarende til
85%, hvilket er tilfredsstillende. Med
3.470
hel eller del-
vis besvarelser ud af de
15.994 udsendte spørgeskemaer
gav det en besvarelsesprocent på omkring 22%, hvilket
er tilfredsstillende sammenlignet med andre tilsvarende
undersøgelser, der også bruger invitation og link til on-
line besvarelse. I forhold
til andre lignende undersøgel-
ser til søs er dette en ganske stor undersøgelse og sand-
synligvis den
med flest kvindelige deltagere.
De personer, der besvarer spørgeskemaet, kaldes re-
spondenter, mens de, der deltager i et interviews, kal-
des informanter.
Resultaterne kan opgøres i forhold til enkeltvariable,
f.eks.
hvor mange af besvarelserne kommer fra mænd,
eller hvordan besvarelserne er fordelt i forhold til antal
år til søs. Dette
giver typisk et tal-
og/eller
en procent-
fordeling, som fortæller noget om den gruppe af re-
spondenter, der har valgt at deltage.
Disse tal bruges
ofte til at diskutere repræsentativitet, det vil sige om
den opnåede gruppe af respondenter svarer nogen-
lunde til hele gruppen, eller om der er nogle, der er
over- eller underrepræsenterede. Man kan
f.eks.
opgøre,
hvor mange der samlet set har været udsat for mobning
og derefter angive, hvor mange der i de forskellige al-
dersgrupper har været udsat for mobning. Hvis procent-
satsen for en undergruppe er højere end for hele grup-
pen, betyder det, at der relativt set er en større hyppig-
hed af rapporteret mobning i den specifikke alders-
gruppe, og omvendt, når procenten er
lavere.
Man skal være opmærksom på, at fordi der er langt flere
mænd i erhvervet (og
derfor også flere besvarelser fra
mænd end fra kvinder), kan det ske, at en procentsats
er højere for kvinder (en given hændelse optræder rela-
tivt set hyppigere blandt kvinder end blandt mænd),
men at
der i reelle tal er flere
mænd end kvinder, der
har været udsat for hændelsen.
13
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
2764040_0016.png
Hvad karakteriserer gruppen af søfarende, der
besvarer spørgeskemaet
Som det fremgår af Tabel 1 og Tabel 2, var 404 (12%) af
respondenterne kvinder, og aldersfordelingen var no-
genlunde lige fordelt mellem respondenter under 30 år,
mellem 31 og 40 år, mellem 41 og 50 år og over 50
år.
Tabel 1:
Kønsfordeling
af respondenterne
Kønsfordeling*
Antal % **
Mænd
3.006
88%
Kvinder
404 12%
Total
3.410 100%
* Kønsfordeling på kun kvinder og mænd,
'andet' kønskategori er ikke inkluderet
**% af total
Tabel 3:
Fordeling af respondenter på skibssegmenter
Skibs segmenter
Antal % * Kvinder %**
1.655 49%
98
6%
353
10%
35
10%
598
18%
35
6%
Fragt >2 dage
Fragt <2 dage
Offshore
Passager
543
16%
179
33%
(International fart)
Passager
261
8%
57
22%
(Nationale ruter)
Total
3.410 101% 404
12%
* % af total (Afrunding medfører total over 100%)
** % af segmentet
Med den anvendte opdeling i segmenter opnås til-
strækkelig gruppestørrelse for efterfølgende valide ana-
lyser.
De primære variable, der vil blive analyseret i denne
rapport, er køn, alder, shippingsegment, besætningstør-
relse, erfaring til søs
samt stilling ombord.
Tabel 2:
Aldersfordeling blandt respondenter
Aldersfordeling*
Alder
Antal % **
≤ 30
948
28%
31-40
956
28%
714
21%
41-50
>50
811
24%
Total
3.429 101%
* mænd, kvinder og andet
kønskategorier er inkluderet
** % af total (Afrunding medfører
total over 100%)
Udsættelse for trusler om eller reel fysisk vold
253 respondenter rapporterer om trusler om vold, sva-
rende til 8% af respondenterne, og 67 respondenter,
svarende til 2%, rapporterer om reel fysisk vold inden
for de seneste 12 måneder.
Tabel 4:
Fysisk vold og trusler om vold
Antal % *
Trusler
253 8%
Vold
67 2%
* % af 3120 respondenter
Hovedparten af respondenterne (59%) arbejdede inden
for fragtskibssegmentet, mens
18% arbejdede i off-
shore-segmentet og 24% inden for passager- og færge-
segmentet. Kønsfordelingen var ikke den samme på
tværs af segmenter, da kvinder
f.eks.
udgjorde 32% af
respondenterne fra den internationale passager-
skibstrafik,
men kun udgjorde 6% inden for
offshore.
Der er blandt respondenterne også rapporteret om
voldtægtsforsøg, men tallene er for små til konkret ana-
lyse.
Tabel 5 (og 8) skal læses således, at såfremt pro-
centen er større end total-procenten, så optræder hæn-
delsen
hyppigere end i andre grupper. Omvendt
ved
lave procenter.
Trusler om vold optræder hyppigst over for yngre an-
satte, ansatte med under 11 års erfaring til søs, kadetter
og juniorofficerer samt i hele
fragt-segmentet.
Derimod
ses trusler om vold mindre hyppigt blandt ansatte med
mindre besætning (<16), ved internationale passager-
skibe samt i offshore-segmentet.
For de andre under-
grupper ses ingen entydig trend.
14
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
2764040_0017.png
Tabel 5:
Trusler om vold i forhold til udvalgte undergrup-
per
Forekomst af trusler om vold
% *
Total
8%
Alder ≤ 30
12%
Kadet/Juniorofficer
11%
Erfaring 0-10 år
12%
Fragt
10%
Offshore
5%
Passager international
6%
Antal < 16
3%
* % af respondenter i undergruppen,
f.eks. % af respondenter i offshore
Tabel 7:
Udsættelse for mobning og chikane
Mobning og Chikane
Mænd % * Kvinder % * K+M** % *
Mobning
430 16%
83 24%
513 17%
Chikane
246
9%
61 18%
307 10%
* % af respondentgruppe
**
Der er kun tale om mænd og kvinder, 'andre'
kønskategori er ikke inkluderet
Det er nogenlunde det samme billede, der tegner sig for
tilfælde af rapporteret reel fysisk vold ombord. Tallene
er små, men udsættelse for fysisk vold rapporteres næ-
sten dobbelt så hyppigt af kvinder som af
mænd.
I 6 ud af 10 tilfælde kom truslen om fysisk vold fra en
seniorofficer eller teamleder.
Tabel 6:
Vold eller trusler om vold
Hvem gjorde det?
Trusler
Vold
Antal % *
Antal % *
Kollega
65
26%
24
36%
157
62%
34
51%
Seniorofficer
Klient/passager
31
12%
9
13%
Total
253 100%
67 100%
* % af total (trusler/vold)
Tabel 8 viser, at mobning optræder hyppigst overfor
yngre ansatte (21%), juniorofficerer (26%) samt ansatte
i fragt-segmentet
med over to dage ude (19%). Mobning
rapporteres sjældnere af
seniorofficerer og ansatte med
over 20 års erfaring, men her er tallet stadig omkring
10%. Forskellene er i absolut størrelse og er ikke vold-
somt store mellem grupperne, derfor er det svært at
lave valide statistiske analyser.
Det skyldes, at der er tale om en udregning, som afhæn-
ger af, om alle spørgsmål i en række af spørgsmål er ble-
vet
besvaret. Der er 878 respondenter,
der ikke har sva-
ret på alle spørgsmålene i rækken.
Derved falder en fjer-
dedel af gruppen ud, men det er ikke muligt at se, hvem
det er, der falder
ud.
På trods af visse usikkerheder pe-
ger tallene dog på, at det især er søfarende fra de tre
grupper: den yngste aldersgruppe, juniorofficerer og
dem med færrest år i erhvervet, som er udsat for mob-
ning (”negative acts”).
Tabel 8:
Mobning og chikane
Mobning/Chikane
Mobning % *
Total
17%
21%
Alder ≤ 30
Fragt >2 dage
19%
Juniorofficer
26%
Seniorofficer
11%
>20 års erfaring
10%
* % af respondentgruppe
Chikane % *
11%
14%
11%
17%
9%
7%
I forhold til den faktiske fysiske vold blev denne beskre-
vet som udøvet af en
seniorofficer
eller teamleder i godt
halvdelen af de 67 tilfælde, og i en tredjedel af tilfæl-
dene var det en
kollega.
Udsættelse for mobning og chikane
I alt 513 respondenter afrapporterede udsættelse for
mobning, svarende til 17% af
respondenterne. Hver
sjette mand (16%) og hver fjerde kvinde (24%) rappor-
terer således om mobning. Relativt set rammes de kvin-
delige respondenter hyppigere af mobning, m/en grun-
det den skæve kønsfordeling er der trods de lave pro-
centtal et langt større antal mænd, der det seneste år
har været udsat for mobning og chikane.
I forhold til hvem der mobbede, viser tallene, at det i
godt 60% af tilfældene var en kollega, og i knap 30% var
det
en seniorofficer.
15
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
2764040_0018.png
Tabel 9:
Hvem mobber og udøver chikane?
Hvem gjorde det? (antal og %)
Mobning
Chikane
Antal % *
Antal % *
Kollega
323
67%
89
27%
Seniorofficer
144
30%
210
64%
Klient/passager
18
4%
27
8%
Total
485 101%
326
99%
* % af respondenter udsat for henholdsvis
mobning og chikane
(Afrunding medfører total over/under 100%)
Tabel 10:
Årsag
til chikane
Chikane relateret til:
Antal % *
Race
66
21%
30
10%
Religion eller tro
Kulturel baggund
56
18%
Køn
43
14%
Seksuel orientering
22
7%
Andre
206
66%
* % af antal hændelser, samme person af de
311 der havde oplevet chikane, kan have
været udsat for flere hændelser
Udsættelse for chikane
I alt 311 (alle kønskategorier) respondenter oplevede
chikanøs
adfærd. Chikanøs adfærd er den adfærd, der af
modtageren opleves som chikane. Knap
10% af de
mandlige respondenter og 18% af kvinderne havde op-
levet udsættelse for chikanøs
adfærd.
Relativt set fore-
kommer chikane således mere hyppigt blandt de kvinde-
lige respondenter, men grundet den skæve kønsforde-
ling er der trods de lave procenttal et langt større antal
mænd, der det seneste år har været udsat for chikane.
Chikanøs
adfærd optræder hyppigst over for yngre an-
satte
(14%) og juniorofficerer (17%). Chikanøs
adfærd
rapporteres mindst hyppigt, men stadig hos 7-9% af
både
seniorofficerer og ansatte med over 20 års erfaring
I forhold til hvem der chikaner de 311 respondenter, i
tilfælde af oplevet chikane, viser tallene, at det i 68% af
tilfældene var en seniorofficer og i 29%
var det en kol-
lega.
På spørgsmålet om, hvad chikanen drejede sig om,
havde respondenterne mulighed for at angive mere end
et svar (derfor er der flere
end 311 svar og over 100%).
Blandt de 311 respondenter var chikane relateret til
race (21%), religion (10%), kulturel baggrund (18%), køn
(14%), seksuel orientering (7%) samt andre årsager
(66%). Der er således et stort mørketal i forhold til
arten
af chikane, og det bemærkes, at
f.eks.
fysisk ydre ikke
var en
svarmulighed.
En anden ting, der bemærkes, er, at der til spørgsmålet
om hvem der gjorde noget, blev givet en svarkategori
kaldet
‘ønsker ikke at besvare’. Denne svarkategori blev
anvendt af omkring 10% af de relevante respondenter.
Undersøgelsen viser, at et betydeligt antal respondenter
har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed (Tabel
11).
Tabel 11:
Chikanøs
adfærd af seksuel karakter oplevet
mindst én gang det seneste
år.
Mænd
Uønskede
seksuelle
kommentarer til
krop/tøj/livsstil
Kvinder
Total
Svar
Antal
Antal % * Antal % * Antal %
145 6%
88 26% 235 8%
2.929
Uønsket fysisk
berøring med
50
seksuelle
undertoner
Uønsket
efterspørgsel om
23
en date også
efter tidligere nej
2%
54 16% 106 4%
2.907
1%
44 13% 68
2%
2.907
Nogen fortæller
historier med
seksuelt indhold, 127 5% 48 14%
179
6%
2.886
der opleves
ubehageligt
Nogen taler
respektløst om
366 14%
109
33% 483 17%
2.886
andre
* % af henholdsvis mandlige og kvindelige respondenter
Respondenter besvarede de 5 spørgsmål hver for sig,
hvorfor den samme person kan have svaret 'ja' til flere
16
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
2764040_0019.png
Det drejer sig om begge køn, men med langt større hyp-
pighed blandt kvinder. Omkring hver fjerde kvinde har
oplevet uønskede seksuelle kommentarer til
krop/tøj/livsstil, og omkring hver sjette kvinde har ople-
vet uønsket fysisk berøring med seksuelle undertoner.
Det er væsentligt at forholde sig til, at disse hændelser
også rapporteres i betydeligt antal blandt mænd.
Historier med seksuelt indhold, der opleves ubehageligt,
samt respektløs omtale af andre rapporteres af om-
kring 400 mænd og over 100 kvinder. For
kvinderne sva-
rer det til mere end hver tredje.
2846 af 2865 respondenter svarede nej på spørgsmålet
om udsættelse for enten voldtægt eller forsøg på vold-
tægt de seneste 12 måneder.
Videre databehandling af
denne besvarelse er ikke muligt på det foreliggende
grundlag.
Tiltag gennem de sidste 12 måneder
62% af respondenterne fortæller, at de har modtaget in-
formation om, hvordan sager skal indrapporteres, og
46% har deltaget i træning, selvom de rapporterer, at e-
læring ikke er
tilstrækkelig til at ændre holdninger. Der
efterlyses mere information og flere konkrete redska-
ber, der kan bruges om bord. 44% er bekendt med eksi-
stensen af en hotline, og 45% er klar over, at de kan kon-
takte SFS.
24% af de søfarende har bemærket en forandring i høj
grad i forhold til mobning og chikane i løbet af det sidste
år, mens 24% har bemærket nogen forandring. 27% har
lagt mærke til at denne forandring har forbedret ar-
bejdsmiljøet ombord i høj grad, og 25% har bemærket
det i nogen grad.
17
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
2764040_0020.png
06 Kvalitative resultater
I dette afsnit trækkes på kvalitative data i form af citater, der er indhentet fra interviews (informanter) og fra spør-
geskemaernes
fritekst kommentarer/ åbne spørgsmål (respondenter).
32 personer deltog i undersøgelsen, fordelt
på 21 søfarende og 11 landbaserede informanter. 24 personer er fra den frivillig prøveudtagning og 8 personer er
fra den målrettede.
Mobning og chikane
Opsummering
Informanter (interviews) og respondenter (spørgeskema) i undersøgelsen beretter om en udbredt mob-
bekultur i den danske handelsflåde.
Mobningen er tilsyneladende overvejende rettet mod de unge og nytilkomne.
Det er overvejende
seniorofficerer,
der krænker yngre
søfarende.
Chikane er
rettet mod mænd og kvinder og mod forskellige nationaliteter
Søfarende ansat i den danske flåde oplever en ulighed i kontraktlige aftaler på tværs af nationaliteter.
Udsagnene peger på forskellige udfordringer i
flåden
i forhold til mangfoldigheden af nationaliteter.
Søfarende oplever alvorlige symptomer som konsekvens af enten mobning eller
chikane.
Informanter og respondenter savner tydeligere kommunikation fra rederierne om nultolerance over for
mobning og chikane.
De søfarende efterlyser mere konkrete redskaber, som kan bruges
ombord.
Flere oplever repressalier,
hævn eller manglende støtte, når de prøver at sige fra.
Informanter og respondenter i undersøgelsen beretter
om en udbredt mobbekultur i den danske handelsflåde.
Kulturen
opretholdes af aktører på tværs af branchen;
specielt andre søfarende samt ansatte i rederier og an-
dre i branchen. Det medfører forskellige og
nogle gange
alvorlige psykiske problemer for de søfarende, der en-
ten fortsætter med at arbejde på skibene, klager over
det eller forlader branchen.
Der var informanter, der havde forskellig opfattelse af
forholdene ombord f.eks.: “Jeg
synes, forholdene om-
bord er fine".
Imidlertid havde de fleste
informanter og
respondenter den modsatte oplevelse:
"Mobning og
chikane i den danske handelsflåde? Jeg synes, det er
meget almindeligt"
og
"Det er overalt”.
I øvrigt rapporterer både informanter og respondenter
om fjendtlig adfærd og mangel på respekt fra flag-
statsinspektører, forskellige ledere i land, stevedorer
eller havneansatte.
Selvom de ikke har hyppig interak-
tion med disse aktører, opleves deres adfærd som vold-
som.
Karakteristikaene ved
denne mobbekultur udfoldes i de
følgende delafsnit.
Mobning
En informant beskrev en mobbekultur i den danske
flåde som en del af livet til søs, der blev accepteret af
de
fleste:
"Det er fordi kulturen er sådan, sådan er vores
omgang med hinanden. Det er okay at sige visse ting".
Imidlertid accepterer ikke alle søfarende denne kultur,
og mange er bange for at tale om den, som en infor-
mant udtrykte det:
"De fleste er lidt bange for at stå
frem”.
Den mest fremtrædende årsag til mobning og chikane,
ifølge informanterne, var dårligt lederskab, manglende
18
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
erfaring, viden og redskaber til at håndtere problemer
med mobning og chikane. En informant talte om, hvor-
dan officerer manglede
evnen til at ændre kulturen el-
ler en pludseligt opstået dårlig atmosfære:
"Så sker det
bare, denne mobning og dårlige atmosfære og dårligt
lederskab".
Informanterne henviste ikke kun til kaptajner, når de
talte om dårligt lederskab, mange talte også om mis-
brug af magt af både kvindelige og mandlige officerer
som en anden væsentlig begrundelse for mobning.
Nogle respondenter og informanter fortæller om, hvor-
dan nogle seniorofficerer
bøjer systemet blot for at for-
følge personligt nid
og nag.
Menige kan få besked på at
udføre tilfældige, undertiden unødvendige opgaver.
Det fortælles om mangel på relevant uddannelse i det
grundlæggende uddannelsessystem, men også fra re-
deriernes side, i forhold til kompleksiteten af opgaver,
der skal håndteres og ansvaret for skibets
drift. Som en
informant udtrykte det:
"Vi har faktisk mere magt end dem, end en leder på
land, og alligevel har vi ikke uddannelsen. Den er så
minimal, og vi prøver at klare os med vores sømandsud-
dannelse, så virkelig, virkelig lidt. Du ville aldrig ansætte
en leder på land uden at han havde en slags lederud-
dannelse og træning".
ting, hvor det nok kunne være sjovt, når det går ud over
en anden".
Drillerier, der eskalerer, som flere informan-
ter udtrykte det:
"Du ved, når du bare går rundt og ta-
ger pis på nogen, og pludselig koger det bare over".
En
spøg kunne også være at manipulere med personligt
beskyttelsesudstyr:
"Det kunne være noget som at
putte kaustisk soda i folks arbejdshandsker, ikke?".
Det
kan udvikle sig, og det foregår over tid.
Udover de allerede nævnte årsager blev der givet gen-
tagne eksempler på mobning fra informanter og re-
spondenter.
For
eksempel fortalte informanter og re-
spondenter om:
"Presset til at lyve om skibets tilstand og ellers blive
stemplet som uvillig, hvilket bringer ens karriere til
standsning".
"De
flyttede sig fra mig, da vi satte os i messen".
"Og
folk begyndte at udelukke personen meget og gøre
grin med personen bag ved ryggen og endda gøre grin
med dem foran dem ved at bruge specifikke referencer
uden deres viden".
Chikane
Nogle informanter har aldrig oplevet chikane, men der
var flere informanter og respondenter i undersøgelsen,
der gav udtryk for det modsatte. En informant nævnte
kun et enkelt tilfælde af chikane i løbet af tredive års
beskæftigelse. Dog var det mest udbredt, at
flere infor-
manter enten havde oplevet eller været vidne til chi-
kane, og flere mener, at det er udbredt i flåden:
"Vi tror,
at chikane er mere udbredt, end vi egentlig er klar over".
En af årsagerne til, at informanterne tror, at det er så
udbredt, er manglen på viden:
"Det skyldes, at folk ikke
ved, hvad de skal gøre",
og nogle tør ikke stå frem.
I undersøgelsen peges der på to af de beskyttede kate-
gorier i forhold til definitionen på chikane, der blev
nævnt i forbindelse med oplevelser og vidner til chi-
kane.
Dette
var køn og race, herunder national kultur.
Mobningens dynamik
Mange af informanterne talte om, hvordan mobning ty-
pisk involverede mere end to personer, ofte i form af
en gruppe, nogle gange hele besætningen. En infor-
mant udtrykte det således:
"Det er sjovere, hvis du kan få tre eller fire personer til
at grine sammen med dig”,
og
”Når en søfarende ikke er
populær, kan vedkommende blive genstand for mob-
ning”.
Udfordringer med at tilpasse sig livet ombord kan være
medvirkende faktorer til mobning, som både informan-
ter og respondenter beskrev det. En ligegyldighed fra
besætningen eller ledelsen eller mistillid fra rederierne
kan stå i vejen for trivsel og få en person til at føle sig
isoleret.
Dette er et problem, der
blev drøftet i flere in-
terviews, for søfarende, der er nye og har svært ved at
tilpasse sig: "Der
er ikke mange steder at finde trøst",
blev der sagt, og
"Du kan ikke bare tage hjem f.eks., og
i tilfælde hvor du ikke føler dig velkommen og den
slags".
Mobning kan begynde med drillerier, jokes og indviel-
sespranks for nyankomne om bord, som det blev be-
skrevet således:
"Der var mange ‘pranks’ og den slags
19
Kulturelle faktorer
Informanter og respondenter beretter om intimide-
rende og fjendtlig opførsel rettet mod forskellige natio-
nale kulturer i besætningen på tværs af den danske
handelsflåde:
"De taler virkelig dårligt til dem".
Infor-
manter og respondenter fortæller
flere
gange om:
"Gamle hvide danske mænd skaber en ekstrem fjendtlig
atmosfære for ikke-hvide",
og
“Diskrimination ombord
eksisterer stadig”.
Disse problemer påpeges i forbin-
delse med adfærd overfor ikke-danskere især af danske
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
officerer ombord.
Racisme blev også nævnt af både respondenter og in-
formanter:
“Racismen burde slutte”,
og de omtaler et
dyb forankret hierarkisk system:
"Det er der, vi vil karakterisere det som mobning eller
chikane. Men fordi det er normalt, hvor de kommer fra,
at den hvide mand er øverst i hierarkiet, så inderne og
filippinerne, og så bangladesherne, de ved det, de ved
deres plads, og det lyder virkelig hårdt, men, men, der
er en rangorden, og det er noget, vi ønsker i Danmark".
Strukturelle forskelle bidrager til at opretholde dette
som et problem i flåden:
"Nogle medarbejdere i den
danske
flåde
på rejse- eller midlertidige kontrakter er så
afhængige af at tjene penge, at de vil acceptere mange
ting, før de vil klage over noget".
Forskelle i kontrakter vækker en bekymring hos nogle,
som en informant rapporterede:
"Du har en anden-ma-
skinmester fra Danmark, der har en 12-ugers kontrakt,
og så har du
filippineren, der har fem eller fire måneder.
Hvorfor skal det være sådan?".
Disse kommentarer indikerer ulighed i ansættelsen og
forskellige kulturforståelser, der skaber afstand mellem
de søfarende, samt en mulig underrapportering af
hændelser fordi nogle er bange for deres
ansættelse.
Udsagnene ovenfor peger også på forskellige udfordrin-
ger i flåden i forhold til de mange nationaliteter.
Den seksuelle chikane, som informanterne taler om,
rammer imidlertid ikke kun kvinder, som informanter
forklarede:
"Der er også seksuel udnyttelse internt mel-
lem mændene".
Mangel på viden og usikkerhed om,
hvad man skal gøre, er et problem blandt informan-
terne i forhold til mænd som ofre.
Som en informant
udtrykte sin utilstrækkelighed i forhold til at kunne
håndtere en situation:
"Hvis en sømand bliver chikaneret på grund af sin sek-
suelle præference, altså som homoseksuel, hvor man si-
ger, at man vil handle, hvis det sker igen. Men det er
som om, du er i denne situation, og du vil gøre noget,
men du ved ikke, hvad du skal gøre, så hvem kan du
bede om
hjælp?"
Respondenter beskrev en manglende evne til at skabe
et inkluderende arbejdsmiljø:
"... det føles stadig ikke
som et rart sted at arbejde for kvinder og homoseksu-
elle".
Et aspekt af chikanesager kan også omfatte tilskuere,
der mod deres vilje bliver vidner, til det, der udspiller
sig foran dem. Søfarende
taler også om dette som et
problem, de har svært ved at håndtere:
”... du ender måske bare med at se på, du er ikke direkte
involveret, men du ender med at blive udsat for en situ-
ation",
og
"Det er ubehageligt at være vidne til, faktisk".
Informanterne oplever uretfærdig behandling af kvin-
delige besætningsmedlemmer og transseksuelle søfa-
rende, og en informant udtrykte det således:
"De ældre
har også en forvrænget opfattelse af, om kvinder hører
til, til søs".
Det er også tilfældet for nogle nationaliteter
i
handelsflåden,
som nogle forklarer:
"... de mener
bare, at piger slet ikke hører hjemme der, og man
hører til i et køkken eller i sengen med spredte ben".
#Metoo-bevægelsen har på det seneste bidraget til at
forstærke debatten om og opmærksomheden på sek-
suelt misbrug og har tilskyndet kvinder til at stå frem
med deres klager også i flåden. Dog har bevægelsen
også kompliceret debatten om at have kvinder om bord
på skibe, hvilket gør det svært for nogle at vide, hvad
de skal gøre, og hvordan de skal håndtere mangfoldig-
hed og ligestilling blandt besætningen. Nogle officerer
frygter, at der vil blive rejst en sag imod dem, hvilket får
dem til at undgå at interagere med
kvinder.
Dette bi-
drager til nye udfordringer med isolation af kvinder,
som en informant berettede.
Kønsrelaterede faktorer
Der har været en række tilfælde af chikane i branchen i
løbet af de seneste tolv måneder, der involverer køns-
relaterede problemer. Som en
informant mindedes:
"Sidste år havde vi en sag om chikane med en involveret
advokat, men sagen blev slet ikke bekræftet".
En anden
respondent huskede:
"To konkrete tilfælde, hvor advo-
kater har været involveret".
Her endte sagerne med, at
retten var enig med sagsøgeren på baggrund af den chi-
kanøse adfærd fra
sagsøgtes side.
Imidlertid rapporterer kvindelige søfarende også om
vanskeligheder med at finde hjælp, hvis de bliver sek-
suelt chikaneret. Som flere udtrykker det:
"Jeg kunne ikke gå til kaptajnen på det skib, hvor jeg
havde det dårligt, fordi han var en af dem, der var efter
mig".
Der gives hermed udtryk for, at det oftest er se-
niorofficerer, der
chikanerer de kvindelige søfarende,
og det gør det problematisk, at det er de samme men-
nesker, der skal bringe en klage videre i henhold til de
nuværende regler.
20
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
Uønsket seksuel opmærksomhed
Selvoplevet
Mange, både mænd og kvinder, oplever uønskede til-
nærmelser, ofte under dække af venskabelige jokes,
som en informant fortalte:
“Han
[seniorofficeren]
kunne f.eks. sige: ’Jeg vil gerne
være sammen med dig. Men det vil du jo ikke’. Han
kunne virkelig sige det højt, foran andre. Han havde ikke
noget problem med det”.
Citatet
antyder, at den unge officer fandt det ubehage-
ligt.
Der er overvejende tale
om juniorofficerer
eller me-
nige, der bliver udsat for verbale tilnærmelser og uøn-
sket berøring af seniorofficerer, som informanten be-
retter:
“Han [seniorofficeren] blev ved der [på Face-
book]
med spørgsmål om, hvad jeg lavede. […] på et
tidspunkt spurgte han mig: ’Kan du ikke li’, jeg skriver
her?’
Og jeg sagde: ’Nej, jeg kan ikke li’ det. Jeg kan ikke
li’ det’. Men han blev ved”.
Hierarkiet og det asymmetriske magtforhold gør det
vanskeligt for
de unge søfarende at sige fra. Flere
rap-
porterer om repressalier, de har oplevet, når de gjorde
det såsom manglende støtte i arbejdsmæssige situatio-
ner eller direkte hævn. Som en informant forklarede
det:
“Han talte ikke til mig mere, han smilede ikke, han la-
vede ikke sjov. Og han fandt alle mulige fejl på mit an-
svarsområde, som om alle fejl var i mit område, og in-
gen andre steder”.
Dette besværliggør arbejdsrelationen
betydeligt.
To juniorofficerer
fortæller, hvordan de prøvede at sige
fra i ubehagelige situationer, hvor
ældre officerer
gjorde tilnærmelser. Det er tydeligt, at de unge søfa-
rende føler, at deres grænser bliver overskredet, men
de forsøger også at undgå en
konflikt, som det f.eks. ses
i de følgende situationer:
“Han
[officeren]
forsøgte at nærme sig mig. Han kom på
broen, når jeg havde vagt, med en eller anden undskyld-
ning. Han lavede kaffe og snakkede til mig. Han var ven-
lig. Jeg var høflig. Han var rar indtil det punkt, hvor han
tog mig om skulderen og begyndte at synge kærlig-
hedssange på en måde – som for sjov. Og på det tids-
punkt, da han rørte ved mig, sagde jeg: ’Nu stopper du.
Jeg kan ikke li’ det. Jeg vil ikke ha’ det’. For mig var det
en overskridelse af mine grænser. Jeg vil ikke ha’ det”.
Informanten fortalte videre:
“Han sagde undskyld, men
næste dag fortsatte han. Som om det var et slags spil,
han spillede”.
21
Bevidnet
Når vidner fortæller om episoder, hvor kolleger er ble-
vet udsat for tilnærmelser, hvor de enten selv har været
til stede eller fået det fortalt, handler det
f.eks.
om
ubudne gæster på kammeret:
”Der var denne her person, som kom ind på hendes
kammer og begyndte at røre ved hende, eller der er no-
gen, som ligger i deres køje om natten, når de kommer
fra vagt”.
Andre informanter fortæller om
officerer med en ho-
vednøgle, der går ind på andres kamre uden at være
inviteret, som en informant beskriver det:
“Så, for nogen er det blevet en vane at sætte en stol un-
der dørhåndtaget. Hun sendte mig et billede, og det var
en af drengene. Unge mænd er også nødt til at sætte
en stol under dørhåndtagene”.
Der kan også være tilfælde, hvor andre omtaler kvinde-
lige kolleger på en sexistisk måde.
Da de verbale angreb
som nævnt ofte leveres som jokes og ofte af overord-
nede, kan det være vanskeligt at sige noget eller gøre
noget, som en informant forklarer:
“Der er den mulighed, at jeg kan sige fra og konfrontere
dem på stedet, men så bliver resten af turen ikke sjov
for mig”.
Nogle informanter beskriver, hvordan omgangstonen
ombord kan være grænseoverskridende, som følgende
eksempel:
“Seniorofficeren kommer med en del sjofle
hentydninger/vittigheder. Størstedelen er sjovt. Men
han går også over grænsen ind imellem”.
Undgåelse
De unge søfarende har udviklet forskellige strategier
med henblik på at undgå at udsætte sig selv for uønsket
seksuel opmærksomhed og tilnærmelser.
Desuden for-
søger de selv at håndtere tilnærmelserne ved at sige fra
i situationen.
De kvindelige søfarende passer som hovedregel på sig
selv. De undgår at virke provokerende eller inviterende.
For de flestes vedkommende handler det om at holde
sig mere eller mindre for sig selv udenfor arbejdsmæs-
sige sammenhænge:
“Jeg foretrækker at begrænse mig
selv og afstå fra at gøre noget som helst, der kunne få
dem til at tro, at jeg var tilgængelig”.
Det betyder
f.eks.,
at de fravælger at deltage i sociale
aktiviteter:
“Det er, som om folk synes, jeg er mærkelig,
fordi jeg som regel, f.eks. lørdag aften, når vi har grill
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
2764040_0024.png
party, så spiser jeg bare og går tilbage til mit kammer,
så snart jeg er færdig”.
En anden informant fortæller, at hun er meget bevidst
om sin påklædning, netop for ikke at tiltrække sig op-
mærksomhed:
“Jeg har været 4 måneder på et skib med
pool, men jeg har aldrig været i den. Jeg klæder mig al-
drig i mindre end shorts og T-shirt”.
Nogle forsøger at bruge humor, hvilket ikke altid er til-
strækkeligt til at mændene forstår, at de er gået for
vidt, som en informant beskriver det:
“Ja. De ved ikke
rigtig, hvordan de skal håndtere en afvisning”.
en person, der er så venlig, og det kan gøre ham så de-
primeret. Og du ved, så fortabt".
En anden informant
talte om at opleve konsekvenser efter at have forladt
skibet:
"Da jeg kom hjem, indså jeg og erkendte jeg presset. Jeg
levede det. Jeg mener, min krop viste det, jeg blev syg
med det samme. Jeg var så træt og følelsesmæssigt for-
styrret".
Problemerne har også ført til, at mange søfarende for-
lader
branchen.
Dårlig mental sundhed hos søfarende påvirker deres
evne til at arbejde om bord, som en informant beskrev
det:
"Jeg vil sige, at det ikke er mentalt i en god til-
stand, de kan ikke få det bedste ud af mig".
Mentale
sundhedsproblemer og trivselsproblemer udgør også
en sikkerhedsrisiko, som en informant påpeger:
"Når
man ikke har det godt mentalt, kan det være meget
farligt... det er stadig et meget risikofyldt miljø".
Infor-
manter beretter om konsekvenser for deres mentale
sundhed og trivsel. Disse symptomer opleves af infor-
manterne som alvorlige.
Mobning og chikanes konsekvenser
Mobning og chikane medfører mange forskellige triv-
selsproblemer og alvorlige symptomer på dårlig mental
sundhed. Sådanne symptomer kan opstå som en reak-
tion på at have oplevet det selv, været vidne til det, el-
ler kan skyldes følelsen af ikke at kunne gøre noget ved
det, der foregår. Disse problemer fører til dårlig
trivsel
hos de søfarende:
"Mobning kan ændre
Risikofaktorer
Opsummering
Der er
flere
risikofaktorer, som respondenter og informanter giver udtryk for:
De kvalitative resultater viser, at faktorerne fordeler sig på fysiske, strukturelle og personlige faktorer:
o
o
o
o
o
o
Isolation
Træthed
Savn og lyst
Dårlig ledelse
De nye, de unge, og de anderledes
Kultur
eller personlighed
De kvantitative resultater viser, at de hyppigst udsatte er den yngste aldersgruppe under 31 år, kvin-
derne, dem med kortest sejltid, juniorofficerer og dem fra fragtskibe.
usundt arbejdsmiljø med risiko for mobning og chikane.
Nogle respondenter beskriver desuden risikofaktorer i
fritekstfelter, og disse beskrivelser handler om de
samme faktorer.
Faktorerne omfatter en kombination af fysiske,
strukturelle og personlige elementer og præsenteres
herunder.
Dette afsnit afrapporterer de svar om risikofaktorer,
der kan udledes af respondenternes svar i spørgeske-
maet, samt informanternes svar om risikofaktorer i in-
terviews.
Ifølge de kvantitative resultater er de mest
sårbare grupper for mobning og chikane personer un-
der 31 år, kvinder, dem med kortere sejltid, juni-
orofficerer og ansatte i fragt-segmentet.
Hvad der gør
disse grupper mere udsatte viser spørgeskemasvarene
ikke. Men direkte adspurgt om risikofaktorer nævner
informanterne en række faktorer, som bidrager til et
22
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
Risikofaktorer i den danske flåde
Isolation
Isolation er den faktor, som langt de fleste informanter
og respondenter nævner kan medvirke til at udløse
mobning og chikane. Særligt de lange udmønstringer,
hvor besætningen er tæt sammen både i arbejds- og fri-
tidssituationer:
“Vi er 15 mennesker. Vi ser hinanden
hver dag […] Det stiller større krav til ens sociale kom-
petencer”.
Det kan være svært at afmontere en konflikt, netop
fordi man ikke kan lægge afstand til hinanden:
“Hvis du
har en person, som er ude efter dig. Så kan du ikke
undgå det” - “Du kan jo ikke komme fysisk væk fra en
person”.
Dårlig ledelse
Dårlig ledelse er en risikofaktor, som mange informan-
ter beretter om og mange respondenter skriver om.
Kaptajnen er autoriteten ombord og den person, man
henvender sig til og forventer
støtte fra. Ledelse afrap-
porteres imidlertid i det følgende afsnit om arbejds-
miljø.
De nye, de unge og de anderledes
De nye, de unge og de anderledes, herunder nytil-
komne, unge og minoriteter, er udsatte og lette ofre
ifølge
beretningerne fra informanter og respondenter.
Eksemplerne, der fremhæves, er seksualitet og køn:
“Det var ligesom ham kokken, der var homoseksuel,
ikke? Og kvinden til søs er jo også anderledes, ikke?”
Men alle, der anses for mindre kompetente, er i risiko-
gruppen:
“Det vil så være mulighed for en eller anden
slags mobning, fordi der er en forskel i, hvad du kan og
ikke kan rent fysisk”.
Den isolerede arbejdsplads øger risikoen, fordi det ikke
er muligt at undgå angreb:
”Hvis du ikke klarer det godt
med en person ombord eller kommer forkert ind på hin-
anden, så kan du ikke bare tage hjem”.
Der er forskellige meninger om, hvorvidt specifikke
na-
tionaliteter eller forskellige nationaliteter om bord ud-
gør en risiko i sig selv. Der er nogle informanter, der ud-
trykker det således:
“Nej, det er overhovedet ikke kultur. Jeg siger dig, det er
personlighed. Det beror på din karakter”,
og
“Ah, der er
gode mennesker og der er dårlige mennesker i alle kul-
turer. Man kan ikke sige, det er en bestemt nationali-
tet”.
Dette kan tolkes som om, at der er mennesker med en
særlige personlighed, der udgør en risiko for mobning
eller chikane. Men flere respondenter
og informanter
har skarpe udtalelser om, at kultur udgør en risiko:
“ [Rederiet bør] lade den danske kaptajn og de andre
officerer komme på nogle kurser om, hvordan man be-
handler egne besætningsmedlemmer ombord. Specielt
hader de bestemte kulturer”,
og
“Diskrimination som
bygger på nationalitet eller race”.
Træthed
Træthed er en anden faktor der
fremhæves hyppigt.
Ar-
bejdspres og utilstrækkelig søvn, som er konsekven-
serne af f.eks. dårligt vejr eller en rute med mange hav-
neanløb, bidrager til en lavere tolerance og mindre
overskud til socialt samvær:
“Der er ikke overskud til at
tage den gode samtale, men man tyer til det hurtigere,
hvor man skælder ud og peger fingre”.
Trætheden gør folk mindre empatiske og lettere irri-
table:
“På et tidspunkt bliver man træt, og så begynder
det at være sjovt at gå rundt og prikke til hinanden”.
Især skiftende vagter og eventuelle skiftende tidszoner
øget presset:
“Vores døgnrytme ændrer sig hele tiden.
Det bliver presset. Det er lettere at stresse, folk bliver
irriterede og begynder måske at se skævt til hinanden”.
Savn og lyst
Nogle fortæller om at savn og lyst opstår som en kon-
sekvens af de mange uger hjemmefra:
“Man savner
nærvær. Man savner at være intime med nogen”.
Infor-
manterne forsøger at forklare, hvordan savnet af dem
derhjemme kanaliseres over i uhensigtsmæssig adfærd
ombord:
“Men altså, så er vi ovre i det seksuelle. Fordi man er
isoleret. Der er nogle seksuelle spændinger, som bliver
forstærket, fordi man er hjemmefra. Det jeg har hørt
mest om, det er, hvis der er kvinder ombord”.
Der er således en risiko for mobning og chikane, men
også en risiko for uønsket seksuel opmærksomhed som
følge af de lange perioder ombord:
“Så er der nogen,
der ikke kan styre sig”.
Ingen særlig risiko
Endelig er der også informanter og respondenter, der
mener, at skibene ikke udgør et mere udsat miljø end
andre arbejdspladser.
23
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
2764040_0026.png
Arbejdsmiljø
Opsummering
Det er især sociale relationer, inklusion, ledelse og arbejdsbyrde, der kædes sammen med mobning og
chikane.
De sociale relationer kan fungere som en beskyttende faktor, når en besætning har gode relationer, men
samtidig
en udgrænsende faktor, når det halter.
Det er seniorofficerernes ansvar at skabe et inkluderende arbejdsmiljø, men ikke alle er klædt godt nok
til den ledelsesopgave.
ningslinjer for interaktion mellem kønnene i besætnin-
ger med både mænd og kvinder:
“Altså det der med signaler, eller misforståelse af sig-
naler, ikke? Der har også være et problem. Hvis
man har
en kvindelig medarbejder ombord, som er måske lidt
mere frivol og har været sammen
med flere
mænd om-
bord. Så kan der opstå noget jalousi og splittelse. Vi har
ikke nogen guidelines i rederiet omkring dating ombord
på skibet”.
Nogle unge informanter rapporterer om en hård tone,
som virker malplaceret på en moderne arbejdsplads,
mens nogle ældre informanter beretter om unge men-
nesker, der er særligt følsomme og tager ting for per-
sonligt. Blandt respondenterne er
der mange, som skri-
ver, at de har et godt samarbejde ombord.
Dog fortæl-
ler nogle respondenter ligesom informanterne om kul-
tursammenstød. Dette
kan være relateret til organisa-
toriske ændringer, der søges gennemført, som en re-
spondent skriver:
“Arbejdsmiljøet ryger af sporet når folk fra ‘other mana-
gement companies’ bliver hyret og anvender deres egne
principper”.
Eller det kan dreje sig om at integrere nyankomne, som
en respondent fortæller:
“Når de ansætter nye, så må
de forstå, at kulturen ombord ikke er den samme som i
det rederi, de kommer fra”.
Baseret på både interviews (informanter) og spørgeske-
maernes fritekstfelter (respondenter), får vi et blandet
billede af de adspurgtes generelle oplevelse af deres ar-
bejdsmiljø. En betydelig andel giver udtryk for tilfreds-
hed, mens andre synes, der findes nogle udfordringer.
Endelig er der en del, der mener, at det står grelt til med
arbejdsmiljøet på deres arbejdsplads.
Der er forskel på synspunkter fra minoritets- og majori-
tetsansatte, men ikke mellem respondenter og infor-
manter.
Her er det
de samme synspunkter og de
samme forskelle imellem dem
fra begge datakilder.
I det følgende afsnit beskrives de arbejdsmiljøfaktorer,
der især er relevante i forhold til mobning og chikane.
Sociale relationer
Informanternes beretninger tyder på, at der opstår et
særligt socialt fællesskab
blandt
besætnings-
medlemmerne til søs, som fungerer som en støtte
under isolationen og hjælper med at håndtere konflik-
ter.
Dette fællesskab kan imidlertid også medføre
social kontrol, og ifølge informanterne udgør truslen
om repressalier eller udelukkelse en hindring for at
tage
afstand fra mobning og chikane. Nogle
giver ud-
tryk for, at de savner det sociale fællesskab, der en-
gang var til stede. Flere seniorofficerer fortæller,
at de
ville ønske, de havde bedre tid eller kompetencer til at
skabe eller endda deltage i sociale aktiviteter ombord.
Informanterne påpeger også, at sameksistensen om-
bord kræver en særlig form for social kompetence, hvor
man både kan interagere med andre og underordne sig.
Én beskriver det som at have
“en stor pytknap”.
Nogle
finder
det vanskeligere at etablere gode relati-
oner i blandede besætninger, hvor generationer, køn,
og nationaliteter nævnes som barrierer, der er vanske-
lige at
overvinde.
Følgende informant savner
f.eks.
ret-
Inklusion
“Et utroligt konservativt erhverv”
og
“sindssygt mands-
domineret”
er nogle af måderne, vores informanter ka-
rakteriserer dansk søfart på. Informanterne
påpeger,
at det mandsdominerede m i l j ø medfører visse ud-
fordringer, såsom manglende tilgængelighed af pas-
sende beskyttelsesudstyr i rigtige størrelser og mang-
lende adgang til hygiejneprodukter for kvinder.
24
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
Mange informanter fortalte, at der er behov for ny-
tænkning for at inkludere minoritets søfarende såsom
unge, nytilkomne, kvinder og søfarende med anden na-
tionalitet
end dansk. En seniorofficer-informant
bidrog
således med denne selvrefleksion:
“Vi har haft et forkert syn på, hvordan vi behandler kvin-
der, men også hvordan vi behandler unge mennesker,
som kommer til søs”.
Andre informanter bidrog med synspunkter, der giver
en forståelse af, hvorfor det er en svær opgave.
For ek-
sempel
fortalte en seniorofficer, at han synes, han bli-
ver pålagt en vanskelig opgave, når han skal inkludere
kvinder i et miljø, som ikke passer til dem:
“Nu snakker vi om diversitet, synes jeg, man
definerer
det lidt forkert, og vi bliver pålagt en rolle ude ombord,
som skulle tages et andet sted. Jeg synes,
det er fint,
vi
får flere kvinder ombord. Det gør en
masse godt for ar-
bejdsmiljøet, men det er jo bare ikke alle, der passer til
at arbejde til søs, fordi det er en hård psykisk belastning
med de fysiske rammer”.
En respondent skrev et lignende synspunkt om, hvor-
dan kvinder bliver positivt forskelsbehandlede:
”Der er
stor forskel på en mand og en kvinde ombord, særligt
når det kommer til at lægge til, lederen satte kun mænd
til de hårde opgaver”.
En respondent påpeger også forskellen mellem intenti-
onerne fra land og virkeligheden ude på skibene i for-
hold til inklusion.
Vedkommende
skrev:
“På trods af tiltag og kampagner om diversitet fra kon-
toret i land, er det stadigvæk ikke en arbejdsplads, som
tager godt imod kvinder og homoseksuelle”.
I tråd hermed fortalte informanter af ikke-dansk natio-
nalitet, at de møder seniorofficerer, som lader deres
ærgrelse over globaliseringen af arbejdskraften i søfart
gå ud over ikke-danske kolleger:
“Mange ældre danske
seniorofficerer
bærer nag til kol-
leger med anden nationalitet for at tage deres jobs. De
kommer med mange negative bemærkninger om andre
nationer”.
En informant påpegede, at inklusion er en ledelsesop-
gave, og at seniorofficerer skal gå forrest i at skabe den
nødvendige kulturændring for at sikre et inkluderende
arbejdsmiljø på alle arbejdspladser i
handelsflåden.
deres opgaver og som
har en forældet ledelsesstil. På
den anden side har mange informanter også haft posi-
tive oplevelser med seniorofficerer, der er dygtige til at
forstå kulturelle forskelle og tilpasse deres kommunika-
tion til individuelle behov. En seniorofficer-informant
fortæller, at en inkluderende ledelsesstil er krævende:
“Der skal man **** passe på. De er ikke ret gode til at
håndtere kritik. Det skal man altså gøre på en helt spe-
ciel måde, hvis man skal få dem til ikke at tabe ansigt
og blive kede af det. I moderne skibe der skal man fak-
tisk være god til at læse kulturelle forskelle”.
De kulturelle forskelle kan også vanskeliggøre ledelses-
rollen ved, at besætningsmedlemmer ikke henvender
sig med deres problemer. En seniorofficer fortalte såle-
des om en episode, hvor et besætningsmedlem mi-
stede sin lille søn i en ulykke, men ikke selv fortalte det.
Informanten
fik
kendskab til det gennem tredjemand
og kunne
sørge for at sende manden hjem.
Flere seniorofficerer
efterspørger en lederuddannelse
for at kunne håndtere deres
rolle bedre. Den hierarki-
ske struktur i organisationen lægger ekstra pres på se-
niorofficererne som rollemodeller. Mange informanter
beskriver, hvordan medarbejdere nederst i hierarkiet,
herunder nyansatte, kvinder og personer i lavere stillin-
ger, bliver sårbare over for chikane og mobning, når se-
niorofficererne ikke formår at være rollemodeller for
inklusion.
En del af respondenterne har ligeledes kommenteret
på ledelsesstilen, en skriver
f.eks.
at:
“Seniorofficerer
bør holde op med at mobbe og komme med nedværdi-
gende bemærkninger”.
Arbejdsbyrde
Flere informanter fremhæver, at arbejdsbyrden er for
stor både for underordnede og officerer. For office-
rerne nævnes især dokumentationskravene som en be-
lastning. For underordnede er det især de lange ar-
bejdstider, der skaber udfordringer. De store arbejds-
byrder medvirker til et presset arbejdsmiljø, hvor der
ikke er overskud til at udvikle ledelsesopgaven eller
håndtere begyndende konflikter.
Desuden nævner flere respondenter, at de ulige vilkår,
de er ansat under, er en strukturel uretfærdighed, som
kan udmønte sig i negativ stemning:
“Så er der det, at nogle er ude meget længere end an-
dre. De med lange kontrakter kan ikke opretholde
samme tempo hele vejen igennem, fordi de bliver
trætte. Men officerer forventer en indsats på 110%
desuagtet, og det leder til chikane”.
25
Ledelse
En del informanter har fortalt om oplevelser med se-
niorofficerer,
der, ifølge dem,
ikke er kvalificerede til
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
2764040_0028.png
Igangværende tiltag
Opsummering
Respondenter og informanter finder de danske rederiers indsats og initiativer mod mobning og chikane
varierende.
En del søfarende er glade for nye tiltag i deres rederi og er optimistiske over den skærpede opmærk-
somhed,
som tiltagene skaber. Andre er mere afventende.
Der efterspørges mere national regulering vedrørende det psykiske arbejdsmiljø, som kunne støtte op
om de enkelte rederiers initiativer.
Flere informanter og respondenter bemærker, at der er iværksat kampagner, politikker, procedurer og
initiativer i nogle rederier.
Online kurser med multiple choice-svar anses ikke af de søfarende som en læringsmetode, der kan for-
andre værdier ift. mobning og chikane.
Der er lagt mærke til,
at en transformation i nogle rederier er i gang, og forandringen menes at tage tid.
Generelt er svarene fra undersøgelsens informanter va-
rierende.
Nogle er optimistiske med hensyn til de tiltag,
de har oplevet i deres respektive rederier eller ombord,
mens andre har haft negative erfaringer eller ikke ob-
serveret nogle forandringer. Andre udtrykker tvivl om
effekten af de nuværende bestræbelser.
Reaktionerne
spænder fra:
“Jeg ser ingen optimisme om, at det kommer til at virke”
til
“Jeg mener, tingene er bedre nu. Det er, som om der
er skabt en større opmærksomhed og, du ved, der sker
rigtig mange ting”.
Rederierne befinder
sig på forskellige udviklingsstadier
i forhold til at hindre mobning og chikane ombord.
F.eks. beretter
en informant om, hvordan deres rederi
aktivt søger kontakt med andre rederier for at opnå
mere viden:
"Der er et større anerkendt rederi, hvor de
har procedurer og systemer. Så kontakter vi dem, og
måske starter vi noget af vores eget".
En anden informant fortæller:
"Jeg har ingen idé om de
andre virksomheder. Jeg mener, selv når jeg taler med
folk fra forskellige rangniveauer, ved du, selv hjemme
har jeg nogle venner, nogle endda maskinchefer. Vi mø-
des bare, og den måde, de ser på chikane og mobning,
er helt anderledes end det, jeg kikker ind i".
Større rederier har politikker, procedurer og initiati-
ver, udtaler flere:
“Mærsk og lignende har gennemført
kampagner”.
Disse kampagner skærper opmærksom-
heden og opfattes som en øjenåbner:
“Vi har kørt en psykologisk sikkerheds kampagne i rede-
riet, det har åbnet vores øjne for nogle ting vi ikke så
før”.
En respondent nævnte, hvordan rederiets fokus havde
medført en ændring, hvor respekt for kvinder blev kræ-
vet af rederiet, og dette medvirkede til en bedre stem-
ning ombord:
"Barren for, hvad der accepteres, er ble-
vet sænket",
som en respondent bemærkede.
Nogle re-
derier har lanceret læringsprogrammer, herunder i for-
bindelse med sikkerhedsprocedurer om bord. Infor-
manter rapporterer, at de deltager i sådanne e-lærings-
kurser, hvor der også er multiple choice-spørgsmål:
"Der er også kurser, hvor der er en slags film, man ser,
eller en multiple choice-test eller noget andet, der ikke
er ansigt til ansigt".
På trods af at de modtager denne
type undervisning, finder mange informanter ikke de
redskaber og den viden, de har brug for, og giver udtryk
for at der er behov for mere:
"Ja, men nogle ville gerne have redskaber til at håndtere
situationer om bord, jeg mener typisk skibsførere og se-
niorofficerer, der gerne vil lære, hvordan de kan hånd-
tere dette".
De respondenter, der reagerede positivt på oplysnings-
programmer, omtalte især dem, der indeholdt cases og
mulighed for at diskutere eksemplerne for at øge be-
vidstheden om
emnerne.
Mange informanter nævner de sikkerhedsmøder, der
afholdes ombord, hvor det er muligt at tale om mob-
ning og chikane:
"Der er fokus på mobning og chikane,
26
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
2764040_0029.png
og det er noget, der bliver talt om på møderne og i for-
bindelse med de ugentlige sikkerhedsmøder".
Infor-
manterne taler om, at det er på disse møder, at man
kan tage emnet op, men de har svært ved at præcisere,
hvordan det foregår, og flere indrømmer, at det er
svært at tale om.
Fagforeninger, flagstat og
flere rederier oplyser, at de
gennemfører informationskampagner om klageproce-
durer i forhold til mobning og chikane:
"En kampagne
om det psykosociale arbejdsmiljø blev lanceret i 2021...
så det har naturligvis haft den effekt, at der er fokus på
dette".
Men andre informanter beretter:
“Mange ken-
der ikke til mulighederne for at få hjælp fra SFS”.
De søfarende udtrykker ønske om mere handling fra in-
teressenterne i branchen.
effekt, da de ikke føler det engagerende at se endnu en
halv times video og besvare de tilknyttede multiple-
choice-tests.
Det er dog gentagne gange i flere inter-
views blevet nævnt, at der er stort fokus på mobning og
chikane, og
flere
rederier har erklæret, at det er fuld-
stændig uacceptabelt, og der er nultolerance over for
mobning og chikane:
“De siger i hvert fald også nultole-
rance over for det”.
Respondenterne fra spørgeskemaundersøgelsen kom-
mer med lignende udtalelser. Der er kampagner med
fokus på opmærksomhed omkring mobning og chikane,
og der rapporteres om en øget bevidsthed:
“Folk be-
gynder at indse, at det ikke længere bare er en joke”.
Flere informanter forklarede, hvordan rederier har
iværksat kampagner, forskellige sociale arrangemen-
ter, kurser om psykologisk sikkerhed og tilbyder gratis
internet.
Derudover har de
arbejdet med at skabe en
god atmosfære blandt besætningen og en mere flad
struktur ombord på skibet, alt sammen med henblik på
at forbedre arbejdsmiljøet ombord.
En respondent
nævnte også omlægning af arbejdsprocesser ombord,
som en måde at mindske stressniveauer blandt besæt-
ningen og dermed begrænse mulighederne for mob-
ning og chikane.
Forebyggende tiltag
Flere rederier har indført forebyggende tiltag for at
skabe opmærksomhed om problemet med uønsket
seksuel opmærksomhed. Nogle skaber opmærksom-
hed ved at distribuere plakater på skibene samt gen-
nemføre online
kurser, videoer og seminarer.
Dog finder flere informanter, at disse tiltag har ringe
Sagshåndtering
Opsummering
Tvivl, manglende mod, frygt og
seniorofficerer,
der dækker over hinanden, gives som begrundelser for, at
informanter ikke rapporterer sager om mobning og chikane.
Nogle rederier har etableret retningslinjer for anmeldelser, andre steder mangler viden om, hvor eller til
hvem
mobning og chikane rapporteres.
Der opleves en stor mangel på mere og bedre information om klagepolitikker og processer for klager for de
søfarende.
Respondenter og informanter melder om stor forskel på rederiernes håndtering af anmeldelser om mobning,
chikane og uønsket seksuel
opmærksomhed.
Informanter ønsker mere ensartethed på tværs af
flåden
med hensyn til håndtering af mobning og
chikane.
E-læring synes ikke at kunne fremme tilstrækkelig læring i forhold til ændring af værdier, udtaler respondenter
og informanter.
Dette afsnit omhandler, hvordan branchen har håndte-
ret rapporterede eller ikke-rapporterede sager om
27
mobning og chikane samt tilfælde af uønsket seksuel
opmærksomhed i handelsflåden.
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
Flere søfarende giver udtryk for, at sager om mobning
og chikane aldrig når at blive rapporteret grundet for-
skellige flaskehalsproblemer. Dette kunne
skyldes pro-
blemer med,
at kaptajnen eller seniorofficerer er en del
af problemet, enten fordi de selv udøver chikane, eller
fordi de mangler værktøjer eller uddannelse til at hånd-
tere problemet.
Der meldes om, at flere rederier har introduceret rap-
porteringsmuligheder både internt og gennem eks-
terne samarbejdspartnere som
Seahealth. SFS tilbyder
også mulighed for at indberette mobning og chikane via
deres hjemmeside.
Nogle
er bekendt med dette, men
flere har ikke hørt om det.
Det opleves at rederiernes procedurer for håndtering af
anmeldte sager er blandede, ligesom oplevelsen af be-
handlingen af de rapporterede tilfælde af både mob-
ning, chikane og uønsket seksuel opmærksomhed vari-
erer fra sag til sag
og på tværs af handelsflåden.
Der
rapporteres både om positive og negative oplevelser af
ledelsen ombord og rederierne generelt i forbindelse
med sagshåndtering.
at blive fyret eller ikke få forlænget kontrakten, frygt for
at blive mobbet og frygt for at blive slået:
"Jeg taler ud
fra min erfaring. Mænd hævner sig. Jeg mener, de vil
skade dig på en måde, som du ikke kan bevise".
Det vi-
ser sig, at det ikke altid er optimalt at gå til kaptajnen:
"Jeg klagede til kaptajnen, men han gjorde ingenting.
Han syntes, det var sjovt, og lo".
Tætte forhold mellem officerer kan også forhindre kla-
gemuligheder, både fordi officerer kan være involveret
i sagen, og fordi det kan være svært for officerer at
handle i en sag, der vedrører en kollega, de har en tæt
relation til.
Disse ikke-rapporterede sager forbliver der-
for ombord, og de berørte personer lever med det, eller
de forlader branchen, som både informanter og re-
spondenter fortæller.
Indberetningsmuligheder
Nogle informanter forklarer, at der er en DP (”designa-
ted person”, eller udpeget ansvarlig person) i rederiet,
og andre refererer til Seahealths hotline og SFS som ste-
der, hvor man kan rapportere om mobning og chikane
og
få hjælp.
Nogle informanter fortæller, at rederiet gør
en masse for, at man også kender sin DP, så hvis uhel-
det er ude, har man et ansigt på en person, man kan gå
til. Nogle rederier har etableret en hotline til klager
over mobning og chikane, en whistleblower-ordning,
hvilket bliver betragtet som positivt af informanterne
og respondenterne, da der så bliver gjort noget ved
problemet.
Der var forskellige
reaktioner på Seahealths hotline.
En
informant sagde:
"Vi har naturligvis informeret vores
personale, og […] vi har bedt dem om at kontakte os el-
ler f.eks.
Seahealths hotline, ikke?".
Mange informanter efterlyser dog mere konkrete infor-
mationer og redskaber, som kan bruges ombord på ski-
bene, hvilket afspejles i følgende kommentar:
"Det er
fint at have en telefonisk hotline, man kan ringe til, men
man skal være i stand til at håndtere situationen om
bord og være sikker på, at man kan følge op på det".
En informant beskriver sin erfaring med sagsbehandlin-
gen i Seahealth således:
"Jeg ringede til Seahealth for at
få hjælp, og de sagde, at de kun var frivillige. Og så rin-
gede en psykolog, de havde, til mig. Men der skete ikke
mere".
Denne informant blev ikke henvist til andre steder og
fik
ikke
yderligere hjælp efter dette ene opkald. Andre
har ikke opfattet Seahealth som en mulighed for hjælp
i tilfælde, hvor der er sket mobning eller chikane:
“Ja,
jeg kan godt huske, der stod noget om Seahealth, og det
28
Rapporteringsprocessen
Ikke-rapporterede hændelser
I besvarelserne i denne undersøgelse nævnes tvivl,
manglende mod, frygt og for tætte relationer i skibets
topledelse som begrundelser for, at informanter ikke
indberetter sager om mobning og chikane.
Nogle re-
spondenter undlader også at besvare spørgsmålene og
angiver i stedet:
"Foretrækker
ikke at svare”.
I de fleste rederier forventes det, at tilfælde af mobning
og chikane ombord rapporteres til kaptajnen.
Dog for-
tæller flere, at de kun tøvende går til kaptajnen, da de
er bange for ikke at blive troet på, eller fordi det vil
være svært at levere beviser for deres anklager. En in-
formant udtrykker det således:
“F.eks., hvis vi er to, der arbejder sammen et sted, og så
siger jeg til nogen: ’Den her person mobber mig’. Jeg
mener, hvem vil tro mig?”
Mange har svært ved at finde modet til at klage, som
en informant fortæller:
“Jeg havde ikke mod til, fra star-
ten, at gå til kaptajnen”.
De søfarende giver udtryk for,
at de har brug for støtte til at rapportere en sag.
Frygt for repressalier fra rederiet, besætningsmedlem-
mer eller officerer ombord blev nævnt af informanter,
der selv havde oplevet mobning, samt respondenter,
der havde været vidne til det. De talte om frygt
som år-
sagen til ikke at fortælle om hændelsen, såsom frygt for
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
havde jeg
aldrig tænkt før, […] for mig handler det om
mere noget med sport og velfærd”.
Oplevelse af sagsbehandling i tilfælde af rappor-
terede sager om mobning og chikane
En del informanter og respondenter beretter om, hvor
engageret deres rederi er i kampen mod mobning og
chikane.
I undersøgelsen blev der rapporteret om skærpede til-
tag mod udøvere af mobning og chikane indenfor det
sidste år:
"Det er ved at falde til ro nu, efter at vedkom-
mende er blevet fjernet. Han blev fyret sidste uge”.
Visse rederier sender repræsentanter ud om bord for
at bistå ledelsen i håndtering af anmeldte sager:
"En re-
præsentant fra rederiet, en person fra kontoret her,
dukker op på skibet".
Søfarende, som allerede har oplevet og indberettet til-
fælde af mobning eller chikane, har vidt forskellige er-
faringer afhængigt af,
hvilket rederi de er ansat i. Nogle
har fået hjælp og støtte fra rederiet, når de anmeldte
en sag:
“Rederiet var meget støttende – og jeg oplevede
at blive forstået”.
En informant var meget taknemmelig for den måde, sa-
gen blev behandlet:
“[…] De sendte mig en e-mail
da
undersøgelsen var færdig, og de var nået til en konklu-
sion […] min beskyldning var rigtig,
og jeg havde al mu-
lig ret til at klage”.
Andre informanter havde derimod negative erfaringer:
“Der er jo ikke ret meget der tyder på, at rederierne eller
nogle generelt er særlig gode til at håndtere det”.
De
har oplevet, at deres klage ikke har ført til en løsning:
“Han har rapporteret det, men ikke meget handling har
fundet sted”.
Sagsbehandlingen opfattes ofte som me-
get langsommelig.
Det har dog konsekvenser, da be-
sætningsmedlemmer udskiftes løbende:
“Efter min mening var de meget længe om at reagere…
Så, vi var meget skuffede, fordi vi var alle sammen klar
til at vidne”.
I andre tilfælde bliver konflikter, der omhandler mob-
ning eller chikane, løst, ved at besætningsmedlemmer
bliver flyttet fra et skib til
et andet skib i rederiet,
somme tider uden forklaring:
"På det skib blev min kollega og jeg flyttet, men de blev
ikke. Vi skulle ikke tilbage på det skib længere. Så jeg
ved ikke, hvad årsagen er, men jeg tror, det er den
konflikt, vi havde".
En anden informant udtrykte frustration med sit rederi
over den måde, en sag blev håndteret på:
29
"Jeg oplevede et knivstikkeriforsøg fra en anden sø-
mand, som, tja, vi ved, der var flere episoder med ham,
men han fik lov til at blive om bord, fordi han var en vir-
kelig god svejser".
Mange informanter og respondenter fortalte om sager,
der ikke blev håndteret tilfredsstillende, og hvordan de
forlod et rederi på grund af mobning og chikane. Nogle
ved, hvor de skal henvende sig, men alt for mange sø-
farende oplever manglende klage- og klagebehand-
lingsprocedurer samt manglende tillid til det eksiste-
rende klagesystem:
"Men jeg vil sige, at de fleste af dem
ikke har tillid til systemet".
Oplevelser af sagsbehandling i tilfælde af anmel-
delse af uønsket seksuel opmærksomhed
Informanter forklarer, hvordan de forsøger at støtte
deres kolleger både moralsk og i forbindelse med klager
eller henvendelse til kaptajnen, som den unge officer
fortæller her:
“Der var to kvindelige besætningsmedlemmer ombord,
som blev chikaneret
af en officer
ved, at han spredte
rygter af seksuel karakter om dem, som var usande. […]
Den ene bad mig om støtte og hjælp til at gå til kaptaj-
nen og indgive en klage til kontoret”.
I undersøgelsen er der adskillige eksempler på ”victim
blaming”
(offeret
holdes ansvarlig for den chikane, som
personen har været udsat for), da den person, der er
offer for chikane,
ofte enten bliver fyret, ekskluderet fra
sociale aktiviteter eller flyttet fra skibet. Den unge søfa-
rende, der blev udsat for chikane, der omtales i det føl-
gende, blev afmønstret, og udøveren forblev i sin stil-
ling:
“Vi har med en erfaren søfarende [som er udøveren],
som man måske har vurderet, er sværere at undvære
end hende. Og så er det så hende, der ikke er ombord
længere”.
I dette tilfælde blev problemet løst ved, at den unge sø-
farende afmønstrede, men i andre tilfælde berettes der
om støtte fra
f.eks. en seniorofficer, som støttede den
unge officer, indtil det var muligt at opnå en holdbar
løsning. En informant havde oplevet støtte fra
skibsle-
delsen og en tryg sagsbehandling:
“Da jeg havde indgivet en klage
[over officeren],
var
kaptajnen nødt til at være til stede ved vagtskifte, fordi
jeg afløste overstyrmanden. Kaptajnen kom bare op på
broen, og de talte om andre ting. Han afslørede ikke
grunden til, at han var der. Og OK, så følte jeg mig sik-
ker, fordi han forhindrede interaktionen mellem mig og
ham [officeren]”.
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
Nogle kvindelige informanter beretter om at have fået
god støtte fra rederiet, som ikke accepterer uønsket
seksuel opmærksomhed, hvilket kan ses i det følgende:
“Og vi havde en virkelig god leder på hovedkontoret på
det tidspunkt, så jeg blev i telefonen, og efter 5 minutter
fik jeg at vide, at jeg aldrig skulle tilbage til det skib
igen”.
Generelt opleves sagsbehandlingen i tilfælde af anmel-
delse af uønsket seksuel opmærksomhed forskelligt.
Der er både positive oplevelser og tilfælde, hvor hånd-
teringen opleves som langsommelig og utilfredsstil-
lende.
Nogle søfarende giver udtryk for et ønske om mere an-
erkendelse baseret på en oplevelse af manglende re-
spekt fra de ansatte i rederiernes landsorganisation.
Som nogle informanter forklarede, så handler det om,
at søfarende gerne vil behandles med samme respekt
som rederiets ansatte i land:
[...] i stedet for at behandle dem som
andenrangs
mennesker
derude, fordi det har jo også indflydelse på
deres kultur derude, at vi er jo bare nogle - som ikke er
vigtige”.
Der er skeptikere i forhold til de forandringer, der skal
ske, og en tvivl om, hvorvidt det kan have en effekt,
fordi mange besætningsmedlemmer ansættes via ma-
nagementselskaber, som blot:
[…] sender folk ud på
nogle skibe fra hele verden, bare sætter dem sammen.
De aner ikke, hvem de er”.
Branchens rolle
Der meldes om store forventninger til, at rederierne og
Det Blå Danmark i fællesskab håndterer problemstillin-
gerne vedrørende mobning og chikane. De søfarende
forventer hjælp til at håndtere tilfælde, der måtte opstå
ombord, i form af støtte fra rederierne til både at hånd-
tere gerningspersonen
og tage sig af ofrene.
De forven-
ter også hjælp fra SFS, som har ansvaret for arbejdsmil-
jøet i handelsflåden, samt
fra uddannelsesinstitutio-
nerne.
Søfartsstyrelsen
Den danske SFS er ansvarlig for at sikre, at arbejdsmil-
jøet på skibe, der sejler med dansk
flag, er i orden. Un-
dersøgelsens besvarelser antyder et ønske og en for-
ventning om national regulering af det psykiske ar-
bejdsmiljø i flåden, gerne mere omfattende end MLC
(konventionen om søfarendes arbejdsforhold). SFS
har
allerede introduceret en whistleblower-ordning på de-
res hjemmeside, hvor man kan henvende sig og få
hjælp, hvis man har behov for det. Men som det
er be-
skrevet ovenfor, er mange ikke bekendte med denne
mulighed, og nogle giver udtryk for, at det er svært at
finde
frem til formularen på
hjemmesiden.
Det er også blevet nævnt, at man kunne ønske yderli-
gere krav til uddannelse og procedurer for håndtering
af mobning og chikane:
“Der er ikke sket noget på lov-
givningen, umiddelbart...”.
Rederierne
Adskillige rederier har allerede reageret på de søfaren-
des behov og har
igangsat kampagner. Dog erkender
flere informanter, at den nødvendige kulturændring
ikke er nem og vil tage tid.
Flere udtalelser fra både informanter og respondenter
retter sig også mod rederiernes ansvar for at ansætte
seniorofficerer med de nødvendige ledelseskompeten-
cer.
De søfarende,
især seniorofficerer, efterspørger
mere uddannelse i lederskab og
krisehåndtering. Ge-
nerelt forventer søfarende, at rederierne screener
officerer, før de forfremmes, og, når relevant, statuerer
et eksempel ved at undlade at forfremme gerningsper-
sonen for at vise, at sådanne handlinger har konsekven-
ser.
Informanter
udtrykker det på følgende måde:
“Jeg synes, rederierne
skulle indkalde seniorofficererne
til et møde og forklare dem, at klager simpelthen ikke
er acceptable”.
Informanterne giver udtryk for en forventning om, at
rederierne statuerer et eksempel:
“Hvis man skal ha’
tillid til systemet, er det nødvendigt med virkelige ek-
sempler. Så f.eks., der skete det her, og de gjorde noget
ved det”.
Maritime uddannelsesinstitutioner
De maritime uddannelsesinstitutioner burde forberede
de kommende officerer, kadetter og ubefarne
på det
særlige arbejdsmiljø ombord i skibene. Nogle informan-
ter udtrykker et stort behov for, at uddannelsessted og
rederi samarbejder mere om overgangen fra land til
søs. Som det udtrykkes
her:
“Hvis der bare var noget der, der var værd at tage med,
så var det at stikke en finger i jorden, når man kommer
ombord”.
Andre siger:
“Der er stadig dinosaurer derude [som] ikke
byder de nye velkommen på en ordentlig måde”.
30
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
Der er desuden et ønske om at opgradere både grund-
uddannelsen og efteruddannelseskurserne
for office-
rer inden for områder som ledelse, kommunikation, on-
boarding, mobning og chikane samt mangfoldighedsle-
delse:
"Ledelsestræning, det er lidt utroligt. Vi står som abso-
lutte top manager af denne fabrik, man kalder et skib,
og vi har faktisk mere magt officielt
set end en leder af
landet, men vi har ikke ret meget uddannelse. Det som
vi har fra vores maritime uddannelse, er så minimalt.
Virkelig, virkelig lidt. Du ville aldrig hyre en manager i
land uden, at du havde givet ham ledelsestræning. Det
ville de aldrig gøre”.
De maritime uddannelsesinstitutioner har allerede in-
troduceret forskellige elementer i undervisningen, men
der er stadig behov for at formidle mere viden om, hvad
de unge møder ombord, og hvordan de kan håndtere
mobning og chikane.
31
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
2764040_0034.png
07 Opsummerende og konkluderende resultater
Denne rapport viser resultaterne af den undersøgelse
af mobning og chikane i den danske handelsflåde,
som blev
igangsat
af Erhvervsministeriet i 2022 og udført af CMSS i 2023 mellem
den
1. februar og
den 30.
juni. I dette afsnit
præsenteres de kombinerede resultater af de kvantitative og kvalitative datasæt. Samlet set bidrager disse resulta-
ter til en bredtfavnende forståelse af mobning og chikane i danske skibe.
Resultaterne omhandler udbredelsen af og risikofaktorerne for mobning og chikane i seks forskellige segmenter af
den danske handelsflåde samt håndtering af rapporterede og ikke-rapporterede sager. Disse resultater giver
svar
på følgende forskningsspørgsmål:
1.
Hvad er forekomsten af mobning og chikane i den danske flåde?
2.
Hvad er risikofaktorerne for mobning og chikane i segmenter af den danske flåde?
3.
Hvilke tilgange anvendes af rederier, herunder ledelse og søfarende, for at takle mobning og chikane og
fremme mental sundhed på arbejdspladsen? Hvordan implementeres disse bestræbelser i praksis? Og hvor-
dan opleves de?
4.
Hvordan har branchen eller andre interessenter håndteret tilfælde af rapporteret eller ikke-rapporteret
mobning og chikane i den danske flåde?
Som det ses i diagrammet nedenfor,
består dansk skibsfart af i alt 779 fartøjer med en bruttotonnage på 23,24
millioner (Danske Rederier, 2021,
2022). Baseret på befolkningsdata fra 2022 var det samlede antal søfarende ansat
i disse virksomheder 18.791. Af denne population udgjorde danske statsborgere 38,9%, mens 61,1% var internati-
onale søfarende. De undersøgte rederier beskæftiger søfarende på forskellige typer skibe, herunder containerskibe,
fragtskibe,
passagerskibe, offshoreskibe, små nationale færger og private små færger. Det er værd at bemærke, at
kvindelige søfarendes repræsentation i disse virksomheder er relativt lav og udgør cirka 3% af det samlede antal
søfarende.
Figur 3: Undersøgelsens deltagere (Kilde: Danske Rederier 2021, 2022; BaHDIS rapport 2023)
Undersøgelsens deltagere
I alt
3.470
søfarende har besvaret spørgeskemaet, hvilket resulterer i en besvarelsesprocent på 21,7%.
Denne
høje
besvarelsesprocent giver resultaterne god validitet og muliggør undersøgelse af undergrupper, såsom alder og
32
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
skibssegment.
Dog er nogle tværgående analyser af små undergrupper ikke inkluderet af hensyn til validiteten og
pålideligheden af resultaterne.
De kvalitative resultater er baseret på 32 dybdeinterviews med informanter, der enten har henvendt sig som svar
på opfordringen i spørgeskemaet eller er blevet inviteret som repræsentanter for branchens organisationer og seg-
menter. Informanterne fordelte sig, 21 fra sø og 11 fra land.
Derudover er kommentarer fra spørgeskemaet blevet
inddraget i det
kvalitative materiale. Samlet set er resultaterne baseret på data fra to forskellige typer kilder og et
betydeligt antal personer, hvilket styrker validiteten og bredden af undersøgelsens resultater.
Resultaterne
Resultaterne præsenteres i henhold til
projektets fire forskningsspørgsmål.
Forskningsspørgsmål 1:
Både de kvantitative og kvalitative resultater viser et betydeligt antal tilfælde af mobning
og en udbredt mobbekultur i branchen. Der
forekommer mobning, chikane, trusler om vold og faktisk fysisk vold
ombord på skibe i den danske handelsflåde.
Det samlede omfang af disse tilfælde tyder på, at det ikke drejer sig
om enkeltpersoner, enkeltrederier eller enkeltsegmenter, men derimod om et generelt problem i branchen.
Der er
flere mænd, der udsættes for mobning og chikane i flåden, men relativt set er der flere kvinder, der oplever chikane
og uønsket seksuel opmærksomhed.
I spørgeskemaet afrapporteres et betydeligt antal tilfælde af mobning, chikane, uønsket seksuel opmærksomhed,
trusler om vold og
reel fysisk vold. De hyppigst udsatte er den yngste aldersgruppe under 31 år, kvinder, ny-
ankomne, juniorofficerer og søfarende fra fragt-segmentet. De mindst udsatte er søfarende fra offshore-segmen-
tet, passagerskibe og færger samt søfarende i små besætninger
på tværs af segmenter.
Mænd udgør talmæssigt
flest ofre for vold, mobning og chikane, men da der også er langt flere mænd end kvinder i erhvervet, rapporterer
en større procentdel af de kvindelige ansatte om vold, mobning og chikane.
I to ud af tre tilfælde var udøveren af
chikane
og vold en seniorofficer eller teamleder. Udøveren af mobning var i over halvdelen (60%) af tilfældene en
kollega på samme niveau, mens det i 30% af tilfældene var en seniorofficer, der udøvede mobning.
Det samlede antal rapporterede tilfælde af trusler om vold, mobning og chikane har et omfang, der gør det usand-
synligt, at der er tale om enkeltindivider, enkeltrederier eller enkeltsegmenter i branchen. I overensstemmelse med
det samlede omfang, som beskrives i de kvantitative resultater, beretter de kvalitative resultater om en bredt for-
ankret mobbekultur, der har en negativ
indvirkning på en del søfarendes mentale helbred.
Der er mange blandt både informanter og respondenter, der er rigtig glade for at sejle på danske skibe, og mange,
der ser positivt på de tiltag, der er sat i gang med henblik på at begrænse mobning og chikane.
En betydelig andel
giver udtryk for tilfredshed, mens andre finder udfordringer i arbejdsmiljøet og flere påpeger en række faktorer i
arbejdsmiljøet, som bidrager til forekomsten af mobning, chikane og uønsket seksuel opmærksomhed.
De blan-
dede besætninger har indbygget nogle strukturelle faktorer såsom forskelle i kontrakter herunder udmønstrings-
perioder. Der nævnes også forskelle i mulighed for forfremmelse. Begge dele kan have indflydelse på udviklingen
af mobning og chikane, idet nogle grupper kan være særligt sårbare og undlade at anmelde mobning på grund af
usikre ansættelsesforhold og dermed frygt for at miste jobbet. Der er en del søfarende der savner tydeligere kom-
munikation fra rederierne om nultolerance over for mobning og chikane. Der efterspørges også
flere og mere
konkrete redskaber, der kan bruges om bord.
De søfarende ønsker større bevidsthed om sammensætningen af
besætningen fra rederiernes og de udenlandske managementfirmaers
side.
Mange søfarende fortæller, at mobning typisk involverer flere personer og ofte en gruppe, sommetider involverer
det
hele besætningen. Mobning kan begynde med drillerier, jokes og
indvielsespranks for nyankomne om bord,
men eskalerer derefter. Eksempler på mobning inkluderer undgåelse af personer i messen, så de spiser alene, ig-
norering, drillerier, latterliggørelse og udstilling af den enkelte foran resten af
besætningen. Chikane er
en udfor-
dring specielt i forhold til kategorierne,
køn, kultur og race. Der berettes om intimiderende og fjendtlig opførsel
rettet mod forskellige nationaliteter på tværs af flåden, og der nævnes også racistiske bemærkninger og opførsel,
hvilket
ses som en manifestation af det stærkt hierarkiske system. Der berettes også om chikane af kvinder,
mænd, homoseksuelle og transseksuelle søfarende samt om gammeldags holdninger, intimiderende adfærd og
33
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
forvrængede opfattelser af seksualitet og kvinders rolle
til søs.
2846 af 2865 respondenter svarede nej på spørgsmålet om udsættelse for enten voldtægt eller forsøg på vold-
tægt de seneste 12 måneder.
Videre databehandling af denne besvarelse er ikke muligt på det foreliggende
grundlag.
Forskningsspørgsmål 2:
Risikofaktorerne kan opdeles i fysiske, strukturelle og personlige faktorer. De vigtigste fak-
torer, der nævnes af både informanter og respondenter, er isolation, træthed, savn og længsel, dårlig ledelse, ny-
ankomne, unge og anderledes søfarende samt forskellige
nationaliteter. Udfordringer med at tilpasse sig livet om
bord kan også være medvirkende faktorer.
Disse nævnte faktorer kan gøre den søfarende sårbar overfor mobning
og chikane.
Forskningsspørgsmål 3:
Resultaterne peger på at de søfarende oplever meget forskellige igangværende tiltag for
at tackle mobning og chikane. De rapporterer om at nogle rederier har etableret retningslinjer for indrapportering
af mobning og chikane, mens det andre steder opleves, at der mangler viden om, hvor eller til hvem eventuelle
hændelser
skal anmeldes. 62% af
respondenterne angiver, at de har modtaget information om, hvordan sager skal
indrapporteres, og 46% har deltaget i træning, selvom de rapporterer, at e-læring ikke er tilstrækkelig til at ændre
holdninger.
Der efterlyses mere information og flere konkrete redskaber, der kan bruges om bord. 44% er bekendt
med eksistensen af en hotline, og 45% er klar over, at de kan kontakte SFS.
24% af respondenterne har bemærket en forandring i høj grad i forhold til mobning og chikane i løbet af det sidste
år, mens 24% har bemærket nogen
forandring. 27% har lagt mærke til
at denne forandring har forbedret arbejds-
miljøet ombord i høj grad, og 25% har bemærket det i nogen grad.
De søfarende rapporterer om et særligt socialt fællesskab blandt besætningsmedlemmerne til søs, som fungerer
som støtte under
isolationen og hjælper med at håndtere konflikter. Dette fællesskab kan dog også medføre social
kontrol, og truslen om repressalier eller udelukkelse udgør en hindring for at
tage afstand fra mobning og chikane.
Ledelse bliver nævnt som en faktor i næsten enhver sammenhæng, og der er en udbredt enighed om, at ledere skal
være mere kompetent og bedre rustet til at forebygge mobning, chikane og uønsket seksuel opmærksomhed.
En del søfarende er glade for nye tiltag, såsom kampagner, politikker, sociale arrangementer og andre initiativer,
mens andre afventer
virkningen af dem.
Trods forbedringer af arbejdsmiljøet og positive ændringer i forhold til
mobning og chikane over det seneste år ønsker de søfarende mere og bedre information samt mere uddannelse på
området.
Hvordan har branchen håndteret tilfælde af rapporteret og ikke rapporteret?
Forskningsspørgsmål 4:
Vedrørende behandling af rapporteret eller ikke-rapporteret mobning og chikane i flåden
melder informanterne og respondenter, at nogle rederier har etableret retningslinjer for anmeldelser, mens der
andre steder mangler viden om, hvor eller til hvem hændelser skal rapporteres.
Tvivl, manglende mod, frygt og
manglende støtte fra seniorofficerer gives som begrundelser for, at informanterne ikke anmelder tilfælde af mob-
ning og chikane. Der er også mangel på mere og bedre information om klagepolitikker og
-processer.
Informanterne
ønsker mere ensartethed på tværs af flåden i behandlingen af mobning, chikane og uønsket seksuel opmærksom-
hed. Der er rapporteret om blandede oplevelser med sagsbehandlingen af klager vedrørende uønsket seksuel op-
mærksomhed, og i nogle tilfælde har der været tendens til at bebrejde offeret. Hierarkiet om bord
gør klagepro-
cessen vanskeligere.
34
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
2764040_0037.png
08 Referencer
"The
Copenhagen
Psychosocial
Questionnaire
II”
(COPSOQII). https://nfa.dk/da/Vaerktoejer/Sporgeskemaer/
Copenhagen-Psychosocial-Questionnaire-COPSOQ-II/Engelsk-udgave.
“The Negative Acts
Questionnaire" (NAQ-S).
https://www.uib.no/en/rg/bbrg/44045/naq
“The
Questionnaire
for Unwanted Sexual Attention and Harassment in the workplace”
(SUSO). https://nfa.dk/
da/Vaerktoejer/Sporgeskemaer/Sporgeskema-om-Uonsket-Seksuel-Opmaerksomhed-og-Chikane-paa-arbej-
dspladsen.
Carol-Dekker, L. (2018).
Maritime culture: A sociological
perspective.
International Journal of Maritime History,
30(2), 302-314.
Oestreng,
D. (2006).
“I same
båt.
Forholdet mellom sjøfolk på multinasjonale skip,” Ph.D. dissertation, Institutt for
Sosiologi og Samfunnsgeografi, Universitetet i Oslo,
2006.
Forsell, K., Eriksson, H., Jarvholm, B., Lundh, M., Andersson, E., & Nilsson, R. (2017). Work environment and safety
climate in the Swedish merchant
fleet.
International Archives of Occupational and Environmental Health,
90(2), 161-
168.
Froholdt,
L.L.
(2007). “The intersection of identity and nationality in a maritime
discourse”.
Paper presented
at Ph.D.
Course: Social- and Cultural Psychological Research Perspectives on the
intersection between Individualization –
Identity –
Ethnicity. Roskilde University, Denmark. October 26th, 2007. Discussants: Dr. M. Wetherell and Dr. D.
Staunæs.
Froholdt, L.
L. (2010).
Getting closer to context: A case study of communication between ship and shore in an emer-
gency situation.
Text and Talk
30(4). 385–402.
ILO news, May 16
(2022).
“Shipping industry adopts amendments to Maritime Labour
Convention
to improve sea-
farers’ conditions, including gender-based
harassment and sexual assault, entering into force in 2024”.
https://www.ilo.org/global/about-the-ilo/newsroom/news/WCMS_845144/lang--en/index.htm
Kahveci, E., T.
Lane, Sampson, H.
(2002).
Transnational Seafarer
Communities (Cardiff,
Seafarers International Re-
search Centre, 2002).
Knudsen F. & Froholdt, L.L. (2009). The Consequences of “Culture’s Consequences”: A critical approach to culture
as collective programming applied to cross-cultural
crews.
WMU Journal of Maritime Affairs
Vol.
8,
No.2.
105-121.
Maritime Labour
Convention (MLC), (2006).
https://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---ed_norm/---normes/
documents/normativeinstrument/wcms_763684.pdf
Mayhew,
C., & Chappell, D. (2007). Workplace
violence: An overview of patterns of risk and the
emotional/ stress
consequences on targets.
International Journal of Law and Psychiatry, 30(4-5),
327–339.
https://
doi.org/10.1016/j.ijlp.2007.06.006
Nielsen MB, Bergheim
K,
Eid
J. (2013).
Relationships between work environment factors and workers' well-being in
the maritime industry.
Int Marit Health.
2013;64(2):80-8.
PMID: 23788224.
Österman,
C., &
Boström,
M. (2021). Workplace
bullying and harassment at sea: A structured literature
review.
Marine Policy,
136.
Stannard,
S.,
Vaughan,
C.,
Swift,
O.,
Robinson,
G.,
Altaf,
S. A., &
McGarry,
A. (2015). Women
seafarers' health and
welfare survey.
Int Marit Health,
66(3), 123-138.
The 109th session of the Legal Committee and the 105th session of the Maritime Safety Committee of the Interna-
tional Maritime Organization (IMO)
https://www.imo.org/en/MediaCentre/MeetingSummaries/Pages/ MSC-105th-
session.asp
35
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
2764040_0038.png
The International
Chamber
of Shipping
(ICS)
and the International Transport
Workers’
Federation (ITF)
(2016).
Guidance on eliminating shipboard harassment and bullying.
https://www.ics-shipping.org/wp-content/
up-
loads/2020/08/ics-itf-guidance-on-eliminating-shipboard-harassment-bullying.pdf
The International Convention on Standards of Training, Certification and Watchkeeping for seafarers (STCW),
1978
https://web.archive.org/web/20171107003048/http://www.imo.org/en/About/Conventions/
Lis-
tOfConventions/Pages/International-Convention-on-Standards-of-Training,-Certification-and-Watchkeeping-
for-Seafarers-(STCW).aspx
Theotokas,
I. &
Progoulaki,
M. (2007). “Cultural
diversity, manning strategies and management practices in
Greek shipping,”Maritime
Policy &Management
34, 4 (2007): 383–403.
36
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
2764040_0039.png
09 Bilag
Bilag er på engelsk og udgør 8 intervaltabeller for forskellige spørgsmål fra BaHDIS spørgeskemaet, under over-
skrifterne ’work environment’, ’bystanders’ og ’bullying and harassment – support measures’. Tabellerne er ved-
lagt uden analyse, som bilag efter ønske fra
Søfartsstyrelsen.
Work Environment
1.How
satisfied are you with your working conditions?
Number
Very satisfied/Satisfied
Partly satisfied
Unsatisfied/very unsatisfied
2737
517
123
Percent
81,1%
15,3%
3,7%
2.To
what extent would you say that the workload is distrib-
uted fairly among the crew onboard
Number
Not at all/ to a small extent
Somewhat
To a large extent/ To a very large extent
512
803
1922
Percent
15,9%
24,8%
59,4%
3.Have
you experienced an improvement of the work environment onboard within the last 12
months?
Number
Not at all/ To a small extent
Somewhat
To a large extent/ To a very large extent
1016
889
1266
Percent
32,0%
28,0%
39,9%
Bystanders
4.Within the past 12 months, have you seen a
colleague being bullied or harassed in your current
workplace onboard?
Number
Yes
No
Do not know
Prefer not to answer
472
2091
237
53
Percent
16,5%
73,3%
8,3%
1,9%
37
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
2764040_0040.png
Bullying and Harassment - support measures
5.Are
you aware of the existing support measures? - Have you received information from your
company on how to report if either you or a colleague has experienced bullying or harassment?
Number
To a large extent
Somewhat
To a small extent/Not at all
I don't know
1723
568
382
117
Percent
61,8%
20,4%
13,7%
4,2%
6.Are
you aware of the existing support measures? - Are you aware that you can complain to the
Danish Maritime Authority?
Number
To a large extent
Somewhat
To a small extent/Not at all
I don't know
1260
596
813
121
Percent
45,2%
21,4%
29,2%
4,3%
7.Have
you noticed that a change in relation to bullying and harassment has improved the work
environment in the Danish Merchant Fleet?
Number
To a large extent
Somewhat
To a small extent/Not at all
I don't know
766
700
670
655
Percent
27,4%
25,1%
24,0%
23,5%
8.Do
you need any more information on bullying and harassment?
Number
Yes
No
I don't know
1266
1318
219
Percent
45,5%
47,3%
7,9%
38
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde
2764040_0041.png
Syddansk Universitet
Degnevej 14
6705 Esbjerg
Tlf: +45 65501000
[email protected] www.sdu.dk