Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
23. februar 2024
J.nr. 2024-869
Kære medlemmer af beskæftigelsesudvalget
Til orientering har Arbejdstilsynet sendt udkast til ændring af bekendtgørelse om
foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materi-
aler og bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer (kemiske agenser)
i arbejdsmiljøet i offentlig høring og til Arbejdsmiljørådet med henblik på bemærk-
ninger. De foreslåede ændringer skyldes ændringer
i EU’s
regler om udsættelse for
farlig kemi i arbejdsmiljøet.
Det er Arbejdstilsynets vurdering, at ændringerne har meget lille praktisk betyd-
ning, da de omfattede stoffer allerede er omfattet af det generelle krav i arbejdsmil-
jølovgivningen om, at unødvendig påvirkning skal undgås.
Arbejdstilsynet vurderer samtidig, at de foreslåede ændringer ikke vil have væsent-
lige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Bekendtgørelserne skal træde i kraft d. 5. april 2024.
EU´s direktiv om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at
være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener er blevet ændret, så reg-
lerne også omfatter reproduktionsskadelige stoffer. Samtidig er grænseværdierne
for to stoffer og én stofgruppe ændret, og endvidere er det præciseret, at farlige læ-
gemidler også er omfattet af kravene.
Fsva. reproduktionsskadelige stoffer og farlige lægemidler svarer ændringerne i
store træk til, hvad der i forvejen gælder i dansk lovgivning. Ændringerne nødven-
diggør dog enkelte justeringer i de danske regler, for at afspejle direktivets regler
tilstrækkeligt.
Samtidig nødvendiggør direktivændringen, at de danske grænseværdier for de to
kemiske stoffer
acrylonitril
og
benzen
og stofgruppen
nikkelforbindelser
skal æn-
dres, så de svarer til de fælles EU-grænseværdier.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen