Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Ny positivliste for seks ugers jobrettet uddannelse 2024
J.nr. 23/12969 og 2024-881
23. februar 2024
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Positivlisten for seks ugers jobrettet uddannelse bliver hvert år opdateret af Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets
parter. Listen afgrænser, hvilke kurser målgruppen har ret til under ordningen. Jeg
skriver til jer for at orientere jer om positivlisten for 2024.
Seks ugers jobrettet uddannelse giver dagpengemodtagere, der er ufaglærte, fag-
lærte eller faglærte med en kort videregående uddannelse ret til at tage kurser på op
til seks ugers varighed efter fem ugers ledighed. Det er dog en betingelse, at kur-
serne fremgår af en positivliste.
Positivlisten består af kurser, der kvalificerer til stillinger med gode beskæftigelses-
muligheder. Stillingerne er identificeret med afsæt i Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekrutterings arbejdsmarkedsbalance og efter drøftelse i Beskæftigelsesrådets
teknikergruppe, der består af arbejdsmarkedets parter.
Med
Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og
praktikpladser
fra 2016 blev det aftalt, at positivlisten ikke må overstige 900
unikke kurser. Kurser kan godt optræde flere gange på positivlisten, da den er op-
delt i erhvervsgrupper. Positivlisten for 2024 indeholder 1.374 kurser bestående af
50 unikke akademimoduler og 847 unikke AMU-kurser. Ca. halvdelen af kurserne
er gengangere fra positivlisten i 2023.
Positivlisten for 2024 har været i høring i Rådet for Voksen- og Efteruddannelse
(VEU-rådet), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbachelorud-
dannelser (REP-rådet) samt Beskæftigelsesrådet (BER).
Positivlisten for 2024 træder i kraft den 1. marts 2024. Umiddelbart inden vil Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering offentliggøre listen på sin hjemmeside.