BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Lovudkast til ændring af lov om social pension og forskellige andre love (fradragsret for indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparinger og supplerende engangssum i indtægtsgrundlaget ved beregning af visse sociale ydelser og ændring af bemyndigelsesbestemmelsen om fastsættelse af begrebet indtægt ved personligt arbejde ved beregning af social pension), fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 102
Offentligt

UDKAST

Beskæftigelsesudvalget 2023-24

BEU Alm.del - Bilag 102

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (fra-

dragsret for indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparinger og supple-

rende engangssum i indtægtsgrundlaget ved beregning af visse sociale

ydelser og ændring af bemyndigelsesbestemmelsen om fastsættelse af be-

grebet indtægt ved personligt arbejde ved beregning af social pension)

§1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022, som

ændret bl.a. ved lov nr. 875 af 21. juni 2022 og lov nr. 726 af 13. juni 2023

og senest ved lov nr. 754 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

§ 29, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter

»Personlig

indkomst,«:

»som

består af indtægt ved personligt arbejde og anden personlig ind-

komst,«.

§ 29, stk. 5, 2. pkt.

ophæves.

§ 29, stk. 9, 2. pkt.,

affattes således:

»Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvilke indtægter, der

indgår i indtægt ved personligt arbejde.«

§ 32 a, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter

»Personlig

indkomst,«:

»som

består af indtægt ved personligt arbejde og anden personlig ind-

komst,«.

Efter

§ 32 a, stk. 8. 1. pkt.,

indsættes som

2. pkt.:

»Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke indtæg-

ter, der indgår i indtægt ved personligt arbejde.«

§ 32 f, 2. pkt.,

affattes således:

»Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke indtægter,

der indgår i indtægt ved personligt arbejde.«

§ 39 b, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »indtægten« til: »indtægtsgrundlaget«.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Lovudkast til ændring af lov om social pension og forskellige andre love (fradragsret for indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparinger og supplerende engangssum i indtægtsgrundlaget ved beregning af visse sociale ydelser og ændring af bemyndigelsesbestemmelsen om fastsættelse af begrebet indtægt ved personligt arbejde ved beregning af social pension), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Efter § 39 b indsættes:

»§ 39 c.

Ved opgørelsen af den personlige indkomst i indtægtsgrundlaget

efter § 39 b, stk. 2, fradrages et beløb svarende til størrelsen på de samlede

indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A,

aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende en-

gangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, som opgjort efter stk. 2

og 3. Beløbet omregnes til bruttobeløb ved at dividere med 0,6.

Stk. 2.

Beløbet efter stk. 1, 1. pkt., kan ikke overstige det grundbeløb, der

efter pensionsbeskatningsloven § 16, stk. 1, gælder for pensionsopspareren.

Stk. 3.

Fradraget efter stk. 1 sker i den del af den personlige indkomst,

som er indtægt ved personligt arbejde, jf. § 29, stk. 1, nr. 1, og § 32 a, stk.

1, nr. 1.

Stk. 4.

Fradraget efter stk. 1 fordeles ligeligt over kalenderåret.«

§ 41, stk. 2,

udgår », medmindre det er oplysninger om indkomst fra

selvstændig erhvervsvirksomhed«.

§2

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspen-

sion m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 25. april 2022, som ændret bl.a.

ved lov nr. 875 af 21. juni 2022 og lov nr. 726 af 13. juni 2023 og senest

ved lov nr. 754 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

§ 25, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »Personlig indkomst,«:

»som

består af indtægt ved personligt arbejde og anden personlig ind-

komst,«.

Efter

§ 25, stk. 6, 1. pkt.,

indsættes som

2. pkt.:

»Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke indtæg-

ter, der indgår i indtægt ved personligt arbejde.«

§ 26, stk. 3. 2. pkt.

ophæves.

§ 38 a, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »indtægten« til: »indtægtsgrundlaget«.

Efter § 38 a indsættes:

UDKAST

»§ 38 b.

Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 38 a, stk. 2, fra-

drages et beløb svarende til størrelsen på de samlede indbetalinger til alders-

forsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter

pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensi-

onsbeskatningslovens § 29 A, som opgjort efter stk. 2 og 3. Beløbet omreg-

nes til bruttobeløb ved at dividere med 0,6.

Stk. 2.

Beløbet efter stk. 1, 1. pkt., kan ikke overstige det grundbeløb, der

efter pensionsbeskatningsloven § 16, stk. 1, gælder for pensionsopspareren.

Stk. 3.

Fradraget efter stk. 1 sker i den del af den personlige indkomst,

som er indtægt ved personligt arbejde, jf. § 25, stk. 1, nr. 1.

Stk. 4.

Fradraget efter stk. 1 fordeles ligeligt over kalenderåret.«

§ 41, stk. 2,

udgår », medmindre det er oplysninger om indkomst fra

selvstændig erhvervsvirksomhed«.

§3

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 229 af 12. februar

2021, senest ændret ved § 21 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages føl-

gende ændringer:

Efter § 47 indsættes:

»§ 47 a.

Ved den årlige endelige efterregulering, jf. §§ 46 b og 47, af

den månedlige boligstøtte for det forudgående kalenderår fradrages i den

personlige indkomst, der indgår i den faktiske månedlige husstandsind-

komst for hvert husstandsmedlem, et beløb svarende til størrelsen af de sam-

lede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10

A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende

engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, som opgjort efter stk.

2 og 3, uanset at fradraget ikke indgår i opgørelsen af husstandsindkomsten

efter § 8. Beløbet omregnes til bruttobeløb ved at dividere med 0,6.

Stk. 2.

Beløbet efter stk. 1, 1. pkt., for hvert husstandsmedlem kan ikke

overstige det grundbeløb, der efter pensionsbeskatningsloven § 16, stk. 1,

gælder for pensionsopspareren.

Stk. 3.

Bruttobeløbet efter stk. 1, 2. pkt., for hvert husstandsmedlem, kan

ikke overstige et beløb svarende til den indkomst for det enkelte husstands-

medlem, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejds-

markedsbidrag, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og indbetalinger som

nævnt i § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, og § 4, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Stk. 4.

Fradraget efter stk. 1 for hvert husstandsmedlem fordeles ligeligt

på årets 12 måneder. Den faktiske månedlige husstandsindkomst inklusive

fratræk for fradraget indgår herefter i efterreguleringen efter § 47, stk. 1.

UDKAST

Stk. 5.

Oplysninger fra indkomstregisteret anvendes ikke som oplysning

om fradraget efter stk. 1.«

§4

I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. maj

2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 1389 af 5. oktober 2022 og § 44 i lov nr.

753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

§ 1 a, stk. 1,

indsættes efter »svarende til 2 pct. «: »af et indtægtsgrund-

lag, der svarer til«, og efter »et bundfradrag på 700.000 kr. (2010-niveau)«

indsættes: », jf. dog stk. 4«.

§ 1 a

indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk.

I indtægtsgrundlaget efter stk. 1, fradrages et beløb svarende til stør-

relsen på ydelsesmodtagerens samlede indbetalinger til aldersforsikring ef-

ter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbe-

skatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskat-

ningslovens § 29 A, som opgjort efter stk. 5. Beløbet omregnes til bruttobe-

løb ved at dividere med 0,6.

Stk. 5. Beløbet efter stk. 4, 1. pkt., kan ikke overstige det grundbeløb, der

efter pensionsbeskatningsloven § 16, stk. 1, gælder for ydelsesmodtageren.«

§5

I lov om dagtilbud, jf. lovbekendtgørelse nr. 985 af 27. juni 2022, som æn-

dret ved § 24 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, lov nr. 1545 af 12. december

2023 samt § 1 i lov nr. 1771 af 28. december 2023 foretages følgende æn-

dring:

I §§ 44, 64 og 77 indsættes efter »indkomstregister,«: »samt regler om,

at indbetalingerne til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende en-

gangssum skal fradrages i indkomstgrundlaget,«.

§6

I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023, foretages føl-

gende ændringer:

§ 23, stk. 3,

indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

UDKAST

»4) bidrag til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, al-

dersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende en-

gangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, når bidragene til disse er

indbetalt af arbejdsgiveren,«.

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 5 og 6.

§ 23

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Beløbet efter § 23, stk. 3, nr. 4, omregnes til bruttobeløb ved at

dividere med 0,6. Beløbet kan ikke overstige det grundbeløb, der efter pen-

sionsbeskatningsloven § 16, stk. 1, gælder for pensionsopspareren.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 24, stk. 9,

ændres »nr. 4« til: »nr. 5«.

§ 26, stk. 1,

indsættes som 3. pkt.:

»I indkomstgrundlaget fradrages endvidere bidrag til aldersforsikring efter

pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskat-

ningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatnings-

lovens § 29 A, når bidragene til disse er indbetalt af arbejdsgiveren.«

§ 26

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Beløbet efter § 26, stk. 1, 3. pkt., omregnes til bruttobeløb ved at

dividere med 0,6. Beløbet kan endvidere ikke overstige det grundbeløb, der

efter pensionsbeskatningsloven § 16, stk. 1, gælder for pensionsopspare-

ren.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§7

I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 12. februar

2021, som ændret senest ved § 14 i lov nr. 1538 af 12. december 2023, fo-

retages følgende ændringer:

§ 12 j

ophæves.

§8

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 7, § 2, nr. 4, og § 3, nr. 1, har virkning fra efterre-

guleringen for året 2024.

UDKAST

Stk. 3.

Lovens § 4 har virkning for børne- og ungeydelse, der ydes fra og

med kalenderåret 2024.

Stk. 4.

Lovens § 7, nr. 1 og 4, har virkning for den endelige tildeling af

uddannelsesstøtte, jf. SU-lovens § 30, for støtteåret 2024 og senere. For tid-

ligere støtteår finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 5.

Lovens § 1, nr. 2, 4 og 5 og § 2, nr. 2, har virkning fra den 1. januar

2025.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1

2.1.1.

2.1.1.1.

2.1.1.2.

2.1.1.3.

2.1.1.4.

2.1.1.5.

2.1.1.6.

2.1.1.6.1.

2.1.1.6.2.

2.1.1.7.

2.1.2

2.1.2.1.

2.1.2.1.1.

2.1.2.1.2.

2.1.2.2.

2.1.2.3.

2.1.2.4.

2.2.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Fradrag i indtægtsgrundlaget til beregning af ydelser for ind-

betalinger til visse pensionsordninger

Gældende ret

Aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangs-

sums påvirkning af ydelsesberegninger

Folkepension, førtidspension, seniorpension, og diverse til-

læg

Boligstøtte

Børne- og ungeydelse

Økonomisk fripladstilskud

Statens Uddannelsesstøtte (SU)

Egenindkomst

Forældreindkomst

Udsøgningsordningen i lov om Udbetaling Danmark

Ressortministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Folkepension, førtidspension og seniorpension

Boligstøtte

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den fo-

reslåede ordning

Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Ændring af indholdet af begrebet indtægt ved personligt ar-

bejde ved en ændring af bemyndigelsesbestemmelserne i

pensionslovene

Gældende ret

Folke-, senior- og førtidspension (ny og gammel ordning)

Tidlig pension

Minimumsfradragsreglen på 10.000 kr.

2.2.1.

2.2.1.1.

2.2.1.2.

2.2.1.3.

UDKAST

2.2.2.

10.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Den tidligere regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti,

Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti indgik den

24. juni 2022 aftale om Etablering af en grøn fond. Med aftalen blev aftale-

partierne enige om at reserve 1�½ mia. kr. i 2024 og 3¼ mia. kr. årligt fra

2025-2040 i det finanspolitiske råderum til etablering af et nyt grønt råde-

rum. Samtidig blev aftalepartierne enige om at forhøje det lave indbetalings-

loft til aldersopsparinger. Det forventede fremrykkede skatteprovenu af for-

højelsen er afhængigt af, at brugen af aldersopsparinger udbredes. Som led

i aftalen forpligtede den tidligere regering sig derfor til at udbrede anven-

delsen af aldersopsparinger, det vil sige af aldersforsikring, aldersopsparing

og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens §§ 10 a, 12 a

og 29 a.

Anvendelsen af aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangs-

sum har været udfordret af, at en placering på disse pensionsordninger

medfører, at indtægtsgrundlaget til brug for ydelsesberegninger er højere,

end hvis indbetalingen sker til en skattemæssigt fradragsberettiget pensi-

onsordning. Pensionsselskabernes placering af pensionsindbetalinger på en

aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum kan derfor

medføre et tilbagebetalingskrav for deres kunder, hvis en kunde modtager

sociale ydelser. Denne risiko har afholdt flere pensionsselskaber fra at an-

vende pensionsordningerne som standardvalg for medlemmer.

Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning (herefter Pensionskom-

missionen) anbefalede i sin afrapportering den 4. maj 2022, at denne ud-

fordring løses ved, at der gives fradrag for indbetalinger til aldersforsik-

ring, aldersopsparing og supplerende engangssum i indtægtsgrundlagene

UDKAST

til beregning af sociale ydelser. På denne måde kan det sikres, at indbeta-

lingerne medfører samme fradrag i indtægtsgrundlaget til beregning af

ydelser, som indbetalinger til skattemæssigt fradragsberettigede pensions-

ordninger, som eksempelvis ratepensioner eller livrenter.

Lovforslaget udmønter den del af aftale om Etablering af en grøn fond, der

handler om indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supple-

rende engangssums påvirkning af beregning af visse sociale ydelser. De

relevante ydelser, der foreslås at blive omfattet af lovforslaget, er folke-

pensionens tillægsprocent, førtidspension (ny og gammel ordning), senior-

pension, boligsikring og boligydelse, økonomisk fripladstilskud efter lov

om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, børne- og unge-

ydelse, og statens uddannelsesstøtte.

Lovforslaget indeholder endvidere en ændring til bemyndigelsesbestem-

melsen i §§ 29, stk. 9, 32 a, stk. 8 og 32 f i lov om social pension samt §

25, stk. 6, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v., således at beskæftigelsesministeren vil kunne fast-

sætte regler om indholdet af begrebet indtægt ved personligt arbejde. Bag-

grunden for ændringen er implementering af Aftale om en ny reformpakke

for dansk økonomi – Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked af ja-

nuar 2022, hvor det blev besluttet at indføre lempeligere regler for ind-

tægtsregulering af social pension, hvis pensionisten har en arbejdsindtægt

med henblik på at øge incitamentet for pensionister til at fortsætte på ar-

bejdsmarkedet. I forbindelse med udmøntningen blev arbejdsindtægt defi-

neret i tråd med det allerede eksisterende pensionsretlige begreb ”indtægt

ved personligt arbejde” i lov om social pension og lov om højeste, mellem-

ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Begrebet anven-

des ikke af skattemyndighederne, men ”indtægt ved personligt arbejde”

udgør en del af den personlige indkomst, som det opgøres efter skattereg-

lerne.

Implementeringen har dog vist sig, at begrebet indtægt ved personligt ar-

bejde er udfordrende at understøtte digitalt til brug for den automatiserede

pensionsberegning.

Det foreslås derfor at give beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at

kunne fastsætte regler om indholdet af begrebet indtægt ved personligt ar-

bejde. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at ind-

tægt ved personligt arbejde primært skal være arbejdsmarkedsbidragsplig-

UDKAST

tig indkomst. Ændringen er i overensstemmelse med formålet med den po-

litiske aftale om at lempe indtægtsregulering på baggrund af arbejdsind-

tægt.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Fradrag i indtægtsgrundlaget til beregning af ydelser for indbeta-

linger til visse pensionsordninger

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssums

påvirkning af ydelsesberegninger

Det fremgår af personskattelovens § 3, at den personlige indkomst omfat-

ter alle skattepligtige indkomster, der ikke medregnes i kapitalindkomst el-

ler aktieindkomst. Efter lovens § 3, stk. 2, fradrages dog ved opgørelsen af

den personlige indkomst, bl.a. indbetalinger til skattemæssigt fradragsbe-

rettigede pensionsordninger, eksempelvis ratepensioner eller livrenter.

Aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing

efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter

pensionsbeskatningslovens § 29 A er pensionsordninger, som ikke medfø-

rer et skattemæssigt fradrag i den personlige indkomst, når der indbetales

til ordningerne.

Personer, der har mere end 7 år til folkepensionsalderen, kan årligt indbe-

tale 9.100 kr. på aldersopsparing (2024-niveau). Det følger af pensionsbe-

skatningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt. Indbetalinger, der overstiger denne

grænse, afgiftsberigtiges med 20 pct. Det følger af pensionsbeskatningslo-

vens § 25 A, stk. 5.

Fra og med det syvende indkomstår før det indkomstår, hvor personen når

folkepensionsalderen, kan der årligt indbetales op til 58.900 kr. på alders-

opsparing (2024-niveau). Det følger af pensionsbeskatningslovens § 16,

stk. 1, 2. pkt. Indbetalinger, der overstiger denne grænse, afgiftsberigtiges

ligeledes med 20 pct. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk.

5. Dog følger det af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6, at hvis per-

sonen har påbegyndt udbetalinger fra en ratepension, livrente eller indeks-

ordning, betales der af indbetalinger til aldersopsparing afgift på 40 pct. af

den del af det indbetalte beløb, der overstiger 9.100 kr. (2024-niveau). Så-

danne udbetalinger benævnes ofte diskvalificerende pensionsudbetalinger.

Opgørelsen af indkomster til brug for ydelsesberegningerne er lovgiv-

ningsmæssigt og administrativt tæt koblet sammen med skattereglerne.

UDKAST

Ved opgørelsen af ydelsesmodtageres indtægtsgrundlag anvendes Skatte-

forvaltningens oplysninger om personlig indkomst, kapitalindkomst og ak-

tieindkomst.

2.1.1.2. Folkepension, førtidspension, seniorpension, og diverse tillæg

Efter § 32 a, stk. 1, og 31, stk. 2, jf. § 29, stk. 1, i lov om social pension

indtægtsreguleres førtidspension tilkendt efter reglerne fra 1. januar 2003

(ny ordning), seniorpension og den personlige tillægsprocent til folkepen-

sionister. Tillægsprocenten anvendes til beregning af den supplerende pen-

sionsydelse (ældrecheck), varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck.

Dette gælder også førtidspension efter ordning fra før 1. januar 2003 (gam-

mel ordning) og dertilhørende varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck,

jf. §§ 25, stk. 1, og 26, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almin-

delig og almindelig førtidspension m.v.

Ifølge §§ 29, stk. 1, og 32 a, stk. 1, i lov om social pension, opgøres ind-

tægtsgrundlaget til indtægtsregulering på grundlag af pensionistens og en

eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægtsgrundlaget

består i udgangspunktet af den personlige indkomst med tillæg af positiv

kapitalindkomst, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelo-

vens § 8 a, stk. 1 og 2. Dette gælder ligeledes for førtidspension (gammel

ordning) med tillæg, jf. §§ 25, stk. 1, og 26, stk. 1, i lov om højeste, mel-

lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Indtægts-

grundlaget opgøres før skat, men efter arbejdsmarkedsbidrag og fradrag ef-

ter personskattelovens § 3, stk. 2, og er derfor et bruttoindtægtsgrundlag.

Med lov nr. 875 af 21. juni 2022 blev indtægtsregulering på baggrund af

en ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde afskaffet,

hvorfor beregningen af de sociale pensioner ikke påvirkes af en ægtefælles

eller samlevers indtægt ved personligt arbejde. Med lov nr. 726 af 13. juni

2023 blev det ligeledes vedtaget, at folkepensionen ikke længere påvirkes

af pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde. Indtægt ved person-

ligt arbejde er en del af den personlige indkomst.

Efter § 39 b, stk. 1, i lov om social pension, og § 38 a, stk. 1, i lov om hø-

jeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fo-

retager Udbetaling Danmark årligt en endelig efterregulering af pensionen

for det forudgående kalenderår. For meget udbetalt pension kan kræves til-

bagebetalt, og for lidt udbetalt pension efterbetales.

UDKAST

Efter § 39 b, stk. 2 og 3, i lov om social pension, og § 38 a, stk. 2 og 3, i

lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspen-

sion m.v., efterreguleres pensionen på grundlag af indtægten opgjort efter

reglerne gennemgået ovenfor, dog på baggrund af årsopgørelsen og oplys-

ninger fra indkomstregistret. Ved efterreguleringen er opgørelsesperioden

for indtægtsgrundlaget det kalenderår eller den del af et kalenderår, som

pensionen er udbetalt på baggrund af.

Helbredstillægget efterreguleres dog ikke, jf. § 39 b, stk. 7, i lov om social

pension.

2.1.1.3. Boligstøtte

Efter gældende regler i § 6 i boligstøtteloven sker beregningen af bolig-

støtte på grundlag af husstandsindkomsten.

I § 8, stk. 1, 1.-3. pkt., i boligstøtteloven opgøres husstandsindkomsten pr.

måned, som summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver

for sig opgjorte indkomster. Dog indgår børns indkomst ikke. Indkom-

sterne opgøres som personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalind-

komst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens

§ 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag. Endvidere tillæg-

ges aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2,

bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr.

I husstandsindkomsten indgår ikke supplerende pensionsydelse (ældre-

check), jf. § 72 d i lov om social pension, godtgørelse og afkastet af godt-

gørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede

m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for ska-

der ved lsd-behandling, og mediecheck, jf. § 14 e i lov om social pension

og § 20 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v.

Efter § 8 b i boligstøtteloven opdeles hustandsindkomsten pr. måned efter

§ 8, stk. 1, i indkomst, som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et

indkomstregister og indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret.

Det fremgår af § 46 b i boligstøtteloven, at Udbetaling Danmark årligt fo-

retager en endelig efterregulering, jf. § 47, af den månedlige boligstøtte for

det forudgående kalenderår. Den endelige efterregulering sker på baggrund

af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret. Afgørelse om ef-

terregulering af boligstøtten kan ikke genoptages som følge af, at afgørelse

om årsopgørelsen genoptages.

UDKAST

Oplyser boligstøttemodtageren til Udbetaling Danmark, at afgørelsen om

årsopgørelse er påklaget, kan Udbetaling Danmarks endelige afgørelse om

efterregulering af boligstøtten ikke træffes, før klagesagen om årsopgørel-

sen er færdigbehandlet.

Afgørelse om efterregulering kan dog genoptages, hvis en genoptagelse af

årsopgørelsen medfører en ændring af en af husstandsmedlemmernes års-

indkomst på mindst 25.000 kr.

Af § 47, stk. 1, i boligstøtteloven fremgår, at afviger den faktiske måned-

lige husstandsindkomst fra den husstandsindkomst, der er lagt til grund for

boligstøtteberegningen, skal for meget udbetalt boligstøtte tilbagebetales.

For lidt udbetalt boligstøtte efterbetales, medmindre efterbetalingen skyl-

des ændring af husstandssammensætningen. Ændringer i husstandsind-

komsten, der på grund af beløbets størrelse ikke har medført genberegning

og justering efter § 8 d eller omberegning efter §§ 44 og 46, indgår i efter-

reguleringen. Tilbagebetaling og efterbetaling efter 1. og 2. pkt. skal ske,

uanset om boligstøttemodtageren har givet oplysning om ændringerne i

husstandsindkomsten i løbet af året.

2.1.1.4. Børne- og ungeydelse

Børne- og ungeydelsen er en skattefri ydelse, der for de 0-14-årige udbeta-

les kvartalsvis og for de 15-17-årige udbetales månedsvis, jf. § 5, stk. 3 og

4, i lov om en børne- og ungeydelse.

I 2024 er satserne 20.496 kr. pr. år for de 0-2-årige, 16.224 kr. pr. år for de

3-6-årige og 12.768 kr. pr. år for de 7-17-årige, jf. § 1, stk. 1 og 2, i lov om

en børne- og ungeydelse. Beløbene reguleres årligt efter udviklingen i det

af Danmarks Statistik offentliggjorte forbrugerprisindeks, jf. § 1, stk. 3, i

lov om en børne- og ungeydelse.

Ydelsen udbetales til forældremyndighedsindehaverne og er som udgangs-

punkt ligedelt mellem forældremyndighedsindehaverne med halvdelen til

hver. Er forældremyndighedsindehaverne ikke samboende, afhænger det af

en række omstændigheder, om der skal ske ligedeling, jf. § 4 i lov om en

børne- og ungeydelse.

Ydelsen til den enkelte forældremyndighedsindehaver indkomstaftrappes

med 2 pct. af den del af den pågældendes indkomst (topskattegrundlaget),

der overstiger 882.600 kr. (2024-niveau), jf. § 1 a i lov om en børne- og

ungeydelse.

UDKAST

Ved hvert kvartals eller måneds udbetaling af henholdsvis børneydelsen og

ungeydelsen lægges oplysningerne om modtagerens indkomst i den sene-

ste forskudsopgørelse fra told- og skatteforvaltningen for det pågældende

indkomstår til grund ved beregning af, om der skal ske en foreløbig ned-

sættelse af børne- og ungeydelsen. Den endelige nedsættelse efter § 1 a

fastsættes på baggrund af årsopgørelsen for det pågældende indkomstår.

2.1.1.5. Økonomisk fripladstilskud

Det fremgår af dagtilbudslovens §§ 44, 64 og 77, at børne- og under-

visningsministeren har bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om til-

skud og egenbetaling i dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud m.v., herunder

regler om anvendelse af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister,

ved indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud, regler for tilbagebe-

taling og efterbetaling af økonomisk fripladstilskud og regler for det tyske

mindretal.

Bestemmelserne, herunder reglerne om indkomstregistret, er udmøntet i

bekendtgørelse om dagtilbud, bekendtgørelse om fritidshjem og klubtilbud

m.v. til børn og unge samt bekendtgørelse om indtægtsgrænser for økono-

misk fripladstilskud i dag-, fritids- og klubtilbud.

I henholdsvis § 28 i bekendtgørelse om dagtilbud, § 17 og § 44 i bekendt-

gørelse om fritidshjem og klubtilbud m.v. til børn og unge fastsættes, hvor-

ledes husstandsindkomsten pr. måned, der skal lægges til grund for kom-

munalbestyrelsens afgørelse om økonomisk fripladstilskud, opgøres.

Det fremgår endvidere af § 29 i bekendtgørelse om dagtilbud, § 18 og § 45

i bekendtgørelse om fritidshjem og klubtilbud m.v. til børn og unge, at

husstandsindkomsten pr. måned, som skal lægges til grund for kommunal-

bestyrelsens afgørelse om økonomisk fripladstilskud, opdeles i henholds-

vis indkomst, som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstre-

gister samt indkomst, som ikke fremgår af indkomstregisteret.

Det fremgår af stk. 1, i henholdsvis § 30 i bekendtgørelse om dagtilbud, §

19 samt § 46 i bekendtgørelse om fritidshjem og klubtilbud m.v. til børn

og unge, at husstandsindkomst i forhold til indkomster, som fremgår af

indkomstregisteret, opgøres foreløbigt ved ansøgning som indkomsten for

den første måned, der ansøges om økonomisk fripladstilskud til, ud fra for-

ældrenes egne oplysninger. Opgørelse af indkomsten for senere måneder i

året kan ligeledes ske ud fra borgerens egne oplysninger, når en række

nærmere betingelser er opfyldt. Af bestemmelsernes stk. 2, fremgår, at ind-

UDKAST

komst, der ikke fremgår af indkomstregisteret, opgøres foreløbigt ved an-

søgning som indkomsten på ansøgningstidspunktet, der er oplyst i for-

skudsopgørelsen eller anden relevant dokumentation. Indkomsten for ka-

lenderåret fordeles ligeligt på årets 12 måneder. 2. pkt. gælder endvidere

ved senere ændringer i indkomsten, herunder ved omberegning og efterre-

gulering og kan fraviges, hvis tilskudsmodtageren dokumenterer, at ind-

komsten vedrører en afgrænset periode. Stk. 3 omhandler, hvorledes der

skal forholdes i de tilfælde, hvor der i husstandsindkomsten indgår ind-

komst, som fremgår af indkomstregisteret, men udbetales for flere måne-

der ad gangen. Af bestemmelsernes stk. 4, fremgår det, at det beregnede

økonomiske fripladstilskud opgjort efter ansøgning danner grundlag for til-

deling af økonomisk fripladstilskud hver måned, indtil der sker en ombe-

regning af fripladstilskuddet.

Det fremgår af stk. 1, i henholdsvis § 31 i bekendtgørelse om dagtilbud, §

20 samt § 47 i bekendtgørelse om fritidshjem og klubtilbud m.v. til børn

og unge, at kommunalbestyrelsen giver et økonomisk fripladstilskud fra

det tidspunkt, hvor barnet optages, hvis husstandsindkomsten omregnet til

årlig indtægt ligger inden for de indtægtsgrænser, der berettiger til økono-

misk fripladstilskud efter fripladsskalaen, jf. bekendtgørelse om indtægts-

grænser for økonomisk fripladstilskud i dag-, fritids- og klubtilbud. Af be-

stemmelsernes stk. 2, fremgår, at hvis der søges om fripladstilskud i andre

situationer end ved nyoptagelse efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen

give økonomisk fripladstilskud fra den 1. i måneden, der følger efter da-

toen for ansøgningen om økonomisk fripladstilskud. Efter stk. 3, får mod-

tageren af økonomisk fripladstilskud ikke tildelt økonomisk fripladstilskud

i tre sammenhængende måneder som følge af indkomstændringer, som

ikke skyldes ændring i husstandssammensætning, og der skal derfor søges

om økonomisk fripladstilskud på ny, for at modtageren igen kan få tildelt

økonomisk fripladstilskud. Indgives ansøgningen inden udgangen af den

måned, der følger efter den 3. måned, hvor fripladstilskuddet ikke er til-

delt, skal fripladstilskuddet tildeles fra starten af denne måned.

Det fremgår af stk. 1, i henholdsvis § 33 i bekendtgørelse om dagtilbud, §

22 samt § 49 i bekendtgørelse om fritidshjem og klubtilbud m.v. til børn

og unge, at kommunalbestyrelsen skal genberegne det økonomiske fri-

pladstilskud for en forudgående måned på baggrund af oplysninger fra ind-

komstregisteret, hvis oplysninger om husstandsindkomsten i indkomstregi-

steret for den pågældende måned afviger med et beløb svarende til mindst

5 trin på fripladsskalaen fra den indkomst, der er lagt til grund for samme

periode ved beregningen af fri-pladstilskuddet. Det følger af bestemmel-

UDKAST

sernes stk. 2, at hvis det økonomiske fripladstilskud efter stk. 1 genbereg-

nes, medfører genberegningen en justering i form af tillæg til eller fratræk

i den kommende måneds forældrebetaling for pladser i dagtilbud efter hen-

holdsvis dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2-3, dagtilbudslo-

vens § 52, stk. 2-4, samt dagtilbudslovens § 66, stk. 2-5. I tilfælde, hvor et

for lidt tildelt økonomisk fripladspladstilskud som følge af genberegning

efter stk. 1 skal trækkes fra den førstkommende forældrebetaling, og belø-

bet overstiger forældrenes resterende del af betalingen, vil den resterende

del af beløbet skulle efterbetales til forældrene. I henhold til bestemmelser-

nes stk. 3, medfører genberegning af økonomisk fripladstilskud, jf. stk. 1,

enten efterbetaling til eller tilbagebetaling fra forældrene for forældre med

børn i privatinstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 5, private fritids-

hjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 5, eller private klubtilbud og andre

socialpædagogiske fritidstilbud efter dagtilbudslovens § 66, stk. 5. Det

fremgår af stk. 4, at hvis genberegning efter stk. 1 viser, at forældrene har

fået tildelt for lidt eller for meget økonomisk fripladstilskud, og forældrene

ikke længere har et barn med plads i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. i

opholdskommunen, skal der ske efterbetaling til eller tilbagebetaling fra

forældrene. I henhold til stk. 5 medfører ændring af husstandsindkomsten,

som skyldes ændringer i sammensætningen af husstanden, ikke, at kom-

munalbestyrelsen skal genberegne det økonomiske fripladstilskud efter stk.

1. I henhold til stk. 6, danner oplysninger fra indkomstregisteret fra en for-

udgående måned ikke grundlag for en omberegning af det økonomiske fri-

pladstilskud.

Det fremgår af stk. 1, i henholdsvis § 34 i bekendtgørelse om dagtilbud, §

23 samt § 50 i bekendtgørelse om fritidshjem og klubtilbud m.v. til børn

og unge, at, såfremt der i løbet af året sker en nedgang i husstandsindkom-

sten, som er lagt til grund ved beregningen af det økonomiske fripladstil-

skud, og denne udgør et beløb, som svarer til mindst fem trin på friplads-

skalaen, vil fripladstilskuddet kunne omberegnes, når ændringen er ind-

trådt. Omberegningen kan dog tidligst ske med virkning fra begyndelsen af

den måned, der følger efter ansøgerens meddelelse til kommunalbestyrel-

sen. Det samme gør sig gældende, hvis der i løbet af året sker en forøgelse

i antallet af børn i husstanden under 18 år, eller modtageren får status som

enlig forsørger.

Af bestemmelsernes stk. 2 fremgår, at såfremt der i løbet af året sker en

forhøjelse af husstandsindkomsten, der er lagt til grund ved beregning af

det økonomiske fripladstilskud, og denne udgør et beløb, som svarer til

mindst fem trin på fripladsskalaen, skal det økonomiske fripladstilskud

UDKAST

omberegnes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nær-

mest efter ændringens indtræden, jf. dog § 33, stk. 5, i bekendtgørelse om

dagtilbud og § 22, stk. 5, samt § 49, stk. 5, i bekendtgørelse om fritidshjem

og klubtilbud m.v. til børn og unge. Det samme gør sig gældende, hvis der

i løbet af året sker en mindskelse af antallet af børn i husstanden under 18

år, eller modtagen ikke længere har status som enlig forsørger.

Det fremgår af stk. 1, i henholdsvis § 36 i bekendtgørelse om dagtilbud, §

25 samt § 52 i bekendtgørelse om fritidshjem og klubtilbud m.v. til børn

og unge, at kommunalbestyrelsen årligt foretager en endelig efterregule-

ring af det månedlige økonomiske fripladstilskud for det forudgående ka-

lenderår. Den endelige efterregulering sker på baggrund af årsopgørelsen,

oplysninger fra indkomstregisteret eller øvrig relevant dokumentation om

fripladstilskudsmodtagerens økonomiske forhold. Afgørelse om efterregu-

lering af det økonomiske fripladstilskud kan ikke genoptages som følge af,

at afgørelse om årsopgørelsen genoptages, jf. dog stk. 3.

Det fremgår af bestemmelsernes stk. 2, at hvis modtageren af økonomisk

fripladstilskud oplyser til kommunalbestyrelsen, at afgørelsen om årsopgø-

relse er påklaget, kan kommunalbestyrelsens endelige afgørelse om efter-

regulering ikke træffes, før klagesagen om årsopgørelsen er færdigbehand-

let.

Endelig fremgår det af bestemmelsernes stk. 3, at afgørelse om efterregule-

ring kan genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en

ændring af en af husstandsmedlemmernes årsindkomst på mindst 25.000

kr.

Endelig fremgår det af § 37 i bekendtgørelse om dagtilbud, § 26 samt § 53

i bekendtgørelse om fritidshjem og klubtilbud m.v. til børn og unge, at så-

fremt den reelle månedlige husstandsindkomst afviger fra den husstands-

indkomst, der er lagt til grund for beregningen af økonomisk fripladstil-

skud i de enkelte måneder, skal for meget tildelt fripladstilskud tilbagebe-

tales. For lidt tildelt fripladstilskud skal efterbetales, medmindre det for

lidt tildelte fripladstilskud skyldes ændring i husstandssammensætningen.

Ændringer i husstandsindkomsten, der på grund af beløbets størrelse ikke

har medført genberegning og justering eller omberegning efter de rele-

vante bestemmelser indgår i efterreguleringen. Tilbagebetaling og efterbe-

taling efter 1. og 2. pkt. skal ske, uanset om modtageren af økonomisk fri-

pladstilskud har givet oplysning om ændringerne i husstandsindkomsten i

løbet af året.

2.1.1.6. Statens Uddannelsesstøtte (SU)

UDKAST

2.1.1.6.1. Egenindkomst

Der er grænser for, hvor høj en indkomst en uddannelsessøgende må have

i løbet af et støtteår, det vil sige et år, hvor den uddannelsessøgende mod-

tager statens uddannelsesstøtte (SU) i mindst én måned.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen foretager derfor efter udgangen af

hvert støtteår en indkomstkontrol, hvor den uddannelsessøgendes egenind-

komst i støtteåret sammenholdes med årsfribeløbet. Dette følger af SU-lo-

vens § 22, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023. Årsfribeløbet er

sammensat af 12 månedlige fribeløb, hvis størrelse afhænger af den uddan-

nelsessøgendes støttemæssige status.

For visse uddannelsessøgende, der begynder på eller afslutter en uddan-

nelse i løbet af et støtteår, baseres indkomstkontrollen dog alene på egen-

indkomsten i måneder, hvor den uddannelsessøgende er under uddannelse,

og sammenholdes med uddannelsesfribeløbet, der er sammensat af de må-

nedlige fribeløb i samme periode, jf. SU-lovens § 22 a.

Det laveste fribeløb gælder i måneder, hvor den uddannelsessøgende mod-

tager SU. Fribeløbet er på 14.048 kr. per måned (2024-niveau) for uddan-

nelsessøgende i ungdomsuddannelser og 19.056 kr. per måned (2024-ni-

veau) for uddannelsessøgende i videregående uddannelse. Det mellemste

fribeløb på 21.672 kr. (2024-niveau) gælder bl.a. i måneder med fravalg af

SU, eller orlov fra uddannelsen, og det højeste fribeløb på 41.713 kr.

(2024-niveau) gælder bl.a. i måneder, hvor den uddannelsessøgende er

uden for uddannelse eller ikke har mere SU til den igangværende uddan-

nelse. Der henvises til § 24 i SU-loven.

Overskrider egenindkomsten den uddannelsessøgendes årsfribeløb eller

uddannelsesfribeløb, skal den uddannelsessøgende tilbagebetale en del af

eller hele den modtagne støtte.

Efter SU-lovens § 23, stk. 2, består egenindkomsten af enhver positiv ind-

komst, der henføres til eller indgår i den personlige indkomst, kapitalind-

komsten og aktieindkomsten, der beskattes efter personskattelovens § 8 a,

stk. 2. Det er de skatteretlige regler, der afgør, hvilke indtægter der henfø-

res til eller indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomsten og aktie-

indkomsten, og i hvilket indkomstår.

I egenindkomsten fradrages efter SU-lovens § 23, stk. 3, alene SU-stipen-

dium, befordringsrabat efter lov om befordringsrabat til uddannelsessø-

gende i ungdomsuddannelser m.v. og lov om befordringsrabat til stude-

UDKAST

rende ved videregående uddannelser, førtidig udbetaling af feriemidler ef-

ter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, ar-

bejdsmarkedsbidrag, der fragår ved opgørelse af den skattepligtige ind-

komst efter ligningslovens § 8 M, og tilskrevne renter af beløb, der er op-

sparet senest den 31. december 1993 på en uddannelseskonto efter lov om

uddannelsesopsparing, jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 29. oktober 1986.

Ved opgørelsen af egenindkomsten anvendes oplysninger, som styrelsen

indhenter fra skattemyndighederne, jf. SU-lovens § 39, stk. 1. Oplysnin-

gerne hentes elektronisk, når skattemyndighederne har behandlet støtte-

modtagerens årsopgørelse for det senest afsluttede år og indgår på den

baggrund automatisk ved styrelsens opgørelse af den enkelt støttemodta-

gers egenindkomst.

SU-lovens bestemmelser om fradrag af skattepligtig indkomst, jf. SU-lo-

vens § 23, stk. 3, er udtømmende.

2.1.1.6.2. Forældreindkomst

SU gives uden for klippekortet til ungdomsuddannelser og inden for klip-

pekortet til videregående og privat uddannelse, jf. SU-lovens kapitel 4 og

5. Med klippekort henvises til, at SU til en videregående uddannelse gives

inden for en fastsat ramme, hvor en måneds SU tæller som et klip.

Det følger af SU-lovens § 25, stk. 1 og 2, at alle uddannelsessøgende, der

er hjemmeboende, samt 18-19-årige uddannelsessøgende, der – uanset om

de er hjemme- eller udeboende – modtager SU uden for klippekortet, får

SU med et grundstipendium samt et eventuelt et tillægsstipendium.

Størrelsen på tillægsstipendiet beregnes på baggrund af den uddannelses-

søgende forældres indkomstgrundlag i det andet kalenderår forud for støt-

teåret, jf. SU-lovens § 25, stk. 5. Jo lavere indkomstgrundlaget er, jo større

er tillægget til grundstipendiet.

Indkomstgrundlaget for den ene forælder og dennes ægtefælle eller regi-

strerede partner, anvendes dog ved beregning af tillæggets størrelse, hvis

den uddannelsessøgende har folkeregisteradresse hos disse, jf. SU-lovens §

25, stk. 6.

Forældreindkomstgrundlaget består af personlig indkomst med tillæg af

positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter

personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for

UDKAST

grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter person-

skattelovens § 8 a, stk. 2. Dette følger af SU-lovens § 26, stk. 1.

Opgørelsen af indkomstgrundlaget foretages af skatteforvaltningen på

grundlag af oplysninger for det senest afsluttede indkomstår, jf. SU-lovens

§ 26, stk. 2.

Forældreindkomsten opgøres automatisk på baggrund af indkomstoplys-

ninger, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen indhenter fra skattemyn-

dighederne, jf. SU-lovens § 39, stk. 1.

SU-lovens § 26 fastsætter udtømmende det forældreindkomstgrundlag, der

skal lægges til grund ved beregning af tillæg til grundstipendiet.

2.1.1.7. Udsøgningsordningen i § 12 j i lov om Udbetaling Danmark

Det følger af § 12 j, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark, at et pensionsin-

stitut skal videregive cpr-numre på kunder til Udbetaling Danmark med

henblik på, at Udbetaling Danmark udsøger kunder, som kan have behov

for rådgivning i det enkelte pensionsinstitut om påvirkningen af indkomst-

afhængige ydelser, når kunden er eller kan blive omfattet af en aldersfor-

sikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum i en obligatorisk ar-

bejdsmarkedspension.

Derudover fremgår det af § 12 j, stk. 2, at Udbetaling Danmark anvender

cpr-numrene til gennem registersamkøring at udsøge kunder, der selv

modtager, eller hvis ægtefælle, samlever eller husstandsmedlem modtager

en eller flere indkomstafhængige ydelser, hvor kundens indbetaling til al-

dersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum indgår i den

personlige indkomst. Dette er også kaldet udsøgningsordning.

Ydelserne, der er omfattet af udsøgningsordningen, er:

1) Økonomisk fripladstilskud efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud

m.v. til børn og unge.

2) Økonomisk fripladstilskud efter lov om folkeskolen.

3) Kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, selvforsørgel-

ses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter lov om aktiv

socialpolitik.

4) Folkepension, førtidspension, seniorpension og tidlig pension efter

lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet al-

mindelig og almindelig førtidspension m.v.

5) Boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.

UDKAST

Kommunerne og Udbetaling Danmark har pligt til at stille nødvendige ik-

kefølsomme oplysninger om ydelsesmodtagere til rådighed for Udbetaling

Danmarks registersamkøring.

I praksis foretages der ikke udsøgninger efter nr. 3, idet indbetalinger til al-

dersopsparinger fra obligatoriske arbejdsmarkedspensioner ikke påvirker

kontanthjælp. Bestemmelsen er dog ikke blevet konsekvensrettet som

følge heraf.

Efter § 12 j, stk. 4, videregiver Udbetaling Danmark herefter oplysninger

til det enkelte pensionsinstitut om, hvilke kunder i pensionsinstituttet, der

er identificeret i henhold til § 12 j, stk. 2. Udbetaling Danmark må ikke vi-

deregive oplysninger til det enkelte pensionsinstitut om, hvilke ydelser der

modtages, og om, hvem der modtager dem. Oplysningerne fra registersam-

køringen må ikke anvendes til andre formål end det, der er nævnt i § 12 j,

stk. 1.

Efter § 12 j, stk. 7, har pensionsinstitutter, der udbyder aldersforsikring, al-

dersopsparing eller supplerende engangssum i obligatoriske arbejdsmar-

kedspensioner, pligt til at tilmelde sig udsøgningsordningen.

Efter § 12 j, stk. 8, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler

om administrationen af udsøgningsordningen samt regler om administrati-

onen af aldersopsparing, der har betydning for de indkomstafhængige

ydelser, der indgår i udsøgningen. Bemyndigelsen er ikke benyttet.

2.1.2.Ressortministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.2.1. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

2.1.2.1.1. Folkepension, førtidspension og seniorpension

For at sikre bedst muligt, at fradrag for indbetalinger til aldersforsikring,

aldersopsparing og supplerende engangssum sidestilles med skattemæssigt

fradragsberettigede pensionsordningers påvirkning af beregning af de soci-

ale pensioner, er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der skal ind-

sættes bestemmelser i pensionslovene, hvorefter indbetalingerne til alders-

forsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum skal fradrages i

indtægtsgrundlaget til brug for beregning af folkepensionens tillægspro-

cent, førtidspension (ny og gammel ordning) og seniorpension, jf. §§ 29,

stk. 1, 32 a, stk. 1, og 31, stk. 3, jf. § 29, stk. 1, i lov om social pension og

§§ 25, stk. 1, og 26, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

og almindelig førtidspension m.v.

UDKAST

Indbetalingerne til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende en-

gangssum fremgår som udgangspunkt ikke af borgerens forskudsopgø-

relse. Det betyder, at indbetalingerne som udgangspunkt ikke påvirker ind-

tægtsgrundlaget i de løbende beregninger af de sociale pensioner.

Oplysninger om indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og sup-

plerende engangssum er først fuldt tilgængelige, når pensions- og pengein-

stitutter indberetter de samlede indbetalinger efter indkomstårets afslutning

til brug for skatteyderens årsopgørelse.

På denne baggrund foreslås det at ændre reglerne for beregning af sociale

pensioner, således at indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og

supplerende engangssum vil blive fradraget i indtægtsgrundlaget i forbin-

delse med efterreguleringen. Dette vil betyde, at fradraget ikke kan gives

ved beregningen af helbredstillæg, som ikke efterreguleres, jf. § 39 b, stk.

7, i lov om social pension. Fradraget vil skulle gives for indbetalinger fore-

taget i det kalenderår, for hvilket der foretages efterregulering, og som ind-

betalingerne skattemæssigt henføres til.

Pensionskommissionen anbefalede, at det givne fradrag ikke som bruttobe-

løb må overstige den AM-bidragspligtige indkomst. Det skal sikre, at fra-

draget gives, når indbetalingerne sker af lønindkomst. Det foreslås derfor,

at fradraget gives i den del af indtægtsgrundlaget, som er indtægt ved per-

sonligt arbejde.

Den foreslåede ordning vil betyde, at pensionisten ikke kan få et højere

fradrag for indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supple-

rende engangssum i den personlige indkomst, end hvad der findes af ind-

tægt ved personligt arbejde i pensionistens indtægtsgrundlag. Det samme

vil gøre sig gældende ved opgørelsen af en eventuel ægtefælle eller samle-

vers indtægtsgrundlag. Det foreslåede fradrag vil derfor adskille sig fra ad-

ministrationen af de skattemæssigt fradragsberettigede pensionsordninger,

da sidstnævnte medfører fradrag i den samlede personlige indkomst, og

dermed også anden personlig indkomst. Forskellen skyldes, at Pensions-

kommissionen anbefalede, at indbetalinger til aldersforsikring, aldersop-

sparing og supplerende engangssum skal ske af AM-bidragspligtig ind-

komst, hvorimod gældende regler for skattemæssigt fradragsberettigede

pensionsordninger ikke er omfattet af en lignende begrænsning.

UDKAST

Folkepensionen påvirkes i forvejen ikke af indtægt ved personligt arbejde,

Ligeledes påvirkes pensionsberegningerne ikke længere af en eventuel æg-

tefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde. Den foreslåede

ordning vil derfor ikke skulle gælde opgørelsen af folkepensionistens eget

indtægtsgrundlag til beregning af folkepension, eller ved opgørelsen af en

eventuel ægtefælles eller samlevers indtægtsgrundlag til beregning af fol-

kepension, førtidspension (ny og gammel ordning) eller seniorpension.

Indtægtsgrundlaget til brug for pensionsberegningerne er et bruttoind-

tægtsgrundlag. Oplysningerne om indbetalinger til de omfattede pensions-

ordninger, som trækkes fra Skatteforvaltningen, vil være nettobeløb, som

skal bruttoficeres, så beløbet kan fradrages korrekt i indtægtsgrundlaget.

Det foreslås, at de samlede indbetalinger bruttoficeres med 40 pct., hvilket

svarer til en højt sat gennemsnitsbeskatning for ikke-topskatteydere.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at fradraget ikke skal kunne

medføre spekulationsmuligheder.

Det foreslås derfor, at nettobeløbet af de samlede indbetalinger, som skal

give fradrag, ikke må overstige de skattemæssige lofter i pensionsbeskat-

ningslovens § 16, stk. 1.

Den foreslåede ordning vil sikre, at indbetalinger til aldersforsikring, al-

dersopsparing og supplerende engangssum i størst muligt omfang svarer til

påvirkningen fra skattemæssigt fradragsberettigede pensionsordninger ved

beregning af de sociale pensioner. Pensions- og pengeinstitutter kan der-

med frit vælge mellem pensionsordninger på deres kunders vegne, uden

bekymring for eventuelle uforudsete negative økonomiske konsekvenser

for deres kunder.

Den foreslåede ordning vil ligeledes sikre, at pensionsberegningerne i

størst muligt omfang ikke udgør en hindring for borgere ved valget imel-

lem private pensionsordninger. Samtidig sikrer den foreslåede ordning, at

man ikke kan spekulere i ydelseskroner med den lempeligere beregning.

Som følge af den foreslåede ordning, vil udsøgningsordningen i § 12 j i lov

om Udbetaling Danmark blive overflødig, hvorfor den foreslås ophævet.

2.1.2.1.2. Boligstøtte

UDKAST

For at sikre bedst muligt, at fradrag for indbetalinger til aldersforsikring,

aldersopsparing og supplerende engangssum sidestilles med skattemæssigt

fradragsberettigede pensionsordningers påvirkning af beregning af bolig-

støtte, er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der skal indsættes en

bestemmelse i boligstøtteloven, hvorefter indbetalingerne til aldersforsik-

ring, aldersopsparing og supplerende engangssum skal fradrages i ind-

komstgrundlaget til brug for beregning af boligstøtte.

Oplysninger om indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og sup-

plerende engangssum er først fuldt tilgængelige, når pensions- og pengein-

stitutter indberetter de samlede indbetalinger for året til brug for årsopgø-

relsen.

Det foreslås derfor, at der ved den årlige endelige efterregulering, jf. §§ 46

b og 47, af den månedlige boligstøtte for det forudgående kalenderår fra-

drages i den personlige indkomst, der indgår i den faktiske månedlige hus-

standsindkomst for hvert husstandsmedlem et beløb svarende til størrelsen

af de samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatnings-

lovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og

supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, som op-

gjort efter stk. 2 og 3, uanset at fradraget ikke indgår i opgørelsen af hus-

standsindkomsten efter § 8.

Forslaget indebærer, at det alene er husstande, der har modtaget boligstøtte

i det forudgående kalenderår, og hvor der sker efterregulering af hus-

standsindkomstindkomsten, der vil kunne opnå fradrag for aldersforsik-

ring, aldersopsparing og supplerende engangssum i husstandsindkomsten.

Forslaget indebærer endvidere, at fradraget ikke generelt omfattes af be-

grebet husstandsindkomst i boligstøtteloven, men kun indgår ved efterre-

guleringen.

Indtægtsgrundlaget til brug for boligstøtteberegningen er et bruttoindtægts-

grundlag. Oplysningerne om indbetalinger til de omfattede pensionsord-

ninger, som trækkes fra Skatteforvaltningen, vil være nettobeløb, som skal

bruttoficeres, så beløbet kan fradrages korrekt i indkomstgrundlaget.

Det foreslås, at beløbet omregnes til bruttobeløb ved at dividere med 0,6.

Dette indebærer, at de samlede indbetalinger bruttoficeres med 40 pct.,

hvilket svarer til en højt sat gennemsnitsbeskatning for ikke-topskatte-

ydere.

UDKAST

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at fradraget ikke skal kunne

medføre spekulationsmuligheder.

Det foreslås derfor, at nettobeløbet af de samlede indbetalinger for hvert

husstandsmedlem, som skal give fradrag, ikke må overstige de skattemæs-

sige lofter i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1.

Den foreslåede ordning vil sikre, at indbetalinger til aldersforsikring, al-

dersopsparing og supplerende engangssum i størst muligt omfang svarer til

påvirkningen fra skattefradragsberettigede pensionsordninger ved bereg-

ning af boligstøtte. Pensions- og pengeinstitutter kan dermed frit vælge

mellem pensionsordninger på deres kunders vegne, uden bekymring for

eventuelle uforudsete negative økonomiske konsekvenser for deres kunder.

Den foreslåede ordning vil ligeledes sikre, at boligstøtteberegningerne ikke

udgør en hindring for borgere ved valget imellem private pensionsordnin-

ger. Samtidig sikrer den foreslåede ordning, at man ikke kan spekulere i

ydelseskroner med den lempeligere beregning.

Pensionskommissionen anbefalede, at det givne fradrag ikke som bruttobe-

løb må overstige den AM-bidragspligtige indkomst. Det skal sikre, at fra-

draget gives, når indbetalingerne sker af lønindkomst.

Det foreslås derfor, at bruttobeløbet efter stk. 1, 2. pkt., for hvert hus-

standsmedlem, ikke kan overstige et beløb svarende til den samlede ind-

komst for det enkelte husstandsmedlem, hvoraf der skal betales arbejds-

markedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, fratrukket arbejdsmar-

kedsbidrag og indbetalinger som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, og § 4, stk.

2, i lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Det foreslås endvidere, at fradraget efter stk. 1 for hvert husstandsmedlem

fordeles ligeligt på årets 12 måneder. Den faktiske månedlige husstands-

indkomst inklusive fratræk for fradraget indgår herefter i efterreguleringen

efter § 47, stk. 1.

Forslaget indebærer, at fradraget indgår som en del af den faktiske måned-

lige hustandsindkomst, der anvendes ved den endelige efterregulering, og

derfor omfattes af de øvrige bestemmelser i §§ 46 b og 47, herunder hvor-

når der kan ske genoptagelse.

UDKAST

Det foreslås herudover, at oplysninger fra indkomstregisteret ikke anven-

des som oplysning om fradraget efter stk. 1. Forslaget indebærer, at det

alene er oplysninger fra årsopgørelsen, der indgår i opgørelsen af fradra-

get. Eventuelle felter i indkomstregisteret skal derimod ikke anvendes.

2.1.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For bedst muligt at understøtte, at indbetalinger til aldersforsikring, alders-

opsparing og supplerende engangssum ved beregningen af børne- og unge-

ydelsen sidestilles med skattemæssigt fradragsberettigede indbetalinger til

ratepension og livrente, er det Skatteministeriets vurdering, at lov om

børne- og ungeydelse bør ændres, således at indbetalinger til aldersforsik-

ring, aldersopsparing og supplerende engangssum vil blive fradraget i ind-

tægtsgrundlaget for beregning af børne- og ungeydelsen.

Indbetalingerne til pensionsordningerne indgår i stort omfang ikke i de lø-

bende beregninger af børne- og ungeydelsen, da oplysninger om indbeta-

lingerne som udgangspunkt påvirker forskudsopgørelsen i løbet af året.

Oplysninger om indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og sup-

plerende engangssum er først fuldt tilgængelige, når pensions- og pengein-

stitutterne indberetter de samlede indbetalinger for året til brug for årsop-

gørelsen.

På denne baggrund foreslås det at ændre reglerne for beregning af børne-

og ungeydelsen, så indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og

supplerende engangssum vil blive fradraget i indtægtsgrundlaget for

børne- og ungeydelsen i forbindelse med efterreguleringen.

Det gældende indtægtsgrundlag for beregningen af børne- og ungeydelsen

er et bruttoindtægtsgrundlag. Oplysningerne om indbetalinger til de omfat-

tede pensionsordninger, som trækkes fra Skatteforvaltningen, vil være net-

tobeløb, hvorfor det foreslås, at nettobeløbene skal bruttoficeres. Det fore-

slås, at de samlede indbetalinger bruttoficeres med 40 pct., svarende til den

bruttoficering af indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og en-

gangssum, der i nærværende forslag foreslås at skulle ske i forbindelse

med beregningen af sociale pensioner, boligstøtte, økonomisk fripladstil-

skud og SU. Det betyder, at en indbetaling til aldersopsparing på f.eks.

6.000 kr. vil medføre et fradrag i indtægtsgrundlaget på 10.000 kr.

UDKAST

Det foreslås endvidere, at nettobeløbet af de samlede indbetalinger, som

skal give fradrag, ikke må overstige de skattemæssige lofter for indbeta-

ling til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, jf.

pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, svarende til hvad der foreslås at

skulle gælde ved beregningen af sociale pensioner, boligstøtte, økonomisk

fripladstilskud og SU.

Børne- og ungeydelsen beregnes automatisk, og vil også blive det efter

indførelsen af den foreslåede regel om, at indbetalinger til aldersforsikring,

aldersopsparing og supplerende engangssum skal fragå i indtægtsgrundla-

get. En regel om, at det givne fradrag ikke som bruttobeløb må overstige

den AM-bidragspligtige indkomst, vil øge den systemmæssige kompleksi-

tet betragteligt, både hvad angår den bagvedlæggende beregning og kom-

pleksiteten i det afgørelsesbrev, som udsendes automatisk til modtagerne

af børne- og ungeydelsen. Dette skal sammenholdes med, at børne- og un-

geydelsen indkomstaftrappes med 2 pct. af indkomsten, der overstiger

882.700 kr. (2024), hvorfor det er vurderingen, at modtagere af børne- og

ungeydelse, for hvem ydelsen indkomstaftrappes, kun i meget få tilfælde

har AM-bidragspligtig indkomst, som er lavere end de skattemæssige lof-

ter for indbetaling til aldersopsparing. Derfor foreslås AM-bidragsreglen

ikke at skulle gælde for beregningen af børne- og ungeydelsen.

Den foreslåede ordning vil sikre, at indbetalinger til aldersforsikring, al-

dersopsparing og supplerende engangssum i størst muligt omfang vil svare

til påvirkningen fra skattemæssigt fradragsberettigede pensionsordninger

ved beregningen af børne- og ungeydelsen.

2.1.2.3. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

For at sikre bedst muligt, at fradrag for indbetalinger til aldersforsikring,

aldersopsparing og supplerende engangssum sidestilles med skattemæssigt

fradragsberettigede pensionsordningers påvirkning af beregning af om øko-

nomisk fripladstilskud, er det Børne- og Undervisningsministeriets vurde-

ring, at der skal ske en præcisering af bemyndigelsesbestemmelserne i dag-

tilbudslovens §§ 44, 64 og 77, hvorefter ministeren bemyndiges til at sikre,

at indbetalingerne til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende en-

gangssum skal fradrages i indkomstgrundlaget til brug for beregning af øko-

nomisk fripladstilskud .

UDKAST

Oplysninger om indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og sup-

plerende engangssum er først fuldt tilgængelige, når pensions- og pengein-

stitutter indberetter de samlede indbetalinger for året til brug for årsopgørel-

sen.

Det er derfor hensigten med hjemlen i de nye bemyndigelser, at ministeren

skal fastsætte regler om, at der ved den årlige endelige efterregulering af det

økonomiske fripladstilskud for det forudgående kalenderår fradrages i den

personlige indkomst, der indgår i den faktisk månedlige husstandsindkomst,

for hvert husstandsmedlem et beløb svarende til størrelsen af de samlede

indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A,

aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende en-

gangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, uanset at fradraget ikke

indgår i opgørelsen af husstandsindkomsten.

Forslaget indebærer, at de præciserede bemyndigelsesbestemmelser vil

skulle anvendes til at fastsætte regler, hvorefter det alene er husstande, der

har modtaget økonomisk fripladstilskud i det forudgående kalenderår, og

hvor der sker efterregulering af husstandsindkomst, der vil kunne opnå fra-

drag for aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum i

husstandsindkomsten.

Fradraget vil ikke generelt skulle omfattes af begrebet husstandsindkomst i

henhold til dagtilbudslovens regler, men vil kun skulle indgå ved efterregu-

leringen.

Indtægtsgrundlaget til brug for beregningen af økonomisk fripladstilskud vil

være et bruttoindtægtsgrundlag. Oplysningerne om indbetalinger til de om-

fattede pensionsordninger, som trækkes fra Skatteforvaltningen, vil være

nettobeløb, hvorfor beløbene vil skulle bruttoficeres. På denne måde bliver

det fradragsberettigede beløb et bruttobeløb, og beløbet vil derfor korrekt

kunne fradrages i indkomstgrundlaget.

Der vil således skulle fastsættes regler om, at beløbet skal omregnes til brut-

tobeløb ved at dividere med 0,6. Dette vil indebære, at de samlede indbeta-

linger bruttoficeres med 40 pct., hvilket svarer til en højt sat gennemsnits-

beskatning for ikke-topskatteydere.

Det er ministeriets vurdering, at fradraget ikke skal kunne medføre spekula-

tion. Det foreslås derfor, at der vil skulle fastsættes regler om, at nettobelø-

bet af de samlede indbetalinger for hvert husstandsmedlem, som skal give

fradrag, ikke må overstige de skattemæssige lofter, før der sker afgiftsberig-

tigelse efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1.

UDKAST

En sådan ordning vil sikre, at indbetalinger til aldersforsikring, aldersopspa-

ring og supplerende engangssum i størst muligt omfang svarer til påvirknin-

gen fra skattefradragsberettigede pensionsordninger ved beregning af øko-

nomisk fripladstilskud. Pensions- og pengeinstitutter frit vil frit kunne vælge

mellem pensionsordninger på deres kunders vegne, uden bekymring for

eventuelle uforudsete negative økonomiske konsekvenser for deres kunder.

En sådan ordning vil ligeledes sikre, at pensionsberegningerne ikke udgør

en hindring for borgere ved valget imellem private pensionsordninger. Sam-

tidig sikrer den foreslåede ordning, at man ikke kan spekulere i ydelseskro-

ner med den lempeligere beregning.

Pensionskommissionen anbefalede, at det givne fradrag ikke som bruttobe-

løb må overstige den AM-bidragspligtige indkomst. Det skal sikre, at fra-

draget gives, når indbetalingerne sker af lønindkomst.

Det foreslås derfor, at der fastsættes regler om, at bruttobeløbet for hvert

husstandsmedlem, ikke kan overstige et beløb svarende til den samlede ind-

komst for det enkelte husstandsmedlem, hvoraf der skal betales arbejdsmar-

kedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, fratrukket indbetalinger som

nævnt i § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om arbejdsmarkedsbidrag. Fradraget for

hvert husstandsmedlem vil herefter skulle lægges sammen til et samlet hus-

standsfradrag og fordeles ligeligt på årets 12 måneder. Den faktisk måned-

lige husstandsindkomst inklusive fratræk for husstandsfradraget vil herefter

indgå i efterreguleringen.

Forslaget indebærer, at fradraget vil indgå som en del af den faktiske må-

nedlige hustandsindkomst, der anvendes ved den endelige efterregulering,

og derfor også hvornår der kan ske genoptagelse.

Der vil endelig blive fastsat regler om, at det alene er oplysninger fra årsop-

gørelsen, der vil skulle indgå i opgørelsen af fradraget. Eventuelle felter i

indkomstregisteret vil således ikke skulle anvendes.

2.1.2.4. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Det foreslås, at uddannelsessøgende SU-modtagere, der indbetaler til en

aldersforsikring eller aldersopsparing via en arbejdsgiveradministreret ord-

ning, skal have mulighed for at gøre dette således, at den indtægt, der går

til indbetalingen, ikke skal indgå i beregningen af den uddannelsessøgen-

des egenindkomst. Derved indgår denne del af den uddannelsessøgendes

UDKAST

indkomst ikke i beregningen af, om vedkommendes egenindkomst oversti-

ger årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet.

Det foreslås tillige, at for de uddannelsessøgende SU-modtagere, hvor sat-

sen er afhængig af forældrenes indkomst, skal den del af forældrenes ind-

komst, der indbetales til en aldersforsikring eller aldersopsparing via en ar-

bejdsgiveradministreret ordning, ligeledes ikke indregnes i den forældre-

indkomst, som den uddannelsessøgendes SU-sats beregnes på baggrund af.

Har den uddannelsessøgende folkeregisteradresse hos den ene af sine for-

ældre og dennes ægtefælle eller registrerede partner, således at også foræl-

derens ægtefælle eller registrerede partner medregnes i forældreindkom-

sten, skal ægtefællen eller den registrerede partners indbetalinger til en al-

dersforsikring eller aldersopsparing via en arbejdsgiveradministreret ord-

ning heller ikke indregnes i det indkomstgrundlag, der lægges til grund for

tillæggets størrelse.

Da SU-lovens bestemmelser om fradrag af skattepligtig indkomst i forbin-

delse med opgørelsen af egenindkomsten og forældreindkomstgrundlaget

er udtømmende, foreslås en ændring i SU-loven for at sikre, at indbetalin-

ger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersop-

sparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangs-

sum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A ikke påvirker tildelingen af

SU.

Indbetalinger til private aldersopsparinger påvirker i dag ikke SU, da ind-

betalinger til private aldersopsparinger sker af allerede beskattede midler.

For SU vil det derfor kun være arbejdsgiverindbetalte bidrag, som kan give

fradrag i opgørelsen af egenindkomst og forældreindkomstrundlaget.

2.2. Ændring af indholdet af begrebet indtægt ved personligt arbejde

ved en ændring af bemyndigelsesbestemmelserne

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Folke-, senior- og førtidspension (ny og gammel ordning)

Efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almin-

delig og almindelig førtidspension m.v. indtægtsreguleres folke-, senior-

og førtidspension (ny og gammel ordning) på baggrund af pensionistens og

en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt.

I den samlede indtægt indgår personlig indkomst, positiv kapitalindkomst

og aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., jf. hhv. § 29,

stk. 1, nr. 1, i lov om social pension og § 25, stk. 1, nr. 1, i lov om højeste,

UDKAST

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Oplys-

ninger om den samlede indtægt trækkes fra Skatteforvaltningens registre,

herunder fra forskudsopgørelsen, årsopgørelsen og indkomstregisteret, og

anvendes til beregning og efterregulering af social pension, jf. hhv. §§ 29,

stk. 1, nr. 5, og 39 b, stk. 3, i lov om social pension og §§ 25, stk. 1, nr. 5,

og 38 a, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almin-

delig førtidspension m.v.

Ved lov nr. 875 af 21. juni 2022 om afskaffelse af indtægtsregulering af

folke-, senior- og førtidspension på grund af ægtefælles eller samlevers ar-

bejdsindtægt, sikring mod frakendelse af førtidspension i en 3-årig periode

m.v. blev indtægtsregulering af folke-, senior- og førtidspension (ny og

gammel ordning) på grund af ægtefælles eller samlevers arbejdsindtægt af-

skaffet fra den 1. januar 2023.

Som følge af ændringerne indgår en folke-, senior- eller førtidspensionists

ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde ikke i beregnin-

gen af folke-, senior- eller førtidspension jf. hhv. §§ 29, stk. 1, nr. 10, og

32 a, stk. 1, nr. 6, i lov om social pension og § 26, stk. 1, 2. pkt., i lov om

højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Ved lov nr. 726 af 13. juni 2023 om afskaffelse af indtægtsregulering som

følge af pensionistens egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb

og pensionstillæg, justering af regler med henblik på mere rimelige pensi-

onsberegninger m.v., blev indtægtsregulering som følge af pensionistens

egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg af-

skaffet med virkning fra den 1. januar 2023.

Arbejdsindtægt tager udgangspunkt i begrebet ”indtægt ved personligt ar-

bejde” i lov om social pension. En folkepensionists indtægt ved personligt

arbejde indgår herefter ikke i beregningen af folkepensionens grundbeløb

og pensionstillæg, jf. § 29, stk. 11.

Beskæftigelsesministeren fik samtidig i § 29, stk. 9, 2. pkt., bemyndigelse

til at fastsætte nærmere regler om opgørelse af indtægt ved personligt ar-

bejde for folke-, senior- og førtidspension. Bemyndigelsen havde til formål

at videreføre gældende regler for opgørelse af indtægt ved personligt ar-

bejde og præcisere regler for opgørelsen af indtægt ved personligt arbejde

nærmere.

Indtægt ved personligt arbejde omfatter lønindkomst, indkomst, der mid-

lertidigt træder i stedet for en lønindkomst, samt indkomst, som kan side-

UDKAST

stilles med lønindkomst, honorarer og mødediæter. Indtægt fra egen virk-

somhed, i hvis drift den pågældende tager aktivt del, hvis disse indtægter

indgår i den personlige indkomst efter § 3, stk. 1, i personskatteloven er li-

geledes omfattet. Indtægt ved personligt arbejde er yderligere defineret i

§§ 34 og 35 i bekendtgørelse nr. 379 af 11. april 2023 om social pension,

samt den dertil knyttede praksis. Indtægt ved personligt arbejde omfatter

ligeledes visse sociale ydelser, der midlertidigt træder i stedet for en ar-

bejdsindtægt. Disse er blandt andet efterløn, fleksydelse, fleksløntilskud,

syge- og arbejdsløshedsdagpenge og barselsdagpenge. Efter praksis be-

tragtes f.eks. efterløn som indtægt ved personligt arbejde. DIS-indkomster,

der er skattefri lønindkomst for personer, der arbejder på skibe m.v., da

disse indkomster sidestilles med lønindtægt og udenlandske lønindtægter,

er ligeledes en del af indtægt ved personligt arbejde.

Indtægt ved personligt arbejde er dermed et dynamisk begreb, der kan æn-

dre sig, og der er derfor ikke en udtømmende liste over, hvilke indtægter,

der indgår i begrebet indtægt ved personligt arbejde.

2.2.1.2. Tidlig pension

Efter § 32 e, stk. 1, i lov om social pension medfører pensionistens indtægt

ved personligt arbejde, at tidlig pension bliver nedsat med 64 pct. af ind-

tægten, når indtægten overstiger 26.200 kr. (2024niveau) i et kalenderår.

Der sker først en nedsættelse af tidlig pension, når indtægten ved person-

ligt arbejde overstiger bundfradraget på 26.200 kr. (2024-niveau).

Beskæftigelsesministeren har i § 32 f, i loven, bemyndigelse til at fastsætte

nærmere regler om beregning og nedsættelse af tidlig pension for pensioni-

stens indtægter ved personligt arbejde, samt til at fastsætte nærmere regler

om, hvilke indtægter, herunder hvilke ydelser, der træder i stedet for ind-

tægter ved personligt arbejde, der skal indgå i beregningen af tidlig pen-

sion.

Indtægt ved personligt arbejde er defineret i § 1, nr. 2-3, i bekendtgørelse

nr. 2421 af 13. december 2021 om beregning og udbetaling af tidlig pen-

sion. Indtægt ved personligt arbejde omfatter lønindkomst, indkomst, der

midlertidigt træder i stedet for en lønindkomst, samt indkomst, som kan

sidestilles med lønindkomst. Indtægt fra egen virksomhed, i hvis drift den

pågældende tager aktivt del, hvis disse indtægter indgår i den personlige

indkomst efter § 3, stk. 1, i personskatteloven, er ligeledes omfattet. Ind-

tægter, der midlertidigt træder i stedet for en lønindkomst er f.eks. syge-

dagpenge eller barselsdagpenge. DIS-indkomster, der er skattefri lønind-

UDKAST

komst for personer, der arbejder på skibe m.v., da disse indkomster side-

stilles med lønindtægt, er ligeledes omfattet af begrebet indtægt ved per-

sonligt arbejde.

2.2.1.3. Minimumsfradragsreglen på 10.000 kr.

Det fremgår af § 29, stk. 5., 1. pkt., i lov om social pension og § 26, stk. 3,

2. pkt. i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-

tidspension m.v., at ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af

pensionstillægget for en folkepensionist eller gammelførtidspensionist, der

er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension,

nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter, der indgår i indtægts-

grundlaget, med et fradragsbeløb svarende til 54 pct. af ægtefællens/samle-

verens indtægter.

I forbindelse med bruttoficering af sociale pensioner blev der med lov nr.

1135 af 22. december 1993 om nedsættelse af indtægtsgrundlag ved bereg-

ning af pensionstillæg indført en minimumsfradragsregel i lov om social

pension og en tilsvarende bestemmelse i lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v. Bestemmelsen betyder, at der

ved beregning af pensionstillægget til folkepensionsister og gammelførtids-

pensionister med en ægtefælle eller samlever, der ikke modtager social pen-

sion, skal ses bort fra de første 10.000 kr. af ægtefællens eller samleverens

indtægt, der stammer fra personligt arbejde, arbejdsløshedspenge, sygedag-

penge, kontanthjælp, delpension, efterløn eller overgangsydelse. Hensigten

med reglen var at korrigere for, at visse personer med lavindkomster ville

blive utilsigtet ramt af bruttoficeringen.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Omfanget af anvendelsen af minimumsfradraget på 10. 000. kr. i § 29, stk.

5, 2. pkt. i lov om social pension og den tilsvarende bestemmelse i § 26,

stk. 3., 2. pkt., i lov om social pension og en tilsvarende bestemmelse i lov

om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v. er blevet undersøgt i forbindelse med overvejelserne om at ændre ind-

holdet af begrebet indtægt ved personligt arbejde til AM-bidragspligtig

indkomst. Det har vist sig, at minimumsfradraget på 10.000 kr. ikke er ble-

vet pris- og lønreguleret siden 1993, hvor reglen blev indført. Det er derfor

Beskæftigelsesministeriet vurdering, at effekten af bestemmelsen er udfa-

set. Derudover er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at bestemmel-

sen sjældent finder anvendelse i praksis og berører en begrænset gruppe

pensionister.

UDKAST

Det foreslås på baggrund heraf, at bestemmelsen om minimumsfradraget

på 10.000 kr. i henholdsvis lov om social pension og lov om højeste, mel-

lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. ophæves.

Det vil betyde, at fradraget på 54 pct., jf. § 29, stk. 5. 1. pkt. i lov om so-

cial pension og § 26, stk. 3, 1. pkt., i lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v., ligeledes vil gælde for folke-

pensionistens og gammelførtidspensionistens ægtefælles eller samlevers

indkomst under 10.000 kr.

Som følge af lov nr. 875 af 21. juni 2022 om afskaffelse af indtægtsregule-

ring af folke-, senior- og førtidspension på grund af ægtefælles eller samle-

vers arbejdsindtægt, sikring mod frakendelse af førtidspension i en 3-årig

periode m.v. og lov nr. 726 af 13. juni 2023 om afskaffelse af indtægtsre-

gulering som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt i folkepensionens

grundbeløb og pensionstillæg, justering af regler med henblik på mere ri-

melige pensionsberegninger m.v., har pensionister og dennes eventuelle

ægtefælle eller samlever et større incitament til at have en arbejdsindtægt

ud over pensionsydelsen. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at

flere pensionister har indtægt ved personligt arbejde som følge af de lov-

ændringerne.

Det har vist sig, at det ikke som forudsat i lov nr. 726 af 13. juni 2023, har

været muligt automatisk at udstille alle de forskellige indkomsttyper, der

indgår i begrebet indtægt ved personligt arbejde via Skatteforvaltningens

systemer, hvorfra Udbetaling Danmark primært modtager oplysninger om

indkomstforhold til brug for den automatiserede pensionsberegning.

Indtægt ved personligt arbejde er et begreb i lov om social pension og lov

om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v. med tilhørende bekendtgørelser, der skattemæssigt udgør en del af

den personlige indkomst. Begrebet indtægt ved personligt arbejde anven-

des ikke systematisk af Skatteforvaltningen ved opgørelse af indkomsterne

på forskuds- og årsopgørelsen, som det er forudsat, at Udbetaling Danmark

skal hente oplysningerne fra til brug for den automatiserede pensionsbe-

regning.

I forbindelse med vedtagelsen af de førnævnte lovændringer blev der op-

rettet en midlertidig selvbetjeningsløsning hos Udbetaling Danmark for at

kunne håndtere de indtægter, der ikke var mulige at håndtere korrekt i den

automatiserede pensionsberegning, fordi oplysningerne fra den skattemæs-

sige forskudsopgørelse ikke var tilstrækkelige. Den midlertidige selvbetje-

ningsløsning indebærer, at pensionisten selv via selvbetjeningsløsningen

UDKAST

på borger.dk kan korrigere, hvilke typer af indtægter, der er ”indtægt ved

personligt arbejde”, og således skal ses bort fra i pensionsberegningen. Ud-

fordringen ved en sådan løsning er dog, at det generelt er vanskeligt at for-

klare og forstå, hvordan og hvornår indkomsterne skal korrigeres, og at det

også betyder, at kalenderårsmodellens forudsætninger om, at pensionsbe-

regningen sker automatisk på baggrund de skattemæssige opgørelser og

indkomstregisteret, ikke fuldt ud kan opfyldes.

Det foreslås derfor at give beskæftigelsesministeren bemyndigelse i §§ 29,

stk. 9, 2. pkt., og 32 a, stk. 6., 2. pkt., i lov om social pension og § 25, stk.

6, 2. pkt., i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v., således beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte

regler om, hvilke indtægter, der skal indgå i begrebet indtægt ved person-

ligt arbejde.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt, at

begrebet indtægt ved personligt arbejde i lov om social og lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. er ensar-

tet ved beregning af både folke-, senior- eller førtidspension (ny og gam-

mel ordning) og tidlig pension, da disse ydelser alle har et indtægtsgrund-

lag, hvori indtægt ved personligt arbejde opgøres.

Det foreslås derfor at affatte bemyndigelsesbestemmelsen i § 32 f, 2. pkt.,

på ny, således beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om,

hvilke indtægter, der indgår i indtægt ved personligt arbejde.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om,

at indtægter, der indgår i begrebet indtægt ved personligt arbejde, skal

være arbejdsmarkedsbidragspligtig (herefter AM-bidragspligtig) indkomst.

Derudover forventes det fastsat, at DIS-indkomster, der er skattefri lønind-

komst for personer, der arbejder på skibe m.v., da disse indkomster side-

stilles med lønindtægt og udenlandske indkomster, som ville have været

AM-bidragspligtige, hvis de var beskattet her i landet, ligeledes vil være

en del af indtægt ved personligt arbejde.

AM-bidragspligtig indkomst er et skatteretligt begreb. AM-bidragspligtig

indkomst er defineret i arbejdsmarkedsbidragsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 121 af 7. februar 2020, som indkomster for lønmodtagere m.v. i forbin-

delse med ansættelsesforhold m.v. samt indkomster i forbindelse med selv-

stændig erhvervsvirksomhed.

Skatteministeriet har oplyst, at AM-bidragspligtig indkomst kan udledes

fra forskudsopgørelsen, årsopgørelsen og indkomstregisteret. En ændring

UDKAST

af begrebet indtægt ved personligt arbejde således, at det omfatter AM-bi-

dragspligtig indkomst, kan dermed understøtte den automatiserede pensi-

onsberegning i Udbetaling Danmark.

Det vil betyde, at indtægter, der er AM-bidragspligtige, ikke vil indgå i

indtægtsgrundlaget til beregning af folkepensionens pensionstillæg. Der-

udover vil det betyde, at en pensionists eventuelle ægtefælles eller samle-

vers indtægt ved personligt arbejde, der er AM-bidragspligtige, ikke vil

indgå i beregningen af folke-, senior- eller førtidspensionen (ny og gam-

mel ordning).

Det vil derudover betyde, at indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed,

uanset om den pågældende folkepensionist er aktiv eller passiv i driften i,

ikke længere vil indgå i indtægtsgrundlaget ved beregningen af folkepen-

sion. Derudover vil det betyde, at en pensionists eventuelle ægtefælles el-

ler samlevers indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed, uanset om æg-

tefællen eller samleveren er aktiv eller passiv i driften, ikke længere vil

indgå i beregningen af folke-, senior- eller førtidspensionen (ny og gam-

mel ordning).

Det vil samtidig betyde, at indtægter, der ikke er AM-bidragspligtige, vil

indgå i indtægtsgrundlaget til beregning af folke-, senior- og førtidspen-

sion (ny og gammel ordning). Sociale ydelser, såsom efterløn, syge-, bar-

sels- og arbejdsløshedsdagpenge, fleksydelse og fleksløntilskud er ikke

AM-bidragspligtig indkomster, hvorfor de vil indgå i beregningen af pen-

sionen. Det vil eksempelvis betyde, at en folkepensionist, hvis ægtefælle

eller samlever modtager en social ydelse såsom efterløn, vil kunne få ned-

sat sin folkepension som følge af, at efterlønnen indgår i indtægtsgrundla-

get til beregningen af folkepension.

Folkepensionens grundbeløb vil fortsat ikke være påvirket af nogle former

for indkomst, herunder hverken indtægter, der er AM-bidragspligtige eller

andre typer af indkomster.

For tidlig pension vil det betyde, at indtægter, der er AM-bidragspligtige

og DIS-indkomster, der er skattefri lønindkomst for personer, der arbejder

på skibe m.v., da disse indkomster sidestilles med lønindtægt og udenland-

ske indkomster, som ville have været AM-bidragspligtige, hvis de var be-

skattet her i landet, vil indgå i indtægtsgrundlaget til beregning af tidlig

pension.

UDKAST

Det vil derudover betyde, at indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed,

uanset om den pågældende tidlig pensionist er aktiv eller passiv i driften,

fremover vil indgå i indtægtsgrundlaget ved beregningen af tidlig pension.

Det vil samtidig betyde, at indtægter, såsom syge- og barselsdagpenge, der

ikke AM-bidragspligtige indkomster, ikke længere vil indgå i beregningen

af tidlig pension.

Forslaget vil i øvrigt ikke ændre på reglerne om nedsættelse af tidlig pen-

sion på baggrund af indtægt ved personligt arbejde eller reglerne om bund-

fradraget ved indtægt ved personligt arbejde jf. § 32 e.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at ændringen til AM-bidrags-

pligtig indkomst vil gøre det lettere at administrere reglerne for beregning

for folke-, senior- og førtidspension (ny og gammel ordning) samt tidlig

pension, og ændringen vil kunne understøtte en automatiseret pensionsbe-

regning. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at ændringen vil gøre

begrebet lettere for borgerne at forstå og lettere at gennemskue, hvilke ind-

tægter, der vil kunne nedsætte pensionen.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at nogle pensionister, der i

2023 og 2024 vil få beregnet deres pension ud fra det gældende begreb

indtægt ved personligt arbejde, vil opleve at visse indkomster fremover

ikke indgår i begrebet indtægt ved personligt arbejde. Det drejer sig særligt

om ydelser, der midlertidigt træder i stedet for lønindtægt, der ikke er AM-

bidragspligtige.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at ændringen til, at indtægt

ved personligt arbejde skal være AM-bidragspligtig indkomst, ses at være i

overensstemmelse med formålet med den politiske aftale om at lempe ind-

tægtsregulering på baggrund af arbejdsindtægt.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

3.1. Samlede konsekvenser af lovforslaget

Lovforslaget består af to hovedelementer. Det ene element består i en ind-

førelse af fradragsret ved indbetalinger til aldersopsparing, mens det andet

består i en ændring af begrebet for indtægt ved personligt arbejde. De en-

kelte elementer uddybes nærmere i nedenfor.

Samlet skønnes lovforslaget at medføre offentlige merindtægter i størrelses-

ordenen 1.410,6 mio. kr. i 2024, 1.422,5 mio. kr. årligt i 2025 og 2026 samt

UDKAST

1.423,1 mio. kr. årligt i 2027. Samlet set forventes lovforslaget at medføre

varige offentlige merudgifter på 607,3 mio. kr. årligt,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget

mio. kr., 2024-pl

Fradragsret ved indbetalinger

til aldersopsparing

Heraf fremrykning af skattepro-

venu

Heraf ydelser

Heraf administration

Indtægt ved personligt arbejde

Heraf administration

Heraf ydelser

I alt

Skat og tilbageløb af ydelsesæn-

dringer

Efter skat og tilbageløb

1) Opgjort efter tilbageløb fra moms og afgifter.

2024

-1.424,2

-1.450,0

0,0

25,8

13,6

0,0

-1.410,6

0,0

-1.410,6

2025

-1.333,1

-1.400,0

63,0

3,9

-89,4

0,6

-90,0

-1.422,5

30,4

-1.392,1

2026

-1.333,1

-1.400,0

63,0

3,9

-89,4

0,6

-90,0

-1.422,5

30,4

-1.392,1

Varig

virkning

-1.333,1

666,9

2027

-1.400,0

63,0

3,9

-90,0

0,0

-90,0

-1.423,1

30,4

-1.392,7

600,0

63,0

3,9

-90,0

0,0

-90,0

576,9

30,4

607,3

3.2. Fradragsret ved indbetalinger til aldersopsparing

Fremrykning af skatteprovenu

Det skønnes, at indførelsen af et fradrag i indtægtsgrundlaget til beregning

af ydelser for indbetalinger til aldersopsparingsordninger, vil fremrykke et

skatteprovenu på omkring 1.450 mio. kr. (2024-niveau),

jf. tabel 2.

Frem-

rykningen af et skatteprovenu følger af, at ændringen skønnes at indebære

en stigning i anvendelsen af aldersopsparingsordninger, hvor indbetalin-

gerne beskattes på indbetalingstidspunktet, og udbetalingerne fra ordningen

er skattefrie og dermed ikke fører til modregning i social pension og andre

sociale ydelser på udbetalingstidspunktet. Stigningen i anvendelsen af al-

dersopsparingsordninger skønnes at ske på bekostning af en lavere anven-

delse af de fradragsberettigede pensionsordninger, hvor indbetalingerne er

fradragsberettigede og udbetalingerne er skattepligtige. Det fremrykkede

skatteprovenu modsvares derfor også på sigt af gradvist færre skatteindtæg-

ter fra udbetalinger fra de fradragsberettigede pensioner og deraf øgede ud-

gifter til folkepension mv. Den positive saldovirkning skønnes derfor at

vende til et underskud efter 2065. Samlet set skønnes den finanspolitiske

holdbarhed svækket med i størrelsesordenen 600 mio. kr. (2024-niveau).

Lovforslagets del angående fradragsret ved indbetalinger til aldersopsparing

udmønter en del af aftale om etablering af en grøn fond, hvori aftalepartierne

noterer sig, at den tidligere regering (Socialdemokratiet) med virkning fra

1. januar 2024 forpligter sig til at fremsætte forslag til en ændring af reglerne

vedrørende indkomstmodregning i visse sociale ydelser, så indbetalinger til

UDKAST

aldersopsparing ikke længere giver anledning til modregning i disse på ind-

betalingstidspunktet. Saldovirkningen ved denne udbredelse af brugen af al-

dersopsparing, som således implementeres ved dette lovforslag, har være

indregnet i Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger siden afta-

lens indgåelse.

Tabel 2. Statslige indtægter som følge af fradragsret ved indbetalin-

ger til aldersopsparing

mio. kr., 2024-pl

Saldovirkning

2024

1.450,0

2025

1.400,0

2026

1.400,0

2027

1.400,0

Varig

virkning

-600,0

Administrative og ydelsesmæssige konsekvenser

Indførelsen af fradragsret ved indbetalinger til aldersopsparing skønnes at

medføre umiddelbare statslige merudgifter til administration og ydelser på i

alt 1,3 mio. kr. i 2024 og 26,0 mio. kr. i 2025 og frem,

jf. tabel 3.

Ændringen

skønnes endvidere at medføre umiddelbare kommunale udgifter til admini-

stration og ydelser på i alt 24,5 mio. kr. i 2024 og 40,9 mio. kr. i 2025 og

frem. Ændringen skønnes i 2024 at medføre merudgifter til administration

på 25,8 mio. kr. I 2025 og frem skønnes ændringen at medføre merudgifter

til hhv. administration på 3,9 mio. kr. og ydelser på 63,0 mio. kr. årligt.

Efter skat og tilbageløb skønnes lovforslagets element vedr. aldersopsparing

at medføre offentlige merudgifter til administration og ydelser i størrelses-

ordenen 25,8 mio. kr. i 2024 og 47,3 mio. kr. årligt fra 2025 og frem.

Tabel 3. Statslige og kommunale merudgifter

mio. kr., 2024-pl

I alt statslige udgifter

Heraf til administration

Heraf ydelser

I alt kommunale udgifter

Heraf administration

Heraf ydelser

I alt

Heraf administration

Heraf ydelser

Skat og tilbageløb

Efter skat og tilbageløb

2024

1,3

0,0

24,5

0,0

25,8

0,0

25,8

2025

26,0

0,9

25,1

40,9

3,0

37,9

66,9

3,9

63,0

-19,6

47,3

2026

26,0

0,9

25,1

40,9

3,0

37,9

66,9

3,9

63,0

-19,6

47,3

2027

26,0

0,9

25,1

40,9

3,0

37,9

66,9

3,9

63,0

-19,6

47,3

Varig

virkning

26,0

0,9

25,1

40,9

3,0

37,9

66,9

3,9

63,0

-19,6

47,3

Merudgifterne til administration i 2024 kan for både staten og kommunerne

primært henføres til implementering i Udbetaling Danmark, hvor tre selv-

UDKAST

stændige fagsystemer skal tilpasses. Hovedparten af omkostningerne dæk-

ker udviklingsomkostningerne til leverandøren af fagsystemerne. Dertil

kommer udgifter til Udbetaling Danmarks implementering af systemunder-

støttelsen samt forretningsmæssige og organisatoriske implementering af

opgaven, herunder forretningsmæssig etablering af ordningen, projektle-

delse, juridiske afklaringer, kommunikation, oplæring mv. For kommunerne

vil der endvidere være udgifter til IT-tilpasning på 0,1 mio. kr. i 2024.

Merudgifterne til administration i 2025 og frem kan for både staten og kom-

munerne primært henføres til implementering i Udbetaling Danmark og om-

fatter omkostninger til sagsbehandling ift. borgerhenvendelser bl.a. vedr.

spørgsmål til reglerne, ændret ydelse, klager og sagsbehandling i forhold til

indbetalinger til udenlandske aldersopsparinger mv. Dertil kommer udgifter

til IT- og forretningsunderstøttelse, som dækker over den løbende drift for-

bundet med løsningen, herunder f.eks. juridiske afklaringer mv. Endelig

indgår driftsvederlag til den eksterne leverandør, som bl.a. vedrører udgifter

til it-miljøer og driftsvedligeholdelse. Desuden har staten varige udgifter til

administration i Skattestyrelsen, da forslaget medfører omkostninger til vej-

ledning/kommunikation i Skattestyrelsen.

Merudgifterne til ydelser i 2025 og frem kan for staten primært henføres til

højere udgifter til boligsikring og statens uddannelsesstøtte. For kommu-

nerne kan merudgifterne til ydelser i 2025 og frem primært henføres til hø-

jere udgifter til boligsikring og økonomisk fripladstilskud.

3.3. Ændring af begreb for indtægt ved personligt arbejde

Det skønnes, at i størrelsesordenen 6.000 pensionister alt andet lige vil

kunne opleve at få nedsat deres pension på baggrund af indtægter, som ikke

har medført indtægtsregulering i 2023 og 2024. Det bemærkes, at der i op-

gørelsen ikke er taget højde for, at der er en vis løbende afgang fra gruppen,

hvorfor der for en del af de berørte pensionister ikke vil være tale om et fald

i ydelsen. Der vurderes dog potentielt være en lille gruppe pensionister, der

vil blive stillet dårligere end før afskaffelsen af indtægtsregulering af ar-

bejdsindkomst i

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi.

Hertil vil

der være en gruppe, der bliver stillet bedre som følge af, at indtægt fra selv-

stændig virksomhed, hvor personen er passiv i driften, fremadrettet indreg-

nes som arbejdsindkomst og dermed ikke længere vil medføre indtægtsre-

gulering. Forslaget vurderes ikke at medføre adfærdsmæssige konsekven-

ser, der indebærer ændret arbejdsudbud eller provenu.

Det skønnes på den baggrund, at en ændring af begrebet for indtægt ved

personligt arbejde vil medføre umiddelbare statslige merudgifter i størrel-

sesordenen 2,3 mio. kr. i 2024 og umiddelbare statslige mindreudgifter på

UDKAST

88,7 mio. kr. årligt i 2025 og 2026 samt mindreudgifter på 89,0 mio. kr.

årligt i 2027 og frem,

jf. tabel 4.

Ændringen skønnes endvidere at medføre

umiddelbare kommunale merudgifter til administration og ydelser i størrel-

sesordenen 11,3 mio. kr. i 2024 og umiddelbare kommunale mindreudgifter

på 0,7 mio. kr. årligt i 2025 og 2026 samt mindreudgifter på 1,0 mio. kr.

årligt i 2027 og frem. Efter skat og tilbageløb skønnes ændringen at medføre

samlede offentlige merudgifter til administration og ydelser på 13,6 mio. kr.

i 2024 og samlede offentlige mindreudgifter til administration og ydelser på

39,4 mio. kr. årligt i 2025 og 2026 samt mindreudgifter på 40,0 mio. kr.

årligt i 2027 og frem.

Tabel 4. Økonomiske konsekvenser

mio. kr., 2024-pl

Statslige udgifter i alt

Heraf til administration

Heraf ydelser

Kommunale udgifter i alt

Heraf administration

Heraf ydelser

I alt

Heraf administration

Heraf ydelser

Skat og tilbageløb

2024

2,3

0,0

11,3

0,0

13,6

0,0

2025

-88,7

0,3

-89,0

-0,7

0,3

-1,0

-89,4

0,6

-90,0

50,0

2026

-88,7

0,0

-89,0

-0,7

0,3

-1,0

-89,4

0,7

-90,0

50,0

2027

-89,0

0,0

-89,0

-1,0

0,0

-1,0

-90,0

0,0

-90,0

50,0

Varigt

-89,0

0,0

-89,0

-1,0

0,0

-1,0

-90,0

0,0

-90,0

50,0

Efter skat og tilbageløb

13,6

-39,4

-40,0

Kilde: Beskæftigelsesministeriets beregninger på baggrund af en stikprøve på 33 pct. af

befolkningen i 2019 og Udbetaling Danmark.

De skønnede merudgifter til administration i 2024 kan henføres til imple-

mentering af ændringerne i indholdet i begrebet for indtægt ved personligt

arbejde i Udbetaling Danmark. De skønnede merudgifter til administration

i 2025 og 2026 kan henføres til løbende it-omkostninger til Udbetaling Dan-

marks leverandører. It-omkostningerne forventes på sigt udlignet med be-

sparelser til kundeservice som følge af, at indkomstbegrebet bliver mere for-

ståeligt. Udbetaling Danmark bemærker, at skønnene er hæftet med usik-

kerhed.

De økonomiske konsekvenser for 2024 vedrørende fradragsret ved indbeta-

linger til aldersopsparing fremgår fsva. både statens og kommunernes ud-

gifter til Udbetaling Danmark og udgifterne til Skattestyrelsen af finanslo-

ven for 2024. De administrative udgifter i kommunerne i 2024 vedrørende

implementeringsudgifter til IT-tilpasninger indarbejdes på lov om tillægs-

bevilling for 2024. De økonomiske konsekvenser for 2024 vedrørende æn-

dring af begreb for indtægt ved personligt arbejde vil blive indarbejdet på

UDKAST

lov om tillægsbevilling for 2024. De økonomiske konsekvenser for 2025-

2028 vil blive indarbejdet på finanslovsforslaget for 2025. De kommunal-

økonomiske konsekvenser vil blive indarbejdet på reserver under § 17. Be-

skæftigelsesministeriet. Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal for-

handles med de kommunale parter.

Hjemmel til at indhente og behandle data findes i retssikkerhedslovens §

11 a, stk. 2, hvorefter myndigheder til brug for behandlingen af en enkelt

sag eller til brug for generel kontrol uden samtykke kan kræve oplysninger

om økonomiske forhold og ferieforhold om den, der ansøger om eller får

hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige myndighe-

der samt fra arbejdsløshedskasser. Bestemmelsen udgør en persondataret-

lige behandlingshjemmel i overensstemmelse med databeskyttelsesforord-

ningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliserings-

klar lovgivning været overvejet.

Lovforslaget omhandler mindre ændringer og præciseringer i allerede eksi-

sterende regler, der ikke i nævneværdig grad påvirker it systemerne, data-

sikkerhed, kommunikation mv.

For så vidt angår den del, der handler om fradrag for indbetalinger til al-

dersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, er det mini-

steriernes vurdering, at denne del af lovforslaget i mindre grad tilgodeser

princip nr. 1 om enkle og klare regler, idet der tilføres yderligere komplek-

sitet til regelsættet på de forskellige ydelsesområder ved at indføre et eks-

tra fradrag i indtægtsreglerne, som kan være svære for borgeren at forstå

og som medfører øget administration hos de udbetalende myndigheder.

Omvendt tilgodeser den del af lovforslaget, der handler om at ændre be-

grebet indtægt ved personligt arbejde i pensionsreglerne i høj grad princip-

pet, idet definitionen bliver ændret til et begreb, der i forvejen kendes i

skattelovgivningen.

Lovforslagets tilgodeser i høj grad princip 3 om automatiseret databehand-

ling, idet fradraget for aldersopsparing vil kunne implementeres og it-un-

derstøttes ved at indhente data fra skattemyndighederne. Automatisering

kan dog ikke ske for de dele, som omhandler udenlandske oplysninger, da

de skal behandles manuelt. Dette er dog i overensstemmelse med gæl-

dende praksis for beregning på baggrund af udenlandske oplysninger, som

indhentes fra borgerne selv.

Tilsvarende vil en ændring af begrebet indtægt ved personligt arbejde un-

derstøtte en højere grad af automatiseret sagsbehandling. Det vil betyde, at

UDKAST

borgerne ikke vil skulle selv vi skulle have ansvaret for at korrigere for-

skellige typer af indtægter, der udgår af indtægtsgrundlaget og Udbetaling

Danmark vil ikke længere skulle foretage en skønsmæssig vurdering af,

hvad der udgør indtægt ved personligt arbejde. Princippet er i overens-

stemmelse med princippet 4 om genbrug af data, da kommunerne og Ud-

betaling Danmark vil skulle genbruge oplysninger om de årlige indbetalin-

ger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, som

allerede indberettes til skatteforvaltningen.

Lovforslaget vurderes herudover at være i overensstemmelse med princip

5 om tryg og sikker datahåndtering, idet lovforslaget ikke ændrer på den it-

understøttede sagsbehandling, der allerede foregår i kommunerne og Ud-

betaling Danmark i dag. Kommunerne og Udbetaling Danmark skal såle-

des som hidtil overholde de eksisterende krav til datasikkerhed samt an-

vende de eksisterende it-løsninger, som kommunerne og Udbetaling Dan-

mark anvender i sagsbehandlingen i dag.

For så vidt angår princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur anven-

des kendte offentlige it-infrastrukturer (NemLogin, MitID, Nemkonto, bor-

ger.dk og Digital Post). Lovforslaget indeholder ikke forslag, der ændrer

herpå.

I forhold til princip 7, er det fortsat de gældende regler og principper for

kontrol, der vil blive anvendt i sagsbehandlingen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Pensionsinstitutter vil fremover ikke skulle foretage indberetninger til ud-

søgningsordningen efter § 12 j i lov om Udbetaling Danmark.

De oprindelige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet blev ved vedta-

gelsen af bestemmelsen vurderet til at være under 4 mio. kr. årligt og blev

derfor ikke kvantificeret yderligere.

De administrative konsekvenser for erhvervslivet består efter gældende

regler i, at pensionsinstitutterne skal videregive CPR-numre på de kunder,

som er i målgruppen for udsøgningsordningen.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om at ændre indholdet af begrebet indtægt ved personligt arbejde

vil medføre administrative lettelser for borgerne, idet indtægt ved person-

ligt arbejde bliver mere administrerbar. Borgeren vil herefter ikke skulle

anvende selvbetjeningsløsningen for at oplyse Udbetaling Danmark om,

hvorvidt en indtægt er indtægt ved personligt arbejde eller ej, hvilket var

forudsat med kalenderårsmodellen indførelse.

UDKAST

For borgere, som modtager danske ydelser omfattet af forordning 883/04

om koordinering af sociale sikringsordninger, og som indbetaler til en pen-

sionsopsparing i et andet EU-land, som kan sidestilles med en aldersforsik-

ring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, vil forslaget medføre

en mindre administrativ byrde ved, at borgerne selv skal indberette oplys-

ninger om disse indbetalinger til den udbetalende myndighed.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen miljømæssige aspekter.

7. Forholdet til EU-retten

Efter EU-retten skal der for borgere, der har udnyttet den fri bevægelighed

i EU, ske en ligestilling af ydelser, indtægter, begivenheder og forhold.

Princippet betyder, at når disse forhold eller begivenheder er opstået på en

anden medlemsstats område, skal de behandles, som om de var indtrådt på

den medlemsstats område, hvis lovgivning finder anvendelse. Princippet

følger af det EU-retlige ligebehandlingsprincip. For så vidt angår sociale

sikringsydelser omfattet af forordning 883/2004 om koordination af soci-

ale sikringsordninger følger princippet udtrykkeligt af artikel 5 i denne for-

ordning.

EU’s principper om fri bevægelighed og forordning 883/2004 gælder også

for EØS-landene, dvs. Norge, Island og Liechtenstein, samt for Schweiz.

Endvidere gælder princippet om ligestilling af begivenheder også fuldt ud i

forhold til Det Forenede Kongerige (Storbritannien), hvis der er tale om

borgere omfattet af aftalen om Det Forenede Kongeriges udtræden af EU,

dvs. borgere, der har udnyttet den fri bevægelighed i forbindelse med Det

Forenede Kongeriges medlemskab af EU. For borgere, der er eller har væ-

ret omfattet af lovgivningen i Det Forende Kongerige, og som ikke er om-

fattet af udtrædelsesaftalen, gælder Handels- og samarbejdsaftalen mellem

EU og Det Forenede Kongerige. Aftalen indeholder en protokol om social

sikring, der i vidt omfang svarer til forordning 883/2004. For ydelser, der

ikke er omfattet af protokollen, gælder der ikke et princip om ligestilling af

begivenheder.

Princippet om ligestilling af begivenheder betyder, at indbetalinger fra per-

soner i målgruppen til en pensionsordning i en anden EU-medlemsstat,

Norge, Island, Liechtenstein, Schweiz eller – hvor relevant – Det Forenede

Kongerige, efter en vurdering skal sidestilles med indbetalinger til en al-

dersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum i Danmark.

Det kan f.eks. være tilfældet, når en modtager af dansk førtidspension er

UDKAST

bosat i en anden medlemsstat og indbetaler til en ordning i dette land. Ind-

betalinger til den udenlandske ordning vil således skulle behandles som en

indbetaling til aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangs-

sum, ved beregning af sociale sikringsydelser omfattet af forordningen,

f.eks. folke-, senior- og førtidspension.

Det vil afhænge af en konkret vurdering af den udenlandske ordnings op-

bygning og formål samt skattemæssige behandling, om ordningen skal

sidestilles med de danske pensionsordninger.

Fradrag ved beregning af ydelser for indbetalinger til udenlandske ordnin-

ger, som kan sidestilles med aldersforsikring, aldersopsparing eller supple-

rende engangssum, sker efter de samme regler, som var indbetalingen sket

til en aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. februar 2024 til den 19.

marts 2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner m.v.:

ADHD-Foreningen, Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige

(ASE), Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Til-

lægspension (ATP), Arbejdsskadeforeningen (AVS), Autismeforeningen,

BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Bedre Psykiatri, Beskæftigel-

sesrådet, Boligselskabernes Landsforening, Borger- og retssikkerhedsche-

fen i Skatteforvaltningen, Business Danmark, Børnenes Bureau, Børne- og

Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) – Lederforening, Børne-

og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vil-

kår, CEPOS, Cevea, Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO), Dan-

marks Almene boliger, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Frie Fag-

forening, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Lærerforening, Danmarks

Private Skoler – grundskoler & gymnasier, Danmarks Vejlederforening,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Erhverv,

Dansk Flygtningehjælp, Dansk Friskoleforening, Dansk Handicap For-

bund, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk

Magisterforening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Teknisk Lærer-

forbund, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske A-

kasser, Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk, Danske Døves Landsfor-

bund, Danske Erhvervsakademiers Studenterorganisation, Danske Er-

hvervsskoler, Danske Familieadvokater, Danske Forlag, Danske Gymna-

sieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Danske Pati-

enter, Danske Produktionsskolers Lærerforening, Danske Regioner, Dan-

ske Rederier, Danske Seniorer, Danske Skoleelever, Danske Studerendes

Fællesråd, Danske Underviserorganisationers Samråd, Danske Universite-

ter, Datatilsynet, De Anbragtes Vilkår, DEA, Deloitte, Den Uvildige Kon-

sulentordning på Handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd,

Det Kriminalpræventive Råd, Det Sociale Nævn, Deutscher Schul- und

UDKAST

Sprachverein für Nordschleswig, Digitaliseringsstyrelsen, Djøf, Ejendoms-

foreningen Danmark, Efterskoleforeningen, EjendomDanmark, Erhvervs-

skolernes Elevorganisation, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regule-

ring, Fag og Arbejde, Faglige Seniorer, Familieretshuset, FH – Fagbevæ-

gelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgi-

verforening, Finanstilsynet, Foreningen af 10. klasseskoler i Danmark,

Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Døgn og Dagtilbud

for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af katolske skoler i Dan-

mark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Socialchefer i Dan-

mark, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark (FSD), Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af

Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Forenin-

gen Danske Revisorer, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privat-

skoler, Foreningen til gavn for børn og unge (fobu), Foreningsfællesskabet

Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Forstander-

kredsen for Produktionsskoler, Forældrenes Landsorganisation (FOLA),

Forældreorganisationen Skole og Samfund, Frie Funktionærer, Frie Sko-

lers Lærerforening, Frivilligrådet, Friskolerne, FSR - danske revisorer,

Fællesrådet for Foreninger for Uddannelses- og Erhvervsvejledningen,

Gentofte Børnevenner, HK/Kommunal

Huslejenævns- og Beboerklagenævnsforeningen, HvorErDerEnVoksen,

Ingeniørforeningen IDA, Institut for Menneskerettigheder, ISOBRO, IT-

Universitetet, Justitia, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunale Vel-

færdschefer, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening

(KRIFA), Kristelig Fagbevægelse, Kræftens Bekæmpelse, KL, Landdi-

strikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område,

Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Landsfor-

eningen af Opholdssteder, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere,

Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsforeningen Livsværk, Lands-

organisationen Danske Daginstitutioner (LDD, Landssammenslutningen af

Handelsskoleelever, Landssammenslutningen af Foreninger for Selvstæn-

dige Børnepassere, Landssamråd for PPR-chefer, Landsskatteretten, Le-

dernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lille-

skolerne, Lægeforeningen, Lærerstuderendes Landskreds, Mellemfolkeligt

Samvirke, Nationalbanken, OpenDenmark, Ordblindeforeningen, Oxfam

IBIS, Plejefamiliernes Landsforening, Produktionsskoleforeningen, Psyki-

atrifonden, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Red Barnet, Rek-

torkollegiet, Retssikkerhedssekretariatet, Rigsrevisionen, Rådet for Børns

Læring, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Psykisk Sårbare på Ar-

bejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, SEGES Innovation P/S,

SIND, SMVdanmark, Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark,

Selveje Danmark, Selvejende og private institutioners forening (Spifo),

Sjældne Diagnoser, Skatteankeforvaltningen, Skolelederforeningen, Soci-

alpædagogernes Landsforbund, SRF Skattefaglig Forening, Statsforvalt-

ningsdirektørerne, Studenterrådgivningen, Sundhedskartellet, Sygepleje-

studerendes Landssammenslutning, Udbetaling Danmark, Udviklingshæm-

medes Landsforbund (ULF), Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ung-

domsboligrådet, Ældreboligrådet, Ældremobiliseringen og Ældre Sagen.

10. Sammenfattende skema

UDKAST

Positive konsekvenser/mindre- Negative konsekvenser/mer-

udgifter (hvis ja, angiv om- udgifter (hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

fang/Hvis nej, anfør »In-

gen«)

Økonomiske konsekvenser for Lovforslaget skønnes at med- Lovforslaget skønnes samlet

stat, kommuner og regioner

føre samlede statslige og kom- set at medføre offentlige mer-

munale ydelsesmæssige min- udgifter på 607,3 mio. kr., når

dreudgifter på -27,0 mio. kr. år- lovforslaget fuldt indfaset.

ligt i 2025 og frem.

Lovforslaget understøtter der-

udover et fremrykket skatteind-

provenu.

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Ingen.

Lovforslaget skønnes at med-

føre samlede statslige og

kommunale

implemente-

ringsmæssige merudgifter på

39,4 mio. kr. i 2024.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for er- Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for Forslaget om at ophæve udsøg- Ingen

erhvervslivet

ningsordningen i § 12 j i lov om

Udbetaling Danmark vil med-

føre, at pensionsinstitutter ikke

længere er forpligtet til at være

tilmeldt udsøgningsordningen

til brug for deres administration.

Administrative konsekvenser for Forslaget om at ændre indhol- For borgere, som modtager

borgerne

det af begrebet indtægt ved per- danske ydelser omfattet af

sonligt arbejde vil medføre ad- forordning 883/04 om koor-

ministrative lettelser for bor- dinering af sociale sikrings-

gerne, idet indtægt ved person- ordninger, og som indbetaler

ligt arbejde bliver mere admini- til en pensionsopsparing i et

strerbar. Borgeren vil herefter andet EU-land, som kan side-

ikke skulle anvende selvbetje- stilles med en aldersforsik-

ningsløsningen for at oplyse

ring, aldersopsparing eller

Udbetaling Danmark om, hvor- supplerende engangssum, vil

vidt en indtægt er indtægt ved forslaget medføre en mindre

administrativ byrde ved, at

borgerne selv skal indberette

UDKAST

personligt arbejde eller ej, hvil- oplysninger om disse indbe-

ket var forudsat med kalender- talinger til den udbetalende

årsmodellen indførelse.

myndighed.

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget tager højde for, at der efter EU-retten kan være

tilsvarende indbetalinger til udenlandske pensionsordninger,

som må sidestilles med aldersforsikringer, aldersopsparinger

eller supplerende engangssum, og som må give ret til samme

fradrag, som var der sket indbetaling til aldersforsikring, al-

dersopsparing eller supplerende engangssum.

Nej

Er i strid med de principper for

implementering af erhvervsrettet

EU-regulering/ Går videre end

minimumskrav i EU-regulering

(sæt X)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 29, stk. 1, i lov om social pension, at indtægtsgrundlaget

for pensionstillæg, varmetillæg efter § 14, stk. 2, helbredstillæg efter § 14 a

og mediecheck efter § 14 e opgøres på grundlag af pensionistens og en even-

tuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt.

Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 1, at indtægtsgrundlaget opgøres på baggrund

af den personlige indkomst, med tillæg af positiv kapitalindkomst, der an-

vendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før

de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskat-

tes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til

5.000 kr.

Det foreslås i

§ 29, stk. 1, nr. 1,

at der efter ”Personlig indkomst” skal ind-

sættes:

»som

består af indtægt ved personligt arbejde og anden personlig

indkomst,«.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres det lovteknisk, at den personlige

indkomst efter § 29, stk. 1, nr. 1, består af indtægt ved personligt arbejde og

anden personlig indkomst. Ændringen har udelukkende til formål at øge for-

ståelsen i bestemmelsen og medfører ikke i sig selv materielle ændringer.

Til nr. 2

Efter § 29, stk. 5, 1. pkt. i lov om social pension skal indtægterne fra en

ægtefælle eller samlever, som ikke selv er pensionist, nedsættes med et fra-

dragsbeløb, når de indgår i indtægtsgrundlaget ved beregning af en pensio-

nists pensionstillæg.

Fradragsbeløbet udgør som udgangspunkt 54 pct. af ægtefællens eller sam-

leverens indtægter. Efter § 29, stk. 5. 2. pkt. skal fradragsbeløbet dog som

minimum svare til ægtefællens eller samleverens indtægter, der hidrører fra

delpension, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp, kon-

tantydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledig-

hedsydelse, eller fleksydelse, på op til 10.000 kr.

UDKAST

Det foreslås, at

§ 29, stk. 5, 2. pkt.,

ophæves.

Med den foreslåede ændring vil fradraget på 54 pct., jf. § 29, stk. 5. 1. pkt.

ligeledes gælde for pensionistens ægtefælles eller samlevers indkomst under

10.000 kr.

Til nr. 3

Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 10, i lov om social pension, at ved opgørelsen

af indtægtsgrundlaget til beregning af pension, bortses fra en eventuel æg-

tefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde.

Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 11, at ved opgørelse af indtægtsgrundlaget

bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde ved beregning af

pensionstillægget.

Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 12, at ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget

bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde, som kan henføres

til en periode, hvor udbetalingen af folkepension opsættes i løbet af året efter

en periode med pensionsudbetaling.

Det fremgår af § 29, stk. 9, 2. pkt., at beskæftigelsesministeren kan fastsætte

nærmere regler om opgørelse af indtægt ved personligt arbejde, jf. stk. 1, nr.

10-12.

Indtægt ved personligt arbejde omfatter både lønindkomst, indkomst, der

midlertidigt træder i stedet for en lønindkomst, samt indkomst, som kan

sidestilles med lønindkomst. Indtægt fra egen virksomhed, i hvis drift den

pågældende tager aktivt del, er ligeledes omfattet, hvis disse indtægter ind-

går i den personlige indkomst efter § 3, stk. 1, i personskatteloven. Indtægt

ved personligt arbejde er yderligere defineret i §§ 34 og 35 i bekendtgørelse

nr. 379 af 11. april 2023 om social pension, samt den dertil knyttede praksis.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1.1. i de

almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at

§ 29, stk. 9, 2. pkt.,

affattes således, at beskæftigelsesmini-

steren kan fastsætte regler om, hvilke indtægter, der indgår i indtægt ved

personligt arbejde.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om,

at indtægter, der indgår i begrebet indtægt ved personligt arbejde skal være

UDKAST

AM-bidragspligtig indkomst. Derudover forventes det fastsat, at DIS-ind-

komster og udenlandske indkomster, som ville have været AM-bidragsplig-

tige her i landet, ligeledes vil være en del af indtægt ved personligt arbejde.

AM-bidragspligtig indkomst er et skatteretligt begreb, som er fastsat i ar-

bejdsmarkedsbidragsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 121 af 7. februar 2020,

som indkomster for lønmodtagere m.v. i forbindelse med ansættelsesforhold

m.v. samt indkomster i forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed.

Ændringen vil betyde, at indtægter, der er AM-bidragspligtige ikke vil indgå

i indtægtsgrundlaget til beregning af folkepension, hvilket også vil skulle

gælde DIS-indkomster og udenlandske indkomster, der kan sidestilles med

AM-bidragspligtig indkomst.

Ændringen vil betyde, at en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægter,

der er AM-bidragspligtige ikke længere vil indgå i indtægtsgrundlaget til

beregning af folkepension, hvilket også vil skulle gælde for DIS-indkomster

og udenlandske indkomster, der kan sidestilles med AM-bidragspligtig ind-

komst. Den foreslåede ændring vil dermed betyde, at indtægter, der ikke er

indtægt ved personligt arbejde efter den foreslåede definition, bliver anden

personlig indkomst, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og vil indgå i indtægtsgrund-

laget til beregning af folkepension. Indkomst, der midlertidigt træder i stedet

for en lønindkomst, samt indkomst, som kan sidestilles med lønindkomst,

der ikke er AM-bidragspligtige vil indgå i indtægtsgrundlaget.

Til nr. 4

Det fremgår af § 32 a, stk. 1, i lov om social pension, at indtægtsgrundlaget

for førtidspension (ny ordning) og seniorpension opgøres på grundlag af

pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt.

Det fremgår, af § 32 a, stk. 1, nr. 1, at indtægtsgrundlaget opgøres på bag-

grund af den personlige indkomst, med tillæg af positiv kapitalindkomst, der

anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før

de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskat-

tes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til

5.000 kr.

Det foreslås i

§ 32 a, stk. 1, nr. 1,

at der efter ”Personlig indkomst” skal

indsættes:

»som

består af indtægt ved personligt arbejde og anden personlig

indkomst,«.

UDKAST

Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at den personlige indkomst

efter § 32 a, stk. 1, nr. 1, består af indtægt ved personligt arbejde og anden

personlig indkomst. Ændringen har udelukkende til formål at øge forståel-

sen i bestemmelsen og medfører ikke i sig selv materielle ændringer.

Til nr. 5

Det fremgår af § 32 a, stk. 1, nr. 6, i lov om social pension, at ved opgørelsen

af indtægtsgrundlaget bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers ind-

tægt ved personligt arbejde.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 3.

Det foreslås, at der i

§ 32 a, stk. 8,

indsættes

2. pkt.,

hvorefter beskæftigel-

sesministeren kan fastsætte regler om, hvilke indtægter, der indgår i indtægt

ved personligt arbejde.