Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 102
Offentligt
2827085_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 23/13201
2023-8367
Lovforslag om fradragsret for indbetalinger til aldersforsikring,
aldersopsparinger og supplerende engangssum i indtægts-
grundlaget ved beregning af visse sociale ydelser og om fast-
sættelse af begrebet indtægt ved personligt arbejde ved be-
regning af social pension
20. februar 2024
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Jeg vedlægger til jeres orientering et udkast til ændring af lov om social pension og
forskellige andre love (fradragsret for indbetalinger til aldersforsikring, aldersop-
sparinger og supplerende engangssum i indtægtsgrundlaget ved beregning af visse
sociale ydelser og ændring af bemyndigelsesbestemmelsen om fastsættelse af be-
grebet indtægt ved personligt arbejde ved beregning af social pension).
Lovforslaget har for det første til formål at udbrede anvendelsen af aldersforsikrin-
ger, aldersopsparinger og supplerende engangssum ved at friholde indbetalinger til
disse pensionsordninger fra beregning af indtægtsafhængige ydelser.
Lovforslaget udmønter således en del af den politiske aftale om
Etablering af en
grøn fond
(S, V, SF, R, EL og K) indgået d. 24. juni 2022. Jeg har informeret parti-
erne bag aftalen særskilt.
Derudover har lovforslaget til formål at bemyndige beskæftigelsesministeren til at
fastsætte regler om indholdet i begrebet
”indtægt ved personligt arbejde”,
herunder
hvilke elementer, der ikke længere skal indgå i indtægtsgrundlaget for beregning af
folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, eller ved opgørelsen af en folke-,
senior- eller førtidspensionists ægtefælles eller samlevers indtægtsgrundlag. For-
målet er at forenkle beregningsreglerne for folke-, senior- og førtidspension, så de
bedre kan administreres.
Baggrunden for ændringen er implementeringen af
Aftale om en ny reformpakke
for dansk økonomi
Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked
(S, SF, R, DF
og KD) fra januar 2022, der har medført lempeligere regler for indtægtsregulering
af social pension, hvis pensionisten eller dennes eventuelle ægtefælle/samlever
havde arbejdsindtægt. I forbindelse med implementeringen af den politiske aftale
blev arbejdsindtægt defineret som det allerede eksisterende
begreb ”indtægt ved
personligt arbejde” i pensionslovene.
Som jeg orienterede udvalget om den 9. oktober 2023,
har begrebet ”indtægt ved
personligt arbejde” dog vist sig, at være udfordrende at understøtte digitalt til brug
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Lovudkast til ændring af lov om social pension og forskellige andre love (fradragsret for indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparinger og supplerende engangssum i indtægtsgrundlaget ved beregning af visse sociale ydelser og ændring af bemyndigelsesbestemmelsen om fastsættelse af begrebet indtægt ved personligt arbejde ved beregning af social pension), fra beskæftigelsesministeren
for den automatiserede pensionsberegning i Udbetaling Danmark. Det har medført
at de endelige systemtilpasninger er udskudt et år og det er årsagen til, at begrebet
nu foreslås ændret til det skatteretlige begreb ”arbejdsmarkedsbidragspligtig ind-
komst”.
Ændringen er i overensstemmelse med formålet med den politiske aftale om at
lempe indtægtsregulering på baggrund af arbejdsindtægt for at øge incitamentet for
folkepensionister samt pensionisters ægtefæller og samlevere til at arbejde. Dette
understøttes i høj grad ved at definere arbejdsindkomst som arbejdsmarkedsbi-
dragspligtig indkomst. Dernæst forenkles og fokuseres arbejdsindtægtsbegrebet i
pensionslovgivningen til i højere grad at lægge sig op ad begrebet, som det define-
res efter skattereglerne.
Langt størstedelen af pensionisterne vil ikke opleve nogen ændring i deres pensi-
onsydelse, idet ”indtægt ved personligt arbejde” først og fremmest omfatter lønind-
komst, som netop er AM-bidragspligtig. Der er imidlertid en mindre gruppe modta-
gere af social pension, hvis ægtefælle eller samlever modtager en offentlig ydelse,
der midlertidigt har oplevet en lempeligere modregning. Disse indkomsttyper er
ikke AM-bidragspligtige og vil således igen medføre indtægtsregulering af pensio-
nen.
Lovforslaget sendes i ekstern høring i perioden fra den 20. februar. til den 19.
marts 2024.
Jeg forventer at fremsætte lovforslaget for Folketinget i april 2024.
Høringslisten for den eksterne høring er vedlagt.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2