BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 101: Kopi til orientering af brev fra Danske A-kasser til beskæftigelsesministeren om at droppe sprogkravet

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 101
Offentligt

DROP

SPRO G KRAVE T

DRO P S P RO GK RAV E T

FOR DIMITTEN DER

Siden 1. maj 2023 har dimittender skullet opfylde et

sprogkrav for at kunne modtage dagpenge. Danske

A-kasser mener, at sprogkravet bør afskaffes, fordi det

er både uretfærdigt, kontraproduktivt og bureaukratisk.

Sprogkravet er uretfærdigt,

fordi det rammer ledige

dimittender, som gerne vil bo i Danmark og bidrage til

det danske samfund. Kravet rammer også danske stats-

borgere og dimittender, der taler flydende dansk. Og det

rammer ikke kun retten til dagpenge ved ledighed, men

også retten til for eksempel barselsdagpenge.

Sprogkravet er kontraproduktivt

for samfundet,

fordi det går stik imod de politiske intentioner om at

fastholde udenlandske dimittender i

Danmark,

fordi

vi har brug for arbejdskraft. Sprogkravet rammer lige

præcis dem, som har taget en uddannelse i Danmark

og gerne vil blive i landet og arbejde.

Sprogkravet er også kontraproduktivt for samfundet,

fordi det svækker opbakningen til dagpengesystemet.

For enten melder de unge sig slet ikke ind i en a-kasse,

eller også melder de sig ud, når det viser sig, at de ikke

kan modtage dagpenge på grund af sprogkravet.

sprogkravet er bureaukratisk,

fordi a-kasserne

skal gennemgå alle dimittendsager for at finde de

relativt få, der ikke lever op til sprogkravet. Det strider

mod politikernes ønske om at forenkle lovgivningen på

dagpengeområdet.

Læs mere på disse sider om hvorfor vi mener, at

sprogkravet bør droppes! Eksemplerne er taget fra

virkeligheden.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 101: Kopi til orientering af brev fra Danske A-kasser til beskæftigelsesministeren om at droppe sprogkravet

K RI ST EN V IL B L IV E I

DANMAR K M E D S IN E

B Ø RN,

MEN HUN

DROPPEDE A-K ASSEN

Kristen er 30 år og amerikaner. Hun flyttede til Dan-

mark for syv år siden med sin danske mand og deres

lille søn. I Danmark fik parret også en datter. Parret er

skilt i dag og Kristen har børnene det meste af tiden.

Børnene går i dansk børnehave og skole og taler dansk

– og det gør Kristen også.

I juni 2023 blev Kristen færdig som multimedie-

designer efter 2,5 års studie på Aarhus Business

Academy. Umiddelbart ville Kristen helst læse videre

og tage en såkaldt ’top up degree’, der svarer til en

bachelor. Hun fik dog at vide, at det kunne være svært

at blive optaget på overbygningen, så hun indstillede

sig på, at hun skulle finde et arbejde i stedet.

Hun søgte om dimittenddagpenge i Krifas a-kasse.

Dagpenge som hun regnede med kun at have brug for i

ganske kort tid.

Men da Kristens studie var på engelsk, fik hun afslag

på dagpenge. Kristen meldte sig ud af a-kassen. Hun

havde ikke råd til at betale, og hun følte sig uretfærdigt

behandlet.

Kristen kom igennem nåleøjet og ind på overbygningen,

som hun nu er i gang med. Hun ønsker at blive i Danmark,

hvor hendes netværk og faderen til hendes børn også

er. Hun er ved at tage Prøve i Dansk 2, men har valgt

a-kassen fra.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 101: Kopi til orientering af brev fra Danske A-kasser til beskæftigelsesministeren om at droppe sprogkravet

S P ROG K RAV ET E R

U R E TFÆ RD I GT

F O R

MAN GE D I MIT T E N D ER

Danske A-kasser mener, at det nye sprogkrav er uret-

færdigt. Det er det særligt for de dimittender, der får

afslag på dagpenge, da de ikke opfylder den formelle

del af sprogkravet, fordi de ikke har gået i dansk folke-

skole eller har bestået Prøve i Dansk 2.

Det kan for eksempel være danskere, der er opvokset

i udlandet; udenlandske borgere, der har boet længe

i Danmark, er velintegrerede og taler dansk; borgere

der taler et beslægtet sprog, som svensk eller norsk;

borgere med dobbelt statsborgerskab (hvor det ene er

dansk), men som har boet i udlandet.

Det kan være dimittender, der taler flydende dansk,

og hvis eneste ’fejltrin’ er, at de har valgt at tage en

engelsksproget videregående uddannelse i Danmark.

Fælles for dem alle er, at de sprogligt sagtens kan

begå sig på det danske arbejdsmarked. De opfylder

bare ikke det formelle sprogkrav.

D E RFO R BØR SP RO G KRAVE T D RO PPES !

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 101: Kopi til orientering af brev fra Danske A-kasser til beskæftigelsesministeren om at droppe sprogkravet

MELIN A TA L E R F LY D E N D E

DANS K , A RB E J D ER

FU LDT ID,

M E N D RO PPEDE

A- K ASS E N

Melina er 27 år og har dobbelt statsborgerskab (dansk

og amerikansk). Hun er vokset op med danske forældre

i USA og Singapore, men har holdt alle sine sommer-

ferier hos familien i Danmark. Melina taler og skriver

flydende dansk og engelsk.

I 2019 flyttede Melina til Danmark, og hun havde en

bachelor i design med i bagagen fra USA. Hun startede

med at arbejde i to år, og i 2021 begyndte Melina på en

kandidatuddannelse – den engelsksprogede overbyg-

ning ’Graphic Communication Design’ på Det Kongelige

Akademi i København. Under studiet arbejdede hun

som designassistent ved en stor dansk virksomhed.

Da hun dimitterede i juni 2023, var det planen hurtigst

muligt at få et job i Danmark, men Melina fandt ud af, at

der er få jobopslag inden for hendes branche, og at de

fleste finder job via uopfordrede ansøgninger.

Hun søgte om dagpenge i Akademikernes A-kasse, så

hun kunne have lidt at leve for, mens hun søgte efter

sit første job. Men hun opfyldte ikke sprogkravet og fik

derfor afslag på dagpenge. Hun meldte sig ud af a-kas-

sen, da hun ikke havde råd til kontingentet. Melina

overvejede så at søge job i udlandet for hurtigt at blive

beskæftiget inden for sin branche.

Få måneder efter hun dimitterede, lykkedes det Melina

at få et job i Danmark inden for designbranchen. I dag

arbejder hun på fuld tid og bidrager til det danske sam-

fund, men hun er ikke medlem af en a-kasse.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 101: Kopi til orientering af brev fra Danske A-kasser til beskæftigelsesministeren om at droppe sprogkravet

S P ROG K RAV ET E R

KO NTRA-

PRO D U KTIV T

F O R SAM F U N D E T

Danske A-kasser mener, at sprogkravet er kontra-

produktivt for samfundet og direkte i strid med

politiske intentioner og aftaler om at ville fastholde

udenlandske dimittender i landet, fordi Danmark har

brug for arbejdskraft.

For eksempel blev politikerne i en aftale om ’styrket

international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår

og målrettet mangel på arbejdskraft’ fra januar 2022

enige om, at man ville give studerende mulighed for at

få et automatisk jobsøgningsophold på 12 måneder

”med henblik på at søge beskæftigelse her i landet

efter afslutning af uddannelsen”.

Og i en aftale om ’rammerne for reform af universi-

tetsuddannelserne i Danmark’ fra juni 2023 blev man

enige om at iværksætte en række fastholdelses-

initiativer, fordi det er

”afgørende, at vi er i stand til

at tiltrække kvalificeret international arbejdskraft.

Det skal være attraktivt for dygtige internationale

studerende at komme til Danmark og studere og

efterfølgende finde arbejde”.

SPROGKRAVET ER ET ’MINI-OPHOLDSKRAV’

Tilbage i 2020 afskaffede den daværende beskæf-

tigelsesminister Peter Hummelgaard (S) reglerne om

et opholdskrav for ret til dagpenge. Opholdskravet

handlede om, at man skulle have opholdt sig i Danmark

i en årrække for at kunne modtage dagpenge.

Kravet blev afskaffet med følgende begrundelse:

”Regeringen vil afskaffe opholdskravet, fordi det

svækker opbakningen til vores dagpengesystem

og mobiliteten på arbejdsmarkedet. Og regeringen

kommer ikke til at fremlægge et nyt opholdskrav på

dagpenge. Det mest intelligente er ganske enkelt at

afskaffe opholdskravet og have tiltro til de værns

regler, som der allerede er i dagpengesystemet”.

Sprogkravet har mange ligheder med opholdskravet.

Sprogkravet svækker, ligesom opholdskravet gjorde

det, også opbakningen til dagpengesystemet og

mobiliteten på arbejdsmarkedet! Med sprogkravet har

regeringen indført et ’mini-opholdskrav’ og dermed

fjernet flere dimittenders mulighed for – bare i en kort

periode indtil de får fodfæste på arbejdsmarkedet –

at modtage dagpenge. Med sprogkravet risikerer vi,

at de unge melder sig ud af a-kassen og måske endda

flytter fra Danmark, i stedet for at blive i Danmark og

finde arbejde.

Begge dele er stik imod politikernes intentioner.

DE RFOR BØ R S PRO G KRAVE T D RO PPES !

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 101: Kopi til orientering af brev fra Danske A-kasser til beskæftigelsesministeren om at droppe sprogkravet

A-KASS E OP L E V E R,

O PBAK N I N G E N

TIL

DAGPEN G E SYS TE M E T

SVÆ KK ES

Hos CA Karrierepartner og a-kasse oplever man helt

konkret, at opbakningen til dagpengesystemet svæk-

kes af det nye sprogkrav. Det forklarer Lis Nexøe, der

er chefjurist hos CA:

”Vi har flere medlemmer, der har meldt sig ud af

akassen, fordi de ikke kan få dagpenge på grund af

sprogkravet, selv om de taler udmærket dansk. For

eksempel en ung dansker, der er vokset op og har haft

sin skolegang i et andet EUland. Han taler flydende

dansk, har studeret tre år i Danmark og har arbejdet på

en dansk arbejdsplads. Men fordi han ikke har papir på

sine danskkundskaber, opfylder han ikke sprogkravet

og kan derfor ikke få dagpenge efter uddannelsen.

Det giver jo ingen mening,”

siger Lis Nexøe.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 101: Kopi til orientering af brev fra Danske A-kasser til beskæftigelsesministeren om at droppe sprogkravet

S P ROG K RAV ET E R

BU R EAU KRATI SK

Danske A-kasser mener, at sprogkravet er bureau-

kratisk. Med det nye krav for ret til dagpenge har

man tilføjet endnu en kompleksitet til systemet. En

kompleksitet, der både gør det mere uforståeligt for

medlemmerne og administrationen mere bureaukratisk

for a-kasserne. Det går stik imod det generelle politiske

ønske om at forenkle reglerne på dagpengeområdet.

I den brede politiske aftale om et tryggere dagpeng-

esystem var politikerne enige om, at reglerne på

dagpengeområdet var meget omfattende og svære at

forstå og administrere. Derfor skulle reglerne forenkles

og gennemskrives. Det er de ikke blevet. I stedet er

reglerne kun blevet mere komplekse og bureaukratiet

værre – blandt andet på grund af sprogkravet.

A-kasserne skal – for at finde forholdsvis få personer,

der ikke opfylder sprogkravet – undersøge, hvorvidt

alle ledige dimittender opfylder sprogkravet. Det

gælder også dem, der er født og opvokset i Danmark

og som kun har gået i dansk skole.

For a-kasserne fylder sprogkravet meget i vejlednin-

gen af medlemmerne og dermed er der en del admini-

stration knyttet til sprogkravet – også selv om det

ikke rammer mange, men kun forholdsvis få.

D E RFO R BØR SP RO G KRAVE T D RO PPES !

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 101: Kopi til orientering af brev fra Danske A-kasser til beskæftigelsesministeren om at droppe sprogkravet

REGLE R N E

O M SPRO G KRAVE T

Sprogkravet er udmøntet i § 54, stk. 2, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. Her står:

”Stk. 2. Det er en betingelse for ret til udbetaling af

dagpenge efter stk. 1 [dagpenge som dimittend], at

medlemmet har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1,

i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.,

eller en danskprøve på et tilsvarende eller

højere niveau”.

Da det kun er udlændinge, der må tage prøven, vil man

som dansker ikke kunne opfylde sprogkravet i loven.

Det har derfor været nødvendigt med yderligere regler

på bekendtgørelsesniveau, om at sprogkravet også

kan opfyldes ved gennemført 6. klassetrin i folkesko-

len (herunder dansk friskole eller privat grundskole).

Se § 30 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæf-

tigelseskravet for ret til dagpenge.

Eksamensbevis for videregående uddannelse kan for

eksempel også medregnes til at opfylde sprogkravet –

det gælder dog kun, hvis uddannelsen er gennemført på

dansk. Det betyder blandt andet, at engelsksprogede

uddannelser ikke kan medregnes til at opfylde sprog-

kravet, selv om uddannelsen er gennemført i Danmark.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 101: Kopi til orientering af brev fra Danske A-kasser til beskæftigelsesministeren om at droppe sprogkravet

S TAU N I N G S PL AD S 3 , 2. – 1607 KØB ENHAVN V • TL F. 3 5 86 66 0 0 • WWW. DANSK EAKASSER.DK