BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 11.-12. marts 2024, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 100
Offentligt

NOTAT

Samlenotat til EPSCO-rådsmøde den 9. okto-

ber 2023

20. januar 2024

J.nr. 2023

–

465

CAIJ

1. Det Europæiske Semester 2024 .............................................................................2

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 11.-12. marts 2024, fra beskæftigelsesministeren

1. Det Europæiske Semester 2024

- Politisk drøftelse og vedtagelse

Nyt notat

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resumé

EPSCO-Rådet skal under punktet om det europæiske semester 2024 vedtage Den

Fælles Beskæftigelsesrapport samt godkende Kommissionens Årlige Undersøgelse

for Bæredygtig Vækst med dertilhørende rådskonklusioner. Den Fælles Beskæfti-

gelsesrapport kortlægger udviklingen på beskæftigelses- og socialområdet i med-

lemslandene. Derudover skal EPSCO-ministrene vedtage hovedbudskaber udarbej-

det af Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for Social Beskyttelse om prioriteter for

den sociale dagsorden for den kommende Kommission med udgangspunkt i Den

europæiske søjle for sociale rettigheder.

De to rapporter, rådskonklusionerne og komitéernes udtalelse har ikke i sig selv

nogen lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Regeringen støtter udkastene til Den Fælles Beskæftigelsesrapport og Den Årlige

Undersøgelse for Bæredygtig Vækst samt rådskonklusionerne og udtalelsen fra de

to komitéer.

2. Baggrund

Den Fælles Beskæftigelsesrapport

(Joint Employment Report, JER),

der udarbejdes

årligt, er en uddybende analyse af udviklingen på beskæftigelses- og socialområdet

i medlemslandene. Rapporten er del af det europæiske semester, der bidrager til ko-

ordinationen af økonomisk, finansiel, beskæftigelses- og socialpolitik i EU.

Rapporten har igen i år fokus på principperne i den sociale søjle på baggrund af

Kommissionens meddelelse om ”en handlingsplan for Den Europæiske Søjle af

So-

ciale Rettigheder" fra marts 2021. Det afspejles bl.a. i, at medlemslandenes natio-

nale 2030-mål vedrørende

beskæftigelse, opkvalificering

social inklusion

–

som

skal bidrage til at nå de fælleseuropæiske 2030-mål

–

er blevet integreret i rappor-

ten.

Kommissionens Årlige Undersøgelse for Bæredygtig Vækst

Kommissionens Årlige Undersøgelse for Bæredygtig Vækst (Annual

Sustainable

Growth Survey, ASGS)

blev præsenteret den 22. november 2023, hvor den som en

del af ”Efterårspakken” indledte det europæiske semester

2024. Undersøgelsen in-

deholder Kommissionens vurdering af de overordnede økonomisk-politiske udfor-

dringer i EU.

Forud for EPSCO-rådsmødet er udkastet til begge rapporter rapporten og dertilhø-

rende rådskonklusioner blevet behandlet i Beskæftigelseskomitéen (EMCO) og So-

cialkomitéen (SPC), der rådgiver EPSCO-Rådet om udviklingen på de europæiske

arbejdsmarkeder.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 11.-12. marts 2024, fra beskæftigelsesministeren

Udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for Social Beskyttelse om Den

Sociale Søjle

Det belgiske formandskab og det afgående spanske formandskab sendte den 14. de-

cember en forespørgsel til formændene for Beskæftigelseskomitéen og Komitéen

for Social Beskyttelse om at udarbejde en udtalelse om prioriteter for den sociale

dagsorden for den kommende Kommission med udgangspunkt i Den europæiske

søjle for sociale rettigheder (”den sociale søjle”).

Udtalelserne er under udarbej-

delse i de to komitéer og ventes forelagt EPSCO med henblik på endossering.

3. Formål og indhold

På rådsmødet skal EPSCO-Rådet vedtage udkastet til Den Fælles Beskæftigelses-

rapport.

Blandt rapportens hovedbudskaber er:

•

Efter genopretningen fra COVID-19 har arbejdsmarkederne i langt de fleste

medlemslande udviklet sig i en positiv retning, og i mange medlemslande er be-

skæftigelsen nu højere end før pandemien.

•

Mangel på kvalificeret arbejdskraft kan skabe en flaskehalseffekt og have nega-

tiv indvirkning på den økonomiske vækst og derudover også være med til at

sænke tempoet i den grønne og digitale omstilling. Derfor bør medlemslandene

prioritere opkvalificering højt.

•

De sidste års høje inflation har haft negativ indvirkning på lønningerne i EU.

Der lægges derfor vægt på velafbalancerede lønfastsættelsesmekanismer, herun-

der via overenskomster.

•

COVID-19-pandemien har medført en markant vækst i platformsarbejde i

mange lande, hvilket dels medfører, at flere er kommet i arbejde, men også ud-

fordringer i forhold til at sikre ordentlige arbejdsvilkår. Det foreslåede direktiv

om platformsarbejde fremhæves som et skridt på vejen.

•

Brugen af algoritmer, kunstig intelligens, machine learning og algoritmeledelse

fremhæves som nybrud på arbejdsmarkedet, som i fremtiden kan kræve politisk

regulering. I den forbindelse fremhæves vigtigheden af samarbejdet med ar-

bejdsmarkedets parter.

Desuden har Kommissionen i år valgt at indføre et større landefokus i dette års

Fælles Beskæftigelsesrapport, som et pilotprojekt, ved at implementere dele af den

foreslåede ”EU-ramme for social konvergens” (Social

Convergence Framework,

SCF).

Det indebærer, at lande som på baggrund af de allerede eksisterende indika-

torer (Den Sociale resultattavle og trafiklys-metoden) vurderes som værende en ri-

siko for social konvergens, udpeges til yderligere kvalitative og kvantitative analy-

ser. Analyserne vil være udgangspunktet for de landespecifikke anbefalinger, men

vil ikke pålægge landene bindende forpligtigelser.

Udover Den Fælles Beskæftigelsesrapport skal der på rådsmødet vedtages rådskon-

klusioner om Den Fælles Beskæftigelsesrapport og Den Årlige Undersøgelse for

Bæredygtig Vækst. Med udgangspunkt i både rapporten og undersøgelsen peger

rådskonklusionerne på områder, som det er særligt vigtigt, at medlemsstaterne sæt-

ter fokus på. Følgende kan fremhæves fra rådskonklusionerne:

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 11.-12. marts 2024, fra beskæftigelsesministeren

•

Investeringer i effektiv aktiv arbejdsmarkedspolitik er nøglen til at sikre et til-

strækkeligt udbud af efterspurgte færdigheder på jobmarkedet, øge konkurren-

ceevnen, fremme jobskabelse og overgange mellem jobs samt understøtte den

digitale og grønne omstilling.

Medlemsstaterne opfordres til at bibeholde det politiske fokus på at nedbringe

andelen af borgere i risiko for fattigdom og social eksklusion, herunder ved at

fremtidssikre deres socialsikringssystemer.

Social dialog og kollektive forhandlinger er kernen i at sikre levedygtige lønnin-

ger, der understøtter kvalitetsjobs og sikrer stærk konkurrenceevne.

Implementering af principperne i Den Sociale Søjle bør være rettesnor for initi-

ativer, der har til formål at understøtte efterlevelse af de tre nationale 2030-mål.

Kommissionens fremtidige implementering af elementer fra SCF må ikke med-

føre øgede administrative byrder, men derimod bidrage til en strømlining af de

multilaterale monitoreringsprocesser i Det Europæiske Semester.

Udtalelsen fra Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for Social Beskyttelse er i

skrivende stund fortsat under udarbejdelse i de to komitéer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Vedtagelse af de to rapporter, rådskonklusionerne og komitéernes udtalelse har

ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Det europæiske semester kan generelt have positive samfundsøkonomiske, er-

hvervsøkonomiske og statsfinansielle effekter i det omfang, at en konsistent imple-

mentering af landespecifikke anbefalinger bidrager til at understøtte bæredygtig

vækst og beskæftigelse i EU.

8. Høring

Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold orienteres forud for

EPSCO-rådsmødet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred opbakning til vedtagelse af Den Fælles Beskæftigelsesrapport

samt Kommissionens Årlige Undersøgelse for Bæredygtig Vækst med dertilhø-

rende rådskonklusioner. En mindre gruppe af lande, heriblandt Danmark, har tidli-

gere stillet spørgsmål til merværdien i at indføre SCF i semesteret. Siden fremsæt-

telsen af dette års Fælles Beskæftigelsesrapport, som indeholder elementer af SCF

som et pilotprojekt, har rådets juridiske tjeneste bekræftet, at vedtagelse af dette års

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 11.-12. marts 2024, fra beskæftigelsesministeren

rapport ikke automatisk medfører politisk opbakning til SCF som instrument. Det

er derfor forventningen, at langt størstedelen af medlemslande vil kunne bakke op

om vedtagelsen af Den Fælles Beskæftigelsesrapport, Kommissionens Årlige Un-

dersøgelse for Bæredygtig Vækst og rådskonklusionerne. Vedtagelsen af Den Fæl-

les Beskæftigelsesrapport vedtages med kvalificeret flertal.

Det forventes desuden, at der vil være opbakning til vedtagelsen af udtalelsen fra

de to komitéer. Udtalelsen vedtages ved konsensus.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte vedtagelsen af Den Fælles Beskæftigelsesrapport og godken-

delsen af rådskonklusionerne om Den Fælles Beskæftigelsesrapport og Den Årlige

Undersøgelse for Bæredygtig Vækst.

Regeringen finder det positivt, at vigtige dagsordener såsom dialog med arbejds-

markedets parter, opkvalificering og håndteringen af inflationen er fremhævet i

Den Fælles Beskæftigelsesrapport og rådskonklusionerne. Det er vigtigt at fast-

holde fokus på at sikre et velfungerende, bæredygtigt og inklusivt arbejdsmarked.

Fra dansk side støtter man generelt et effektivt europæisk semester, der understøtter

genopretningsarbejdet og bidrager til at sikre sunde europæiske økonomier. Det in-

kluderer høj beskæftigelse, bæredygtig vækst og økonomiske strukturer, der er sta-

bile og robuste over for lavkonjunkturer og kriser, som især har store konsekvenser

for de svagest stillede grupper i samfundet.

Regeringen støtter desuden den sociale søjles grundlæggende formål om at skabe

fremgang på beskæftigelses-

og socialområdet på tværs af EU’s medlemslande.

Søjlens principper bidrager til at sætte fokus på en række områder, der er afgørende

for at sikre social sammenhængskraft, såsom ordentlige arbejdsvilkår, velfunge-

rende social beskyttelse og lige muligheder.

For regeringen er det centralt, at det fortsat er EU’s medlemslande, der har det pri-

mære ansvar for at træffe beslutninger på beskæftigelses- og socialområdet. Det

sikrer, at beslutninger træffes tæt på borgerne, og at der kan tages hensyn til lande-

nes forskellige nationale arbejdsmarkeds- og velfærdsmodeller. Regeringen lægger

derfor vægt på, at arbejdet med den sociale søjle

–

i tillæg til respekten for kompe-

tencefordelingen mellem EU og medlemslandene og nærhedsprincippet

–

fuldt ud

respekterer hensynet til landenes forskellige nationale arbejdsmarkeds- og vel-

færdsmodeller og arbejdsmarkedets parters rolle og autonomi.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.