Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 1
Offentligt
2758384_0001.png
Beskæftigelsesudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
4. oktober 2023
Beskæftigelsesministerens lovprogram for 2023-24
Hermed et uddrag af statsministerens åbningsredegørelse pr. 3. oktober
2023 for afvikling af regeringens lovprogram for 2023-24. Uddraget omfatter
de lovforslag, som vedrører Beskæftigelsesudvalgets ressortområde.
Med venlig hilsen
Signe Draabe Bruunsgaard,
udvalgsassistent
Side 1 | 5
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 1: Beskæftigelsesministerens lovprogram for 2023-24
2758384_0002.png
Beskæftigelsesministeren
Ændring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love (Et
forbedret arbejdsskadesystem og lettere adgang til erstatning i forbin-
delse med vold på arbejdspladsen) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at styrke og forbedre arbejdsskadesystemet, så det tager bedre
hånd om den tilskadekomne efter en skade og bidrage til, at flere kommer tilbage i job
efter en arbejdsskade. Lovforslaget indeholder også konsekvensændringer i arbejdsska-
desikringsloven og en række andre love på beskæftigelsesområdet, samt konsekvensæn-
dring i erstatningsansvarsloven og i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser.
Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om et forbedret arbejdsskadesystem mellem
den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye
Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet fra september 2022.
Ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige
andre love (Fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag, udvidet bemyndi-
gelse til at fastsætte regler om modregningsadgang, nationale særreg-
ler for behandling af personoplysninger m.v.) (Okt II)
Formålet med lovforslaget er at forenkle administrationen i ATP. Lovforslaget rummer
en forenkling af opkrævning af ATP-bidrag ved sammenlægning af arbejdsgivernes
indbetaling af ATP-bidrag med øvrige arbejdsgiverbidrag i en samlet opkrævningsmodel
samt en udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om modregningsadgang. Lovforsla-
get rummer yderligere nationale særregler om behandling af ikke-følsomme personop-
lysninger samt mulighed for, at Udbetaling Danmark kan pålægge et gebyr ved afsendel-
se af erindringsskrivelser.
Ændring af lov om ferie og lov om forvaltning og administration af til-
godehavende feriemidler (Indførelse af bagatelgrænser m.v.) (Nov I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at indføre to bagateludbetalingsregler for udbetaling af
optjente uhævede feriepenge med henblik på at nedbringe det samlede beløb af uhævede
feriepenge. Endvidere foreslås det, at arbejdsgivere fremover ikke skal tilkendegive, at de
vil beholde de tilgodehavende feriemidler i virksomheden én gang årligt. Årsagen hertil
er, at flere arbejdsgivere ikke får tilkendegivet, at de vil beholde de tilgodehavende fe-
riemidler, og derfor overdrages en større gruppe arbejdsgivere utilsigtet til Skattestyrel-
sen og Lønmodtagernes Garantifond, hvor kravene er til straksforfald.
Ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet (Im-
plementering af EU-Domstolens praksis om registrering af arbejdstid
samt andre afgørelser) (Nov I)
Side 2 | 5
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 1: Beskæftigelsesministerens lovprogram for 2023-24
2758384_0003.png
EU-Domstolen har truffet afgørelser om arbejdstid, der indebærer, at dansk lovgivning
herom skal ændres. Der er redegjort nærmere herfor i en afrapportering fra en arbejds-
gruppe under Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg og på baggrund heraf
og en partsaftale, indgået den 30. juni 2023 mellem DA, FH og Akademikerne, er der
udarbejdet et lovforslag, hvis hovedelementer er dels registrering af arbejdstid og dels
indførelse af en adgang til at fravige regler om maksimal ugentlig arbejdstid på udvalgte
områder.
Ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om arbejdsskadesikring (Ud-
møntning af dele af aftalen om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og
indsats mod social dumping, aftalen om initiativer på asbestområdet,
anbefalinger fra det midlertidige AMO-udvalg m.v.) (Nov I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at forenkle Arbejdstilsynets reaktionstyper og virkemid-
ler således, at der indføres én entydig reaktion, når virksomhederne skal handle straks.
Denne del af lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en fremtidssikret arbejdsmiljø-
indsats og indsats mod social dumping mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre
og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet
og Nye Borgerlige fra marts 2023. Lovforslaget har endvidere til formål at forpligte
arbejdsgiver til at sende asbestprotokoller til de berørte ansatte. Denne del af lovforsla-
get er en opfølgning på aftalen om initiativer på asbestområdet mellem den daværende
regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enheds-
listen, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance,
Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne fra maj 2022. Lovforslaget imple-
menterer desuden dele af anbefalingerne fra det midlertidige AMO-udvalg. Endvidere er
det formålet at skabe hjemmel til at kunne foretage ændringer vedrørende adgang til
indkomstregistret, aftaleforløb og præciseringer i forhold til uddannelsessteders pligter
og ansvar m.v.
Ændring af lov om social pension og flere andre love (Mulighed for di-
spensation til eksport af pensionstillæg, forenklet beregning af fleksløn-
tilskud herunder i forhold til tabt arbejdsfortjeneste m.v., aftalefrihed i
fleksjobordningen og ændring af mellem-kommunal refusion for før-
tidspension og seniorpension) (Nov II)
Formålet med lovforslaget er at justere fire områder på førtidspension- og fleksjobom-
rådet, bl.a. ved at indføre en dispensationsmulighed, så ikke-erhvervsaktive personer
med handicap kan ansøge om at medtage førtidspensionens eller folkepensionens pensi-
onstillæg ved bopæl inden for EU/EØS. Derudover lægges der op til at justere reglerne
vedrørende henholdsvis beregning af fleksløntilskud herunder i forhold til tabt arbejds-
fortjeneste og mellemkommunal refusion for førtidspension og seniorpension samt
præcisere regler for at understøtte aftalefrihed i fleksjobansættelser på ikke-
overenskomstområder.
Ændring af lov om barsel (26 ugers ekstra orlov til tvillingeforældre
m.v.) (Jan II)
Side 3 | 5
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 1: Beskæftigelsesministerens lovprogram for 2023-24
2758384_0004.png
Lovforslaget har til formål at indføre 26 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge til
tvillingeforældre. Hver forælder får 13 ugers ekstra orlov, som ikke kan overføres. Orlo-
ven skal afholdes inden barnet fylder 1 år. Der indføres særlige regler for soloforældre
og sociale forældre. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om finansloven for 2023
mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti,
Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fra april 2023.
Ændring af lov om aktiv socialpolitik (Lempelse af regler for udlands-
ophold i EU/EØS-lande for kontanthjælpsmodtagere) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at sikre, at Danmark overholder EU-retlige forpligtelser og
ikke begrænser helt korte udlandsophold i andre EU/EØS-lande for modtagere af kon-
tanthjælpsydelser.
Ændring af lov om aktiv socialpolitik m.v. (Udmøntning af kommende
aftale om nyt kontanthjælpssystem og 37 timers arbejdspligt) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre ændringer i kontanthjælpssystemet og en ny
37 timers arbejdspligt for borgere i kontanthjælpssystemet med et integrationsbehov.
Lovforslaget er en opfølgning på en kommende politisk aftale, der forventes indgået i
2023 samt regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022.
Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpo-
litik, lov om social pension og andre love (Neutralisering af virkning på
indkomstoverførsler ved afskaffelse af en helligdag) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at neutralisere virkningen på reguleringen af overførselsind-
komster, som følge af afskaffelsen af store bededag. Lovforslaget indebærer en étårig
korrektion af reguleringen af indkomstoverførslerne ved, at der foretages et étårigt pro-
centmæssigt fradrag i den årlige regulering af indkomstoverførslerne svarende til løn-
stigningen for de beskæftigede på 0,45 pct.
Ændring af lov social pension og forskellige andre love (Friholdelse af
indbetaling til aldersopsparing for indtægtsgrundlaget ved beregning af
visse sociale ydelser) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at skabe hjemmel til, at indbetalinger til aldersopsparing ikke
skal indgå i indtægtsgrundlaget ved beregning af visse ydelser, hvis ydelsesmodtageren,
deres ægtefæller/samlever eller andre i husstanden indbetaler til en aldersopsparing.
Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om etablering af en grøn fond mellem den
daværende regering (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistiske Folkeparti, Ven-
stre og Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten fra juni 2022.
Lovgivning om udmøntning af dele af aftalen om en fremtidssikret ar-
bejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping m.v. og om autorisa-
tion af virksomheder, der udfører asbestarbejde (Feb II)
Side 4 | 5
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 1: Beskæftigelsesministerens lovprogram for 2023-24
2758384_0005.png
Lovforslaget har bl.a. til formål at tilvejebringe hjemmelsgrundlaget for en
autorisationsordning for virksomheder, som udfører asbestarbejde og for
en udvidelse af den kommende visningsordning på arbejdsmiljøområdet,
således at visningsordningen også kan indeholde data om tilsyn og afgø-
relser vedrørende udenlandske virksomheder. Disse dele af lovforslaget er
en opfølgning på aftalen om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og ind-
sats mod social dumping mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre
og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre,
Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige fra marts 2023. Lov-
forslaget vil endvidere præcisere Arbejdstilsynets hjemmel til udstilling af
data om arbejdsulykker.
Side 5 | 5