Ældreudvalget 2023-24
ÆLU Alm.del
Offentligt
2886377_0001.png
Folketingets Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 4280
Doknr.
878161
Dato
25-06-2024
Folketingets Ældreudvalg har d. 4. juni 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 94
(alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Mette Abildgaard (KF).
Spørgsmål nr. 94:
”Vil
ministeren redegøre for, under hvilke betingelser en kommune ved bereg-
ningen af afregningspriser for private hjemmehjælpsvirksomheder under god-
kendelsesmodellen, jf. servicelovens §§ 91 og 92, og for private eller selvejende
friplejehjem, jf. bkg. nr. 1170 af 30. september 2015, skal medregne kommunens
omkostninger forbundet med elever?”
Svar:
Det fremgår af vejledning om hjælp og støtte efter lov om social service, at hvis
kommunalbestyrelsen tilvejebringer borgerens frie valg efter godkendelsesord-
ningen, skal afregningsprisen fastsættes på baggrund af de gennemsnitlige,
langsigtede omkostninger, som den kommunale leverandør har ved at produ-
cere og levere tilsvarende ydelse.
De gennemsnitlige, langsigtede omkostninger inkluderer normalt både de direkte
omkostninger, det vil sige de omkostninger, der direkte kan henføres til det på-
gældende tilbud, som for eksempel råvarer, løn, køb af materialer og tjeneste-
ydelser mv., og de indirekte omkostninger, som for eksempel andel af fællesom-
kostninger til lokaler, administration m.v. samt afskrivning og forrentning af kapi-
talapparatet. De gennemsnitlige langsigtede omkostninger er udtryk for, at ud-
gifterne udjævnes over år.
For at sikre lige konkurrencevilkår, skal den kommunale og den private leveran-
dør, der leverer samme ydelser af samme kvalitet, afregnes til samme pris. I
medfør af statsstøttereglerne må kommunerne som udgangspunkt ikke yde of-
fentlig støtte til kommunale leverandører via eksempelvis en højere afregnings-
pris end den, der ydes til private leverandører.
Kommunalbestyrelsen skal derfor løbende sikre sig, at der er fuld omkostnings-
dækning for de ydelser, som den kommunale leverandørvirksomhed producerer
og leverer. Det står derudover kommunalbestyrelsen frit for at tilrettelægge sin
afregningsmodel.
For friplejehjem fastsættes taksterne som udgangspunkt i en aftale mellem kom-
munalbestyrelsen i den kommune, der har visiteret borgeren til en plejebolig og
friplejeboligleverandøren med udgangspunkt i vejledende takster fast af fripleje-
boligleverandøren. Indgås der ikke en aftale mellem kommunalbestyrelsen og
1
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om, under hvilke betingelser en kommune ved beregningen af afregningspriser for private hjemmehjælpsvirksomheder under godkendelsesmodellen, skal medregne kommunens omkostninger forbundet med elever
2886377_0002.png
friplejeboligleverandøren skal afregningspriserne for de ydelser, som friplejebo-
ligleverandøren skal levere i henhold til serviceloven fastsættes af kommunalbe-
styrelsen i den kommune, hvor friplejeboligerne ligger. Det fremgår af bekendt-
gørelse nr. 1170 af 30. september 2015, at beregningen skal tage udgangspunkt
i beliggenhedskommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved drift af
lignede tilbud.
I beregningen af de samlede gennemsnitlige langsigtede omkostninger indgår
følgende:
1) Alle de direkte omkostninger der er forbundet med opgavevaretagelsen,
f.eks. løn, køb af materialer og tjenesteydelser, reparations- og vedlige-
holdelsesudgifter, husleje m.v.
2) Alle de indirekte omkostninger der er forbundet med opgavevaretagel-
sen, f.eks. lokale- og kontorudgifter, indirekte lønomkostninger, IT-udgif-
ter, udgifter til ledelse, administration m.v., forsikringer, udviklingsom-
kostninger, beregnede tjenestemandspensioner, beregnede omkostnin-
ger til lovpligtige forsikringer, beregnede skadesomkostninger (selvfor-
sikring), forrentning af driftskapital, forrentning og afskrivning af anlægs-
kapital samt beregnede omkostninger for faciliteter i øvrigt, der er stillet
til rådighed ved opgavevaretagelsen.
Højesteret har den 7. november 2022 afsagt dom BS-28860/2021-HJR, som
bl.a. omhandler en kommunens beregning af afregningspriser til en privat leve-
randør af hjemmepleje. Af afgørelsen fremgår det bl.a. at:
”…kommunen
ved omkostningskalkulationen
[…]
skulle have medregnet udgif-
ter til nødkald og klippekort og lønudgifter til elever i de gennemsnitlige, langsig-
tede omkostninger, når timer til nødkald og klippekort og planlagte timer leveret
af elever var medtaget i timeopgørelsen.”
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
2