Folketingets Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 4280
Doknr.
878161
Dato
25-06-2024
Folketingets Ældreudvalg har d. 4. juni 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 93
(alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Mette Abildgaard (KF).
Spørgsmål nr. 93:
”Vil ministeren redegøre for, om det er lovligt for en kommune, der leverer hjem-
mehjælp, jf. servicelovens § 83, til en borger, der er hjemmehørende i en anden
kommune, men som midlertidigt opholder sig i kommunen, at opnå en økono-
misk gevinst gennem den mellemkommunale refusionstakst, hvis hjemmehjæl-
pen til borgeren er leveret af en privat leverandør, der modtager en afregnings-
pris, der er lavere end den mellemkommunale refusionstakst, som opkræves hos
den kommune, hvor borgeren er hjemmehørende?”
Svar:
Jeg lægger til grund ud fra oplysningerne i spørgsmålet, at der er tale om en
situation, som er omfattet af reglerne om borgerens frie valg af kommunale ser-
viceydelser på ældreområdet.
Det fremgår af lov om retssikkerhed og administration på det sociale områdes
(herefter retssikkerhedsloven) § 9 b, stk. 1, at en person, som opholder sig mid-
lertidigt uden for handlekommunen, har ret til personlig og praktisk hjælp efter §
83 i lov om social service (herefter serviceloven) i en kommune, hvor personen
midlertidigt opholder sig, når personen forud for det midlertidige ophold er blevet
bevilget personlig og praktisk hjælp af handlekommunen.
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 7, at borgerens handlekommune
refunderer udgifter til personlig og praktisk hjælp efter § 83 i serviceloven under
en persons midlertidige ophold i en anden kommune, når situationen er omfattet
af § 9 b, stk. 1. Dvs. at den kommune, som borgeren opholder sig midlertidigt i,
har ret til at få refunderet kommunens udgifter til personlig og praktisk hjælp efter
§ 83 i serviceloven fra borgerens almindelige handlekommune. Dette betegnes
mellemkommunal refusion.
Beregningen af kravet på mellemkommunal refusion er reguleret i § 9 c, stk. 10,
i retssikkerhedsloven. Det følger af retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 10, 1. pkt.,
at kravet på mellemkommunal refusion skal svare til kommunens faktiske udgif-
ter. Det vil således ikke være muligt for kommunen at opnå en økonomisk gevinst
i en situation som anført af spørgeren.
1