Ældreudvalget 2023-24
ÆLU Alm.del
Offentligt
2848620_0001.png
Folketingets Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 2363
Doknr.
841933
Dato
10-04-2024
Folketingets Ældreudvalg har d.15. marts 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
85 (alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 85:
Vil ministeren svare på, hvorvidt stolegymnastik, musik på et stereoanlæg og
andre hverdagsaktiviteter på et plejehjem kan gøres til genstand for tilkøbs-
ydelser på private plejehjem? Og vil ministeren samtidig forholde sig til, om det
er i overensstemmelse med lovgivningen, at aktiviteter på et plejehjem er for-
beholdt beboere, som kan betale for dem? Der henvises til artiklen ”Plejehjem
eller pengemaskine” i Ældre Sagens medlemsblad februar 2024.
Svar:
Private leverandører af hjemmehjælp og privatdrevne plejehjem, herunder fri-
plejehjem, kan efter gældende regler tilbyde ældre ekstra ydelser mod betaling,
der ligger ud over den hjælp, de er visiteret til af kommunen.
For at sikre kvaliteten af hjælpen i friplejeboliger er det alene certificerede fri-
plejeboligleverandører, der kan drive friplejehjem. Friplejeboligleverandøren
skal som minimum være certificeret til at levere personlig pleje og praktisk
hjælp efter servicelovens regler. For at en borger kan flytte ind på et fripleje-
hjem, skal friplejeboligleverandøren være certificeret til at levere alle de tilbud,
som der er truffet afgørelse om, at personen skal tilbydes. Det er Sundhedssty-
relsen, som forestår certificeringen.
Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at føre tilsyn med friplejeboliger og skal
som led i hvert tilsynsbesøg sikre, at den service, der generelt leveres i fripleje-
boligbebyggelsen, er i overensstemmelse med friplejeboligleverandørens certi-
ficering.
Private leverandører er forpligtede til levere den hjælp og leve op til de krav,
der er fastsat for den hjælp, som der er indgået aftale om, at de skal levere til
borgeren.
Tilkøbsydelser kan ikke erstatte ydelser, som borgerne er visiteret til efter ser-
viceloven eller anden lovgivning. Aftaler om tilkøbsydelser indgås direkte mel-
lem leverandør og borger, og lovgivningen regulerer ikke, hvilke ydelser private
leverandører kan tilbyde borgerne. Det er heller ikke reguleret i lovgivningen, at
alle aktiviteter på et plejehjem, skal være gratis.
1
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om, hvorvidt stolegymnastik, musik på et stereoanlæg og andre hverdagsaktiviteter på et plejehjem kan gøres til genstand for tilkøbsydelser på private plejehjem
2848620_0002.png
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
2