Ældreudvalget 2023-24
ÆLU Alm.del
Offentligt
2836097_0001.png
Estimat på årsværk af
visitatorer ansat på det
kommunale ældreområde
Notat
Søren Kjær Foged, Emmy Hjort-Enemark Topholm og Pia Kürstein Kjellberg
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om en opgørelse over visitatorernes uddannelser
2836097_0002.png
Formål og baggrund
Flere kommuner arbejder med nye og mere decentrale visitationsmodeller
samt nye organiserings- og samarbejdsformer på ældreområdet
1
. I forbindelse
med dette arbejde er der fra flere steder udtrykt interesse i at få belyst, hvor
mange kommunale medarbejdere der arbejder som visitatorer på ældreområ-
det. En visitator er en medarbejder, der træffer afgørelse om, hvilke ydelser
borgeren kan tildeles.
VIVE estimerer, at der i 2022 er
i omegnen af 1.500 årsværk beskæftiget som
visitatorer på ældreområdet.
Estimatet er opskrevet til landsplan på bag-
grund af en relativt begrænset stikprøve på i alt 17 kommuner og er således
behæftet med usikkerhed. Med visitatorer på ældreområdet forstås her an-
satte i den centrale myndighedsafdeling, der visiterer til hjemmepleje, plejebo-
lig, rehabiliteringsforløb og/eller træning efter serviceloven. Denne afgræns-
ning indfanger ældreområdet bredt og altså ikke kun medarbejdere, der visite-
rer til hjemmepleje/rehabiliteringsforløb.
Notatet viser, at det er vanskeligt og komplekst at opgøre antallet af visitato-
rer på ældreområdet. Dette uddybes nedenfor.
Afgrænsning af visitatorer på ældreområdet
Det er forbundet med betydelige vanskeligheder og kompleksitet at opgøre
antallet af visitatorer på ældreområdet. En visitator på ældreområdet er en
medarbejder, der træffer afgørelse om, hvilke indsatser borgeren kan tildeles,
fx på baggrund af henvendelser og visitationssamtaler. For indsatser under
serviceloven tager en visitators afgørelse udgangspunkt i den enkelte kommu-
nes kvalitetsstandarder og en konkret individuel vurdering af borgerens be-
hov
2
.
Det er for det første vanskeligt at opgøre antallet af visitatorer på ældreområ-
det, da dette kræver en afgrænsning af ældreområdet, som i sig selv er svær.
Eksempelvis er der indsatser ifølge serviceloven, der både visiteres til ældre
og handicappede, og som tideles af de samme medarbejdere i myndigheds-
funktionen. Et andet eksempel er, at sygeplejen i nogle kommuner er en del af
et samlet ældre- og sundhedsområde og i andre kommuner organiseret adskilt
fra ældreområdet.
1
2
Se fx Sundhedsstyrelsen (2022): Inspirationsmateriale til forsøg med selvvisitation i ældreplejen.
Sundhedsstyrelsen (2022): Inspirationsmateriale til forsøg med selvvisitation i ældreplejen, s. 8.
2
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om en opgørelse over visitatorernes uddannelser
For det andet er det vanskeligt at afgøre, hvilke medarbejdere i den centrale
myndighedsafdeling der skal medtages og ikke medtages som visiterende
medarbejdere. Der vil således være medarbejdere, som kun bruger en del af
deres tid på at visitere til indsatser på ældreområdet, da deres øvrige tid går
til andre opgaver. Det kan fx være visitation af indsatser på handicap- eller
sundhedsområdet eller koordination af udskrivelser fra sygehus. Der er også
medarbejdere, der arbejder med visitation på ældreområdet, men som ikke er
ansat som visitatorer (fx udskrivelseskoordinatorer), og medarbejdere, der
både visiterer og udfører borgerrettede ydelser (fx trænende terapeuter).
For at estimere antallet af visitatorer på ældreområdet må der derfor træffes
en række valg om afgrænsning og datagrundlag. Disse valg kan selvsagt dis-
kuteres. I dette notat er der anvendt tre forskellige metoder til at give et om-
trentligt bud på antallet af visitatorer på landsplan.
Notatet er baseret på surveymetoden som den primære og foretrukne me-
tode. I surveymetoden er der indbygget en afgrænsning af ældreområdet via
det spørgsmål, VIVE har stillet 17 deltagende kommuner. VIVE har således
bedt disse 17 kommuner om at oplyse
”antallet af årsværk af visitatorer i den
centrale myndighedsafdeling på ældreområdet, der visiterer til hjemmepleje,
plejebolig, rehabiliteringsforløb og/eller træning efter serviceloven”
.
Afgrænsningen indfanger ældreområdet bredt, da vi både medtager visitato-
rer, der arbejder med visitation til hjemmepleje og plejebolig, ligesom vi inklu-
derer visitatorer, der arbejder med visitation til rehabiliteringsforløb og træ-
ning efter serviceloven. En mere snæver afgrænsning til eksempelvis kun
hjemmepleje og rehabiliteringsforløb ville have givet et færre antal visitatorer.
Det skal bemærkes, at de visitatorer, som er opgjort efter surveymetoden i
dette notat, i praksis ofte visiterer til andet end de nævnte indsatser. Det kan
fx være visitation til afløsning, aflastning, midlertidigt ophold og hjælpemidler.
Opgørelse af visitatorer
VIVEs tre forskellige opgørelser af antallet af visitatorer på ældreområdet
fremgår af Tabel 1.
Surveymetoden er den primære og foretrukne opgørelsesmetode. Til bag-
grund er der foretaget beregninger via to sekundære metoder, som i praksis
anvender en bredere afgrænsning. Formålet med de sekundære opgørelses-
metoder er at få en indikation af, om surveymetoden estimerer et antal visita-
torer, som forekommer realistisk sammenlignet med de to sekundære meto-
der. Metoderne er nærmere beskrevet i Tabel 1.
3
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om en opgørelse over visitatorernes uddannelser
2836097_0004.png
Tabel 1.
Opgørelse af ansatte i kommunale myndighedsafdelinger
Indsamlingsmetode
Afgrænsning
Årsværk/
medarbejdere
Fremskrivning til
landsplan
Primær metode: Surveymetoden
Survey besvaret af 17
kommuner, maj/juni
2022.
Data indsamlet af VIVE.
Visitatorer ansat i den centrale
myndighedsafdeling på ældre-
området, afgrænset som visita-
tion til hjemmepleje, plejebolig,
rehabiliteringsforløb og træning
efter serviceloven.
Årsværk
Via
gennemsnit
for
antal årsværk pr.
80+-årige.
= 1.550 årsværk
Sekundær metode A: Desk research-metoden
Data indsamlet fra 13
kommuner via Jobindex
og LinkedIn, august/de-
cember 2021.
Data indsamlet af en
kommune og delt med
VIVE.
Antal ansatte i myndigheds-
funktionen på hele sundheds-
og omsorgsområdet.
Afgrænsningen vedrører visita-
tion til hele voksenområdet for
hjemmepleje, aflastning/afløs-
ning og træning samt visitation
af borgere uanset alder til hjæl-
pemidler, forbrugsgoder, bil og
boligindretning.
Medarbejdere
Via
gennemsnit
for
antal medarbejdere
pr. 80+-årige.
= 2.150 medarbej-
dere (ikke årsværk)
Sekundær metode B: Registermetoden
Registerdata fra Kommu-
nernes og Regionernes
Løndatakontor (KRL) for
54 kommuner, maj 2022.
Dataudtræk foretaget af
KRL for VIVE.
Antal ansatte årsværk på funk-
tion 6.45.57 (Administrations-
udgifter til Voksen-, ældre- og
handicapområdet).
Der er taget udgangspunkt i de
afdelinger (i alt 54), som inde-
holder ordet ”visitation” og ikke
samtidig ordet ”handicap”.
Årsværk
Via
median
for
antal årsværk pr.
80+-årige.
= 2.300 årsværk
Anm.:
Antal årsværk/medarbejdere på landsplan er afrundet til nærmeste 50.
Den primære opgørelse
I
surveymetoden
har VIVE i 2022 initieret en rundspørge til 17 kommuner, som
er blevet bedt om at opgøre antallet af årsværk i myndighedsafdelingen, der
visiterer til hjemmepleje, plejebolig, rehabiliteringsforløb og/eller træning efter
serviceloven. De 17 kommuner varierer i forhold til størrelse og geografi. De 17
kommuner angiver et antal visitatorer, der i gennemsnit svarer til 5,0 årsværk
pr. 1.000 80+-årige
3
.
På baggrund af de 17 besvarelser er antallet af årsværk på landsplan estimeret
til 1.550 årsværk
4
(afrundet til nærmeste 50). Det er på dette grundlag, at VIVE
estimerer, at der er i omegnen af 1.500 årsværk beskæftiget som visitatorer på
ældreområdet. Der er tale om et overslag, som er forbundet med usikkerhed,
3
4
Der er tale om et uvægtet gennemsnit på tværs af de 17 kommuner.
Der fås et tilsvarende estimat, når VIVE estimerer antallet af årsværk på landsplan ud fra antal
modtagere af hjemmepleje, plejehjem og plejebolig frem for antal 80+-årige.
4
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om en opgørelse over visitatorernes uddannelser
blandt andet grundet de beskrevne udfordringer med at afgrænse ældreområ-
det, og fordi estimatet baserer sig på et relativt begrænset udsnit af kommuner.
Tallet er et estimat for antallet af visitatorer på ældreområdet i bred forstand –
og ikke kun i forhold til hjemmepleje/rehabiliteringsforløb.
De sekundære opgørelser
For at få en indikation af, om surveymetoden giver et realistisk billede, er an-
tallet af visitatorer også fremskrevet via to sekundære metoder i form af desk
research-metoden og registermetoden.
I
desk research-metoden
har en dansk kommune i 2021 indsamlet oplysninger
om myndighedsafdelinger på sundheds- og omsorgsområdet i 13 kommuner
via Jobindex og LinkedIn. VIVE har fået adgang til disse oplysninger. Afgræns-
ningen af myndighedsafdelingernes opgaver er bredere end for surveymeto-
den, da der her er taget udgangspunkt i det samlede myndighedsområde for
de 13 kommuner, dvs. visitation til hele voksenområdet for hjemmepleje, af-
lastning og træning samt visitation af borgere uanset alder til hjælpemidler mv.
På baggrund af oplysningerne fra de 13 kommuner er antallet af medarbejdere
på landsplan fremskrevet til 2.150 medarbejdere, svarende til et antal årsværk,
som er lavere end dette tal, da nogle visitatorer ikke arbejder fuldtid.
Endelig er antallet af ansatte i myndighedsafdelingerne estimeret ved
register-
metoden
. I denne metode er der foretaget et udtræk fra Kommunernes og Regi-
onernes Løndatakontor (KRL) med antal årsværk på funktionen i den kommu-
nale kontoplan, som vedrører ”Administrationsudgifter til Voksen-, ældre- og
handicapområdet”. Via dette udtræk er der identificeret i alt 54 kommuner, der
har en afdeling, hvis navn indeholder ordet ”Visitation” og ikke samtidig ordet
”Handicap”. Antallet af årsværk i disse 54 afdelinger er fremskrevet til landsplan
med udgangspunkt i medianen (og altså ikke middelværdien som for de andre
to metoder for at tage hensyn til outliers). På den baggrund er der på landsbasis
beregnet i alt 2.300 årsværk i de kommunale myndighedsafdelinger. Dette tal
må forventes at dække over en opgaveportefølje, som for nogle kommuner
også vedrører fx handicapområdet og sundhedslovsydelser, da den anvendte
tilgang i mange tilfælde ikke kan afgrænse sig fra disse områder.
De tre fremskrevne tal for antal årsværk synes internt konsistente, når der tages
hensyn til, at afgrænsningen af myndighedsområdet er bredere for de to sekun-
dære opgørelsesmetoder sammenlignet med den primære surveymetode.
5
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om en opgørelse over visitatorernes uddannelser
2836097_0006.png