Folketingets Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 1350
Doknr.
824645
Dato
8. marts 2024
Folketingets Ældreudvalg har d. 9. februar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
77 (alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 77:
Vil ministeren redegøre for, hvordan forholdene bliver bedre for udsatte
ældre med regeringens udspil til reform?
Svar:
Med regeringens udspil til en ældrereform lægges der op til et paradigmeskift
for fremtidens ældrepleje, der er ensbetydende med en grundlæggende
ændring af den måde ældreplejen tilrettelægges, udføres og styres på. Det at
blive ældre og få behov for hjælp er en helt naturlig del af livet. Derfor ønskes
der en ny hovedlov, som regulerer ældreområdet selvstændigt, således at
ældreområdet afgrænses som et almenområde. Hermed udskilles
ældreområdet fra det specialiserede socialområde, som regulerer sociale
indsatser for personer med handicap, udsatte børn og voksne mv., og hvor der
kan være tale om yderst specialiserede behov.
Et af de centrale elementer i ældrereformen og en kommende ældrelov er
indførelse af helhedspleje i form af rummelige og fleksible pleje- og
omsorgsforløb, som både offentlige og private leverandører skal kunne levere.
Helhedsplejen udmøntes som led i en ny borgernær visitation, som skal give
større handlerum og fagligt ansvar til det udførende personale samt
selvbestemmelse og fleksibilitet til den enkelte ældre ift. den daglige hjælp.
Et andet centralt element i ældrereformen er at skabe rammerne for
udbredelse af faste teams, så det er de samme, kendte ansigter, der kommer i
den ældres hjem, og som kender den enkelte borgers historik og dermed bedre
kan vurdere, om der er ændringer i den ældres behov.
Ældre borgere har forskellige behov og ressourcer, og det samme gælder for
udsatte ældre. Tildeling af hjælp vil altid bero på en konkret og individuel
vurdering af den enkelte ældres behov og karakteren af disse. Udsatte ældre
vil, i det omfang deres behov primært er relateret til aldring, omfattes af
ældreloven og den nye tilgang til hjælpen. Det er den enkelte medarbejders
faglighed, som skal benyttes for at finde ind til den enkelte ældres behov, og
det skal foregå i et samspil, hvor den ældre og medarbejderne sammen finder
frem til den bedste hjælp og pleje. Derudover vil det være vigtigt at inddrage og
lytte til de pårørende, der kender borgeren. Pårørende har ofte en vigtig viden
om borgerens vaner og behov. Derfor er tæt samspil med de pårørende også
en bærende værdi i en ny ældrelov.
1