Ældreudvalget 2023-24
ÆLU Alm.del
Offentligt
2836069_0001.png
Folketingets Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 1350
Doknr.
824645
Dato
8. marts 2024
Folketingets Ældreudvalg har d. 9. februar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
72 (alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 72:
Vil ministeren redegøre for, hvilke tiltag i regeringens udspil til ældrereform,
der tiltænkes at blive kan-opgaver helholdsvis skal-opgaver for
kommunerne?
Svar:
Regeringens udspil til en ældrereform er sammensat af en række forslag til,
hvordan fremtidens ældrepleje skal tilrettelægges. En stor del af ældrereformen
er bygget op omkring regeringens forslag til en ny ældrelov. Ældreloven bliver
en rammelov, som udgør en samlet, langsigtet og overordnet ramme for frisæt-
telsen af ældreplejen. I ældreloven vil der blive fastsat nogle overordnede mål-
sætninger og bærende værdier, som udstikker retningen for ældreplejen. Den
vil både indeholde formålsbestemmelser, bærende værdier og materielle be-
stemmelser, der fastsætter rettigheder for borgerne og pligter m.v. for såvel
kommuner som private leverandører. Ældreloven vil medføre en betydelig for-
enkling, som indebærer, at det med bestemmelserne i ældreloven overlades til
de offentlige og private leverandører af ældrepleje at udfylde bestemmelserne
inden for den rammesætning, som loven udgør. Ligeledes vil en række be-
stemmelser i den nuværende servicelov afskaffes.
Et overblik over henholdsvis kan- og skal-bestemmelser for de forskellige for-
slag i ældrereformen fremgår af tabel 1 i bilag 1.
For nuværende pågår der politiske forhandlinger om ældreudspillet. Regerin-
gen arbejder efter, at ældreloven fremsættes i Folketingssamlingen 2024/2025
med henblik på at kunne træde i kraft 1. juli 2025.
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
Bilag:
Bilag 1. Oversigtstabel over lovregulering i ældrereformen
1