Dato 13-02-2023
Sagsnr. 07-0999-164
LMSK
9359 6476
Bilag 1 – Tidligere besvarelse til Social, - Bolig- og Ældreministeriet vedr.
status på selvvisitationspuljen
Sundhedsstyrelsen er ved mail af 09-02-2023 fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet blevet
anmodet om at give en status på initiativet ”Forsøg med selvvisitation i ældreplejen”, der skal
sendes til ældreudvalget.
I aftalen om reserven til foranstaltninger på social-, sundheds-og arbejdsmarkedsområdet
2022-2025 blev der i 2022-2025 afsat 16,2 mio. kr. til initiativet ”Forsøg med selvvisitation i
ældreplejen”.
Som en del af initiativet har Sundhedsstyrelsen i foråret 2022 udarbejdet et inspirationsmateri-
ale til forsøg med selvvisitation i ældreplejen. Inspirationsmaterialet er baseret på erfaringer
og viden fra igangværende samt tidligere projekter i Sundhedsstyrelsen, herunder puljer om
Styrket omsorg og nærvær i ældreplejen samt Faste teams i ældreplejen. I materialet ramme-
sættes nuværende praksis på visitationsområdet. Der gives derudover perspektiver på fokus-
områder, der kan indgå i arbejdet med selvvisitation inden for gældende lovgivning. Inspirati-
onsmaterialet kan læses
her.
Socialstyrelsen udmøntede den 27. oktober 2022 ansøgningspuljen ”Forsøg med selvvisitation
i ældreplejen”. Socialstyrelsen er puljeadministrator på puljen, mens Sundhedsstyrelsen bistår
med faglig viden. Ved ansøgningsfristen den 12. august 2022 havde Socialstyrelsen modtaget
28 projektansøgninger til en samlet ansøgningssum på 77,1 mio. kr. Socialstyrelsen har i sam-
arbejde med Sundhedsstyrelsen sagsbehandlet alle ansøgninger og truffet afgørelse om at til-
dele støtte til syv projekter for et samlet beløb på 13.965.000 kr. jf. tabel 1.
I 2025 vil forsøgsordningen blive evalueret af VIVE. Ansøgere, som modtager støtte fra pul-
jen, er forpligtet til at bidrage til evalueringen. Dette i form af en årlig faglig status, hvor pro-
jektets foreløbige resultater og erfaringer beskrives. Endvidere skal projekterne stille sin viden
til rådighed samt deltage i dataindsamlingen for VIVE. Samarbejdet med VIVE vil primært
være i 2025. Der bliver i relation til evalueringen iværksat vidensdeling og spredningsaktivi-
teter, der forankres og understøttes af Sundhedsstyrelsen. Formålet hermed er, at andre kom-
muner og øvrige interessenter kan gøre brug af den viden og erfaring som forsøgsordningen
har resulteret i.