Ældreudvalget 2023-24
ÆLU Alm.del
Offentligt
2828113_0001.png
Folketingets Ældreudvalg
Christiansborg
22. februar 2024
Svar på Ældreudvalgets spørgsmål nr. 62 (Alm. del) af 1. februar
2024 stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad udgiften vil være, hvis Danmark havde samme regule-
ring af folkepensionen som Storbritannien og Nordirland, hvor folkepensionen
opskrives af det der er højest af a) inflationen, b) lønstigningerne på arbejdsmarke-
det eller c) 2,5 pct. pro anno - opgivet for hvert af årene 2019-2023, og vil mini-
steren i nævnte periode angive, hvad folkepensionens grundbeløb og tillæg ville
have været i nævnte periode sammenlignet med hvad folkepensionen grundbeløb
og tillæg faktuelt har været?
Svar
Folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, samt den supplerende pensions-
ydelse reguleres i dag med udgangspunkt i lønstigningerne på det private arbejds-
marked med en toårig forskydning
1
. Reguleringen af folkepensionens grundbeløb
og pensionstillæg har dertil været omfattet af den afdæmpede regulering af en
række overførselsindkomster i perioden 2016-23. Personer, der modtager folke-
pensionens pensionstillæg, er dog blevet helt eller delvist kompenseret for denne
mindreregulering, idet satsen for pensionstillægget øges svarende til den samlede
mindreregulering af grundbeløb og pensionstillæg. I perioden 2019 til 2023 er fol-
kepensionsydelserne således blevet reguleret med udgangspunkt i procentsatserne
vist i
tabel 1.
Tabel 1
Faktisk regulering af folkepensionsydelserne i perioden 2019-2023
2019
Lønudvikling to år tidligere
Tilpasningsprocent
Afdæmpet regulering
2,2
0,2
-0,75
2020
2,2
0,2
-0,75
2021
2,3
0,3
-0,75
2022
1,2
-0,8
-0,75
2023
3,0
1,0
-0,75
Anm.: Lønudviklingen afpejler udviklingen i den opgjorte bruttoårsløn på det private arbejdsmarked to år tidligere,
jf. Bekendtgørelse af lov om en satsreguleringsprocenten. Tilpasningsprocenten er udtryk for lønudviklingen
minus 2,0 pct.-point. Folkepensionsydelserne er fra 2020 blevet reguleret med 2,0 pct. plus
Konkret reguleres ydelserne med 2 + tilpasningsprocenten, hvor tilpasningsprocenten er den procentvise
årlig ændring i lønnen fratrukket 2,0.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 62: MFU spm. om, hvad udgiften vil være, hvis Danmark havde samme regulering af folkepensionen som Storbritannien og Nordirland
2828113_0002.png
Side 2 af 4
tilpasningsprocenten, dvs. svarende til lønudviklingen. Før 2020 blev satserne regulereret med
satsreguleringsprocenten, der kan være op til 0,3 pct.-point lavere end lønudviklingen. Med
Aftale om
finansloven for 2019
blev der dog aftalt et ekstra løft af satserne for folkepensionens grundbeløb og
pensiontillæg, samt den supplerende pensionsydelse med 0,2 pct. i 2019. Det svarer i praksis til, at
folkepensionsydelserne også i 2019 blev reguleret svarende til lønudviklingen.
Den to-årige forskydning mellem lønudvikling og regulering af folkepensionssat-
serne skal ses i sammenhæng med ønsket om, at reguleringen er baseret på faktisk
observeret lønudvikling og ikke skøn for udviklingen.
Tabel 2 viser stigningerne i forbrugerpriserne (inflationen) og lønstigningerne i pe-
rioden 2017 til 2021 samt en fast sats på 2,5 pct., svarende til grundlaget for den
alternative regulering af folkepensionssatserne i perioden fra 2019 til 2023, idet det
fortsat lægges til grund, at grundlaget i praksis fortsat skal være baseret på den fak-
tiske observerede udvikling.
I alle år er lønstigningerne højere end stigningen i forbrugerpriserne. Den faste
sats på 2,5 pct. er den højeste af de tre satser i 2019-22. Det er til beregningerne i
besvarelsen antaget, at den midlertidige afdæmpede regulering i perioden 2016-23
fortsat var gældende, og beregningerne er således baseret på procentsatserne i ko-
lonnen længst til højre i tabel 2, hvortil det dog skal bemærkes, at den kompense-
rende forhøjelse af pensionstillægget fortsat antages at være gældende, således at
en folkepensionist med fuldt pensionstillæg modtager en ydelsessats, der reguleres
svarende til satsen ekskl. mindreregulering.
Tabel 2
Alternativ reguleringsprocent i årene 2019-2023
Stigning i
forbrugerpriser Stigning i årslønnen
(inflation) to år
to år tidligere
tidligere
2019
2020
2021
2022
2023
1,1
0,8
0,8
0,4
1,9
2,2
2,2
2,3
1,2
3,0
Alternativ regule-
ringspct. ekskl.
mindreregulering
2,5
2,5
2,5
2,5
3,0
Alternativ regule-
ringspct. inkl.
mindreregulering
1,75
1,75
1,75
1,75
2,25
Fast sats
2,5
2,5
2,5
2,5
2,5
Anm.: For forbrugerpriser angiver tabellen Danmarks Statistiks opgjorte stigningstakster, mens lønstigningerne
følger opgørelsen til grund for satsreguleringsprocenten mv.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Såfremt folkepensionen var blevet opskrevet af det der er højest af a) inflationen,
b) lønstigningerne eller c) 2,5 pct. pr. år i perioden 2019 til 2023, da ville folkepen-
sionens grundbeløb have været 1.692 kr. højere i 2023 sammenlignet med den nu-
værende regulering,
jf. tabel 3.
Folkepensionens pensionstillæg ville i 2023 havde
været hhv. 1.932 kr. højere for enlige og 984 kr. højere for par, mens den supple-
rende pensionsydelse ville have været 400 kr. højere i 2023 sammenlignet med sat-
serne med den nuværende regulering.
 ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 62: MFU spm. om, hvad udgiften vil være, hvis Danmark havde samme regulering af folkepensionen som Storbritannien og Nordirland
2828113_0003.png
Side 3 af 4
Tabel 3
Satser med nuværende og alternative regulering
2018
Årlig sats med nuværende regulering
Grundbeløb
Pensionstillæg (enlige/par)
Supplerende pensionsydelse
Årlig sats med alternativ regulering
Grundbeløb
Pensionstillæg (enlige/par)
Supplerende pensionsydelse
74.844
80.736
39.996
17.200
76.152
83.316
41.556
17.600
77.484
85.980
43.176
18.000
78.840
88.704
44.832
18.500
80.220
91.512
46.536
19.000
82.020
94.872
48.540
19.600
74.844
80.736
39.996
17.200
75.924
83.073
41.436
17.600
77.028
85.464
42.912
18.000
78.216
88.020
44.484
18.400
78.564
89.664
45.600
18.600
80.328
92.940
47.556
19.200
2019
2020
2021
2022
2023
Anm.: Satserne er opgjort i årets priser.
Kilde: Egne beregninger.
Den alternative regulering af folkepensionsydelserne skønnes at medføre en umid-
delbar merudgift til folkepension på 460 mio. kr. (2024-niveau) i 2019, svarende til
en samlet offentlig saldosvækkelse på 210 mio. kr. efter skat, tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 4.
De årlige merudgifter vil stige til 3.230 mio. kr. (2024-niveau) i 2023,
hvor forskellen mellem de nuværende satser og satserne med den alternative regu-
lering er højest. Efter skat, tilbageløb og adfærd skønnes merudgifterne i 2023 at
udgøre 1.500 mio. kr. (2024-niveau).
Den alternative regulering af folkepensionsydelserne vurderes at ville have sænket
arbejdsudbuddet svarende til 30 fuldtidspersoner i 2023. De opgjorte afledte virk-
ninger på arbejdsudbuddet skal bl.a. ses i sammenhæng med, at det er lagt til
grund, at det alene er ydelsessatserne, der følger den alternative regulering. Fra-
dragsgrænser mv. antages således fortsat at skulle reguleres svarende til gældende
regler.
Tabel 4
Økonomiske konsekvenser af alternativ regulering af folkepensionens grundbeløb og
pensionstillæg, samt supplerende pensionsydelse i perioden 2019-23, 2024-niveau
2019
Umiddelbar saldovirkning
Saldovirkning efter skat og tilbageløb
Saldovirkning efter skat, tilbageløb og adfærd
Arbejdsudbud
460
210
210
0
2020
920
420
430
-10
2021
Mio. kr.
1.220
560
570
-20
3.220
1.480
1.490
-20
3.230
1.490
1.500
-30
2022
2023
Fuldtidspersoner
Anm.: De økonomiske konsekvenser er beregnet på baggrund af gældende regler i årene 2019-2023 på data fra
2019 fremskrevet til 2024-niveau. Udgifterne er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. og antal personer er
afrundet til nærmeste 10 personer.
 ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 62: MFU spm. om, hvad udgiften vil være, hvis Danmark havde samme regulering af folkepensionen som Storbritannien og Nordirland
Side 4 af 4
Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
De markante stigninger i forbrugerpriserne i 2022 ville slå igennem i højere folke-
pensionsydelser i 2024, hvis den betragtede alternative regulering fortsatte. Med
en fortsættelse af den alternative regulering frem til og med 2024, skønnes udgifter
til folkepension i 2024 at være 9,7 mia. kr. (2024-niveau) højere end med den nu-
værende regulering, svarende til en samlet offentlig saldosvækkelse på 4,5 mia. kr.
(2024-niveau) efter skat, tilbageløb og adfærd. Arbejdsudbuddet skønnes reduce-
ret med omkring 80 fuldtidspersoner.
Det skal bemærkes, at de forholdsvis høje lønstigninger i 2023 og 2024, der følger
af sidste års overenskomstforhandlinger på det private område (OK23), i vid ud-
strækning også må tilskrives den betydelige stigning i forbrugerpriserne i 2022. Da
disse lønstigninger vil slå igennem på regulering af overførselsindkomsterne i 2025
og 2026 vil den i spørgsmålet betragtede alternative regulering give anledning til,
at folkepensionister reelt kompenseres for de samme prisstigninger to gange.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister