Ældreudvalget 2023-24
ÆLU Alm.del
Offentligt
2782860_0001.png
Folketingets Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 8214
Doknr.
772449
Dato
17-11-2023
Folketingets Ældreudvalg har d. 25. oktober 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
6 (alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD).
Spørgsmål nr. 6:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke rettigheder ældre borgere på plejehjem eller
plejeboliger har i forhold til at være en del af meningsfulde aktiviteter og sociale
fællesskaber – og hvor disse rettigheder er hjemlet i lovgivningen?”
Svar:
Regeringen er i gang med at udarbejde et forslag til en ældrelov med det helt
overordnede formål at understøtte en ældrepleje, hvor ældre skal kunne leve et
liv med livsglæde, kendetegnet ved nærvær og omsorg.
Som ældreminister mener jeg, at det i den forbindelse er vigtigt også at have
fokus på relationer og fællesskaber. Det er desuden vigtigt at skabe plads til, at
både pårørende, civilsamfund og fagprofessionelle kan bidrage til og
understøtte de meningsfulde fællesskaber blandt ældre.
Det er kommunalbestyrelserne, der har det overordnede ansvar for ældreplejen
samt selve tilrettelæggelsen af ældreplejen i kommunerne. Det betyder, at
kommunalbestyrelserne skal sikre, at de ældre får den fornødne hjælp, som de
har brug for.
Der er i den gældende lovgivning på mit ressortområde bestemmelser, der
understøtter, at kommunerne – udover at tilbyde den nære pleje og omsorg –
også har fokus på at skabe rammer for meningsfulde aktiviteter og sociale
fællesskaber for svækkede ældre uanset boform:
Servicelovens formålsbestemmelser
Helt overordnet følger det af servicelovens § 1, stk. 2, at formålet med hjælpen
efter loven er at fremme den enkeltes muligheder for at udvikle sig og for at
klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.
Derudover fremgår det af lovens § 81, nr. 3), at indsatserne efter loven skal
forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem bl.a. kontakt,
tilbud om samvær, aktivitet, omsorg og pleje.
Værdighedspolitikker for ældreplejen
Det fremgår af servicelovens § 81 a, at kommunalbestyrelsen i et møde skal
træffe beslutning om samt offentliggøre en værdighedspolitik, der beskriver de
1
 ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om hvilke rettigheder ældre borgere på plejehjem eller plejeboliger har i forhold til at være en del af meningsfulde aktiviteter og sociale fællesskaber m.v.
2782860_0002.png
overordnede værdier og prioriteringer for personlig hjælp, omsorg og pleje
m.v., som ydes efter serviceloven til personer over folkepensionsalderen.
I værdighedspolitikken skal kommunalbestyrelsen som minimum beskrive,
hvordan kommunens ældrepleje i forhold til plejen og omsorgen af den enkelte
ældre kan understøtte 1) livskvalitet, 2) selvbestemmelse, 3) kvalitet,
tværfaglighed og sammenhæng i plejen, 4) mad og ernæring, 5) en værdig
død, 6) pårørende og 7) bekæmpelse af ensomhed.
Aktiverende og forebyggende tilbud
Det fremgår desuden af servicelovens § 79, stk. 1, at kommunalbestyrelsen
kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og
forebyggende sigte. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for,
hvilke persongrupper der kan benytte tilbuddene.
Tilbuddene kan f.eks. omfatte en bestemt aldersgruppe, eller de kan være
målrettede i forhold til f.eks. mænd og kvinder eller mennesker med demens
m.v. Tilbuddene skal være generelle og dermed tilgængelige for hele den
afgrænsede målgruppe, uden at der er foretaget en konkret og individuel
vurdering af behovet for tilbuddet.
Som eksempler på generelle aktiverende og forebyggende tilbud kan nævnes
aktiviteter i form af besøgsordninger, klubarbejde, undervisning, foredrag,
studiekredsarbejde og ældreidræt.
Når tilbuddene omfatter ældre, høres kommunens ældreråd i
overensstemmelse med retssikkerhedslovens regler om ældreråd. Placeres
aktiverende tilbud på et plejehjem eller et plejecenter er det desuden væsentligt
samtidig at være opmærksom på de svageste ældres behov, og aktiviteterne
bør derfor tilrettelægges under hensyntagen til de beboere, der har bolig i
tilknytning hertil.
Kommunernes pligt til at samarbejde med frivillige organisationer
De frivillige sociale organisationer og foreninger er et væsentligt supplement til
de offentlige tilbud, idet de frivillige sociale organisationer har nogle særlige
muligheder og kvaliteter f.eks. i forhold til de svage ældre. Kommunen skal
være opmærksom på den frivillige indsats på det sociale område og forsøge at
inddrage denne.
Efter servicelovens § 18 har kommunalbestyrelsen pligt til at samarbejde med
frivillige sociale organisationer og foreninger. Kommunalbestyrelsen skal årligt
afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde, jf. servicelovens § 18, stk.
2. Der er generelt frie rammer for, hvordan samarbejdet efter servicelovens §18
kan tilrettelægges. Det indebærer derfor også, at det er op til en lokalpolitisk
afgørelse, hvilke frivillige sociale aktiviteter, der skal have støtte.
Initiativer med fokus på fællesskaber og nærvær
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at regeringen sammen med Folketingets partier
har taget forskellige initiativer til at understøtte fællesskaber og forebygge
ensomhed, herunder blandt ældre borgere.
Bl.a. har regeringen og partierne bag Aftale om udmøntning af reserven til
foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet (SSA) 2024-
2027 afsat 19,4 mio. kr. til at udbrede viden, metoder og redskaber til blandt
andre medarbejderne i ældreplejen, så de får styrkede rammer og
2
 ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om hvilke rettigheder ældre borgere på plejehjem eller plejeboliger har i forhold til at være en del af meningsfulde aktiviteter og sociale fællesskaber m.v.
2782860_0003.png
kompetencer til at spotte og handle på ensomhed og mistrivsel hos de ældre
borgere, som de møder i hverdagen.
I samme aftale er der afsat 18,4 mio. kr. til samarbejde mellem kommunale og
private aktører og civilsamfundsorganisationer om plejehjem med livsglæde og
nærvær. Midlerne er bl.a. afsat til en ansøgningspulje, der har til formål at
afprøve forskellige tilgange og samarbejdsmodeller mellem kommunale, private
og selvejende plejehjem og civilsamfundet om personcentreret pleje, omsorg
og meningsfulde aktiviteter. Samarbejdet kan fx foregå omkring meningsfulde
aktiviteter, som fx gåture, cykling og sociale arrangementer og fællesskaber.
Derudover afsatte aftalepartierne bag SSA-aftalen for 2022-2025 midler til
arbejdet med en national ensomhedsstrategi, og herunder et nationalt
partnerskab mod ensomhed. Som opfølgning på partnerskabets strategi blev
aftalepartierne tidligere i år enige om at udmønte midler til bl.a.
fællesskabsguides for ældre borgere, som har til formål at understøtte ældre
borgeres muligheder for at deltage i fællesskaber.
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
3