Ældreudvalget 2023-24
ÆLU Alm.del
Offentligt
2823751_0001.png
Folketingets Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 705
Doknr.
820215
Dato
12-02-2024
Folketingets Ældreudvalg har d. 22. januar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
51 (alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 51:
”I ”Evaluering af afregningssystemet for friplejehjem” foretaget af VIVE, fremgår
det, at det er uden for evalueringens rammer at vurdere, hvad de fundne
takstforskelle skyldes, herunder i hvilket omfang takstforskelle kan forklares
med variation i kommunernes omkostnings- og serviceniveau. Vil ministeren
tage initiativ til en evaluering af forskellige taksters sammenhæng med
forskelligt serviceniveau på tværs af kommunerne?”
Svar:
Regeringens ønsker, at flere leverandører skal have mulighed for at byde ind
på opgaver i ældreplejen, så kvaliteten i ældreplejen kan løftes gennem en vifte
af forskellige offentlige og private tilbud. Derfor har regeringen med sit udspil til
en ældrereform bl.a. lagt op til at gøre afregningen af bl.a. friplejeleverandører
mindre bureaukratisk. Regeringen har i den forbindelse ikke planer om at tage
initiativ til en evaluering af sammenhængen mellem friplejeboligleverandøres
takster og serviceniveauet på tværs af kommuner.
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
1