Ældreudvalget 2023-24
ÆLU Alm.del
Offentligt
2823792_0001.png
Folketinget Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 582
Doknr.
812160
Dato
12-02-2024
Folketingets Ældreudvalg har d. 18. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
47 (alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 47
”Vil ministeren redegøre for, hvornår en borger vurderes til at være så svækket,
at den pågældende ikke kan forventes at kunne håndtere en robotstøvsuger –
eks. fordi borgeren ikke selv kan flytte den, hvis den kører fast – ikke kan
tømme den og/eller ikke selv kan fylde den med vand og tømme den igen?
Svar:
Efter servicelovens § 83 skal kommunen tilbyde personlig hjælp og pleje, hjælp
eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet samt madservice til per-
soner, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti-
onsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.
Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet – hjemmehjælp –
kan fx være hjælp til oprydning, tøjvask, indkøb, støvsugning, gulvvask og lig-
nende huslige opgaver, der normalt udføres i forbindelse med opretholdelse af
hjemmet.
Hvis en borger bevilges hjemmehjælp, vil omfanget af hjælpen afhænge af bor-
gerens konkrete situation med udgangspunkt i borgerens behov og ressourcer.
Den konkrete vurdering foretages derfor ud fra, hvor meget borgeren selv er i
stand til at udføre. Hjælpen skal medvirke til, at borgere med funktionsnedsæt-
telse kan fungere i sin aktuelle bolig. Det primære mål med indsatsen er at gøre
borgeren i stand til at klare sig selv, og hvis det ikke er muligt, bør indsatsen sigte
mod at gøre borgeren i stand til at klare så mange opgaver som muligt. Borgeren
skal have den hjælp, borgeren har behov for, uanset kommunens serviceniveau.
Det er en del af den konkrete behovsvurdering at vurdere, om brug af velfærds-
teknologi eller hjælpemidler kan bidrage til øget selvstændighed og selvhjulpen-
hed i borgerens hverdag. Det er vigtigt, at ny teknologi introduceres på en tryg
og værdig måde og i dialog med borgeren. Der skal være balance mellem hen-
synet til at bruge de potentialer, der ligger i teknologien, og modtagerens para-
thed.
Hvis man som borger er utilfreds med en konkret afgørelse, man har modtaget
fra kommunen, kan man klage over afgørelsen til Ankestyrelsen. Hvis man er
1
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om hvor store besparelser på praktisk hjemmehjælp kommunerne har haft ved at tvinge borgere, som er visiteret praktisk hjælp, til selv at købe en robotstøvsuger
2823792_0002.png
utilfreds med serviceniveauet i kommunen, kan man rette henvendelse til kom-
munalbestyrelsen, der er den politisk ansvarlige myndighed med det overord-
nede ansvar for ældreplejen og tilrettelæggelsen heraf i kommunen.
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
2