Ældreudvalget 2023-24
ÆLU Alm.del
Offentligt
2823791_0001.png
Folketingets Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 582
Doknr.
812160
Dato
12-02-2024
Folketingets Ældreudvalg har d. 18. januar stillet følgende spørgsmål nr. 50
(alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 50:
”Vil ministeren redegøre for, hvor store besparelser på praktisk hjemmehjælp
kommunerne har haft ved at tvinge borgere, som er visiteret til praktisk hjælp,
til selv at købe en robotstøvsuger? Tallene bedes opgjort fordelt på
kommunerne gennem de sidste 5 år. I det tilfælde at ministeriet ikke har
mulighed for at indsamle informationerne fra samtlige kommuner, bedes
ministeren redegøre for besparelser hos et par udvalgte kommunerne, hvor
tallene for besvarelserne er tilgængelige.”
Svar:
Det er i svaret forudsat, at der spørges ind til den hjælp kommunerne skal
tilbyde efter servicelovens § 83. Kommunerne skal efter §83 i serviceloven
tilbyde praktisk hjælp og personlig pleje til personer, som ikke selv kan udføre
disse opgaver. Praktisk hjælp kan omfatte forskellige former for hjælp,
herunder eksempelvis rengøring, tøjvask eller hjælp til indkøb. Hvad angår den
konkrete behovsvurdering af, om brugen af velfærdsteknologi kan bidrage til
øget selvstændighed for borgeren, henviser jeg til mit svar på alm. del –
spørgsmål 47.
Ministeriet har ikke kendskab til data, der kan understøtte en opgørelse af, hvor
mange borgere, visiteret til praktisk hjælp, som kommunerne de seneste fem år
har bedt om at anskaffe en robotstøvsuger. Herudover har ministeriet ikke
kendskab til data, der kan understøtte en opgørelse tidsforbruget på rengøring
hos borgere der er/har været visiteret til praktisk hjælp. Ministeriet har derfor
ikke mulighed for at oplyse de besparelser, som kommunerne har opnået ved
at bede borgere visiteret til praktisk hjælp om selv at anskaffe robotstøvsugere.
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
1
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om hvor store besparelser på praktisk hjemmehjælp kommunerne har haft ved at tvinge borgere, som er visiteret praktisk hjælp, til selv at købe en robotstøvsuger
2823791_0002.png
Bilag: Svar på ÆLU alm. del spørgsmål 47
2