Ældreudvalget 2023-24
ÆLU Alm.del
Offentligt
2823797_0001.png
Folketingets Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 582
Doknr.
812160
Dato
12-02-2024
Folketingets Ældreudvalg har d. 18. januar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
48 (alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 48:
”Vil ministeren redegøre for, om ministeren mener, at en robotstøvsuger kan be-
tragtes som et hjælpemiddel til ansatte i ældreplejen – og dermed en ”ekstra
hånd” i rengøringen af borgeres hjem, hvor den ældre ikke selv kan håndtere
rengøring eller en robotstøvsuger?”
Svar:
Såfremt spørgeren ønsker svar på, hvorvidt robotstøvsugere kan betragtes som
et arbejdsredskab for ansatte i hjemmeplejen, må jeg henvise til Beskæftigelses-
ministeriet, som er ansvarlig for reglerne om arbejdsredskaber, også kaldet APV-
hjælpemidler.
For så vidt angår mulighederne for at bevilge støtte til robotstøvsugere efter ser-
viceloven, har jeg indhentet bidrag fra social- og boligministeren:
”Robotstøvsugere anses efter Ankestyrelsens principmeddelelse 36-22 som for-
brugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Ankestyrelsen lagde i deres
vurdering vægt på, at en robotstøvsuger kan anses som almindeligt udbredt og
som et produkt, der kan findes i ethvert hjem, der måtte ønske det.
Der ydes ikke støtte til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo.
I principmeddelelsen vurderede Ankestyrelsen i forhold til en konkret sag, at
kommunen kunne pålægge en borger, som var bevilliget rengøring, at anskaffe
sig en robotstøvsuger- og gulvvasker, da disse er forbrugsgoder, der indgår i
sædvanligt indbo. Ankestyrelsen fastslår, at kommunen alene kan gøre dette,
hvis disse genstande betragtes som forbrugsgoder, der normalt indgår i sæd-
vanligt indbo.”
Jeg kan henholde mig dette bidrag, og kan herudover tilføje at efter servicelo-
vens § 83 skal det være en del af en konkret og individuel vurdering af borgerens
behov for hjælp, om brug af velfærdsteknologi kan bidrage til at afhjælpe behovet
for hjælp og dermed bidrage til øget selvstændighed og selvhjulpenhed for bor-
geren. Hvis kommunen vurderer, at den enkelte borger ikke kan betjene en ro-
botstøvsuger, har kommunen pligt til at give hjælp til støvsugning eller hjælp og
1
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om ministeren mener, at en robotstøvsuger kan betragtes som et hjælpemiddel til ansatte i ældreplejen
2823797_0002.png
vejledning til, at borgeren bliver i stand til at betjene robotstøvsugeren. Det kan
også være i form af hjælp, hvor robotstøvsugeren betjenes af hjemmehjælperen.
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
2